Socialdemokratiet, Israel og EUs naboskabsaftal
Udenrigsordfører Jeppe Kofod – og Erik Boel – begge fra Socialdemokratiet har skrevet følgende i en kronik i Jyllandsposten d. 1. november 2004.
“Nøglen til fred og stabilitet i Mellemøsten, og dermed til politisk og økonomisk udvikling, ligger i første omgang i en løsning af Israel/Palæstina-konflikten. Her savner vi regeringens aktivistiske udenrigspolitik. For det første bør vi overveje at knytte såvel Israel som Palæstina tættere til EU, f.eks. således at de som led i en forsoning får adgang til EU’s indre marked og til dele af det politiske samarbejde. Måske er det den gulerod, der skal til, for at bringe parterne på forhandlingskurs. Glem ikke, at der er tale om den måske farligste konflikt på kloden, som allerede i dag har konsekvenser for international fred og stabilitet. Hvis EU kan spille en konstruktiv rolle for at løse denne tragiske konflikt, må vi ikke lade en sådan chance gå fra os. Tænk på, at Den Europæiske Union er den moderne histories mest vellykkede fredsprojekt, jævnfør udsoningen mellem de to arvefjender Frankrig og Tyskland. Kan vi bidrage til fred mellem israelerne og palæstinenserne, vil det være Unionens største udenrigspolitiske triumf. For det andet bør det overvejes, om der ikke allerede nu – og senere i forbindelse med en fredsaftale – er behov for en international militær tilstedeværelse i området i form af f.eks. EU eller NATO på grundlag af et FN-mandat. Hermed vil Israels ret til at eksistere i fred og sikkerhed kunne garanteres inden for grænser, der bør fastlægges i forbindelse med oprettelsen af en palæstinensisk stat, som palæstinenserne selv vælger. For det tredje bør den danske regering snarest tage et initiativ med henblik på, at Palæstina afholder frie valg. Det vil give de palæstinensiske myndigheder legitimitet, mulighed for at rydde op i korruptionen og grundlag for at sætte ind mod de mange militante grupper. Alternativet er, at Palæstina falder fra hinanden som Afghanistan eller Somalia.”