{"id":462,"date":"2002-03-06T14:33:49","date_gmt":"2002-03-06T14:33:49","guid":{"rendered":""},"modified":"2002-03-06T14:33:49","modified_gmt":"2002-03-06T14:33:49","slug":"zionismens-ideologi","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.danpal.dk\/?p=462","title":{"rendered":"Zionismens ideologi"},"content":{"rendered":"
Svend Holm-Nielsen, Pal\u00e6stina Orientering nr. 2-3, 1981<\/div>\n

Zionismens ideologi<\/P>

Af Svend Holm-Nielsen<\/B><\/P>

Artikel fra Pal\u00e6stina Orientering  nr. 2-3, 1981<\/B><\/P> Det er en v\u00e6sentlig bestanddel af den zionistiske ideologi, at j\u00f8derne af i dag kan f\u00f8re deres sl\u00e6gt tilbage til oldtidens j\u00f8diske folk.Er det rigtigt? Og er det rigtigt, at dette folk blev fordrevet fra sit land? Og hvad vil det sige, at zionismen er blevet karakteriseret som en form for racisme?<\/B>

Hvis man stiller sp\u00f8rgsm\u00e5let om grundlaget for staten Israels eksistens, er det almindeligste svar vistnok, at det var en menneskelig n\u00f8dvendighed, at der var et land, som forfulgte j\u00f8der kunne kalde deres eget; et land hvor j\u00f8der kunne v\u00e6re sig selv med deres j\u00f8dedom, uden altid at skulle risikere forf\u00f8lgelse og undertrykkelse af antisemitisk karakter. Det var synspunktet bag Theodor Herzl’s J\u00f8destaten – han, som blev den moderne, politiske zionismes fader.<\/P>

Men i denne tankegang er der ikke nogen egentlig id\u00e9, ikke nogen ideologi. For den tankegang kunne teoretisk v\u00e6re blevet virkeliggjort et hvilket som helst sted i verden – p\u00e5 en \u00f8 i Stillehavet, p\u00e5 Gr\u00f8nlands ismarker, p\u00e5 det afrikanske fastland. Og der var da ogs\u00e5 i den politiske zionismes begyndelse planer om en j\u00f8disk statsdannelse netop i Afrika, men for \u00f8vrigt ogs\u00e5 i Argentina. At valget omsider faldt p\u00e5 Pal\u00e6stina som m\u00e5l for en j\u00f8disk indvandring viser heller ikke i sig selv nogen ideologisk tankegang. Hvis man for alvor havde troet p\u00e5 sloganet om Pal\u00e6stina som et folketomt land – og det var der vistnok folk, der gjorde! – s\u00e5 beh\u00f8vede der ikke at have ligget andet i det, end den rent praktiske virkeligg\u00f8relse af dr\u00f8mmen om en j\u00f8disk stat i et j\u00f8disk land.<\/P>

J\u00f8der vender hjem<\/B><\/P>

Men ideologien kommer til udtryk i begrundelsen for, at dette land med dj\u00e6velens vold og magt skulle v\u00e6re Pal\u00e6stina – folketomt eller ikke folketomt. Her drejer det sig ikke om det praktisk mulige og \u00f8nskv\u00e6rdige, men det drejer sig om noget, man kaldte en historisk ret, for manges vedkommende endda med en guddommelig autoritet. Det drejede sig nemlig om, at som f\u00f8lge af, at j\u00f8derne i oldtiden var blevet fordrevet fra deres land, Israels land, som man kaldte Pal\u00e6stina, og nu havde levet som landflygtige, spredt over verden i snart 2000 \u00e5r. havde j\u00f8der, alene i kraft af at de var j\u00f8der, en umistelig ret til at vende tilbage til det land og bos\u00e6tte sig der. Landet var nemlig i virkeligheden deres; blot var det alts\u00e5 blevet r\u00f8vet fra dem. Nu skulle dets retm\u00e6ssige ejerm\u00e6nd vende tilbage og knytte tr\u00e5den til det, der engang havde v\u00e6ret. N\u00e5r j\u00f8der, som i \u00e5rhundreder havde v\u00e6ret bosat i Tyskland, \u00d8strig, Polen, Rusland, England, USA, i hele Middelhavsverdenen – ja, over hele verden, nu br\u00f8d op og rejste til Pal\u00e6stina, s\u00e5 rejste de ikke til et fremmed land for at begynde noget nyt, men s\u00e5 vendte de hjem for at genoptage noget gammelt. Og som sagt: For mange blev det med den begrundelse, at dette ikke var menneskelige tanker og fantasier; det var Guds planer, hans vilje, der nu skulle virkeligg\u00f8res. Guds eget folk skulle samles i Guds eget land.<\/P>

