{"id":461,"date":"2002-03-06T14:31:54","date_gmt":"2002-03-06T14:31:54","guid":{"rendered":""},"modified":"2002-03-06T14:31:54","modified_gmt":"2002-03-06T14:31:54","slug":"transferen-integreret-det-af-den-zionistiske-ide","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.danpal.dk\/?p=461","title":{"rendered":"Transfer – en integreret det af den zionistiske ide"},"content":{"rendered":"
Christian Ulstrup, Pal\u00e6stina-Orientering nr. 4, 1997<\/div>\n

Transfer-en integreret det af den zionistiske ide<\/P>

Af Christian Ulstrup<\/B><\/P>

Bragt i Pal\u00e6stina-Orientering nr. 4, december 1997<\/B><\/P> I engelsksproget litteratur og debat st\u00f8der man i forbindelse med Pal\u00e6stinasp\u00f8rgsm\u00e5let ofte p\u00e5 ordet “transfer”. Oversat til dansk betyder det noget i retning af “overflytning” eller “forflytning”. Men begrebet d\u00e6kker – som det ogs\u00e5 fremg\u00e5r af artiklen – i praksis over andet og mere. Visse historikere kalder det slet og ret en eufemisme for fordrivelse.<\/B>

At oprettelsen af en j\u00f8disk stat ville f\u00f8re til fordrivelsen af en indf\u00f8dt befolkning stod de zionistiske f\u00e6dre klart. De betragtede en fjernelse eller en flytning af en ikke-j\u00f8disk befolkning, som en foruds\u00e6tning for projektets gennemf\u00f8relse. S\u00e5 da den zionistiske bev\u00e6gelse i slutningen af 1800-tallet vedtog at kolonisere Pal\u00e6stina, var det med bevidstheden om, at omr\u00e5dets arabiske befolkning p\u00e5 et eller andet tidspunkt m\u00e5tte flytte. Hvordan og hvorledes denne de-arabisering kunne finde sted, var helt op til staten Israels dannelse i 1948 et gennemg\u00e5ende tema i den zionistiske debat. Man udarbejdede i den forbindelse forskellige forslag og planer, hvis klare m\u00e5l var de-arabiseringen af Pal\u00e6stina.<\/P>

Transfertanken m\u00f8der vi allerede hos Theodor Herzl, der i sin dagbog den 12. juni 1895 skrev: “Vi m\u00e5 fors\u00f8ge at sende den fattige befolkning over gr\u00e6nsen … B\u00e5de processen med at ekspropriere [jord] og flytte de fattige m\u00e5 udf\u00f8res diskret og varsomt.,”2 Senere udviklede det sig til en egentlig transferpolitik.<\/P>

Sp\u00f8rgsm\u00e5let optog i slutningen af 1800-tallet de zionistiske pionerer. Det viser bl.a. Nahman Syrkin’s pjece fra 1898, der bar titlen “Die j\u00fcdische Frage und der sozialistische Juden Staat”. Heri skrev han, at Pal\u00e6stina er “tyndt befolket, j\u00f8derne udg\u00f8r i dag 10% [og landet] m\u00e5 ryddes [evacuated] til j\u00f8derne.”3<\/P>

Ligeledes er der fra begyndelsen af 1900-tallet talrige eksempler p\u00e5, at transfer var en af datidens v\u00e6sentlige problemstillinger. Arthur Ruppin, <\/B>en anden fremtr\u00e6dende zionistisk socialist, fremsatte i et memorandum til Den Zionistiske Organisations forretningsudvalg, maj 1911, et konkret forslag, der bestod i “en begr\u00e6nset befolkningsflytning” af arabiske b\u00f8nder til de nordsyriske distrikter Aleppo og Homs.4<\/P>

En af datidens st\u00e6rkeste fortalere for “The Transfer Solution” var imidlertid den britiske j\u00f8diske forfatter, Israel Zangwill. Under et m\u00f8de med britiske zionister i 1905 sagde han, at man “enten m\u00e5 v\u00e6re forberedt p\u00e5 med sv\u00e6rdet at fordrive de [arabiske] stammer, som ejer jorden, ligesom vore forf\u00e6dre gjorde det eller k\u00e6mpe med [grapple with] problemet med en stor fremmed befolkning, mest muhamedanere der igennem \u00e5rhundreder er v\u00e6nnet til at foragte os.”5<\/P>

I 1920 udgav han bogen: The Voice of Jerusalem, hvori han skrev: “Vi kan ikke tillade araberne at blokere et s\u00e5 v\u00e6rdifuldt stykke historisk rekonstruktion [genoprettelsen af Israel] … Derfor m\u00e5 vi venligt overtale dem til at udvandre [to trek]. N\u00e5r alt kommer til alt har de hele Arabien med dets millioner af kvadratkilometer … Der er for araberne ingen s\u00e6rlig grund til at klamre sig til disse f\u00e5 kilometer. At “pakke deres telte sammen” og “liste stille bort”, som de har for vane: lad dem eksemplificere dette nu.”6<\/P>

En anden af datidens akt\u00f8rer i transfer-debatten var Leon Motzkin – der i 1897 var med til at udarbejde Baselprogrammet. Han sagde i 1912 p\u00e5 den \u00e5rlige tyske zionistkonference: “Kendsgerningerne er, at der rundt om Pal\u00e6stina er store omr\u00e5der. Det vil v\u00e6re let for araberne at sl\u00e5 sig ned der for de penge, de vil modtage fra j\u00f8derne.”7<\/P>

Og i en pjece fra 1918 med titlen: “The Basis of Zionism and the Way to Build up Palestine “, fremf\u00f8rte han endnu en gang det synspunkt, at l\u00f8sningen p\u00e5 det arabiske “demografi problem” m\u00e5tte s\u00f8ges i en st\u00f8rre arabisk sammenh\u00e6ng.8<\/P>

