Genopbygning som modstand
Maureen Clare Murphy, Palestine Report 30. juli 2005
Salim Shawamreh betegner den 9. juli 1998 som ”den sorteste dag i mit liv…….jeg sad sammen med min familie og spiste frokost, da mit hus blev omringet af israelske soldater. Jeg fik 15 minutter til at få mine ejendele og familie ud af huset…..De efterlos os uden noget”.
Det var første gang, at Shawamrehs hus i Anata, en landsby i nærheden af Jerusalem, blev ødelagt af israelske bulldozere. Det skulle komme til at ske yderligere tre gange. Han fortæller sin historie, mens han sidder i det for fjerde gang genopstandne hus, som nu tjener både som Freds- & Aktivitetscenter. Væggene er behængt med billeder af Shawamreh, der er forslået og hans familie med tårer i øjnene som en erindring om bygningens historie.
Shawamreh er nu feltarbejder i den Israelske Komité mod Nedrivning af Huse (ICADH) og har den seneste uge hjulpet til med at lede 23 internationale frivillige i ICADH’s sommerarbejdslejr og omkring 30 ansatte specialarbejdere fra landsbyen, som er i færd med at genopbygge et andet ødelagt hus i Anata.
Ligesom Shawamreh fik Arafat Moussa Hamdan sit hus ødelagt, fordi det var bygget uden tilladelse. Både Shawamreh , som fortæller at han har betalt $ 15.000 den israelske regering og forskellige landmålere og entreprenøre i sine bestræbelser på at få en tilladelse og Hamdan, som siger at han har betalt 2.000 Shekel ($ 450) i forskellige forsøg på at få en byggetilladelse, har fået varierende bortforklaringer, hver gang de har ansøgt om en byggetilladelse.
Første gang Shawamreh ansøgte om en byggetilladelse, fik han at vide, at han ikke kunne få en sådan, fordi hans jordlod var beliggende uden for Anatas udviklingszone. Anden gang fik han at vide, at jorden kun måtte anvendes til landbrugsformål (”…men det er bar klippe – der er ikke blevet plantet noget siden Adams tid…” indvender Shawamreh). Siden fik han at vide, at der manglede to navne i hans papirer, som var nødvendige for at bevise hans ejendomsret til jorden.
Efter at have indsamlet 400 underskrifter fra de forskellige lodsejere i landsbyen i forventning om at de to manglende navne var at finde blandt de 400 underskrifter, fik Shawamreh at vide hos det Israelske Kontor for Civile Anliggender, at de havde mistet mappen med hans papirer og at de derfor ikke kunne checke de to navne.
Både Shawamreh og Hamdan mener, at det ”kafka-agtige” system (som Shawamreh betegner det) med at ødelægge huse p. g. a.. manglende og aldrig udstedte byggetilladelser ”blot er et påskud for at overtage jorden”, som Hamdan udtrykker det. Tal fra den israelske menneskerettighedsgruppe B’Tselem viser, at mellem 1999 og 2004 blev 343 huse i Østjerusalem ødelagt af kommunen eller det israelske Indenrigsministerium, fordi der manglede en bygningstilladelse.
Ziad Hammoury, Generqaldirektør for Jerusalem-Centret for Sociale og Økonomiske rettigheder (JCSER), forklarer at ”….p. g. a. dette system bygger folk uden at have byggetilladelse, fordi de ikke har noget andet valg. Israelerne presser dem op i et hjørne…..”.
For at få lov til at bygge, forklarer Hammoury ”skal man ansøge om en tilladelse – en proces, der strækker sig over 3 – 5 år. Og det koster $ 25.000 – $ 30.000 blot at få en sådan byggetilladelse. Under disse forhold er det naturligvis vanskeligt for folk at få en byggetilladelse….”. Og meget få opnår faktisk at få en byggetilladelse.
Palæstinensere fra Østjerusalem, med den uophørligt voksende befolkning kunne jo bygge uden for de af Israel fastlagte grænser for Jerusalem, fortsætter Hammoury, men så ”risikerer de at få konfiskeret deres ID-kort”. Dette skyldes, at ifølge israelsk lov skal indbyggere i Østjerusalem kunne bevise, atr deres ”livscenter” er i Jerusalem for at bibeholde deres identitetspapirer. Så derfor er det at bygge i Jerusalem uden byggetilladelse ” eneste måde [for palæstinensere] til opretholdelse af deres eksistens i Østjerusalem”.
Shawamreh er vel vidende om den meget realistiske mulighed for at Fredscentret eller et af de 20 hjem som ICAHD har genopbygget, påny vil blive ødelagt af israelske bulldozere. Shawamreh forklarer, at genopbygningen ikke har et humanitært sigte og siger:”Vi genopbygger som et middel til at modstå besættelsen”.
Samarbejdet mellem israelske og palæstinensiske aktivister har til formål at sprede budskabet: ”Vi nægter at være to nationer i fjendskab”. ICAHD’s internationale koordinator Lucía Pizarro erkender imidlertid, at der er en manglende interesse blandt israelere for at deltage i de årlige sommerarbejdslejre. Pizarro forklarer:”Vi giver dem et nedslag i gebyret , som er på $ 500 men der kommer meget få. Der er imidlertid tusinder af af udenlandske aktivister, der ønsker at deltage i lejrene, men mangel på logi-faciliteter begrænser deltagerantallet til omkring et par dusin”.
Genopbygningsprojektets karakter begrænser også ICAHD’s muligheder for at mobilisere økonomisk støtte, da de bevillinger de modtager fra EU er behæftet med den klausul, at de ikke må anvendes til illegale formål. Til sommerarbejdslejren må de klare sig med privatre donationer fra det internationale samfund.
”Kun med en kraftig pression fra det internationale samfund kan der ske nogen som helst ændring”, siger Pizarro.”Formålet med vores sommerarbejdslejr er politisk. Den er et symbol på civil ulydighed. Loven om civil besættelse er en lov som ikke bør respekteres”.
Og der er også en personlig tilfredsstillelse i sidste ende. ”Det øjeblik, når vi åbner huset er er betagende”, siger Pizarro. Shawamreh ser frem til at se Hamdan, sin kone og deres 5 børn (et sjette er på vej) flytte ind i deres hus igen. ”Sidst på ugen vil vi overrække dem nøglen til deres hus – for altid håber jeg”.
Denne artikel blev først bragt 27. juli 2005 i Palestine Repport Online, som er et projekt under Jerusalem Media and Communacation Center i Jereusalem og bringes her med behørig tilladelse. Palestine Report Online er en fortsættelse af (det trykte medie) Palestine Report (PR), som blev oprettet for mere end 12 år siden som et middel til at informere engelsktalende om palæstinenserne og deres dagligdagsliv under den pågående israelsk-palæstinensiske konflikt. Og det også i denne uge. PR rapporterer om frygten i Gaza og besøger et holocaustr-museum i Nazareth.
Oversat fra engelsk for DPV af Karl Aage Anbgri Jacobsen