Krig og naturgas: Den israelske invasion og Gaza’s undersøiske gasfelter

Grethe Bille, Global Research/Michel Chossudovsky

Krig og naturgas: Den israelske invasion og Gaza’s undersøiske gasfelter

Under denne overskrift har Michel Chossudovsky skrevet en artikel for Global Research udgivet den 8. Januar 2009.

Nedenstående bringes oversættelse af artiklen i uddrag. Hele artiklen kan læses i den engelske udgave, som tillige indeholder kort og diagrammer.

Den israelske invasion af Gaza striben har en direkte relation til kontrollen med og ejerskabet af strategiske undersøiske naturgasreserver. Dette er en erobringskrig.

I 2000 blev der fundet betydelige naturgasreserver ud for Gaza’s kyst. British Gas Group (BG) og Consolidated Contractors International Company (CCC), sidstnævnte med base i Athen, ejet af Libanon’s Sabbagh og Koury familier, fik overgivet olie- og gasforskningsrettigheder i en 25 års aftale underskrevet i november 1999 med det palæstinensiske selvstyre. Rettighederne fordeler sig på British Gas (60%), Consolidated Contractors International Company (30%) og The Investment Fund of The Palestinian Authority (10%) (Haaretz, 21. Okt.2007).

PA-BG-CCC-aftalen omfatter udvikling af feltet og konstruktion af en gasledning (Middle East Economic Digest, 5. Jan. 2001). BG-licensen omfatter hele havområdet ud for Gaza’s kyst, som støder op til adskillige af Israel’s undersøiske naturgasreserver (se kort). Det skal bemærkes, at 60% af naturgasreserverne langs med Gaza-Israel kysten tilhører Palæstina. BG-gruppen udborede to ledninger i 2000, Gaza Marine 1 og Gaza Marine 2. Reserverne er af BG vurderet til at være i en størrelsesorden af 1.4 trillioner kubikfod til en værdi af ca. 4 billioner USD . Dette er tal opgjort af BG. Størrelsen af de palæstinensiske gasreserver kunne vise sig at være meget større.

Spørgsmålet om suverænitet over Gaza’s naturgasfelter er afgørende. Fra et juridisk synspunkt tilhører gasfelterne Palæstina. Men Arafat’s død, valget af Hamas og sammenbruddet af det palæstinensiske selvstyre har sat Israel i stand til at etablere en de facto kontrol over Gaza’s undersøiske gasfelter. British Gas har forhandlet med regeringen i Tel Aviv. Som en del af forhandlingerne er Hamas blevet kørt ud på et sidespor med hensyn til forsknings- og udviklingsrettigheder til gasreserverne.

Valget af Ariel Sharon i 2001 blev et afgørende vendepunkt. Palæstina’s suverænitet over gasfelterne blev draget i tvivl i den israelske højesteret. Sharon udtalte utvetydigt, at “Israel vil aldrig købe gas af Palæstina”, og antydede hermed, atGaza’s undersøiske gasfelter tilhører Israel.

Hamas valgsejr i 2006 bidrog til indskrænkning af det palæstinensiske selvstyre, som blev begrænset til Vestbredden med indsættelse af Mahmoud Abbas som leder.

Invasionsplan på tegnebordet.

Invasionsplanen af Gaza-striben under navnet “Operation Cast Lead” blev skudt i gang i juni 2008 iflg. Israelske militærkilder: “Iflg. kilder inden for forsvarsområdet instruerede forsvarsminister Ehud Barak de israelske forsvarsstyrker i at forberede sig på operationen for over seks måneder siden (juni eller før juni) på trods af, at Israel var ved at forhandle en våbenhvileaftale på plads med Hamas “ (Barak Ravid, Operation Cast Lead: Det israelske luftangreb var et resultat af måneders planlægning, Haaretz, 27. Dec. 2008).

I den selvsamme måned kontaktede de israelske myndigheder BG med henblik på at genoptage de afgørende forhandlinger vedrørende købet af Gaza’s naturgas: “Både Finansministeriets direktør, general Yarom Ariav og Indenrigsministeriets direktør, general Hezi Kugler var enige om at informere BG om Israels ønske om at genoptage samtalerne. Kilderne tilføjede, at BG endnu ikke officielt har svaret på Israels henvendelse, men at selskabets bestyrelse sandsynligvis vil komme til Israel i løbet af nogle få uger for at afholde samtaler med regeringsrepræsentanter (Globes Online – Israel’s Business Arena, 23. Juni 2008). Beslutningen om at sætte fart i forhandlingerne med BG faldt kronologisk sammen med planlægningen af invasionen af Gaza påbegyndt i juni. Det skulle vise sig, at Israel var ivrig efter at nå til en aftale med BG-gruppen forud for invasionen, som allerede var i den tidlige planlægningsfase. Ydermere blev disse forhandlinger med BG ledet af Ehud Olmert-regeringen med viden om, at en militær invasion var på tegnebrættet.Højst sandsynligt var et nyt “efterkrigs” politisk-territorialt arrangement for Gaza-striben allerede taget i overvejelse af den israelske regering. I virkeligheden fandt forhandlinger mellem BG og israelske myndighedsrepræsentanter sted i oktober 2008, 2-3 måneder før starten på bombardementerne den 27/12.

Oversættelse i uddrag af Grethe Bille, 21/01/2009

Dette indlæg blev udgivet i Gamle indlæg. Bogmærk permalinket.