Israels “nye Mellemøsten”
Jewish Voice for Peace: Analyse af mediedækningen og Israels bevæggrunde
Tanya Reinhart, Electronic Lebanon, 26. Juli 2006
Beirut brænder, hundreder af libanesere dør, hundredtusinder mister alle deres ejendele som de gennem årene har erhvervet og bliver flygtninge; og alt hvad verden gør er at redde indehaverne af “fremmede pas” ud af hvad der for blot to uger siden var “Mellemøstens Paris”. Libanon skal dø, fordi “Israel har ret til at forsvare sig”, sådan lyder USA’s mantra som bruges til at bremse ethvert internationalt forsøg på at få indført en våbenhvile.
Israel, bakket op af USA præsenterer sin krig mod Libanon som en selvforsvarskrig.
Det er let at sælge dette budskab til de fremherskende medier, fordi indbyggerne i det nordlige Israel også befinder sig i beskyttelsesrum, bliver bombarderet og er i fare. Israels påstand om, at intet land ville lade et sådant angreb på sine indbyggere forblive ubesvaret, finder vej til mange sympatisk indstillede ører. Men lad os fra begyndelsen gennemgå, hvordan det hele startede.
Onsdag 12. juli 2006 angreb en Hezbolla-enhed to af den israelske hærs pansrede jeeps, der patruljerede langs Israels grænse til Libanon. Tre israelske soldater blev dræbt og to blev taget som gidsler. På en pressekonference, der blev afholdt i Beirut et par timer senere, forklarede Hezbollahs leder Sheikh Hassan Nasrallah, at formålet var at få en fangeudveksling i stand, hvorunder Israel til gengæld for de to tilfangetagne israelske soldater skulle udlevere tre libanesiske fanger, som det havde afvist at frigive ved en tidligere fangeudveksling.
Nasrallah erklærede, at han “ikke ønskede at styrte regionen ud i krig”, men tilføjede, at “vores tilbageholdenhed lige nu skyldes ikke svaghed….hvis de [Israel] vælger en konfrontation med os, må de være forberedt på overraskelser”.
Oversat fra engelsk for DPV af Karl Aage Angri Jacobsen