Hvad er Israelernes planer med Al Aqsa moskeen?
Er den tilbagevendende uro i september og oktober måned omkring Al Aqsa moskeen bare tilfældige enkeltstående udbrud af vold, der ikke indgår i nogen større politisk sammenhæng?
Ifølge Joharah Baker (www.MIFTAH.org , 26.10.09) er det svært at tro, hvis man har bare et minimalt kendskab til den israelsk-palæstinensiske konflikt, hvor enhver udtalelse og enhver bevægelse i Jerusalem er gennemsyret af politiske overtoner og indgår som små brikker i et meget større billede:
Det er derfor sandsynligt, at disse tilbagevendende uroligheder i den gamle by i Jerusalem kan være er en brik i Israels ’masterplan’ for byen Jerusalem og for al Aqsa området i særdeleshed.
Tumulter i det gamle Jerusalem
Johara Baker beskriver, hvorledes ekstremistiske jødiske grupper 2 gange i oktober måned annoncerede at de ville gå ind i moskeen på Al Aqsa området, og begge gange blev det afværget af palæstinensiske muslimer.
D. 25 oktober om morgenen opfordrede muezzinen i morgenbøns kaldet fra Al Aqsa moskeen befolkningen i den gamle by til at komme og beskytte moskeen . Derefter fulgte voldsomme sammenstød med israelsk oprørspoliti og militær, hvoraf mange havde taget opstilling allerede aftenen før i forventning om sammenstødene.
Vrede palæstinensere satte ild til bildæk og affaldscontainere efter at israelsk politi havde lukket adgangene til Al Aqsa området og lukket snesevis af palæstinensere inde her. Stun granater, gummidækkede metalpatroner og tåregas fyldte de snævre gader og kampene varede i flere timer. Da konfrontationen stilnede af, var mindst 30 palæstinensere og 3 israelske politimænd sårede.
En prøveballon?
Johara Baker peger på mulige bagved liggende hensigter med oktoberurolighederne. Israel gør krav på hele Jerusalem, og i denne sammenhæng fremhæves det fra jødisk side, at det var inde på Al Aqsa området at både det første og det andet jødiske tempel lå. Derfor skal det tredje tempel også bygges her.
Joharah Baker frygter, at det vi nu ser i den gamle by i Jerusalem blot er en gentagelse af den ”prøveballon” teknik,som Israel har anvendt før, både i forbindelse med opførelsen af adskillelsesmuren, opførelsen af Qalandiya checkpoint og i krigen mod Libanon.
Teknikken går ud på at afprøve både lokale og internationale reaktioner ved mindre udspil, hvorefter en eventuel voldsom kritik imødegåes med overbevisende begrundelser og absorberes. Derefter gennemføres de oprindelige planer, når støvet har lagt sig.
I dag tror de fleste på israelerne, når de forklarer, at muren blev bygget for at holde palæstinensiske selvmordsbombere ude og beskytte uskyldige israelske borgere. Så skidt med at muren opsluger cirka 40 % af Vestbredden, afskærer mennesker og jord og at en meget lignende plan, Allon Planen, der blev udformet efter besættelsen i 1967, på mystisk vis stort set følger den samme grænselinie.
Og hvad angår Qalandiya checkpoint så vi den samme strategi. Til at begynde med fremlagde den daværende premierminister Ariel Sharon i januar 2001 en 100 dages plan tilsyneladende for at kvæle Aqsa Intifadaen, der var brudt ud i 2000. En vigtig del af denne plan, som inkluderede voldsomme militære nedslag på protesterende palæstinensere, var opførslen af et midlertidigt checkpoint i nærheden af Qalandiya lufthavn. Men snart blev jordvoldene erstattet af cementblokke, som derefter blev omformet til overdækkede opmarch veje for henholdsvis biler og personer, og til sidst fremstod Qalandiya som en fuldt udviklet terminal, der effektivt adskilte Vestbredden fra Jerusalem.
I dag står vi måske overfor en lignende strategi for Al Aqsa. Israel har altid kaldt det for “Tempel Bjerget med klar reference til de to første jødiske templer, der formodentlig lå i dette område. I dag har Israel vundet slaget om sproget, idet området selv i vestlig diskurs nu refereres til som ”Tempel Bjerget” i stedet for ”Al Aqsa området”, som muslimerne kalder det. Dermed har man indirekte legitimeret jødernes overordnede ret til Islams tredjehelligste sted.
En marginalisering af palæstinenserne i Jerusalem
Men det ser ud til, at Israel også har et politisk perspektiv. Lige som alt andet i denne konflikt handler urolighederne i oktober om politik, nemlig om at marginalisere muslimernes og palæstinensernes tilstedeværelse i Jerusalem.
D. 1. oktober meddelte ”Det Islamisk-Kristne Selskab For Støtte til Jerusalem” at Israel planlægger at give jøderne eksklusiv adgang til bøn på Al Aqsa området på 50 jødiske helligdage om året. Meddelelsen kom på en dag med sammenstød udenfor Al Aqsa området. Dette er ikke blevet fremført igen, men kunne ligne tidligere israelske prøveballoner før en egentlig iværksættelse.
Redigering og oversættelse:Marianne Risbjerg Thomsen