Der er andre, som flyttes
Der er stor mediedækning, når 8000 bosættere flyttes fra deres (international set ulovlige) hjem i Gaza. Vi forstår nu alle, hvor slemt det er, at skulle forlade sit hjem – i hvert fald hvis man er israeler. Mindre forståelse er der, når det samme sker for palæstinenserne.
Vi hører derfor så godt som intet om de mindst 20.000 palæstinenserne, der har forladt deres hjem i løbet af det sidste år, fordi livet blev utåleligt efter Israels murbyggeri og lukninger på Vestbredden. Ifølge FN vil yderligere mindst 100.000 følge efter i de kommende år – vel at mærke uden kompensation.
Vi hørte kun meget lidt om de 12.000 palæstinensere, der mistede deres hjem som følge Sharons politik med hus-ødelæggelser i perioden 2000-2003. Heller ikke de fik kompensation fra den israelske stat eller fra USA, som nu betaler en stor del af ”bosættergildet” i Gaza.
Helt glemt – eller fortiet – er det fortsat, at Israel fordrev mere end 300.000 palæstinensere ved statens oprettelse og siden da har ført en politik, der gradvist fordriver palæstinensere fra deres (i øvrigt lovlige) hjem.
Der er med andre ord et problem med proportionerne i nærværende dækning – i hvert fald når langt størstedelen af den omhandler bosætternes følelser og ikke meget andet. Iscenesættelsen er imidlertid ikke tilfældig og tjener et klart politisk mål – at forhindre al yderligere tilbagetrækning fra Vestbredden. Sharon må derfor være godt tilfreds i disse dage.
Søs Nissen
Horsemosevej 5
3450 Allerød