Fredsprocessen og globaliseringen
Her bringes et uddrag af en længere artikel med titlen »Teser om globalisering og den palæstinensiske modstand«. Den er skrevet af Nassar Ibrahim og Dr. Majed Nassar.
4.1 Baseret på sin militære magt, støtten fra USA og en opfattelse af den arabiske verden som primitiv, skal Israels vision om at opnå fred realiseres gennem en proces, hvori det har eneretten til at diktere betingelserne for denne fred. Det omfatter rammerne, hvis der er nogen, af det palæstinensiske folks menneskerettigheder..
4.2 Disse rammer bygger på en liste af »nej’er«: nej til retten til at vende tilbage; nej til de historiske og politiske rettigheder for palæstinenserne i Jerusalem; nej til fjernelse af bosættelserne; nej til en selvstændig palæstinensisk stat.
4.3 For at kunne diktere denne udgave af freden, er Israel fuldt ud rede til at nedværdige palæstinensernes liv ved at begrænse deres bevægelsesfrihed og transport, snigmord, varetægtsfængslinger, belejringer, ødelæggelse af private hjem og landbrug.
4.4 Israel søger ikke fred, men overgivelse.
4.5 Den fredsproces, der begyndte med Madrid-konferencen i begyndelsen af 1990, blev sat inden for rammerne af USA-Israel-alliancen og fortsatte som følge af Sovjets sammenbrud og resultaterne af Golf-krigen. I denne proces passede det israelske ønske om et »nyt Mellemøsten« med USA´s vision for en »ny verdensorden« efter Sovjet-æraen.
4.6 Madrid-processen blev fulgt af en række økonomiske konferencer: Casablanca, Doha, Amman og Kairo, som forsøgte at omstrukturere det økonomiske landskab i Mellemøsten og Nordafrika ved at give regionen det sidste skub væk fra de nationale regimer, som allerede var i krise, og ind det globale markeds liberaliserede økonomi. Målet med disse konferencer var at få afsluttet den arabisk-israelske og den palæstinensisk-israelske konflikt ved at diktere USA’s og Israels politiske og økonomiske interesser.
4.7 Det var et dobbeltdiktat: en politisk accept af staten Israel uden at tvinge Israel til at acceptere nogen af palæstinensernes krav og at påtvinge de arabiske stater den sociale og økonomiske liberalisering.
4.8 Ophævelsen af den direkte og indirekte arabiske boykot af Israel er det store økonomiske symbol på denne proces.
4.9 Kulminationen på Oslo-processen, i hvilken den slagne palæstinensiske eksil-ledelse accepterede betingelser, som var afvist af palæstinenserne i Palæstina, lå i forlængelse af åbningen af markederne i Mellemøsten, Central- og Sydasien og det fjerne Østen for Israel. Denne proces viste også en fremtid for palæstinenserne som billig arbejdskraft i Israel-USA-ledede frihandelszoner, som skulle opbygges i de besatte områder.
4.10 Den anden Intifada afspejler viljen og modstandsånden og afviser dette projekt.
4.11 Det palæstinensiske folk foreslår fred som et strategisk valg baseret på FN´s resolutioner, der kræver fuld israelsk tilbagetrækning til grænserne fra 4. juni 1967, oprettelsen af en uafhængig palæstinensisk stat ved siden af Israel og det palæstinensiske folks ret til repatriering.
5.1 I takt med liberaliseringen af de nationale økonomier, gennemførelsen af strukturtilpasningsprogrammer og diktaterne om fred med Israel i form af politisk overgivelse realiseres alle globaliseringsprocessens interne modsætninger i Mellemøsten. De omfatter en voksende islamisk radikalisme, udbrud af kulturel og religiøse konflikter, imperialistiske militærkræfters intervention og en voksende folkelig utilfredshed i de arabiske lande.
5.2 Den heroiske modstand fra de patriotiske palæstinensiske kræfter mod det imperialistiske projekt er kernen i modstanden i disse processer. Imidlertid oplever palæstinenserne sig tragisk alene i at skulle imødegå henrettelser af politiske ledere, ødelæggelser af huse, landområder og den palæstinensiske infrastruktur.
5.3 De patetiske bestræbelser fra lederne i de arabiske lande og Europas forhandlere udgør en bitter ironi over deres forsøg på at få palæstinenserne til at acceptere en aftale, som ophæver deres selvstændighed og uafhængighed.
Dr. Majed Nassar er vicedirektør i Unionen af Sundhedsarbejderes Komite og Nasser Ibrahim er medlem af Alternativt Informations Center. Uddraget er oversat fra Fjerde Internationales tidsskrift, International Viewpoint (nr. 338) af Mads Bruun Pedersen.