De fleste israelske bosættelser har bredt sig uden for deres område, ifølge ny rapport.
Af Steven Erlanger, International Herald Tribune, fredag d. 6. Juli 2007
De israelske bosættelser på den besatte Vestbred anvender kun 12% af den jord, de har fået tildelt, men en tredjedel af den jord de bruger ligger udenfor deres juridiske ejendom ifølge en ny rapport som fredag blev offentliggjort af Fred-Nu, en israelsk gruppe, der arbejder for palæstinensisk selvbestemmelse.
Ifølge rapporten, som bygger på data, den israelske regering har frigivet efter en retskendelse, breder 90% af bosættelserne sig udenfor den jord de er tildelt på trods af de store jordarealer af uanvendt jord, de allerede er tildelt.
Mere end 10% af den jord, som bosættelserne officielt har fået, tilhører palæstinensere, og 70% af den jord bosætterne kontrollerer udenfor deres juridiske områder tilhører ligeledes palæstinensere, fortalte rapporten, hvis resultater blev offentliggjort fredag i avisen Haaretz.
Ifølge Dror Etkes, som forberedte rapporten sammen med Hagit Ofran fra Fred-Nu, viser de officielle tal hvordan regeringen har taget jord på Vestbredden, langt udover bosættelsernes behov, for at forhindre palæstinensere i at bygge der, idet man har tilføjet adskillelseszoner mellem bosættere og palæstinensere.
Men i disse områder, som har ligget tæt op ad palæstinensere, har bosætterne bemægtiget sig mere jord, som var palæstinensisk ejet uden at hæren – den eneste juridiske ordensmagt i de besatte områder – har grebet ind.
”Der tegner sig et mønster af manglende evne til at sikre at bosættere overholder loven” understreger Etkes. ”Men denne manglende evne er ikke tilfældig. Den er blevet endnu et redskab til at opnå de militære mål med besættelsen – nemlig at underlægge sig land og beholde det”.
Rapportens data, som er ført op til 2006, blev overgivet fra den israelske regerings civile administration, som styrer de civile aktiviteter i de besatte områder, som resultat af en retssag, som Fred-Nu og organisationen for Fri Information i Israel havde anlagt. Indtil denne retssag, var officielle kort over den besatte Vestbred ikke offentligt tilgængelige.
Shlomo Dror, som er talsmand for den israelske militære administration på Vestbredden, udtalte, at mange af de fejltagelser, rapporten nævner, var foregået for flere år siden, og siden var blevet korrigeret. ”I dag er vi bedre til at sikre overholdelse af lovgivningen, ejendomsretten til jord bliver tjekket, og vi anlægger sager, når det er nødvendigt”, sagde han.
Etkes svarede: ”Jeg er ikke sikker på, at de har fået en bedre sikring af gennemførelse af lovgivningen, men deres humoristiske sans er blevet bedre!”
Under forhandlingerne om Oslo-aftalerne i 1993 fastholdt Israel, at de ikke ville tage ensidige skridt til at ændre forholdene i de besatte områder før der var en fredsaftale, og senere lovede man Bush-administrationen, at man ikke ville udvide bosættelserne udover de områder der allerede var ”under udbygning”.
Men ud af de 164 bosættelser, forposter og industriområder på Vestbredden har 92 enten udvidet eller redefineret deres jurisdiktion efter Oslo-aftalerne, og i det følgende årti er antallet af bosættere på Vestbredden blevet fordoblet.
Der er omkring 122 officielle bosættelser på Vestbredden. Palæstinenserne ønsker at hele Vestbredden skal være en del af en kommende stat.
Det meste af det internationale samfund anser alle bosættelserne på Vestbredden, som blev besat i 1967, for illegale i forhold til folkeretten. USA kalder bosættelserne for ”en hindring for fred” og ønsker fastfrysning af bosætter-aktiviteterne. Israel har sagt, at de ønsker at fastholde 3 større bosættelser på Vestbredden og Østjerusalem.
Først og fremmest på grund af stor fødselsrate vokser indbyggertallet i bosættelserne med 5 % om året, og de løfter, som Sharon gav, og Olmert har gentaget, om at fjerne ulovlige forposter, som er blevet opført siden marts 2001, er aldrig blevet ført ud i livet.
I fredags marcherede tusindvis af palæstinensere i Gaza i et begravelsesoptog for 11 mennesker – herunder 9 Hamas militante og en militant fra Islamisk Jihad, som alle blev dræbt torsdag i de kampe, der fulgte en israelsk militæraktion. Den israelske regering siger, at den afsluttede aktionen i Gaza by lige efter midnat. Hæren laver raids for at afhøre palæstinensee om militære aktiviteter som affyring af raketter ind i Israel og smugling af våben, penge og ammunition til Gaza. I dette tilfælde arresterede de 10 palæstinensere og tog dem til Israel for videre forhør.
Og også fredag fangede israelske tropper 8 personer med raketaffyringsudstyr i det nordlige Gaza. En af dem med en raket klar til affyring.
Under kampene blev Imad Ghanem, en kameramand fra Hamas-TV-stationen Al Aqsa, såret og efterfølgende skudt mindst to gange i benene, da han lå sammenkrøbet på jorden. Hans ben blev senere amputeret på hospitalet og hans tilstand er kritisk.
Major Avital Leibovich, en af hærens talsmænd sagde fredag: ”Ofte tager Hamas militante med og udstyrer dem med kameraer, som fx denne person, som vi ikke anser for at være en regulær journalist, men en militant som de andre”. Hun sagde, at han ikke havde været iført den vest, der viste at han var journalist, og at til andre tider havde den slags kameramænd været bevæbnede og brugt deres våben. Hun forklarede, at i kampens hede ”var det ikke muligt at afgøre, hvem der havde skudt” Ghanem i benene.
Det internationale journalistforbund fordømte episoden fredag. ”Dette er et ondsindet og brutalt eksempel på, hvordan man bevidst angriber en journalist”, sagde Aiden White, generalsekretær i forbundet.
”De israelske myndigheder bør undersøge denne sag og bringe de ansvarlige for retten”, tilføjede White, ”Manden bar et kamera – ikke et våben! Han var ingen trussel mod de israelske tropper.” Lebovich meddelte, at der ikke var planlagt nogen undersøgelse.
Oversat fra engelsk for DPV af Pernille Frahm