Maria Tetzlaf om Irak og Israel

Maria Tetzlaf, Politiken

Maria Tetzlaf om Irak og Israel

(Uddrag af artikel i Politiken 5.2.2003)

Hvad handler krigen i virkeligheden om?

Den handler om kontrollen med Iraks store oliereserver og om kontrollen over hele den olierige Mellemøstregion. Den handler også om at fastslå USA’s magtposition som verdens enehersker, ideologisk og militært.

Hvad sker der efter en evt. krig?

Konsekvenserne af en krig er altid uoverskuelige og uberegnelige. Irak- krigen kan være den gnist, der tænder et regionalt ragnarok. Israel kan blive involveret. Der kan opstå uroligheder i de arabiske befolkninger, som er utilfredse med deres USA-støttede regimer, og som provokeres af FN’s dobbeltstandard, der ser gennem fingre med, at Israel i årtier har siddet Sikkkerhedsrådets resolutioner overhørig, uden at det har haft nogensom helst konsekvens.

Den muslimske verdens latente had til USA og Vesten vil sandsynligvis blusse op i kølvandet på en krig. Jeg tror, at de vestlige befolkningers uvilje mod en krig i Irak også er en angst for, at den kan have en boomerang-effekt og slå tilbage på os selv, at en krig i Mellemøsten kan skabe et globalt kaos.

(Maria Tetzlaf er en dansk forfatter.)

Dette indlæg blev udgivet i Analyser, Gamle indlæg. Bogmærk permalinket.