Hvis nu alle efterkommere over hele verden af mennesker, der engang havde boet et andet sted, ville bryde op for at vende tilbage til det land, deres fjerne forf\u00e6dre havde boet i, s\u00e5 ville der nok blive en periode med et gevaldigt flytteri, og verdenskortet ville komme til at se en hel del anderledes ud. Men den t\u00e6nkte forvirring skal nu da ikke hindre, at man tager den zionistiske ideologi op til overvejelse. For hvis det nu er rigtigt, at oldtidens j\u00f8diske folk var blevet jaget ud af deres land for efterh\u00e5nden at blive spredt ud over hele verden, og at verdens j\u00f8der i vor tid – man plejer vist at ansl\u00e5 deres tal til 14-15 millioner, men det er nu underordnet, hvor mange det drejer sig om – at de alts\u00e5 allesammen var efterkommere af de fordrevne, s\u00e5 var der m\u00e5ske rimelighed i at overveje, om ikke det kunne lade sig g\u00f8re at samle dem igen i det, der engang var deres land. Og helst, hvis det ikke kom til at g\u00e5 ud over nogle andre!<\/P>

Men er det rigtigt? Er det sandt, at j\u00f8derne i dag kan f\u00f8re deres sl\u00e6gt tilbage til oldtidens j\u00f8diske folk? Og er det rigtigt, at dette folk blev fordrevet fra sit land?<\/P>

Den j\u00f8diske diaspora<\/B><\/P>

Ordet diaspora er af gr\u00e6sk oprindelse, men er g\u00e5et ind i mange sprog t\u00e6t knyttet til j\u00f8dernes historie. Der er ikke noget godt, entydigt ord p\u00e5 dansk for det; \u00bbadspredelse\u00ab oversatte man det i gamle dage – men at v\u00e6re \u00bbadspredt\u00ab kan jo betyde s\u00e5 meget forskelligt! Man bruger ordet om det forhold, at mennesker, der har en f\u00e6lles oprindelse og h\u00f8rer sammen i et f\u00e6llesskab, lever som mindretal rundt omkring i verden blandt et flertal af mennesker, som de ikke har dette f\u00e6llesskab med. Omkring vores tidsregnings begyndelse taler man om den j\u00f8diske diaspora. Det drejer sig om, at mens j\u00f8derne i Pal\u00e6stina levede i deres eget land, hvor de havde haft rod gennem mange \u00e5rhundreder – lige siden deres fjerne forf\u00e6dre havde erobret landet fra dets oprindelige beboere – og hvor de havde deres \u00e5ndelige og religi\u00f8se centrum i Jerusalems tempel, s\u00e5 levede der over hele den da kendte verden – fra Persien i \u00f8st til Marokko og Spanien i vest og til spidsen af den arabiske halv\u00f8 i syd -st\u00f8rre og mindre grupper af j\u00f8der, som isolerede sig i deres eget f\u00e6llesskab, og som betragtede Jerusalems tempel som deres \u00e5ndelige og religi\u00f8se midtpunkt. De fandtes ikke i lige h\u00f8j grad overalt; de fandtes navnlig ikke som jordejende landbrugere. I hovedsagen var de koncentreret i de st\u00f8rre byer. De var j\u00f8der og levede som j\u00f8der; men socialt, milj\u00f8m\u00e6ssigt, \u00f8konomisk, erhvervsm\u00e6ssigt h\u00f8rte de hjemme i den by og det land, de levede i. De betalte en \u00e5rlig symbolsk sum til Jerusalems tempel, de drog gerne p\u00e5 pilgrimsrejse dertil, hvis der var mulighed for det, men de havde deres daglige liv, og de h\u00f8rte hjemme i Susa, Efesus, Rom, Athen, Alexandria, Damaskus, Leptis Magna, Karthago, Korinth og alle de andre st\u00f8rre byer i det romerske imperium.<\/P>

Hvor var alle disse j\u00f8der kommet fra?<\/B><\/P>

For nogles vedkommende g\u00e5r deres \u00bbadspredelseshistorie\u00ab langt tilbage. \u00c5r 587 f.Kr. havde den babylonske konge, Nebukadneser, indtaget og delvis \u00f8delagt Jerusalem, og det bet\u00f8d afslutningen p\u00e5 det israelitiske konged\u00f8mme, der skrev sin historie tilbage til David. En del af befolkningen i landet blev deporteret til Babylonien; vi ved ikke, hvor mange, det drejede sig om, men der kan ikke v\u00e6re megen tvivl om, at det drejede sig om det, man gerne kalder blomsten af befolkningen, de politisk, kulturelt og \u00f8konomisk indflydelsesrige. S\u00e5 var det almindelige folk uden et naturligt lederskab.<\/P>

