14./15. oktober: Høstrejse med fredskvinder
Human Rights March arrangerer en tur til Israel og Palæstina med start d. 14./15. oktober 2005.
Man bestemmer selv, om man vil deltage en, to eller alle tre uger. Rejsens deltagere vil være danske kvinder og gruppen planlægger at bo fast i Øst-Jerusalem, men med mulighed for besøg med privat overnatning både i Israel og Palæstina.
Desuden vil gruppen deltage i olivenhøsten på marker, som landmændene ikke selv kan komme ud til, sammen med Rabbinere for Human Rights, samt i de demonstrationer og møder, som finder sted, mens de er dernede.
Pga. helligdage i Israel er det svært at få flybilletter, så der skal bestilles hurtigst muligt. Flybilletten koster ca. 3.500 kr. og du skal regne med ca. 1.500 – 2000 kr. pr. uge til logi, forplejning og transport samt et mindre deltagergebyr.
Man kan læse mere om rejsen på www.humanrightsmarch.dk