15 spørgsmål til Israels frihandelseaftale – associeringsaftale – med EU
1. Hvad er associeringsaftalen mellem EU og Israel?
Associeringsaftalen mellem EU og Israel trådte i kraft den 1. juni 2000. Aftalen garanterer parterne gensidig handelsbegunstigelse og toldfrihed, og både EU og Israel har forstærket deres relationer betydeligt.
Gennem årene har EU oprettet et intenst netværk af handel, samarbejde og udviklingsaftaler med 3. verdens lande i hele verden. Associationsaftaler er en særlig del af EU’s bilaterale konventioner.
2. Hvorfor skal Associeringsaftalen mellem EU og Israel suspenderes?
Aftalens artikel 2 fastslår at
– »Forbindelserne mellem parterne samt alle bestemmelserne i denne aftale bygger på respekten for menneskerettighederne og de demokratiske principper, som ligger til grund for deres interne og internationale politik, og som udgør et væsentligt element af aftalen«.
Israel krænker systematisk menneskerettighederne i de besatte palæstinensiske territorier:
• påtvinger civile palæstinensere kollektiv afstraffelse;
• bombarderer/beskyder beboelsesområder;
• ødelægger og konfiskerer palæstinensisk ejendom;
• forhindrer bevægelsesfrihed for både folk og varer i gennem interne og eksterne lukninger;
• forhindrer mad og medicinforsyningers bevægelse;
• angriber hospitaler, skoler, moskeer og kirker;
• underminerer retten til uddannelse og religionsfrihed;
• tilbageholder og torturerer illegalt palæstinensiske borgere, inklusive børn;
• forflytter egne borgere til de besatte palæstinensiske områder.
Ifølge aftalens artikel 83 og 4. protokol gælder aftalens begunstigelse kun produkter, der er produceret ind-enfor staten Israels territorium. Begunstigelsen gælder ikke varer produceret i de besatte palæstinensiske områder. Alligevel har de israelske toldmyndigheder siden besættelsen af Vestbredden og Gazastriben automatisk registreret varer produceret i israelske bosættelser i de besatte områder som om de var fra Israel.
3. Er Israel ikke det eneste demokrati i Mellemøsten?
Formelt set er Israel en demokratisk stat. Men Israel tilsidesætter demokratiske principper og overtræder de palæstinenseres rettigheder, som er israelske borgere og lever indenfor den israelske stats territorium (20% af befolkningen). I den jødiske stat, Israel, nyder kun jøder gavn af visse politiske og sociale rettigheder, mens palæstinensiske borgere diskrimineres både gennem almindelig praksis og skrevne love (ifølge en FN rapport fra 1998 var der 17 love der involverede diskrimination i mod arabiske borgere).
4. Er en suspendering af associeringsaftalen en sanktion?
Nej. Eftersom Israel bryder aftalens menneskeretsklausul, vil en suspendering ikke være en sanktion, men en stadfæstelse af den generelle internationale lovs sædvanlige norm »inadimplenti non est adimplendum«, kodificeret i Wiener Konventionen af 1969. 18. februar 2002 indledte EU sanktioner mod Zimbabwe, fordi landet ikke respekterer de demokratiske principper.
5. Hvem kan beslutte en suspendering?
Det Europæiske Råd afgør, om associeringsaftalen skal suspenderes efter indstilling fra Europa-Parlamentet og Kommissionen. Før rådet suspenderer aftalen, kan det invitere Israels regering i samråd. Hvis den israelske regering ignorerer EU’s bekymring over krænkelserne af aftalens menneskeretsklausul, kan rådet beslutte at suspendere aftalen.
6. Støtter det udvikling i området at suspendere Associeringsaftalen?
Udvikling er andet og mere end et spørgsmål om bruttonationalprodukt. Udvikling er en social proces, der indeholder økonomiske, sociale, politiske og kulturelle dimensioner. Ånden i EU’s handelsaftaler med partnere i Middelhavsområdet er at støtte økonomisk og social udvikling, stabilitet og fred i hele området.