Produkt af sin tid<\/P><\/B>

Transfertanken blev i Europa ikke m\u00f8dt med nogen s\u00e6rlig form for skepsis. Her var man dybt pr\u00e6get af den forestilling, at folkeslag uden for den europ\u00e6iske kulturkreds n\u00e6rmest naturgivent m\u00e5tte vige pladsen til fordel for den europ\u00e6iske civilisations udbredelse. Zionisteme mente, at de havde ret til at kolonisere Pal\u00e6stina, fordi man – som Menahem Ussishkin9 udtrykte det i 1930 – havde “st\u00f8rre og \u00e6dlere m\u00e5l end beskyttelsen af adskillige hundrede tusinder arabiske fellaher.”10 Det var en evolutionistisk tankegang, der rent videnskabeligt blev underbygget af forestillingen om den hvide races overlegenhed, og som opererede med begreber som “laverest\u00e5ende kulturer” og eksistensen af “den vilde”.<\/P>

Det var s\u00e5ledes helt i tr\u00e5d med tids\u00e5nden, da Theodor Herzl i sin bog Der Judenstaat fra 1896 kaldte zionismen for “kulturens forpost mod barbariet”. 11 Datidens syn p\u00e5 Pal\u00e6stina-araberne som st\u00f8rrelser, der levede p\u00e5 et tidligere og dermed lavere stadium i den menneskelige udviklingshistorie, tr\u00e6der tydeligt frem hos forfatteren Moshe Smilansky, der emigrerede til Pal\u00e6stina i 1890: “Lad os ikke v\u00e6re for famili\u00e6r med den arabiske fellah, s\u00e5 vores b\u00f8rn overtager deres manerer og l\u00e6rer af deres modbydelige bedrifter. Lad alle dem, som er trofaste overfor Toraen undg\u00e5 modbydeligheder og det som ligner, og holde afstand fra fellaherne og deres usle egenskaber.”12<\/P>

Kulturzionisme<\/P><\/B>

P\u00e5 trods af, at zionismen p\u00e5 mange punkter var et produkt af sin tid, var der alligevel enkelte, der p\u00e5pegede dens konfliktskabende natur og tog afstand fra pioneremes \u00e5benlyse racisme. Denne kritiske “opposition” bestod af en yderst broget skare af zionister, der alle havde det tilf\u00e6lles, at de lagde mere v\u00e6gt p\u00e5 kulturelle og \u00e5ndelige j\u00f8diske v\u00e6rdier end p\u00e5 oprettelsen af en verdslig nationalstat. En af de mest kendte kritikere fra denne periode er den russiskf\u00f8dte filosof Ahad Ha’am (Asher Zvi Ginsberg), der i 1891 i sin rejseberetning fra Pal\u00e6stina skrev: “Pal\u00e6stina er ikke et ubeboet land og kan kun skabe et hjem for en meget lille del af j\u00f8derne, som lever spredt ud over hele verden. De, der sl\u00e5r sig ned i Pal\u00e6stina, m\u00e5 fremfor alt s\u00f8ge at vinde pal\u00e6stinensernes venskab ved at n\u00e6rme sig dem h\u00f8fligt og med respekt. Men hvad er det, vores br\u00f8dre i Pal\u00e6stina g\u00f8r?<\/P>

Pr\u00e6cis det modsatte … De behandler araberne med fjendtlighed og grusomhed, ber\u00f8ver dem deres rettigheder p\u00e5 u\u00e6rlig vis, s\u00e5rer dem uden grund og bryster sig s\u00e5 bagefter af s\u00e5danne handlinger. Og der er ingen, der angriber denne foragtelige og farlige tendens … Vi tror, alle arabere er vilde mennesker, der lever som dyr og ikke forst\u00e5r, hvad der sker omkring dem. Dette er imidlertid en stor misforst\u00e5else”.13<\/P>

Det tomme land<\/P><\/B>

N\u00e5r Ahad Ha’am i sin rejseberetning gjorde opm\u00e6rksom p\u00e5, at Pal\u00e6stina var beboet, hang det sammen med, at zionisterne “hjemme” i Europa fors\u00f8gte at give omgivelserne indtryk af, at landet var tomt. For som Israel Zangwill udtrykte det i 1920: “Der er ikke noget arabisk folk, der lever i intim forening med landet, udnytter dets ressourcer og pr\u00e6ger det i nogen s\u00e6rlig grad: Der er allerh\u00f8jst en arabisk lejrplads”.14 S\u00e5 med datidens civilisationsforst\u00e5else kunne man h\u00e6vde, at landet var “tomt” eller “\u00f8de”. De zionistiske ledere var imidlertid udm\u00e6rkede klar over de demografiske realiteter i Pal\u00e6stina. Zangwill, der selv havde bes\u00f8gt Pal\u00e6stina i 1897, sagde i 1905 til en gruppe britiske zionister: “Pal\u00e6stina har egentlig allerede sine indbyggere.”15<\/P>

Myten om “det tomme land” spillede en central rolle i zionisternes fors\u00f8g p\u00e5 at f\u00e5 folkelig opbakning til id\u00e9en om en j\u00f8disk stat i Pal\u00e6stina. Vi kender det ikke mindst fra sloganet: “et land uden folk til et folk uden land”.<\/P>

I en tale i Paris 1914 sagde Ben Gurion: “… der er et land der tilf\u00e6ldigvis hedder Pal\u00e6stina, et land uden et folk, og p\u00e5 den anden side eksisterer det j\u00f8diske folk, og det har intet land. Hvad andet er der at g\u00f8re end at s\u00e6tte kronen p\u00e5 v\u00e6rket; at forene dette folk med landet?”16<\/P>

