Mobiltelefoner og besættelsen
Det giver ekstra omkostninger at leve under besættelse og israelske selskaber kan hente ekstra profit i kraft af besættelsens restriktioner. Det viser en historie om de aktuelle forhold for telefoni på Vestbredden.
I en meget kommenteret Tv-reklame for en israelsk udbyder af telefoni spiller en gruppe israelske soldater fodbold med en usynlig (formentlig palæstinensisk) modstander hen over Adskillesmuren. – når det kommer til stykket, ønsker vi alle at have det sjovt, siger soldaterne i reklamen. Hvor usmagelig og fornærmende denne reklame end er, så er den en anledning til at belyse forbindelsen mellem disse telefon-firmaer og besættelsen. Som beskrivelse fra Who profits from the Occupation (www.whoprofits.org) vil afsløre, er de usynlige spillere bag muren blot telefon-firmaernes ansatte – på job dybt inde på palæstinensisk territorium.
Alle israelske telefonselskaber er økonomisk involveret i den israelske besættelse af Vestbredden og Golan-højderne. Selskaberne bygger elektronisk infrastruktur, vedligeholder ejendom og udstyr i de illegale bosættelser, de fleste af dem opført på privat ejet palæstinensisk jord. Selskaberne betjener det israelske militær og alle bosættere samt løser særlige opgaver. De bruger den israelske kontrol til at udnytte palæstinensiske frekvenser og til tvinge palæstinenserne til at bruge deres tjenester.
For tiden er der 4 israelske selskaber og de har alle masser af antenner og udstyr placeret på besat palæstinensisk jord. Tilsammen har de udstyr på over 500 lokaliteter i Palæstina. Disse bevogtes af israelske vagter og ved mindst én lejlighed har de været afsæt for oprettelsen af en ny bosættelse. Alle fire har forretninger i israelske bosættelser og en af dem har monopol på at facilitere den israelske hær, hvilket blandt andet indebærer installation af udstyr i militære køretøjer, som opererer på Vestbredden eller i Golan.
Tre af selskaberne opererer også på det palæstinensiske marked. Vilkårene under besættelsen giver dem fordele i forhold til palæstinensiske udbydere. Israel tillader ikke palæstinensiske selskaber at opføre antenner på de såkaldte C-områder på Vestbredden, hvilke udgør 59 pct. af Vestbredden. Det gør det umuligt for dem at yde en (lands-)dækkende service. Desuden tillader Israel kun en meget snæver frekvensområde at sende i, ligesom det er uhyrre svært at få tilladelse til at importere det nødvendige udstyr. Konsekvensen er, at det palæstinensiske udbud af mobil-service har lav kvalitet og mange palæstinensere har måttet vælge at bruge en israelsk udbyder, især de som skal have en telefon der også virker uden for de større byer.
Israels kontrol af sendefrekvenser har ikke mindst været synligt i tilfældet Wataniya Palestine, et selskab der samarbejder med Wataniya Telecom Kuwait. I 2007 fik selskabet licens som det andet palæstinensiske telefonselskab. I Juni 2008 blev der indgået en aftale med besættelsesmagten om sendefrekvenser. Disse frekvenser skulle blive frigjort pr. 1. april 2009, men var i august 2009 endnu ikke åbnet af Israel. Wataniya Telecom Kuwait har nu meddelt, at det vil trække sig som partner.
Ifølge en rapport fra Verdensbanken fra 2008, er 45 procent af det palæstinensiske marked for mobil-telefoni dækket af israelske selskaber. I modstrid med Oslo-aftalen afregner de israelske telefonselskaber ikke afgifter til de palæstinensiske myndigheder for deres kommercielle aktiviteter. Verdensbanken har opgjort dette til at koste Selvstyret 60 mio. USD årligt, ligesom skatteunddragelsen giver en konkurrencefordel. Ydermere markedsfører de israelske selskaber sig aktivt over for palæstinenserne på Vestbredden uden at have fået tilladelse hertil fra Selvstyret.
Måske overraskende: Selv de palæstinensere, som bruger de palæstinensiske selskaber, er afhængige af de israelske selskaber, fordi der er restriktioner på kommunikationen på Vestbredden. De israelske selskaber tager en procentisk afgift for alle opkald fra palæstinensisk fastnet til palæstinensisk mobil, såvel som ved opkald mellem palæstinensiske og israelske mobilselskaber. Desuden må palæstinensiske udbydere betale israelske selskaber for alle opkald til udlandet, for alle opkald mellem Vestbredden og Gaza og endog for opkald mellem forskellige dele af Vestbredden.
Oversættelse og bearbejdelse ved Ole Olsen