Israel planlægger at dumpe tonsvis af israelsk affald på Vestbredden

The Palestine Monitor

Israel planlægger at dumpe tonsvis af israelsk affald på Vestbredden

The Palestine Monitor

5. April 2005.

I modstrid med krænkelse af internationale love og traktater, har Israel besluttet at dumpe 10.000 ton israelsk husholdningsaffald hver måned. Affaldet vil komme fra Stor-Tel Aviv området og Sharon regionen øst for Natanya.

Det foreslåede sted til lossepladsen er et palæstinensisk stenbrud kaldet Abu Shusha, beliggende mellem den palæstinensiske by Nablus og den illegale israelske bosættelse Qedumim.

Forureningseksperter siger at en sådan brug af stenbruddet vil bringe Mountain Aquifer, en af de største ferskvandskilder i Israel og Palæstina, i fare.

Konstruktionen udføres af Baron Industrial Park, et firma der ejes i fællesskab af rådene for de illegale israelske bosættelser Qedumim og Qarne Shomrom og Shomrom Regionalråd.

Stedet drives af D.S.H., et privat renovationsselskab i Netanya.

Projektet vil dække dusinvis af dunams (o.a.:1 dunam = 919 kvadratmeter) og forventes at kaste en enorm profit af sig grundet de lave omkostninger ved at transportere affaldet til de besatte områder i stedet for til steder i Israel.

Ud over at krænke internationale love og traktater, der forbyder et sådant misbrug af besat territorium, bryder firmaet israelsk lov. Firmaet har allerede dumpet hundreder af tons af affald uden godkendelse fra miljøministeriet og vandkommissionen, og bulldozerne arbejder på stedet uden byggetilladelse.

Direktøren for sammenslutningen af Samarias lokale miljømyndigheder sagde, at arbejdet blev udført uden sammenslutningens godkendelse og var ulovlig.

På trods af den civile administrations ordre til at stoppe konstruktionen, arbejder bulldozerne stadig på stedet.

Kilder på Vestbredden siger, at grunden til den civile administrations inaktivitet er, at alle er bange for Daniella Weiss, leder af Qedimims råd og en af ejerne af Baron Park.

Vestbredden er allerede fyldt med illegale palæstinensiske lossepladser, der udgør en alvorlig miljømæssig fare og truer grundvandet, fordi de civile myndigheder nægter at lade palæstinenserne bygge moderne renovationspladser. Men den mest moderne losseplads der bygges dér – Qedumim lossepladsen – er kun beregnet til israelsk affald.

Omskrevet fra følgende Haaretz artikel:

http://www.haaretz.com/hasen/spages/560414.html

Oversat fra engelsk af Dorte M. Dihver.

Dette indlæg blev udgivet i Gamle indlæg, Pressemeddelelser. Bogmærk permalinket.