Nervøs stepdans på stedet

Al-Ahram Weekly

Nervøs stepdans på stedet

Samtidig med at den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas bliver rost i udlandet, bliver han kritiseret hjemme, skriver Graham Usher i Al-Ahram Weekly no. 746, 9.-16- juni 2005, i Jerusalem.

3. juni ustedte Mahmoud Abbas sit længe ventede præsidentdekret og udskød valgene til det Palæstinensiske Lovgivende Råd (Palestinian Legislative Council, PLC) til en ikke fastsat fremtidig dato.

Beslutningen blev truffet en uge efter Abbas’s ”succesfulde” tur til Washington og en dag efter at Ariel Sharon havde bekendtgjort, at de to skulle mødes 21. juni til deres første møde siden Sharm El-Sheikh i februar.

Det blev efterfulgt af den værste omgang kampe i de besatte områder siden de palæstinensiske fraktioner forsøgsvis gik med til en våbenhvile eller ”rolig periode” i Cairo i marts.

Der er muligvis ingen forbindelse mellem disse hændelser om end det ikke tager sig sådan ud, set fra Ramallah, Gaza, Tel Aviv og Washington.

Uden at kommentere det positive eller på anden måde referere til udskydelsen af PLC-afstemningen, blev beslutningen i Det Hvide Hus hilst med reaktioner fra ”stille lettelse til opstemthed”, fortalte diplomater.

Det er Det Hvide Hus ikke alene om. Abbas’s lederskab hjemsøges nu af mangfoldige kriser på hjemmefronten –mindre på grund af hans diplomatiske strategi, som de fleste palæstinensere stort set accepterer – end på grund af den hjemlige politik, som er dens grundlag:

Reform af sikkerhedsstyrkerne og den demokratiske fornyelse af den Palæstinensiske Myndighed (PA).

7. juni blev fem palæstinensiske og kinesiske gæstearbejdere dræbt under tre angreb på Vestbredden. To –et eftersøgt medlem af Islamic Jihad og en politiofficer fra den Palæstinensiske Myndighed – blev dræbt under et israelsk militærraid i Qabatyia i nærheden af Jenin.

Tre – to palæstinensere og kineseren – blev dræbt da en mortergranat pløjede sig ind i et pakhus i Ganei Tal-bosættelsen i Gaza.

Og en sjette, muligvis en ægypter, blev dræbt af militærbeskydning i dødszonen mellem Gaza og Ægypten. Ifølge kilder i den israelske hær blev der affyret 14 raketter mos Sederot, en israelsk by ved grænsen til Gaza.

Hamas og Islamic Jihad har vedkendt sig at stå bag beskydningen med mortergranater, som de sagde var en gengældelse for Israels pågående angreb på Vestbredden, så som operationen i Qabatyia, provokationerne i det besatte Østjerusalem og en messiansk jødisk gruppes forsøg 6. juni på at trænge ind i Al-Aqsa moskeen.

Men få palæstinensere er i tvivl om, at Islamisternes seneste væbnede aktioner fik næring fra hvad der nu er en åbenlys legitimitetskrise inden for den Palæstinensiske Myndighed og dens ledende fraktion, Fatah-bevægelsen.

I sidste uge lukkede officerer fra den Palæstinensiske Myndigheds Militære Efterretningstjeneste (MI), (hvis kommandant Moussa Arafat blev ”pensioneret” i april) nogle veje i Rafah og bortførte kortvarigt en diplomat fra den Palæstinensiske Myndighed, der var på vej til Ægypten. 5. juni belejrede militssoldater fra Fatahs Al-Aqsa Martyrernes Brigade (AMB) guvernørboligen i Nablus og sårede en bodyguard.

Aktionerne i Gaza var en protest imod MI’s nært forestående opløsning og indgåen i PA’s større Nationale Sikkerhedsstyrke, en degradering som MI-officerer frygter vil fratage dem de privilegier og den autonomi, som de har i Gaza.