\u00bbDen babylonske landflygtighed\u00ab varede halvtreds \u00e5r. S\u00e5 skiftede verdensmagten; det persiske imperium opstod, under Kyros. Han f\u00f8rte en helt anden politik over for sit imperiums unders\u00e5tter: Han gav de bortf\u00f8rte israelitter tilladelse til at rejse hjem, han underst\u00f8ttede dem endda \u00f8konomisk. Men der var en hel del – heller ikke dem kender vi tallet p\u00e5 – som foretrak at blive, hvor de var. Dermed var der alts\u00e5 begyndelsen til en diaspora; mindretal af j\u00f8der, der vel f\u00f8lte sig knyttet til Pal\u00e6stina og Jerusalem, men ikke havde noget \u00f8nske om at flytte dertil.<\/P>

Og det samme skete efterh\u00e5nden rundt omkring i verden. Vi ved ikke i detaljer, hvordan de forskellige j\u00f8diske kolonier over hele Middelhavsverdenen er opst\u00e5et. Men i den hellenistiske tidsalder inden for det kosmopolitisk pr\u00e6gede romerske imperium har det \u00f8jensynlig v\u00e6ret almindeligt, at driftige folk, som fandt forholdene for sm\u00e5 og for sn\u00e6vre derhjemme, rejste ud i den store verden og etablerede sig. Der var ikke nogen, der havde bedt dem om at rejse; der var slet ikke nogen, der havde tvunget dem til det. Men verden var stor og \u00e5ben – og fristende. Og der var adskilligt flere muligheder i byer som Rom, Athen og Alexandria end derhjemme i Jerusalem.<\/P>

Der blev ogs\u00e5 tale om tvangsm\u00e6ssige deportationer af j\u00f8der fra Pal\u00e6stina. J\u00f8dernes opr\u00f8r mod den romerske bes\u00e6ttelsesmagt i \u00e5rene 66-70 e.Kr. og igen i begyndelsen af 130’erne e.Kr. medf\u00f8rte, at mange j\u00f8der blev bortf\u00f8rt som krigsfanger og solgt p\u00e5 slavemarkederne i de store byer. Reliefferne p\u00e5 Titus’ triumfbue i Rom er et vidnesbyrd om det. Men det er ikke rigtigt, at disse deportationer bet\u00f8d en affolkning af landet. Og n\u00e5r vi h\u00f8rer, at den romerske kejser Hadrian, som efter det andet opr\u00f8r genopbygger det \u00f8delagte Jerusalem under navnet \u00c6lia Capitolina, for at udslette ethvert minde om et j\u00f8disk Jerusalem forbyder j\u00f8der at bos\u00e6tte sig i byen, s\u00e5 er det ikke det samme som, at han smed alle landets j\u00f8diske indbyggere ud af landet (det er i \u00f8vrigt et sp\u00f8rgsm\u00e5l, om \u00bbj\u00f8der\u00ab for denne kejser Hadrian ikke omfattede ogs\u00e5 den begyndende kristendom, som endnu ikke klart var skilt ud fra j\u00f8dedommen).<\/P>

J\u00f8der blev kristne<\/B><\/P>

Jamen, hvis Pal\u00e6stinas befolkning omkring vor tidsregnings begyndelse i det store og hele bestod af j\u00f8der, og hvis landets j\u00f8der ikke er blevet fordrevet af romerne, hvor blev de s\u00e5 af? For enhver ved jo dog, at landet ikke blev ved med at v\u00e6re beboet af et flertal af j\u00f8der.<\/P>

