Palæstinenserne hilser den britiske afstemning om akademisk boykot af Israel velkommen

PACBI

Palæstinenserne hilser boykot af Israel velkommen

Pressemeddelelse fra Palestinian Academic Campaign for the Boykott of Israel (PACBI), 29. Maj 2006

I dag viste britiske akademikere endnu en gang, at de er villige til at påtage sig den udfordring det er at træde op imod uretfærdighed med det magtfulde budskab om civil modstand, som en boykot er udtryk for. The National Association of Teachers in Further and Higher Education (NATFHE) stemte for en akademisk boykot af Israel som svar på dets “apartheidpolitik”.

Dette er et betydningsfuldt resultat set på baggrund af den kampagne af kampagne med trusler og mobning, som er blevet ført mod fortalerne for NATFHE’s akademiske boykotinitiativ af israelske netværk og magtfulde zionistlobbyer i Storbritanien og USA.

I den nuværende situation tager den intertnationale boykotbevægelse, palæstinensiske boykot-fortalere, herunder PACBI sigte på først og fremmest at holde live i en åben og principiel debat om behovet for boykot, frigørelse fra økonomiske interesser i og sanktioner mod Israel indtil det fuldt ud overholder Folkeretten og de universelle menneskerettigheder.

Boykotmodstanderne arbejder på at opnå det stik modsatte resultat ved at undertrykke alle muligheder for debat om og undervisning i disse spørgsmål for at opretholde det forvrængede og vildledende image af konflikten, der er blevet opbygget med anvendelse af systematisk misinformation og ensidig reportage i stort set føjelige vestlige medier.

Afstemningen i NATFHE demonstrerer endnu en gang, at trods alle forhindringer rangerer boykot af israelske akademiske institutioner på grund af deres medvirken til opretholdelsen af Israels specielle form for apartheid vendt mod palæstinenserne fortsat højt på dagsorden hos de progressive og menneskerettighedsaktivisterne i Vesten.

De vedvarende akademiske boykotbestræbelser viser, at mange akademikere i Storbritanien og andetsteds ikke godtager den uvederhæftige påstand, at boykot af Israel

er i modstrid med “akademisk frihed” eller på nogen måde uforvarende fremmer antisemitisme. Den første påstand er i bedste fald hyklerisk, da den bygger på den præmis, at det eneste der tæller er israelsk akademisk frihed.

Det faktum, at israelske akademiske institutioner selv på flere måder i det skjulte deltager i deres regerings alvorlige krænkelser af palæstinenseres menneskerettigheder og politiske rettigheder, som omfatter retten til en uddannelse, forsvinder helt ud af syne for dem, der fremfører denne påstand.

Hvad angår den evindelige anklage om antisemitisme, fremstår det nu klarere end nogensinde, at den blot fremføres med det formål at overdøve modstanden mod Israels ulovlige besættelse og gruopvækkende forhold til menneskerettigheder og for at aflede forsøg på effektiv modstand mod årtier gammel uretfærdighed.

Den palæstinensiske opfordring til boykot bliver kategorisk ikke rettet mod jøder eller mod Israelere som er jøder; den vender sig faktisk imod Israels undertrykkelse og racisme uden at skele til etnisk tilhørsforhold eller religion.

Den palæstinensiske bevægelse for boykot, frigørelse fra økonomiske interesser og sanktioner bliver støttet af et tiltagende antal sociale bevægelser, fagforeninger, akademikere, intellektuelle og menneskerettighedsaktivister overalt i verden. For eksempel bliver den støttet af South African Council of Churches (SACC), Coalition of South African Trade Unions (COSATU) og af hundreder af politiske og akademiske personligheder i Sydafrika, deriblandt Ronnie Kasrils, Dennis Brutus, John Pampallis og Steven Friedman.

Trods alle tilsløringsmanøvrer, forbliver sandheden om Israels fornægtelse af de palæstinensiske flygtninges rettigheder, dets ulovlige besættelse og dets racediskriminerende system den tilgrundliggende drivkraft bag boykotbevægelsens tiltagende initiativer rundt om i verden.

Israels koloniale Mur, dets til stadighed ekspanderende bosættelser, dets vilkårlige drab på civile palæstinensere, dets nedrivning af huse, dets skånselsløse tyveri af land og vand og dets krænkelser af palæstinenseres menneskerettigheder er alt for virkelige til, at det internationale samfund kan ignorere det.

Lige som i tilfældet Sydafrika er et omfattende system af sanktioner og boykot ikke blot det mest politisk effektive men tillige den moralsk fornuftigste strategi til at bringe Israel i overensstemmelse med Folkeretten og universelle menneskerettighedsprincipper. Kun gennem sådan effektiv pression vil der i vores region være håb om en retfærdig fred på grundlag af lighed og værdighed for alle.

Oversat fra engelsk for DPV af Karl Aage Angri Jacobsen

Dette indlæg blev udgivet i Andet, Gamle indlæg. Bogmærk permalinket.