Venskabsforeningens formand under angreb

Referat fra Jyllandsposten

Terror: Ambassadør: SF bør kritisere indsamling

Jyllands-Posten skriver 28. oktober 2004 at den israelske ambassadør i Danmark er utilfreds med, at SF ikke har taget afstand fra Pernille Frahms støtte til en palæstinensisk terrorgruppe.

Avisen fortsætter:

“Socialistisk Folkeparti bør tage entydig afstand fra partimedlemmer, der støtter pengeindsamlinger til terrororganisationer. Det mener den israelske ambassadør i Danmark David Walzer. Kritikken kommer, efter at Pernille Frahm, medlem af hovedbestyrelsen for SF, har skrevet under på en støtteindsamling til henholdsvis den palæstinensiske frihedsbevægelse PFLP og den colombianske oprørsbevægelse FARC. To bevægelser, der står på EU’s terrorliste.

Hurtig reaktion

»PFLP er en af de farligste terrorbevægelser i verden og har taget ansvaret for drabene på mange israelere. Derfor er det problematisk, at Pernille Frahm har medvirket ved at støtte terrorgruppen og modarbejder EUs terrorpakke, uden at hendes parti tager afstand fra det. Det havde jeg ellers forventet fra partiets ledelse,« siger David Walzer. Den israelske ambassadør roser til gengæld den danske regering for at tage hurtig affære og igangsætte en efterforskning af indsamlingen.”

Jyllandsposten fortsætter:

“Pernille Frahm skrev sammen med ca. 100 andre personer under på en støtteerklæring fra Foreningen Oprør. Ifølge erklæringen ville foreningen give 50.000 kr. til henholdsvis PFLP og FARC. Pernille Frahm understreger dog, at hun ikke selv har bidraget økonomisk til de to bevægelser. »Min underskrift var ikke ment som en støtte til terror, men som en protest mod EU’s terrorlovgivning, som har sat klare begrænsninger for bl.a. politiske organisationer,« siger hun.”

og fortsætter:

“Henrik Severin Hansen, medlem af SF’s Hovedbestyrelse, støtter Pernille Frahm. »Hvis hendes ærinde er at stille kritiske spørgsmål til terrorpakken, har hun min opbakning. EU’s terrorlovgivning er problematisk, og flere af de organisationer, der står på terrorlisten, er efter min mening legitime frihedsbevægelser, ikke terrororganisationer,« siger han. Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra SF’s formand Holger K. Nielsen. laurits.nansen@jp.dk Min underskrift var ikke ment som en støtte til terror, men som en protest mod EU’s terrorlovgivning, som har sat klare begrænsninger for bl.a. politiske organisationer Pernille Frahm, medlem af SF’s hovedbestyrelse.”

Dette indlæg blev udgivet i Gamle indlæg, Mediekritik. Bogmærk permalinket.