Balfour-erkl\u00e6ringen<\/P><\/B>

Efter mange \u00e5rs diplomatisk aktivitet fik zionisterne i 1917 deres endelige gennembrud. Det skete ved, at England – der f\u00e5 \u00e5r senere fik tildelt Pal\u00e6stina som et s\u00e5kaldt mandatomr\u00e5de – udsendte Balfour-erkl\u00e6ringen, hvori der bl.a. stod: [England] “ser med velvilje p\u00e5 oprettelsen af et nationalhjem i Pal\u00e6stina for det j\u00f8diske folk…” Den banede vej for en mere realistisk og pragmatisk diskussion af det, som i zionistisk terminologi gik under betegnelsen “Det arabiske sp\u00f8rgsm\u00e5l”. Tidligere havde sp\u00f8rgsm\u00e5let om transfer haft en vision\u00e6r karakter, men blev nu i kraft af de nye omst\u00e6ndigheder sat p\u00e5 den realpolitiske dagsorden. Flere stod herefter frem og advokerede \u00e5benlyst for transfer. Ikke mindst Zangwill, der i slutningen af 1918 og i begyndelsen af 1919 skrev flere artikler, hvor han p\u00e5pegede n\u00f8dvendigheden af, at Pal\u00e6stinaaraberne enten frivilligt forlod Pal\u00e6stina eller gradvist blev tvangsforflyttet til de \u00f8vrige arabiske lande.<\/P>

Debatten blev i k\u00f8lvandet p\u00e5 Balfourerkl\u00e6ringen s\u00e5 l\u00f8ssluppen, at den zionistiske ledelse udbad sig en st\u00f8rre grad af diskretion under hensynstagen til emnets kontroversielle karakter. Man undlod derfor ogs\u00e5 p\u00e5 beh\u00f8rig vis under Versailles-forhandlingerne 1919 eksplicit at n\u00e6vne transfer. Men bag kulisserne blev der ikke lagt skjul p\u00e5 de zionistiske intentioner.<\/P>

William Bullitt, der var medlem af den amerikanske delegation, har senere beskrevet, hvordan han flere gange var sammen med kollegaer fra den zionistiske delegation, bl.a. Weizmann, hvor man uden for dagsordenen dr\u00f8ftede forskellige transferplaner: “Mens Pal\u00e6stina bliver en j\u00f8disk stat, skal den store irakiske dal … opdyrkes ved hj\u00e6lp af en planm\u00e6ssig overrisling … og araberne fra Pal\u00e6stina vil f\u00e5 tilbudt landet … s\u00e5 mange som muligt skal overtales til at ernigrere”.17<\/P>

Det eneste, der under forhandlingerne officielt blev sagt, var Weizmann’s senere s\u00e5 ber\u00f8mte ord: “Pal\u00e6stina skal blive lige s\u00e5 j\u00f8disk, som England er engelsk.”18<\/P>

En foruds\u00e6tning for at kunne gennemf\u00f8re transfer var, at det skete i overensstemmelse med kolonimagten England. Zionisterne lod derfor ved flere lejligheder briterne forst\u00e5, at den eneste l\u00f8sning p\u00e5 de tiltagende uroligheder i Pal\u00e6stina var en adskillelse af de j\u00f8diske og de ikke- j\u00f8diske befolkningsgrupper.<\/P>

I l\u00f8bet af for\u00e5ret 1930 var Weizmann besk\u00e6ftiget med at udarbejde en plan, der senere skulle blive kendt under navnet “Weizmann-Rutenberg planen”. Id\u00e9en var – iflg. Weizmann’s egne notater – at zionisterne ville l\u00e5ne penge ud til en genbos\u00e6ttelse af Pal\u00e6stina-araberne i Transjordanien. Planen – som i dag stadig er klassificeret arkivmateriale – var en af de f\u00f8rste transferplaner, der konkret blev forelagt England. De afviste den imidlertid, idet de vurderede, at den var forbundet med alt for store udgifter; og desuden var den uigennemf\u00f8rlig ikke mindst p\u00e5 grund af den voldsomme modstand, der i stigende omfang kom til udtryk blandt Pal\u00e6stina-araberne.<\/P>

Den arabiske verden<\/P><\/B>

Trods den britiske uvilje arbejdede zionisterne i l\u00f8bet af 30’erne videre for at finde frem til en holdbar l\u00f8sning p\u00e5 “det arabiske sp\u00f8rgsm\u00e5l”. Her spillede ikke mindst forhandlingerne med den arabiske verden en vigtig rolle.<\/P>

Forhandlinger mellem zionister og forskellige arabiske ledere og politikere kan spores helt tilbage til 1919, hvor det rent faktisk lykkedes at indg\u00e5 en aftale med prins Faisal. Han var villig til at st\u00f8tte j\u00f8disk immigration til Pal\u00e6stina, hvis zionisterne til geng\u00e6ld ville give hans fremtidige stat \u00f8konomisk og teknisk bistand.19 I 1937 var der lignende forhandlinger med emir Abdallah af Transjordanien og i 1939 med den saudiske konge Abd al-Aziz Ibn Saud. Ligeledes rejste zionisterne i l\u00f8bet af 30’erne til Irak og foretog lobbyarbejde blandt irakiske politikere. Baggrunden for tiln\u00e6rmelserne til den arabiske verden var – som allerede Motzkin p\u00e5pegede i 1912 – at en l\u00f8sning n\u00f8dvendigvis m\u00e5tte s\u00f8ges i en st\u00f8rre arabisk kontekst.<\/P>

Det er ogs\u00e5 her, man delvist finder svaret p\u00e5, hvorfor den zionistiske ledelse ikke \u00f8nskede alt for stor offentlighed om transfersp\u00f8rgsm\u00e5let. Det var naturligvis – ikke mindst i den arabiske verden – et meget f\u00f8lsomt og kontroversielt emne og skulle, for ikke at skabe et d\u00e5rligt forhandlingsklima, behandles med stor varsomhed. Partiet Ahdut Ha’avodah, der var forl\u00f8ber for det zionistiske arbejderparti Mapai, p\u00e5lagde derfor ogs\u00e5 i midten af 1920’erne partiets medlemmer at “undg\u00e5 al omtale af det arabiske sp\u00f8rgsm\u00e5l i parti-manifester og politiske udtalelser.”20<\/P>

