Anerkend den palæstinensiske stat
2011 bliver året hvor FN sætter anerkendelsen af en palæstinensisk stat indenfor grænserne før 1967-krigen og med Østjerusalem som hovedstad på dagsordenen.
Fredsforhandlingerne med Israel er for længst gået i hårdknude. Med verdenssamfundet som vidne har Israel demonstreret sin manglende forhandlingsvilje, dels ved at afvise alle fredstiltag, dels ved at fortsætte de massive udvidelser af bosættelserne på Vestbredden samt byggeriet af nye.
Dansk Palæstinensisk Venskabsforening må konstatere, at Israel gang på gang viser sin klare modvilje i forhold til en holdbar og retfærdig løsning, der vil kunne sikre det palæstinensiske folk dets nationale og politiske rettigheder i henhold til FNs resolutioner og folkeretten. Dette gælder ikke mindst de palæstinensiske flygtninges ret til at vende tilbage til deres byer og landsbyer, hvorfra de blev fordrevet i
tiden omkring Israels oprettelse den 15. maj 1948, en ret der er stadfæstet i FN resolution 194 artikel 11.
Vi konstaterer med bekymring, at Vesten og verdenssamfundet generelt vælger at se gennem med fingrene med Israels gentagne folkeretlige brud.
Det er en kendsgerning, at antallet af bosættelser er mere end tredoblet siden Oslo-aftalerne og nu over ½ mio. bosættere, og at palæstinenserne både i Gaza og på Vestbredden nu er hegnet inde af Israel under apartheidlignende vilkår. Denne grove undertrykkelse af palæstinenserne til trods har både EU og USA valgt
at forstærke og udbygge de politiske og økonomiske bånd til Israel.
Det må være tydeligt for verdenssamfundet, herunder Danmark, at hvis der skal opnås et rimeligt forhandlingsresultat mellem en besættelsesmagt og et besat folk, må omverdenen lægge pres på førstnævnte og understøtte sidstnævnte. Ingen af delene er sket i noget nævneværdigt omfang, snarere tværtimod.
Palæstinenserne – især i Gaza – er blevet presset af Vesten, mens Israel er blevet belønnet.
Dansk Palæstinensisk Venskabsforening foretrækker, at det palæstinensiske folks legitime rettigheder herunder retten til en stat på de besatte områder, realiseres gennem forhandling. Det må imidlertid konstateres, at mere end 15 års forhandlinger ikke har ført til palæstinensisk selvbestemmelse, men til mere besættelse, isolation og ikke mindst kolonisering i form af bosættelser og en efterhånden forstærket israelsk kampagne for at rive endnu flere huse ned eller besætte dem i den besatte palæstinensiske by, Østjerusalem.
Imidlertid ynder Vesten at give Hamas skylden for palæstinensernes vanskeligheder, herunder Israels overgreb mod Gaza for to år siden og den fortsatte blokade. Det må desværre konstateres, at den tilspidsede situation i Gaza er en logisk konsekvens af verdenssamfundets svigt af det palæstinensiske folk.
Danmark, EU og verdenssamfundet står nu ved en skillevej. Enten lægges der pres på Israel her og nu eller fortsætter blot at se til, mens Israels trodsige politik skærper konflikten.
Dansk Palæstinensisk Venskabsforening vil gennem folkeligt pres arbejde for, at den danske regering via EU og FN skal gøre en reel indsats for at stoppe Israels kolonisering og for at støtte anerkendelsen af den palæstinensiske stat som senere på året er på dagsordenen i FN regi.
Svigter verdenssamfundet palæstinenserne endnu en gang, vil det føre til en øget konflikt med reel fare for en altomfattende krig i regionen.