Fredsbestræbelsernes fallitbo

Grethe Bille, DPV

Fredsbestræbelsernes fallitbo

Læserindlæg af Grethe Bille, bragt i Berlingske Tidende den 20. juni 2008

I Louise Stigsgaards artikel “Desperationens Triumf” søndag den 15. Juni tegner der sig et billede, hvor skylden for situationen i Gaza alene tillægges Hamas-bevægelsens magtovertagelse for et år siden. At Gaza er et fængsel er ikke noget nyt. Gaza har været et fængsel i mange år, og Erez-grænseovergangen lukket op og i af det israelske militær efter forgodtbefindende. Det er bekvemt for den vestlige verden nu alene at gøre Hamas ansvarlig herfor. Situationen havde måske været en ganske anden i dag, hvis man havde valgt at gå i dialog med Hamas, som blev valgt ind i det palæstinensiske parlament på helt demokratisk vis i 2006 i stedet for at ignorere bevægelsen og køre den ud på et sidespor. Det skabte – helt forudsigeligt og meget bekvemt for Israel – splittelse mellem de to regerende partier, Fatah og Hamas, og førte til regulær krig. Stemningen er nu som en trykkoger, som kun kan føre til en eksplosion på et tidspunkt.

Interessant nok er der i samme udgave af Berlingske Søndag en artikel om krisen mellem Pakistan og NATO, hvor Anatol Lieven, sikkerhedspolitisk ekspert og professor ved Kings College i London citeres for at sige, at vejen til demokrati i Afghanistan under alle omstændigheder går via forhandlinger med Taleban-ledere. Man må forhandle med dem, ligesom man forhandler med IRA i Nordirland eller med FLN i Algeriet, udtaler han. Hvorfor er det så svært for den vestlige verden at lære, at man er nødt til at tale med dem, som man betragter som sine fjender eller – måske vigtigere – som betragter os som deres fjender.

Dette indlæg blev udgivet i Gamle indlæg. Bogmærk permalinket.