Den milit\u00e6re l\u00f8sning<\/P><\/B>

Da hverken forhandlinger med araberne eller den britiske vilje levede op til zionisternes krav, begyndte man i l\u00f8bet af 1930’erne i stigende grad at fokusere p\u00e5 en rent milit\u00e6r l\u00f8sning. Chaim Arlosoroff, der var direkt\u00f8r for Jewish Agency Political Department21, sendte den 30. juni 1932 et brev til Ben-Gurion, hvori han gav en vurdering af de aktuelle demografiske og politiske forhold. Han skrev bl.a:<\/P>

“Araberne er ikke l\u00e6ngere st\u00e6rke nok til at \u00f8del\u00e6gge vores position, men anser stadig sig selv st\u00e6rke nok til at oprette en arabisk stat. [Vi m\u00e5 sikre, at] det reelle magtforhold forhindrer enhver mulighed for etableringen af en arabisk stat i Pal\u00e6stina … Araberne vil [herefter] v\u00e6re ude af stand til at hindre det j\u00f8diske samfund i at vokse, [og] der vil herske en ligev\u00e6gt mellem de to folk, baseret p\u00e5 reel magt, og en aftale der l\u00f8ser problemet [vil v\u00e6re mulig] … Under de nuv\u00e6rende forhold vil zionismen ikke kunne realiseres uden en overgangsperiode, hvor den j\u00f8diske minoritet m\u00e5tte ud\u00f8ve organiseret revolution\u00e6rt styre … hvorunder statsapparatet, administrationen og det milit\u00e6re establishment m\u00e5tte ligge i minoritetens h\u00e6nder”.22<\/P>

Indf\u00f8relsen af mindretalsstyre vakte imidlertid ingen begejstring blandt de zionistiske ledere og Arlosoroff skriver da ogs\u00e5 i sit brev, at dette “ligner en bestemt politisk tankegang, som vi altid har afvist.”23 Man \u00f8nskede med andre ord ikke en sydafrikansk model, men arbejdede strengt indenfor den zionistiske doktrin: “j\u00f8disk jord” og “j\u00f8disk arbejde”.<\/P>

1 1936 udbr\u00f8d “Det store arabiske Opr\u00f8r”, og det var med til at bestyrke den zionistiske ledelse i, at “det arabiske sp\u00f8rgsm\u00e5l” kun kunne l\u00f8ses ved milit\u00e6r magt.<\/P>

Ben-Gurion spurgte i 1936 retorisk, under et m\u00f8de i Mapai’s centralkomit\u00e9: “Hvad kan tvinge araberne til en f\u00e6lles forst\u00e5else med os?” og svarede selv: “Kendsgeminger … kun n\u00e5r vi har v\u00e6ret i stand til at etablere en st\u00e6rk j\u00f8disk kendsgerning i dette land … kun da vil betingelserne for at diskutere med araberne v\u00e6re tilstede”.24<\/P>

Zionisterne havde allerede i 1920 oprettet undergrundsh\u00e6ren Haganah og fik i 1936 lov til at oprette endnu en milit\u00e6r styrke. Hvor Haganah aldrig formelt var accepteret af briterne, fik den nye styrke, Notrim b\u00e5de v\u00e5ben og tr\u00e6ning og blev hurtigt en del af det britiske milit\u00e6rapparat, der bek\u00e6mpede det arabiske opr\u00f8r.<\/P>

I midten af 30’erne var arbejderzionisterne s\u00e5ledes i overensstemmelse med revisionisten Jabotinsky, der i 1925 skrev essayet: “Den jernh\u00e5rde lov”: “Hvis du \u00f8nsker at kolonisere et land, hvor der allerede bor mennesker, m\u00e5 du foretage en bes\u00e6ttelse af landet eller finde en stedfortr\u00e6der, der p\u00e5 dine vegne vil foretage bes\u00e6ttelsen … Zionismen er et kolonialistisk eventyr, og derfor st\u00e5r og falder det med sp\u00f8rgsm\u00e5let om v\u00e6bnede styrker”.25<\/P>

De h\u00f8jre-radikale zionister – der i 1925 samlede sig i Revisionistpartiet – havde gennem flere \u00e5r v\u00e6ret \u00e5benlyse tilh\u00e6ngere af, at man simpelthen fordrev araberne ikke bare fra Pal\u00e6stina, men ogs\u00e5 fra Transjordanien, som man mente ogs\u00e5 var omfattet af Balfour-erkl\u00e6ringen26, en opfattelse, der i princippet blev delt af arbejderzionisterne. Derfor mente man ogs\u00e5, at der var afg\u00f8rende forskel p\u00e5, om man blot ville flytte araberne til Transjordanien eller til et af de \u00f8vrige arabiske lande. For som Ben-Gurion spurgte i oktober 1936, under et m\u00f8de i Jewish Agency’s forretningsudvalg: “Hvis det var tilladt at flytte en araber fra Galil\u00e6a til Jud\u00e6a, hvorfor er det s\u00e5 umuligt at flytte en araber fra Hebron til Transjordanien, som er meget t\u00e6tter\u00e9 p\u00e5?” 27<\/P>

Peel-kommissionen<\/P><\/B>

Det, der for alvor placerede sp\u00f8rgsm\u00e5let om transfer \u00f8verst p\u00e5 den zionistiske dagsorden, var briternes delingsforslag i 1937. Forslaget, der indeholdt en s\u00e5kaldt befolkningsombytning, var resultatet af Peel-kommisionens unders\u00f8gelse af baggrunden for det pal\u00e6stinensiske opr\u00f8r (1936-39).<\/P>

