EU/Israel – en prøvesten på en europæisk udenrigspolitik.
af Pernille Frahm,
formand for Dansk Palæstinensisk Venskabsforening.
At EU fører en mere aktiv udenrigspolitik, kunne sådan set være meget fornuftigt. I sær fordi EU indtil videre har forsøgt at styrke grundlaget for international ret, for ligestilling, demokrati og miljø i sine aftaler med tredjelande og regioner.
Associeringsaftalen mellem EU og Israel indeholder således en række bestemmelser, der kræver at parterne i aftalen respekterer international ret, og at de konventioner, man har underskrevet, overholdes. Det har været en kilde til undren, at EU aldrig har bekymret sig om Israels manglende overholdelse af aftalen, men det, at den eksisterer i denne form betyder, at EU har et værktøj, den dag den politiske vilje er til stede.
Men måske er det kun et spørgsmål om tid. før EU vælger at fraskrive sig muligheden.
Forslaget til en ny partnerskabs aftale mellem EU og Israel indeholder således ikke disse forpligtelser, samtidigt med, at Israel yderligere begunstiges.
Det giver anledning til en række spørgsmål: Er det fordi Israel har udmærket sig ved et særligt engagement i retning af at skabe fred i Mellemøsten? Næppe. Israel har indtil videre fortsat sin aggressive fremfærd overfor palæstinenserne.
Er det fordi Israel har udmærket sig ved at vise samarbejdsvilje i forhold til internationale organisationer? Næppe. Da chefen for UNWRA Peter Hansens gentagne gange kritiserede Israels inhumane optræden i forhold til palæstinenserne, medførte det, at kritikeren blev fjernet – ikke den kritisable adfærd. Det kan dårligt betegnes som vilje til at samarbejde med FN.
Derudover nægter Israel fortsat at lade sine kernevåben underkaste inspektion fra IAEA. Heller ikke på dette felt er viljen til samarbejde tilstede.
Er det fordi Israel udmærker sig ved i særligt omfang at respektere international ret? Næppe. Israel holder fortsat den besatte Vestbred, Østjerusalem og Gaza i et jerngreb, og fortsætter sine opførelser af bosættelser og boliger til Israelere på palæstinensernes jord – nu senest i Østjerusalem.
Muren på den besatte Vestbred er blevet erklæret for ulovlig af den internationale domstol i Haag. Israel har nægtet at rette sig efter dommen.
Skal det give nogen som helst mening at have en fælles EU udenrigspolitik, skulle det være for at sikre en anden type magtfaktor på den internationale arena: En magtfaktor for international ret! Med planerne om en partnerskabs aftale med Israel, spiller EU primitiv stormagts politik og plejer egne og venners interesser uanset ret og uret.
Dermed falder begrundelsen til jorden. Vi har ikke brug for endnu et gammeldags imperium.
(dette er den uforkortede version. Indlægget i Information var beskåret)