Vand i Gaza – et større og større problem
– af Eric Cunningham, Christian Science Monitor
Gaza vandforsyning er under hårdt pres fra blokade, befolkningstilvækst og forurening – og på det lange sigt skal der en regional løsning til – skrev forfatteren på den globale vanddag:
Aktivister verden rundt har markeret den globale vand-dag (23. marts) med kampagner I skoler og med film og koncerter, med det formål at gøre opmærksom på, at rent drikkevand er noget som en ud af fem i Verden ikke kan nyde – og at 40 procent af verdens befolkning ikke har ordentlige sanitære forhold.
Et aktuelt eksempel på de menneskelige omkostninger ved mangel på rent vand og sanitet kan man finde i den tæt befolkede Gaza-stribe, hvor eksperter forudsiger, at udviklingen peger i retning af en regulær vand-krise.
På det lille kystnære territorium er vandressourcerne enten meget begrænsede eller inficerede, kloak og spildevand udledes stort set urenset og den i forvejen svage infrastruktur lider under den israelske blokade som blev iværksat efter at Hamas tog den fulde kontrol over området i 2007. Ifølge FN vil det “tage tiår” at rette op på de miljømæssige skader.
“Hvis situationen fortsætter, står vi overfor en alvorlig krise i Gazas vandforsyning” siger Stephane Beytrison, lederen af International Røde Kors i Gaza “Ethvert initiativ for at udvikle vandforsyning og sanitet, enten af de lokale myndigheder eller af internationale organisationer forhindres af blokaden. Problemet er meget alvorligt”
Spildevand siver ned i grundvandet
Israel og Egypten har en meget omfattende økonomisk blokade af Gaza med det formål at svække den islamistiske bevægelse Hamas, som de og USA ser som en terrororganisation. Men blokaden betyder også, at vigtige byggematerialer og reservedele til brug for infrastrukturen ikke kommer ind.
“Forureningen, den ringe behandling af spildevand, manglen på rør til reparation – alt dette skyldes først og fremmest blokaden” siger Muralee Thummurkady, UNEPs (FNs miljøprogram) koordinator i Gaza; “Der er vanskelige miljømæssige og geografiske forhold, men der er også politiske problemer. Især på grund af blokaden, oplyser FN, er næsten halvdelen af Gaza befolkning afhængig af septiktanke eller opsamlingsbassiner, eftersom der kun er tre rensningsanlæg til spildevand i hele Gaza-striben.
Spildevandet i fra disse opsamlingsbassiner, en af dem større end 40 hektar, siver ned i det kystnære grundvandsreservoir, den eneste kilde til rent drikkevand i Gaza.
Grundvandet bliver salt og beskidt
Engang en væsentlig kilde til Gazas historiske position som eksportør af landbrugsvarer, men i dag er grundvandsreservoiret under området truet af både beboernes mangel på vand og af forurening. Jo mere vand der hentes op, jo mere salt og usundt bliver det resterende, oplyser Thummurkady. Virkeligheden er, er at mindst 90 procent af det vand, der pumpes op, ikke er egnet til drikkevand.
Aktuelt hentes der mere vand op fra undergrunden end der løber til “det forurenede saltvand fra havet udligner så underskuddet – og befolkningen har intet andet valg end at drikke det. Ifølge Amnesty International, indeholder Gazas drikkevand salte og nitrat – sidstnævnte i en form som ofte stammer fra kunstgødning og som især kan være farlig for børn.
Hvordan Gazas beboere klarer sig
Mange af beboerne finder på nye måder at klare situationen på, fortæller lederen af vandforsyningen i Hamas-regeringen i Gaza, Ibrahim Alejla. Han fortæller, at de som har råd til det, køber flaskevand eller installerer små rensningsanlæg hjemme. Andre rejser langt, ofte med æselkærrer for at finde noget renere vand uden for deres landsbyer.
Israel accepterede i januar import af flaskevand herfra (og tjener på det – red). Det lokalt producerede flaskevand indeholder ifølge UNDP farlige stoffer. Initiativerne til at kompensere for den aktuelle vand-krise er dog på ingen måde en løsning på Gaza store vand-krise, siger Internationalt Røde Kors. På det lange sigt gør disse initiativer ingen forskel. Det er dråber i havet.
En plan for at løse krisen
International Røde Kors fortæller, at man arbejder på nye måder på at beskytte og genfylde grundvandsreservoiret, herunder bygning et anlæg, hvorfra renset spildevand kan finde tilbage til grundvandet. Nogle af Gazas landmænd vander allerede nu med renset spildevand fra rensningsanlæggene i Rafah og Khan Younis frem for at hente vand ved at bygge nye brønde, som blot giver adgang til det forurenede grundvand.
Thummakudury mener, at den eneste reelle løsning for Gazas vand er at udvikle en alternativ vandforsyning, sådan at grundvandsreservoiret under Gaza kan få tid til at genopbygge sig selv. Han foreslår, at der bygges et stort anlæg til afsaltning af havvand samtidigt med at der fås styr på spildevandet og rettes op på skaderne på miljøet. Det kan gøres for 1.2 milliard US dollars fra internationale donorer, hvis der er politisk vilje.
Behov for vand udefra
I henhold til Oslo-aftalerne er Israel forpligtet til at levere en bestemt mængde vand til Gaza hvert år. Som følge af den anden intifada og senere blokaden, er projektet aldrig fuldført.
Med hensyn til at dele mellem Gaza og Vestbredden (hvorfra Israel tager masser af vand -red) er der ikke nogen konkrete aftaler. Og lige nu befinder Gaza og Vestbredden sig i to forskellige politiske lejre.
Men vi bliver nødt til at se vandproblemerne i Gaza i en langsigtet regional sammenhæng, siger Martha Myer fra CARE: “I takt med at befolkningen vokser og infrastrukturen bryder mere og mere sammen, bliver vi alle nødt til at erkende at Gaza – ud fra et miljømæssigt synspunkt – isoleret set simpelthen ikke er et bæredygtigt område.”
Kilde: The Christian Science Monitor, www.Miftah.org
Oversættelse/bearbejdning. Ole Olsen