Nablus-aktionen var en protest mod PA’s uformåen til at yde AMB beskyttelse og lønninger på højde med deres status som ”modstandsbevægelse” i Gaza. PA’s Indenrigsministerium afværgede de to revolter ved faktisk at give efter for deres krav. En bestikkelse som bibringer alt andet end myndighed.

Disse sammenbrud forstærkes af andre. Efterfølgende – og på trods af – en retsbeslutning der annullerer resultaterne af tre byrådsvalg i Gaza, hvor Hamas fik flertal, har talsmænd for Hamas indtaget deres poster og frembragt en de facto dobbeltmagtssituation.

Svaret fra disse fraktioner har været at udskyde omvalgene på ubestemt tid for bedre at svække spændingerne mellem Hamas og Fatah.

En lignende tænkemåde synes at være baggrunden for udskydelsen af valgene til PLC. Tilsyneladende er grunden uenighed mellem Abbas og Fatah-deputerede, som har flertal i parlamentet.

Faktisk er der tale om en Fatah-bevægelse, der frygter at miste sit greb om magten, og ikke blot om kaos i Gaza og Nablus.

Mindre end 6 uger før valgene til PLC var Fatah endnu ikke blevet enig om en valglov eller afholdelsen af primærvalg, for slet ikke at nævne kandidater og en aftalt mekanisme til udvælgelse af dem.

Argumentet fra mange inden for bevægelsen – heriblandt reformatorerne fra den såkaldte unge garde” – var at valget til PLC skulle udskydes indtil efter afholdelsen af en Fatah-generalkonference (FGC) i august. Ved den lejlighed ville der, håbede man, blive valgt en ny ledelse, der kunne stå samlet bag en vedtaget politik og være forpligtet af en ny organisatorisk slagkraft og derfor bedre være i stand til at overvinde den valgmæssige udfordring fra Hamas.

Men i sidste uge meddeltes det fra et møde i Fatahs Revolutionære Råd at også FGC ville blive udskudt. En Fatah-leder fra Bethlehem sagde, at beslutningen ”en opskrift på at ødelægge Fatah indefra”.

En anden – fra Ramallah – advarede om, at en fiasko for afholdelsen af primærvalgene til FGC og PLC meget vel kunne varsle en for –mel splittelse i bevægelsen mellem dem, der ligesom den fængslede leder fra Vestbredden Marwan Bharghouti insisterer på demokrati, og dem, der ligesom Fatahs officielle leder, Farouk Qaddoumi, insisterer på anciennitet.

Kun få palæstinensere tror, at Abbas ønskede udskydelserne. Og det ikke blot fordi demokratiske valg var hovedhjørnestenen i de aftaler han indgik med fraktionerne i Cairo og en betingelse for våbenhvilen.

Lige så vigtigt er det, at han tillægger valg en afgørende betydning, hvis han skal samle en koalition bag sin politik inden for Fatah-bevægelsen. Men stillet over for sammenbrud synes han påvirket af de råd han har fået af USA, Europa og Ægypten.

Som en diplomat hat udtrykt det, går det ud på at udskyde alle valghandlinger indtil december så PA kan konsolidere sit styre i Gaza og ”genvinde” den folkelige opbakning, som lige nu orienterer sig i retning af Hamas.

Intet er mindre sandsynligt. Det er sandt nok, at PA står med et behov for at få fornyet sin legitimitet i Gaza og andre steder i de besatte områder. Men det vil ikke ske pr. diktat.

Det kan kun ske ved at PA bliver åbnet op for demokratisk medleven, institutionelle reformer og en politik, der forpligter alle. Alternativet er det der nu foregår – hvad enten der er af Fatah i Ramallah eller af Hamas eller Islamic Jihad i Gaza: Fraktioners dags-ordner overskygger nationens og nationalisternes.

Oversat fra engelsk for DPV af Karl Aage Angri Jacobsen

Dette indlæg blev udgivet i Gamle indlæg, Møder. Bogmærk permalinket.