1000 politiske fanger i administrativ fængsling

B´Tselem

1000 politiske fanger i administrativ fængsling

Ifølge oplysninger fra den israelske menneskerettighedsorganisation B´Tselem holder Israel i dag omkring 1000 palæstinensere i såkaldt administrativ detention dvs. fængsling uden dom. I 1997 var antallet af administrative fængslede helt nede på 18, efter at det var lykkedes en mindre græsrodsorganisation at skabe voldsom debat om emnet i Israel.

I marts 2002 var der omkring 80 palæstinensere i administrativ fængsling, mens tallet sted til 600 efter den israelske offensiv i april 2002. Den administrative fængsling bruges oftest overfor politiske fanger, dvs. fanger der fængsles alene pga. af deres politiske engagement, og hvor der ikke er beviser for kriminalitet eller anden strafbar aktivitet.

Oplysningerne vedr. de administrative fængslinger kom frem på et møde arrangeret af New Outlook og Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening i samarbejde med dagbladet Information d. 27.8.2002. På mødet deltog Yael Stein, der er leder af B´Tselems forskningsafdeling (B`Tselem er Israels største menneskerettighedsorganisation).

Læs mere om administrative fængslinger på www.btselem.org eller på denne hjemmeside. Brug da søge feltet og skriv administrativ fængsling.

Dette indlæg blev udgivet i Gamle indlæg, Møder. Bogmærk permalinket.