Konklusionen p\u00e5 rapporten, der blev offentliggjort den 8. juli 1937, var, at mandatet ikke fungerede, og at man derfor \u00f8nskede en deling af landet i to separate stater. “Den ene en arabisk stat best\u00e5ende af Transjordanien og den arabiske del af Pal\u00e6stina, og den anden en j\u00f8disk stat”.28 “Befolkningsombytningen” bestod i, at de omkring 225.000 arabere, der boede i den foresl\u00e5ede j\u00f8diske stat, blev “udvekslet” med de omkring 1.250 j\u00f8der, der boede i den foresl\u00e5ede arabiske stat.29 Peel-kommissionen understregede, at “ombytningen” helst skulle foreg\u00e5 fredeligt, men om n\u00f8dvendigt m\u00e5tte ske ved tvang. Zionisterne havde s\u00e5ledes med BenGurion’s ord “f\u00e5et en mulighed, vi ikke i vores vildeste fantasi turde dr\u00f8mme om.”30<\/P>

Zionistisk lobby<\/P><\/B>

Selvom delingsforslaget umiddelbart kunne ligne en Guds gave til zionisterne, var dette dog langtfra tilf\u00e6ldet. Forslaget var derimod resultatet af et effektivt zionistisk lobbyarbejde over for kommissionen, der ankom til Pal\u00e6stina d. 11. november 1936. Lobbyvirksomheden bestod bl.a. i en r\u00e6kke uformelle samtaler mellem kommissionens medlemmer og den zionistiske ledelse, der fremkom med adskillige konkrete “l\u00f8sningsforslag”. F. eks. overbragte Jewish Agency marts 1937 en hemmelig plan, der bl.a. foreslog, at man “samlede [herding together] de eksisterende arabiske byer og befolkningsgrupper [their concentration] for at kunne r\u00f8mme deres omr\u00e5der til fordel for j\u00f8disk kolonisering”. Og i tilf\u00e6lde af, at araberne n\u00e6gtede og ydede modstand, skulle “regeringen [England] tvinge dem til at udveksle jord og flytte fra et sted til et andet”.31<\/P>

Det forslag, der imidlertid gjorde mest indtryk p\u00e5 kommissionen, blev stillet maj 1937 i et memorandum fra Jewish Agency og indeholdt et s\u00e6rligt punkt vedr\u00f8rende pal\u00e6stinensernes flytning til Transjordanien. At forslaget har haft indflydelse p\u00e5 kommissionens medlemmer, kan man bl.a. l\u00e6se i formanden for Jewish Agency’s Political Department, Moshe Shertok’s dagbog. Den 12. juni 1937 omtaler han en samtale med den amerikanske generalkonsul i Jerusalem, George Wadsworth:<\/P>

“Vi snakkede om sp\u00f8rgsm\u00e5let vedr\u00f8rende en deling i forbindelse med Transjordanien. Wadsworth sagde, at han vidste, at regeringen [den engelske] var meget imponeret af det forslag, som var indeholdt i det memorandum, som vi havde forelagt “Den kongelige Kommission”, og som handlede om transfer af araberne fra det vestlige Eretz Yisrael [d.v.s. Pal\u00e6stina] til Transjordanien for at r\u00f8mme omr\u00e5det til nye j\u00f8diske bos\u00e6ttere. De s\u00e5 virkeligt dette forslag som en konstruktiv plan”.32<\/P>

Z\u00fcrich 1937<\/P><\/B>

Omtrent samtidig med, at Peel-kommissionens rapport blev offentliggjort, blev der i Z\u00fcrich i Schweiz afviklet to store zionistiske kongresser. P\u00e5 begge stod delingsforslaget \u00f8verst p\u00e5 dagsordenen, det var her, man tog stilling til Peel-kommissionens anbefalinger. Diskussionerne giver et helt enest\u00e5ende indblik de overvejelser, zionisterne gjorde sig forbindelse med delingsforslaget og ikke mindst, hvordan de forholdt sig ti sp\u00f8rgsm\u00e5let om transfer.<\/P>

P\u00e5 arbejderzionisternes verdenskongres, der \u00e5bnede d. 29. juli, sagde Berl Katznelson, der ironisk nok ofte er blevet kaldt arbejderzionismens samvittighed:<\/P>

“Min samvittighed er absolut ren i denne sag. En fjern nabo er bedre end en n\u00e6r fjende. De [pal\u00e6stinensernel vil ikke tabe noget ved at blive flyttet, og vi vil sandelig heller ikke miste noget derved. N\u00e5r alt kommer til alt, er dette en politisk og bos\u00e6ttelsesm\u00e6ssig reform, der tjener begge parter. Jeg har l\u00e6nge v\u00e6ret af den mening, at dette er den bedste af alle l\u00f8sninger, og i dagene under urolighederne [opr\u00f8ret 1936-39] var jeg sikker i min overbevisning om, at dette m\u00e5tte ske en dag. Men det er aldrig faldet mig ind, at transfer “til uden for Israels land” blot bet\u00f8d omegnen af Nablus. Jeg har altid troet og g\u00f8r det stadig, at de var bestemt til at skulle flyttes til Syrien eller Irak”.33<\/P>

Selv blandt de mere venstreorienterede zionister, f.eks. Aharon Zisling, der i 1948 blev formand for Mapam, var der ingen tvivl om, at transfer b\u00e5de var n\u00f8dvendig og moralsk forsvarlig. Zisling sagde fra talerstolen:<\/P>

“Jeg bestrider ikke vores moralske ret til at forsvare en befolkningsudveksling. Der er intet moralsk i vejen med et forslag, hvis m\u00e5l er at tillade en udvikling af nationalt liv … Men den enkelte araber vil holde p\u00e5 dette land med sine fingernegle … brugen af magt vil v\u00e6re den eneste mulighed, der st\u00e5r tilbage: en rydning med “automatiske rifler” … Dette vil bestemt betyde krig”.34 Derfor var det, iflg. Zisling, bedre at skyde en transfer ud i fremtiden, hvor den forh\u00e5bentlig ville blive nemmere at gennemf\u00f8re.35<\/P>

