STØT vores danske landshold, når de sparker Israel ud af VM
Der kan ikke længere herske nogen form for tvivl om, at Israel er et apartheid regime. Det blev tidligere på året slået fast, senest af både den israelske menneskerettighedsorganisation B´tselem og af Human Rights Watch.
Dansk Palæstinensisk Venskabsforening (DPV) ser selvfølgelig allerhelst, at et hold, der repræsenterer det regime, ikke er velkommen i et internationalt fodboldstævne som VM. Virkeligheden er desværre en anden, hvilket vores eget danske landshold lige nu skal takle – et landshold der ellers står for og har vist det stik modsatte; nemlig empati, sammenhold og fællesskab – skal spille mod det israelske landshold.
Selvom de to hold i vores øjne aldrig burde befinde sig i samme turnering og slet ikke på samme bane, så står vi i Dansk Palæstinensisk Venskabsforening bag vores dygtige fodbolddrenge og støtter op om deres kamp mod det israelske landshold.
DPV vil gerne opfordre alle til at gøre det samme – støt Danmarks fodbolddrenge!
Lad den fodboldfeber, der blomstrede op tidligere i år i forbindelse med EM turneringen, være medvirkende til, at vores landshold får sparket det israelske landshold hjem til Tel Aviv og ud af VM turneringen – hvis det står til os, bliver det den sidste VM turnering, de får lov at deltage i.
God fodbold kamp i morgen!
Med venlig hilsen
Dansk Palæstinensisk Venskabsforening – DPV