Jeg går ind for en international boykot
Af Beate Zilversmidt, The Other Israel, May 2005 nr. 119/1210
Efter megen tøven kan jeg nu få mig selv til at sige det: Jeg går ind for en international boykot. Det skylder vi de palæstinensiske bønder, som med ikke-voldelige midler forsvarer deres jord.
Det skylder vi også disse unge og stolte mennesker, som dag efter dag tager ud til landsbyerne for at støtte disse heroiske bønder.
Men trods palæstinensernes vedvarende ikke-vold og solidariteten fra unge –og undertiden ældre- folk fra Israel og fra hele verden, vil vi snart nå frem til det punkt, hvorfra der ikke længere er nogen vej tilbage.
De kan ikke gøre det uden hjælp fra det internationale samfund. Og der kan ikke forventes hurtig indgriben fra nogle andre end almindelige mennesker. Vejen frem mod boykot går over Budrus og Bil’in.*
Planen om tilbagetrækning fra Gaza har allerede i mere end et år fungeret som et røgslør. Bag showet med ”titanernes kamp” mellem Sharon og bosætterne (hans tidligere og fremtidige venner) foregår der lige nu på Vestbredden et storstilet tyveri af land, som vi formodes ikke at være opmærksomme på.
Gennem udvidelse af bosættelser og bygning af det såkaldte ”Adskillelseshegn”, frembringes der dagligt stadig flere ”facts on the ground”. Sigtet hermed er at forhindre enhver mulighed for en levedygtig palæstinensisk stat på de 22% af det palæstinensiske område, der blev tilbage efter 1948 og Israels besættelse i 1967.
Den eneste mulighed for at slukke ilden før den opbrænder alt, er at palæstinenserne afstår fra hvad de mistede i 1948 – hvor svært det end kan være at være pragmatisk, når man har tabt så meget og dagligt er offer for ydmygelse; og på den anden side, at Israel giver afkald på, hvad det ’vandt’ i 1967 og ud fra en styrkeposition investerer i fred og godt naboskab.
Palæstinenserne er indstillede på det, et flertal af israelerne ligeledes, men ikke deres regering.
”Fredsmageren” Sharon har ikke til hensigt at nå frem til en seriøs aftale med palæstinenserne, uanset hvor moderat deres lederskab er. Han har intet at tilbyde dem, intet andet end tabet af deres sidste forhåbninger og muligvis at indrømme dem nogle få reservater.
Og i den proces ser endnu en generation af israelere også håbet om at kunne leve et normalt liv forsvinde i horisonten og bliver alle sammen kollektivt dømt til flere årtier med gensidigt had og meget mere blodsudgydelse.
Og der er ingen der kan garantere at også Apartheiden sluttelig vil gå i opløsning og at de overlevende kan begynde på en fredelig sameksistens.
Det er ikke tilfældigt, at der i de seneste måneder er vokset stadig flere initiativer frem med sigte på boykot af og tilbagetrækning af investeringer i Israel, hvad enten det er blandt britiske akademikere eller presbyterianske og anglikanske kirker i USA såvel som Kirkernes Verdensråd i Geneve.
Der er talen om en naturlig reaktion hos mennesker i forskellige lande , der får øjnene op for den afgrund som Israel, Palæstina og hele Mellemøsten styrter ned imens diplomater og statsoverhoveder intet gør.
Langt fra at være ”anti-semitisk” eller ”ensidig” kan en grundig international boykot vise sig at være Israels redning, det pressionsmiddel i kraft af hvilket en to-statsløsning kan blive gennemført og besættelsen bragt til ophør.
Kun i så fald kan der være håb om, at den destruktive krig om jorden ville blive bragt til ophør og at Israel og Palæstina kan slå in på en ny og bedre kurs med en mængde udestående spørgsmål, de skal have løst indbyrdes, men ud fra en mere ligelig stilling.
Tidspunktet for alle mænd og kvinder af god vilje til at handle er kommet NU !
* Refererer til palæstinensiske bønders og israelske og internationale fredsaktivisters forsvar af palæstinensisk jord under konfrontationer med de israelske besættelsesstyrker.
Yderligere informationer herom kan findes på DPV’s hjemmeside www.danpal.dk og hos Palestinian Grassroot Anti-Apartheid Wall Campaign http://stopthewall.org
Beate Zilversmidt er aktivist i Gush Shalom og coeditor af organisationens blad ”The Other Israel”
Oversat fra engelsk og redigeret for DPV af Karl Aage Angri Jacobsen