Arrogance
Uddrag af leder i Politiken 21. januar, 2003
EU, der så tydeligt er et primært mål for Ariel Sharons forhånelser af Mellemøstkvartetten, og som også tidligere er blevet ydmyget af den israelske leder, må reagere.
Et instrument kunne være den frihandelsaftale med Israel, der jo i forvejen er betinget af israelsk respekt for menneskerettighederne. En kontant reaktion kunne gerne ske inden det israelske valg, så det bliver tydeligt for de israelske vælgere, at deres nuværende leder har bragt dem på en katastrofal kurs.
(Lederen er en kommentar til weekendens udtalelses fra Sharon (18-19. januar), hvor han bl.a. sagde at kvartettens plan for fred i Mellemøsten er uden betydning, ligegyldig og ikke bør tages alvorligt)