Golda Meir, der var formand for den j\u00f8diske fagforening Histadrut, sagde: “Ogs\u00e5 jeg \u00f8nsker araberne ud af landet, og min samvittighed ville v\u00e6re absolut ren. Men er der en mulighed [uden arabisk samtykke og uden britisk assistance?]”, 36<\/P>

P\u00e5 den 20. Verdenszionistkongres, der startede d. 3. august 1937, var man ogs\u00e5 enige om det n\u00f8dvendige og moralsk forsvarlige i transfer – samt st\u00e6rkt utilfredse med, at Pal\u00e6stina skulle deles. Ogs\u00e5 her koncentrerede debatten sig om nogle rent praktiske problemer i forbindelse med transfer.<\/P>

En af Mapai-lederne, Yosef Baratz, sagde i den forbindelse: “Jeg selv tror ikke p\u00e5, at vi er i stand til at overflytte hver eneste af de 300.000 araber … Men jeg g\u00e5r da ud fra, at en del vil blive flyttet”.37<\/P>

Diskussionen endte med en principiel afvisning af delingsforslaget. I stedet vedtog man en resolution, der gav Jewish Agency’s forretningsudvalg bemyndigelse til – p\u00e5 baggrund af Peel-kommissionens forslag – at indlede forhandlinger med England med henblik p\u00e5 oprettelsen af en j\u00f8disk stat. Med 299 stemmer for og 160 imod blev resolutionen vedtaget, og det var s\u00e5ledes arbejderzionismens pragmatiske linie, der kom til at pr\u00e6ge kongressens endelige udfald. De revisionistiske zionister havde fra starten kategorisk afvist forslaget.<\/P>

Deres leder, Jabotinsky, sagde ligeud: “Et hj\u00f8rne af Pal\u00e6stina, en “kanton”. Hvordan kan vi love at v\u00e6re tilfredse med det? Det kan vi ikke. Aldrig. Svor vi tilfredshed ville det v\u00e6re l\u00f8gn … Vi tror ikke p\u00e5 kompromis p\u00e5 denne m\u00e5de … Der findes kun et kompromis … [at] Pal\u00e6stina transformeres til en j\u00f8disk stat”.38<\/P>

Men bag zionisternes uenighed l\u00e5 en f\u00e6lles forst\u00e5else af det zionistiske projekts overordnede m\u00e5ls\u00e6tning: En j\u00f8disk stat i hele det omr\u00e5de, der tidligere var inkluderet i det britiske Pal\u00e6stina-mandat. Weizmann havde s\u00e5ledes allerede d. 14. marts 1937 overfor den britiske H\u00f8jkommiss\u00e6r A. Wauchope erkl\u00e6ret: “Vi vil ekspandere i hele landet i l\u00f8bet af nogen tid … dette [delingsplanen] er kun et arrangement for de n\u00e6ste 25 til 30 \u00e5r”.39 Og Ben Gurion skrev i sin dagbog: “Accepten af delingen forpligter os ikke til at opgive Transjordanien. Ingen kan forlange af nogen, at de skal opgive deres vision.”40<\/P>

Ekspertudvalg<\/P><\/B>

P\u00e5 baggrund af resolutionen og i, forventning om fremtidige forhandlinger med England oprettede Jewish Agency i november 1937 den s\u00e5kaldte “Population Transfer Committee”, som skulle fungere som et ekspertudvalg. Komit\u00e9en bestod af en lang r\u00e6kke fremtr\u00e6dende personer inden for Yishuv,41 heriblandt Yosef Weitz, der senere kom til at spille en fremtr\u00e6dende rolle i udviklingen af den zionistiske transferpolitik. Allerede p\u00e5 deres andet m\u00f8de, d. 21. november, var der udarbejdet konkrete transferplaner. Weitz indledte m\u00f8det med at sige:<\/P>

“Transfer af den arabiske befolkning fra den j\u00f8diske stats omr\u00e5de tjener ikke blot \u00e9t form\u00e5l – at formindske den arabiske befolkning. Den tjener ogs\u00e5 et andet ikke mindre v\u00e6sentligt form\u00e5l, som drejer sig om at r\u00f8mme jord, der p\u00e5 nuv\u00e6rende tidspunkt ejes og dyrkes af araberne, for at frig\u00f8re det til j\u00f8diske indbyggere”.42<\/P>

Weitz \u00f8nskede derfor f\u00f8rst og fremmest at flytte den arabiske landbefolkning, “selvom deres transfer ville v\u00e6re mere vanskelig end bybefolkningens.”43 Hans m\u00e5ls\u00e6tning var at “reducere [den arabiske] befolkning med en tredjedel i l\u00f8bet af 2-3 \u00e5r.”44<\/P>

Transfer som ingeni\u00f8rkunst<\/P><\/B>

I diskussionen om, hvilken strategi man skulle anvende for at f\u00e5 fjernet araberne s\u00e5 gnidningsl\u00f8st som muligt, indgik et omfattende demografisk forskningsmateriale. Bl.a. Eric Mills’ tobinds v\u00e6rk fra 1931, “Census of Palestine”, der p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt var en af de mest pr\u00e6cise kortl\u00e6gninger af det pal\u00e6stinensiske samfund. Og i begyndelsen af 1938 fik man britisk tilladelse til at kopiere mandatmyndighedernes arkivmateriale, der bl.a. indeholdt oplysninger om jordejerforhold, herunder registreringen af 400.000 jordlodder i 400 landsbyer. Man fors\u00f8gte s\u00e5ledes at erhverve sig et pr\u00e6cist billede af det pal\u00e6stinensiske samfund for at kunne udvikle den optimale transferplan. Projektet involverede kartografer, \u00f8konomer, landm\u00e5lere, landbrugseksperter, jordopk\u00f8bere o.s.v<\/P>

