Ikke alene fordi Israel fortsat snyder med varemærkningen
Men også fordi Israel har i snart 10 år nægtet at følge EU’s retningslinjer vedr. mærkning af bosættelsesprodukter der indføres i de europæiske markeder. Og det på trods af utallige aftaler mellem Israel og EU om netop mærkning af varer og produkter produceret, forarbejdet og/eller samlet i Israels ca. 130 ulovlige bosættelser på den besatte Vestbred – inkl. den besatte palæstinensiske by Al-Quds (Østjerusalem)
Ca. halvdelen af verdens Medjoul-dadler produceres og/eller pakkes i Israel. 6
Ca. 60% – 70% af de israelske Medjoul-dadler er dyrket netop på den besatte Vestbred – i områder og på marker stjålet fra palæstinenserne.
Ca. 90% af disse dyrkede arealer ligger i området Al-Aghwar (Jordandalen) omkring Det Døde Hav.
Fælles for samtlige sorter af dadler på det danske og europæiske marked at de sælges som værende produkter fra Israel – men under dæknavne og brands som f.eks.; Jordan River, King Solomon og Jordan River Bio Top.
Men andre navne kan også fremgå på dadlerne der enten indikerer importører eller pakningsvirksomheder såsom; Hadiklaim, Mehadrin, Agrexco, Arava, Edom og Mtex.
Disse dadler findes i stort set samtlige supermarkedskæder, grønthandler butikker og lokale købmænd. De mærkes alle sammen som ”Product of Israel“.
Selv størsteparten af Israels dadler er dyrket i bosættelserne, mærkes de alle med Israel som oprindelsesland.
Grunden til det er at Israel snyder sig fortsat til toldfordele, idet produkter fra bosættelserne ikke er omfattet af frihandelsaftalen (associeringsaftalen) mellem EU og Israel. Det er kun varer fra ” selve Israel“.
Og selvom EU flere gange har lavet aftaler med og opfordret Israel til at mærke bosætterprodukter korrekt, gør EU ikke noget ved det, men lægger det over til medlemslandene.
Og Israel? Ja, Israel fortsætter ufortrødent snyderiet og ignorer EU’s retningslinjer på området trods mange løfter og aftaler om det modsatte.
Og EU? Ja, EU fortsætter med at ignorer Israels omfattende snyderiet trods utallige beslutninger om netop det modsatte.
De færreste danske supermarkeds- og butikskæder og ikke mindst de færreste forbrugere ønsker at støtte de israelske bosættelser. For det officielle Danmark, EU, det internationale samfund og ikke mindst offentligheden/forbrugerne anser samtlige bosættere som ulovlige der hverken må støttes direkte eller indirekte – økonomisk eller på anden måde.
De danske supermarkeder og butikker sælger officielt ikke israelske bosætter-produkter, hvilket de – for det meste – ” sikrer” ved at spørge importørerne, om de reelt følger EU’s mærkningsregler. Men da de israelske eksportører snyder med mærkningen, er denne “kontrol mekanisme” intet værd.
I England har Coop Danmarks søsterorganisation Co-op ikke ønsket at handle med selskaber som både har produktion i Israel og i bosættelserne. Derfor har engelske Co-op besluttet at afstå fra handel med israelske selskaber, der arbejder –også- i de israelske bosættelser.
Dansk Palæstinensisk Venskabsforening kampagne har til hensigt at opfordre kunderne til at holde sig væk fra de israelske dadler indtil vi som forbrugere og offentlighed får vished om at disse produkter på ingen måde stammer fra bosættelserne på den besatte Vestbred i det besatte Palæstina.
Dansk Palæstinensisk Venskabsforening vil fortsætte presset på en mærkning af produkter, der stammer fra de israelske bosættelser på den besatte Vestbred.
Kampagnen fortsætter frem til januar 2017 og vil indtil da indtage forskellige former og budskaber.