Israels krænkelser af aftalens menneskerettighedsklausul er også overtrædelser af generel international lov samt humanitær lov. Disse overtrædelser underminerer udvikling i ordets bredeste forstand – i de besatte palæstinensiske områder.
7. Vil en suspendering lette fattigdommen i de besatte områder?
Siden begyndelsen på den nuværende Intifada har den palæstinensiske økonomi lidt enorme tab. Kun ved at presse Israel, ved fx at suspendere associeringsaftalen, kan de israelske myndigheder tilskyndes til at afstå fra den aggressive og ødelæggende politik overfor palæstinenserne og leve op til forpligtelserne i den fjerde Geneve konvention og FNs charter.
8. Hvad er forholdet mellem en suspendering af associeringsaftalen og den israelske besættelse af Vestbredden, Østbredden, Øst-Jerusalem og Gaza?
Til trods for at besættelse ifølge international lov er ulovlig, har det internationale samfund etableret regler for at »humanisere« krig og militær okkupation. De vigtigste af disse regler findes i den fjerde Geneve-konvention fra 1949 om beskyttelse af civile i krigstid. Suspenderingen af associeringsaftalen vil både være en implementering af den generelle internationale lovs sædvanlige norm og EU-medlemslandenes forpligtelse til i alle tilfælde at respektere den fjerde Geneve konvention.
9. Skulle volden ikke stoppe først?
Begge sider lider under volden, både palæstinensiske som israelske civile. Men hvor realistisk er det at kræve et fuldstændigt stop for volden, når den udføres af grupper, som ser volden som en national frihedskamp? Og kan volden kontrolleres af en svag og undermineret palæstinensisk autoritet?
I øvrigt betyder den israelske militære besættelse af de palæstinensiske områder dagligt vold af enhver art i mod alle palæstinensiske borgere.
10. Hvad bliver de økonomiske konsekvenser for den israelske økonomi i tilfælde af en suspendering af associeringsaftalen?
Israel eksporterer 27% af sine varer til EU (38% til USA, 19% til Asien).
Israel importerer 43% af sine varer fra EU (20% fra USA, 15% fra Asien).
Samtidig modtager den israelske økonomi er en betydelig amerikansk finansiering (2 milliarder USD i militær støtte, 760 millioner USD til civil hjælp i 2002).
Derfor vil en suspendering af aftalen have indflydelse på den israelske økonomi – men meget mere fremstå som et politisk signal end som en egentlig økonomisk foranstaltning. Det vil vise, at EU ikke tillader Israel at krænke loven pga. af sit privilegerede forhold til USA.
12. Hvad bliver de økonomiske konsekvenser for den palæstinensiske økonomi i tilfælde af en suspendering af associeringsaftalen?
Det værste for den palæstinensiske økonomi er i alle tilfælde den fortsatte besættelse og militære belejring. Siden intifadaens udbrud har arbejdsløsheden nået 48% i Gaza og 32 % på Vestbredden. 46% af den palæstinensiske befolkning lever i fattigdom (under to USD pr. dag.)
En suspendering af aftalen ville være et fredeligt pressionsmiddel i forsøget på at få Israel til at respektere palæstinensernes ret til udvikling og uafhængighed. Samtidig vil en suspendering medvirke til implementeringen af EU-Palestinian Liberation Organization Association Agreement, som aldrig er blevet ført ud i livet, da Israel officielt har modsat sig og reelt hindret aftalens ikrafttræden.
14. Hvornår skal en eventuel suspendering ophæves?
Så snart Israel lever op til aftalens forpligtelser.
15. Hvorfor skal vi i Europa bekymre os om begivenhederne i Mellemøsten?
Hvis vi ikke vil være medskyldige i Israels overtrædelser, skal vi kræve, at vore lande ikke forsyner Israel med et legalt, politisk, økonomisk og socialt grundlag for daglige overtrædelser af international lov.
Denne tekst er hentet fra www.noedhjaelp.dk – Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside og er let forkortet