At d\u00f8mme efter antallet af eksperter, der tog del i komit\u00e9ens arbejde og omfanget af de beregninger og analyser, der indgik i de forskellige forslag, antog transferforberedelserne i denne periode n\u00e6rmest videnskabelig karakter.<\/P>

En ny kommission<\/P><\/B>

I januar 1938 besluttede den engelske regering, at Peel-kommissionens delingsforslag skulle unders\u00f8ges n\u00e6rmere og sendte derfor i april den s\u00e5kaldte Woodhead-kommission til Pal\u00e6stina. Ved dens ankomst stod det imidlertid klart, at den engelske regering ikke havde i sinde at foretage en tvangsflytning. Og resultatet af Woodhead-kommissionen blev da ogs\u00e5 som forventet en afvisning af delingsforslaget. Planen var simpelthen uigennemf\u00f8rlig.<\/P>

De nye omst\u00e6ndigheder tvang herefter zionisterne til at arbejde indenfor rammerne af en s\u00e5kaldt “frivillig” transfer, der – som Ben-Gurion sagde det under et m\u00f8de den 7. juni 1938 – bet\u00f8d, at “den j\u00f8diske stat vil med de arabiske nabostater diskutere sp\u00f8rgsm\u00e5let om frivillig flytning af arabiske b\u00f8nder, arbejdere og fellaher fra den j\u00f8diske stat til nabostaterne”.45<\/P>

Frivillighed bet\u00f8d alts\u00e5 for Ben-Gurion, at flytningen f\u00f8rst og fremmest fandt sted i overensstemmelse med de arabiske stater og ikke, at man n\u00f8dvendigvis ville undlade at anvende magt overfor Pal\u00e6stina-araberne. Han sagde samtidig:<\/P>

[Peel-kominissionens delingsforslag er] “kun et led i realiseringen af zionismen og skal l\u00e6gge grunden til vores ekspansion udover hele landet gennem en j\u00f8disk-arabisk aftale … Staten m\u00e5 imidlertid gennemtvinge orden og sikkerhed og vil ikke g\u00f8re dette ved at moralisere … men med maskingev\u00e6rer, som vi f\u00e5r brug for”.46<\/P>

Zionisterne \u00e6ndrede alts\u00e5 ikke holdning i sp\u00f8rgsm\u00e5let om en eventuel magtanvendelse, for som Menahem Ussishkin sagde under et m\u00f8de i Jewish Agency’s forretningsudvalg d. 12. juni 1938: “Vi vil ikke v\u00e6re istand til at begynde vores politiske liv i en stat, hvor araberne udg\u00f8r 45%”.47<\/P>

Og ved m\u00f8dets slutning konkluderede Ben-Gurion: “Jeg st\u00f8tter tvangsm\u00e6ssig flytning. Jeg ser intet umoralsk derved. Men tvangsm\u00e6ssig flytning kan kun udf\u00f8res af England. … Havde dens gennemf\u00f8relse blot v\u00e6ret afh\u00e6ngig af vores forslag, ville jeg have foresl\u00e5et det; men dette vil v\u00e6re for farligt, n\u00e5r den britiske regering har taget afstand fra tvangsm\u00e6ssig forflytning … Men dette sp\u00f8rgsm\u00e5l skal ikke fjernes fra dagsordenen, fordi det er et centralt sp\u00f8rgsm\u00e5l. Der er to punkter her: 1) suver\u00e6nitet og 2) fjernelsen af et bestemt antal arabere – og vi m\u00e5 insistere p\u00e5 dem begge.”48<\/P>

Oprettelsen af en j\u00f8disk stat og en tvangsflytning var – som Ben-Gurion ogs\u00e5 p\u00e5pegede – betinget af st\u00f8tte fra en stormagt. S\u00e5 da England i for\u00e5ret 1939 med sin hvidbog br\u00f8d med Balfour-erkl\u00e6ringen (de erkl\u00e6rede den selv for at v\u00e6re gennemf\u00f8rt, red.), rettede man i stedet sin interesse mod den kommende supermagt USA.49<\/P>

Yosef Weitz<\/P><\/B>

Til trods for, at transfer – efter Hvidbogen og udbruddet af den 2.verdenskrig -havde mistet sin umiddelbare aktualitet, arbejdede visse kredse inden for den zionistiske bev\u00e6gelse videre med sp\u00f8rgsm\u00e5let. Ikke mindst Yosef Weitz, der den 20. december 1940 skrev i sin dagbog: “… det m\u00e5 v\u00e6re klart, at der i dette land ikke er plads til begge folk … Hvis araberne forlader det, vil det blive stort og rummeligt for os … Den eneste l\u00f8sning [efter 2.verdenskrigl er et Israels land, i det mindste et vestligt Israels land [d.v.s. Pal\u00e6stina], uden arabere. Her er der ikke plads til kompromiser … Den eneste vej er at flytte araberne herfra til nabolandene, alle sammen, undtagen m\u00e5ske [araberne fra] Betlehem, Nazaret og det gamle Jerusalem. Ikke \u00e9n landsby m\u00e5 blive tilbage, ikke \u00e9n [beduin] stamme. Forflytningen m\u00e5 tage retning mod Irak, Syrien og endda Transjordanien. Til det form\u00e5l vil der blive fundet midler [\u00f8konomiske] … Og kun efter denne flytning vil landet v\u00e6re i stand til at absorbere millioner af vores br\u00f8dre, og det j\u00f8diske problem vil h\u00f8re op med at eksistere. Der findes ingen anden l\u00f8sning”.50<\/P>