I l\u00f8bet af de f\u00f8rste 200-300 \u00e5r af vor tidsregning skete der i Pal\u00e6stina det samme, som var sket tidligere, og som kom til at ske igen senere: St\u00f8rstedelen af befolkningen skiftede religion. Det, der blev til kristendommen, var fra begyndelsen kun betragtet som en sekterisk forgrening af den j\u00f8diske tro. Udviklingen f\u00f8rte med sig – af mange forskellige grunde – at denne sekterisme voksede sig stor og st\u00e6rk. Den hvervede tilh\u00e6ngere over hele den da kendte verden – og tilh\u00e6ngere i Pal\u00e6stina kunne ikke komme andre steder fra end fra – j\u00f8derne! J\u00f8der blev kristne. J\u00f8der sluttede sig til Jesus-tilh\u00e6ngerne og gav sig til at tro p\u00e5, at Jesus fra Nazaret var den messias, den frelser, som j\u00f8dedommen havde ventet p\u00e5 gennem \u00e5rhundreder. Det var ikke alle j\u00f8der, der gik over til kristendommen. Der har altid levet j\u00f8der i Pal\u00e6stina – s\u00e5vidt man kan sk\u00f8nne, navnlig i den nordlige del af landet, Galil\u00e6a-omr\u00e5det. Men gradvis, langsomt, blev flertallet kristne, der blev bygget kirker i stedet for synagoger, og det gjorde ikke l\u00e6ngere noget, at Jerusalems tempel var g\u00e5et til grunde, for det havde de kristne ikke brug for. Men befolkningen forblev den samme med samme n\u00e6ringsveje, samme livsvaner.<\/P>

Det samme gentog sig nogle \u00e5rhundreder senere – blot med omvendt fortegn – da de erobrende arabere kom med den nye religion, Islam. I l\u00f8bet af et par hundrede \u00e5r var flertallet af Pal\u00e6stinas befolkning g\u00e5et over til den nye religion – men befolkningen var den samme. Nu var flertallet af dem muslimer, men der var mindretal af s\u00e5vel j\u00f8der som kristne i landet. Og s\u00e5dan forblev forholdet helt op til vor tid, til den zionistiske ideologi begyndte at g\u00f8re sig g\u00e6ldende. For den kr\u00e6vede, at landet skulle v\u00e6re et j\u00f8disk land. Derfor blev det n\u00f8dvendigt at forfalske historien til, at alle oldtidens j\u00f8der var blevet fordrevet. Nu skulle deres efterkommere vende tilbage.<\/P>

J\u00f8der og hedninger<\/B><\/P>

Hvis alt det er rigtigt, hvor kom s\u00e5 de mange j\u00f8der fra, som man finder rundt om i Middelhavsverdenen, og senere videre ud over verden? Nu kender man ikke tallet p\u00e5 j\u00f8der, der fandtes i mindre og st\u00f8rre grupper rundt omkring i verden; men i alt fald i de lidt st\u00f8rre byer har det nok drejet sig om temmelig store tal. En kendt j\u00f8disk filosof og forfatter, Filo, der levede i Alexandria i 1. \u00e5rhundrede e.Kr., fort\u00e6ller, at den j\u00f8diske koloni i Alexandria omfattede en million. Og lad nu dette v\u00e6re en overdrivelse; det m\u00e5 i al fald betyde, at der har v\u00e6ret mange. Og det vil igen sige, at det samlede tal af j\u00f8der i hele verden uden for Pal\u00e6stina formodentlig er g\u00e5et op i flere millioner. Men de kan umuligt allesammen v\u00e6re udvandret fra Pal\u00e6stina i tidens l\u00f8b, samtidig med at dette land var befolket af j\u00f8der. Der m\u00e5 v\u00e6re tale om, at mennesker rundt omkring i verden, hvor j\u00f8der boede, kan v\u00e6re blevet tiltrukket af j\u00f8dedommen og har sluttet sig til den. Det er da ogs\u00e5 hvad man f\u00e5r indtryk af – direkte og indirekte – i samtidig litteratur. I den religi\u00f8st brogede og forvirrede verden som det romerske, kosmopolitiske imperium var, hvor orientalske mysteriereligioner blandede sig med romersk-hellenistisk religion, kom j\u00f8dedommen for mange til at st\u00e5 som en klippe i et opr\u00f8rt hav. I et sammensurium af guder af den forskelligste oprindelse blev mange tiltrukket af j\u00f8dedommens fast fundamenterede monoteisme, troen p\u00e5 at den hele verden styredes af en og kun en gud, som fra begyndelsen havde skabt alt, og som stadigv\u00e6k styrede verden frem mod dens ende, hvor alt hedenskabet skulle g\u00e5 til grunde, mens frelsen var forbeholdt j\u00f8dedommen – og dem der sluttede sig til dem. Igen: Vi kender ikke tallet p\u00e5 dem ud over verden, som blev j\u00f8der – proselytter kaldtes de; det betyder: De som har sluttet sig til. Men med den rolle de kom til at spille har det nok ikke v\u00e6ret f\u00e5. De mest ortodokse blandt de \u00bb\u00e6gte\u00ab j\u00f8der regnede dem ikke. Men jo l\u00e6ngere man var v\u00e6k fra Jerusalem, des mindre modstand vakte de. J\u00f8der var de blevet; men de havde aldrig haft noget med Pal\u00e6stina og Jerusalem at g\u00f8re.<\/P>

