Pressemeddelelse

Div. organisationer

Trodser hemmeligholdelse af EU-rapport

Jødiske og palæstinensiske organisationer udtaler i pressemeddelelse:

Bestyrtet over EU´s afvisning af at publicere dets egne Heads-of-Mission resultater vedr. den israelske stats handlinger mod ikke-jødiske indbyggere i Øst-Jerusalem, har jødiske fredsgrupper og Palæstina-solidaritets kampagner rundt om i Europa og verden besluttet at tage sagen i egne hænder.

Hver af de nedenfor nævnte organisationer vil lægge den nye Ramallah og Øst-Jerusalem Heads-of-Mission rapport ud på deres hjemmesider. En kopi af rapporten er også vedhæftet denne pressemeddelelse.

Dagen efter at rapporten var skrinlagt af EU´s udenrigsministre – af frygt for at lægge sig ud med Israel og mindske EU´s konstruktive indflydelse – annoncerede Israel, stik imod sine køreplan-forpligtelser, byggeriet af 300 nye hjem i Maale Adumim bosættelsen, den største i de besatte områder.

Pierre Galand, senator i det belgiske parlament og formand for den europæiske koordinerende komité af NGO´er ang. Palæstina spørgsmålet (ECCP), sagde: ”Europæiske diplomater i Øst-Jerusalem og Ramallah havde modet til at understrege den alarmerende situation i Øst-Jerusalem. Deres rapport bekræfter den internationale domstols kendelse angående Muren og de illegale bosættelser, som fik ECCP til at igangsætte ”Den europæiske kampagne for sanktioner mod den israelske besættelse”.

For at tvinge EU´s medlemsstater til at respektere deres egne forpligtelser i forhold til international lov og menneskerettigheder, vil vi offentliggøre rapporten om Øst-Jerusalem på vore hjemmesider, til trods for EU´s afvisning af at gøre dette.

Betty Hunter, generalsekretær i den engelske Palæstina solidaritetskampagne, sagde: ”Det er 17 måneder siden, at den internationale domstol erklærede adskillelsesmuren for illegal, og at byggeriet af bosættelser skulle stoppe.”

Mens Israel lader hånt om denne beslutning, mister palæstinensere deres hjem, jord og levebrød på Vestbredden og i Øst-Jerusalem. Hvis de europæiske lande fortsætter med i hemmelighed at være indforstået hermed, er de også skyldige i at undertrykke det palæstinensiske folk.”

Dan Judelson, sekretær for Europæiske Jøder for en Retfærdig Fred, sagde: ”EU begraver hovedet i sandet og er således medansvarlig, mens Østjerusalems indbyggere står over for gentagne israelske krænkelser af international lov og af almindelige standarder for menneskelighed. Dette er ikke tiden til trillen tommelfingre eller inaktivitet; hvis EU sylter denne rapport, ser vi det som vores pligt at gøre den så bredt tilgængelig, som vi kan.”

i European Jews for a Just Peace (EU)

· European Co-ordinating Committee of NGOs on the question of Palestine (EU)

· Association Belgo-Palestinienne (Belgian)

· Committee for a Just Peace in the Middle East (Luxembourg)

· BADIL Resource Center for Palestinian Residency and Refugee Rights (Bethlehem)

· Jews for Justice for Palestinians (UK)

· Israeli Committee Against house Demolitions-UK

· Joint Action for Israeli Palestinian Peace (UK)

Oversat fra engelsk af Dorte M. Dihver for Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening

Dette indlæg blev udgivet i Analyser, Gamle indlæg. Bogmærk permalinket.