Amerikansk kirke overvejer at boykotte firmaer

DPV

Amerikansk kirke overvejer at boykotte firmaer

“Den presbyterianske kirke har næsten 2.5 millioner medlemmer og er en af de stærkeste kirker i USA..”

Af Hassan Abul Fadl

WASHINGTON – Den presbyterianske kirke i USA har truet med at trække sig fra fem større amerikanske firmaer, fordi de ifølge kirken støtter og hjælper den israelske besættelse af Palæstina.

Kirkens Komite for Missions Ansvar igennem Investeringer (MRTI) udtalte søndag d. 7. august at den ville blive nødsaget til at anvende kirkens multimillion-dollar aktier i de fem virksomheder for at presse dem til at stoppe.

Komiteen udtalte også at den håbede på at indgå i en dialog ”således at disse selskaber måske ændrer deres praksis som påfører skade på uskyldige, og som forsinker fredsprocessen”.

”Hvis disse dialog-forsøg fejler, vil vi måske konkludere at vores investeringer ikke anvendes til aktiviteter som støtter kirkens mission” skrev den kirkeligt ansatte Bill Somplatsky-Jarman i en pressemeddelelse.

”I så fald, vil generalforsamlingen overveje at trække investeringerne tilbage.”

Den presbyterianske kirke har omtrent 2.5 millioner medlemmer og er en af de største kirker i USA.

Under kirkens generalforsamling juli sidste år, foreslog kirken at trække investeringer tilbage fra firmaer som driver virksomhed i Israel.

Firmaer udpeges

Kirken har nu for første gang, udpeget fem firmaer.

De udpegede Caterpillar, som producerer store maskiner, det store kommunikationsselskab Motorola, leverandør til militæret, United Technologies, elektronik producenten ITT Industries, og den internationale banksammenslutning Citigroup – alle er firmaer som har kontrakter om at forsyne de israelske besættelses tropper.

”Vi har valgt disse firmaer, fordi vi tror, at de kan gøre en forskel, som vil øge mulighederne for fred i regionen. I kraft af at være aktionærer i disse firmaer, opfordrer den presbyterianske kirke disse til at handle ansvarligt” udtalte Carol Hylkema, formand for MRTI komiteen, i en pressemeddelelse.

Kirken udtalte, at for eksempel Caterpillar, producerede maskiner, som blev anvendt til at jævne palæstinensiske hjem, til at rydde oliven træer, og til at konstruere veje og infrastruktur i de besatte områder til gavn for bosætterne alene.

Caterpillar kom under heftig kritik efter at den israelske hær knuste og dræbte den amerikanske fredsaktivist Rachel Corrie 16. marts 2003 ved at anvende en D-9 Caterpillar bulldozer.

Med 8 mia. $ investeret i amerikanske firmaer, har kirken en betydelig indflydelse, og de politiske symboler dens handlen er udtryk for er meget vigtige

Nogle iagttagere tror at Israel i sidste ende kan ende med at blive boykottet ligesom Sydafrika var under apartheid årene.

New York Times skrev fredag d. 5. august at den episkopale (anglikanske) kirke i USA og Kristi Forenede Kirker er iblandt de kirker som roser den presbyterianske kirkes handlen og som også overvejer at trække investeringer tilbage som et middel for at influere israelsk politik.

Kirkernes Verdensråd (World Council of Churches), den største internationale organisation som forener ikke-katolske kristne, opfordrede i februar dets medlemmer til at sælge deres investeringer i firmaer som profiterer på den israelske besættelse af Vestbredden og af Gaza.

I Storbritannien besluttede den største fagforening for undervisere på universiteterne i april måned at boykotte to store israelske universiteter, som protest imod Israels besættelse af Palæstina.

Kilde: IslamOnline.net, mandag d. 8. august 2005

Dette indlæg blev udgivet i Gamle indlæg, Klip fra pressen. Bogmærk permalinket.