J\u00f8dedommen har aldrig v\u00e6ret en aktivt missionerende religion; den har ikke haft travlt med at hverve nye medlemmer. Tv\u00e6rtimod kan man ligefrem sige, at den er eksklusiv i retning af at isolere sig, kapsle sig ind. Men det forhindrer ikke, at der op gennem \u00e5rhundrederne efter oldtiden er mennesker rundt omkring i verden, der har f\u00f8lt sig tiltrukket af j\u00f8dedommen og er blevet j\u00f8der. Det sker ogs\u00e5 i vore dage – n\u00e6ppe i st\u00f8rre tal, men det sker. Det sker nok navnlig ved s\u00e5kaldt blandede \u00e6gteskaber, n\u00e5r en j\u00f8de gifter sig med en, der ikke er j\u00f8de. Og igen her er der alts\u00e5 tale om j\u00f8der, der ingen oprindelse har i Pal\u00e6stina. Hvis de finder p\u00e5 at rejse til Israel og sl\u00e5 sig ned der, er det umuligt at tale om at \u00bbvende tilbage\u00ab.<\/P>

En \u00bbracistisk\u00ab ideologi<\/B><\/P>

Ikke desto mindre er det s\u00e5dan, at Israels \u00bbgrundlov\u00ab giver enhver j\u00f8de i hele verden ret til at komme til Israel og automatisk og med det samme blive statsborger i landet alene i kraft af, at hun eller han er j\u00f8de. Det kan ganske vist diskuteres, hvorn\u00e5r et menneske kan anerkendes som j\u00f8de. Mere ortodokse kredse er ikke begejstrede for \u00bbproselytter\u00ab, og det er nok ikke s\u00e5 ligetil at l\u00f8se hele Pal\u00e6stinakonflikten ved at f\u00f8lge et forslag fra en genial amerikaner, som gik ud p\u00e5, at alle arabere, eller blot en halv snes procent af dem, skulle g\u00e5 over til j\u00f8dedommen og s\u00e5 udvandre til Israel. H\u00f8jesteret i Israel har afgjort, at foruds\u00e6tningen for at v\u00e6re en \u00bbrigtig\u00ab j\u00f8de er, at man har en j\u00f8disk mor. Men dels st\u00e5r dette nu alts\u00e5 ikke i \u00bbgrundloven\u00ab og beh\u00f8ver ikke at g\u00f8res g\u00e6ldende for at opn\u00e5 statsborgerskabet; dels vil det jo blot skyde processen ud i en generation.<\/P>

Det er dette princip om sortering af mennesker efter deres religion, som man har betegnet som racisme – selvom det alts\u00e5 ikke har noget med selve racebegrebet at g\u00f8re; der er imidlertid ikke noget bedre ord for det. Den zionistiske ideologi bliver p\u00e5 den m\u00e5de en racistisk ideologi, fordi den kvalificerer mennesker efter deres religi\u00f8se tilh\u00f8rsforhold. Og det er ogs\u00e5 dette kvalitetsprincip, der g\u00f8r sig g\u00e6ldende i dagens Israel i forholdet mellem de \u00bbrigtige\u00ab, d.v.s. j\u00f8diske israelere p\u00e5 den ene side og den arabisk-pal\u00e6stinensiske minoritet i Israel, der ogs\u00e5 er israelske statsborgere, men alligevel….. Og det er endelig denne racisme, der i sin mest utiltalende form stikker hovedet frem hos de mest yderligg\u00e5ende nationalister i deres \u00f8nske om, at alle ikke-j\u00f8der skulle forlade landet, s\u00e5 Israel blev et \u00bbrent\u00ab land for \u00bbrene\u00ab j\u00f8der.<\/P>

For at opretholde rimeligheden i denne ideologi er det alts\u00e5 man opretholder myten om j\u00f8derne, der vender tilbage til det land, hvorfra de blev fordrevet. Men som s\u00e5 mange andre myter er det s\u00e5 som s\u00e5 med den historiske baggrund.<\/P><\/P><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Artiklen gennemg\u00e5r myterne bag den zionistiske ideologi og forklarer hvorfor zionismen er blevet karakteriseret som en form for racisme. L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69,401],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/462"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=462"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/462\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=462"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=462"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=462"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}