Israel begår den samme fejltagelse som USA i Irak

Financial Times

Israel begår den samme fejltagelse som USA i Irak

Financial Times, af Stephen Fidler og Roula Khalaf i London, 03.08.226

Det kan – siger militære eksperter – blive fremtidens krigsførelse: En magtfuld hær frustreres af en meget svagere fjende.

Nu hvor israelske tropper på landjorden strømmer ind i det sydlige Libanon i et forsøg på at skabe en stødpudezone for at beskytte sit territorium mod raketangreb, hælder nogle militære analytikere til den anskuelse, at Israel har begået de samme fejltagelser i Libanon som USA i Iraq.

De mener, at dets fokusering på højteknologisk krigsførelse og taktiske fordele har fået det til at undervurdere den offentlige opinions strategiske betydning.

“Lokale, regionale og globale opfattelser af konflikten bliver lige så vigtige for at holde en krig gående og afslutte en konflikt på gunstige og holdbare vilkår, som antallet af tilfangetagne eller dræbte fjender”, skrev Anthony Cordesman, militæranalytiker ved Centret for Strategiske og Internationale Studier i Washington.

“Israel har været ude af stand til at forstå dette i Libanon ligesom USA i nogen udstrækning var det i Kosovo, Afghanistan og Iraq” Selv pro-israelske kommentatorer i Washington mener, at konflikten ikke har udviklet sig i Israels favør, specielt siden flere end 50 libanesere i søndags døde i Qana, og det til trods for israelske lederes påstande om, at antallet af dødsofre viste sig at være betragteligt mindre.

“Tiltagende civile tabstal i Libanon er ikke blevet ledsaget af nogen målelig forringelse af Hezbollahs kampkraft”, fremfører Davis Schenker fra Washington Institute for Near East Policy. Faktisk affyrede Hezbollah i går flere raketter ind i Israel – omkring 190 ifølge reportere fra nyhedsbureauer – end på nogen anden dag siden kampene begyndte 12.07.2006.

Om end kritisk har den offentlige opinion i Israel sluttet op bag militæret – og har således dementeret Hassan Nasrallah, Hezbollahs leders beskrivelse fra maj 2000 af det israelske samfund som et spindelvæv, der stod over for en konflikt.

Der kan ikke være megen tvivl om, at Hezbollah er en modstander, der volder problemer. Til forskel fra de konventionelle arabiske styrker, som Israel let besejrede i 1960’erne og 1970’erne har Shia-militsen udviklet sig til en begavet eksponent for “asymmetrisk krigsførelse”. Dens decentraliserede kommandostruktur gør, at dens krigere kan udfolde deres eget initiativ uden at skulle konsultere deres ledere i Beirut.

Doran Amir, en forhenværende israelsk efterretningsofficer, der nu arbejder i Infinity Group, et investeringsforetagende, siger, at Hezbollah er en hybrid organisation. “Hezbollah er en mellemting mellem en guerillastyrke og en normal hær. Den grænser til at være bege dele. Det ville være meget lettere, hvis vi kæmpede mod et land eller en organiseret hær”.

Nizar Hamza, professor i Internationale Forhold ved American University of Kuwait og Hezbollah-ekspert, forklarer, at Hezbollah bevæger sig i grupper på mellem 3 og 10 personer, der gennemfører operationer med at slå til og trække sig tilbage. Tre grupper vil måske fungere som en trekant. Hvis én gruppe slår til og trækkers og tilbage, betyder det ikke, at trekanten forsvinder, en anden gruppe vil måske gå i aktion og angribe“, siger han.

Amir siger, at Hezbollah har opbygget sin infrastruktur blandt den civile befolkning og dets krigere angriber Israel fra civile områder og bringer Israel ud i et dilemma, når det skal beslutte, hvordan det vil reagere.

“Nasrallah er en ekspert i psykologisk krigsførelse”, siger han. Publicity er et væsentligt element i hans fremgangsmåde. Han sikrer sig , at videooptagelser af succesfulde Hezbollah-aktioner hurtigt bliver publiceret; og han undgår konfrontationer, der ikke har nogen propagandistisk værdi.

Hezbollah lader til at have forberedt sig på en konflikt som den nuværende siden Israels tilbagetrækning fra det sydlige Libanon i maj 2000. Det har importeret tusinder af missiler, mange fra Iran og ofte transporteret gennem Syrien.

Iran har stillet revolutionsgardister til rådighed for optræningen af Hezbollah-krigerer. Vestlige vurderinger går på, at omkring 40 trænere har fungeret i det sydlige Libanon, mens 40 andre har rejst ud og ind. Nogle Israelere vurderer antallet til nogle hundreder.

Gruppen har skabt et netværk af tunneler i det sydlige Libanon. I en ubekræftet rapport i Al-Sharq Al-Awsat, et London-baseret, saudi-finansieret arabisk dagblad, hed det sig i denne uge, at koreanske eksperter havde hjulpet til med tunnelbyggeriet.

Der er store forskelle i vurderingerne af hvor mange krigere Hezbollah råder over. Vestlige vurderinger anslår tallet til 2.000 aktive krigere i kampene, og yderligere 8.000 til varetagelse afstøttefunktioner. Nogle iranere hævder, at der måske er 20.000. Mr Hamza siger muligvis 30.000.

En vanskelighed af stor betydning for Israel er, at dets egne og Hezbollahs militære mål også er asymmetriske. Hezbollah kan hævde at have sejret, selv om det er blevet hårdt ramt, hvis det stadigvæk kan affyre raketter ind i Israel eller tage en israelsk soldat til fange.

På længere sigt vil styrkeforholdet mellem de to parter måske alene blive afgjort i libanesernes hoveder: Af hvorvidt de dropper støtten til Hezbollah fordi det har fremprovokeret Israels angreb eller slutter op bag det fordi det tager kampen oplod den magtfulde nabo.

Oversat fra engelsk for DPV af Karl Aage Angri Jacobsen

Dette indlæg blev udgivet i Demonstrationer, Gamle indlæg. Bogmærk permalinket.