Weitz’ engagement i sp\u00f8rgsm\u00e5let om transfer antog i l\u00f8bet af 40’erne n\u00e6rmest karakter af en neurotisk bes\u00e6ttelse. Han var som formand for Jewish National Fund’s afdeling for opk\u00f8b af jord ansvarlig for koloniseringen af Pal\u00e6stina og var klar over, at den zionistiske jordk\u00f8bspolitik var sl\u00e5et fejl. I midten af 1940’erne havde fonden kun form\u00e5et at opk\u00f8be omkring 3,5% af jorden i Pal\u00e6stina, hvilket var en eklatant fiasko i betragtning af, at organisationen allerede begyndte opk\u00f8bene i 1901.51 Han var derfor mere en nogen anden klar over, at det zionistiske projekt stod og faldt med sp\u00f8rgsm\u00e5let om transfer. Hans frustration blev ikke mindre af, at han n\u00e6rmest dagligt – i kraft af sit job -var konfronteret med en st\u00e6dig og modstr\u00e6bende arabisk befolkning. Men Weitz var f\u00f8rst og fremmest praktikeren, der ikke lod sig lamme af frustration og fortvivlelse, og han fortsatte sammen med andre fremtr\u00e6dende zionister fortr\u00f8stningsfuldt p\u00e5 at virkeligg\u00f8re rydningen af landet.<\/P>

Han tog s\u00e5ledes i begyndelsen af 40’erne initiativet til dannelsen af en ny “Population Transfer Committee”, hvor bl.a. Menahem Ussishkin og Moshe Shertok p\u00e5 et mere uformelt plan dr\u00f8ftede perspektiverne for transfer. Deres aktiviteter f\u00f8rte til, at Weitz i september 1941 rejste til det nordlige Syrien for at bese nogle af de omr\u00e5der, man ville anvende til en genbos\u00e6ttelse. F\u00f8r rejsen skrev han i sin dagbog: “Fra nu af m\u00e5 vi udarbejde en hemmelig plan, der baserer sig p\u00e5 en fjernelse af araberne … [og som] m\u00e5 indarbejdes i amerikanske politiske cirkler”.52<\/P>

Det endelige opg\u00f8r<\/P><\/B>

Hen imod slutningen af krigen stod det klart, at England ikke kunne beholde sit Pal\u00e6stina-mandat, og zionisterne forberedte sig til det opg\u00f8r, der uv\u00e6rgeligt m\u00e5tte komme. De milit\u00e6re grupperinger, der knyttede sig til den revisionistiske h\u00f8jrefl\u00f8j indledte allerede i 1944 deres guerillakrig mod mandatstyret, og f\u00e5 \u00e5r senere fulgte den milit\u00e6re hovedorganisation Haganah efter. Deres strategi var iflg. Haganah-officeren Yigael Yadin – der i 1944 p\u00e5begyndte den plan, der senere blev kendt under navnet Plan Dalet, og som tr\u00e5dte i kraft i marts 1948 – at man i k\u00f8lvandet p\u00e5 den britiske tilbagetr\u00e6kning skulle overtage de britiske stillinger; og i tilf\u00e6lde af den forventede arabiske modstand skulle sl\u00e5 h\u00e5rdt igen. En strategi de ledende Haganah officerer kaldte “det aggressive forsvarssystem”.53<\/P>

De n\u00e6rmere milit\u00e6re instrukser var beskrevet i Haganah’s milit\u00e6rplan Plan Gimmel, der l\u00e5 klar i maj 1946. Den opererede med forskellige former for kollektiv afstraffelse, sabotage af den arabiske infrastruktur, f\u00e6ngsling eller kidnapning og sidst, men ikke mindst j\u00e6vning af arabiske landsbyer og fordrivelse af arabiske indbyggere.<\/P>

Det endelige signal til iv\u00e6rks\u00e6ttelsen af Plan Gimmel og senere Plan Dalet kom, da FN d. 29. november 1947 vedtog at dele Pal\u00e6stina. Delingen f\u00f8rte som bekendt til den krig, der med Weizmann’s ord resulterede i en “mirakul\u00f8s forenkling af problemet”; ca. 750.000 pal\u00e6stinensere flygtede eller blev drevet p\u00e5 flugt.<\/P>

Zionismens konsekvenser<\/P><\/B>

Fremstillingen af det pal\u00e6stinensiske flygtningeproblem som blot v\u00e6rende et biprodukt af den f\u00f8rste israelsk-arabiske krig i 1948 er – ikke mindst p\u00e5 baggrund af den seneste forskning i zionistisk transferpolitik – udtryk for en i\u00f8jnefaldende forvridning af de historiske kendsgerninger. De-arabiseringen af Pal\u00e6stina var ikke et biprodukt, men derimod den logiske konsekvens af den zionistiske ideologi. Statens oprettelse og fordrivelsen af Pal\u00e6stina-araberne var – som vi har set – to sider af samme sag. For som Ben-Gurion sagde umiddelbart efter vedtagelsen af FN’s delingsplan: “Der kan ikke blive nogen stabil og st\u00e6rk j\u00f8disk stat s\u00e5 l\u00e6nge den har en j\u00f8disk majoritet p\u00e5 kun 60%”.54<\/P>

Israels oprettelse var med andre ord betinget af, at pal\u00e6stinenserne blev fjernet, hvilket som bekendt ogs\u00e5 blev omsat i praksis, da zionisterne under krigshandlingerne foretog etniske udrensninger i de omr\u00e5der, de kom til at kontrollere.<\/P>

Afslutningsvis er det m\u00e5ske v\u00e6rd at n\u00e6vne, at transfertanken ikke er en zionistisk id\u00e9. Op igennem den europ\u00e6iske historie har der fundet adskillige tvangsflytninger sted. F. eks. blev millioner af mennesker i Stalins Sovjetunionen tvunget til at flytte, og efter 1.verdenskrig foregik der en omfattende befolkningsudveksling mellem Tyrkiet og Gr\u00e6kenland, ligesom Pakistans udskillelse fra Indien i 1947 f\u00f8rte til en yderst blodig folkeflytning.<\/P>

Det s\u00e6rlige ved den zionistiske transferpolitik er s\u00e5ledes ikke selve f\u00e6nomenet, men derimod den grad af forberedelse og planl\u00e6gning, der l\u00e5 bag. Det er zionisternes vedholdende insisteren p\u00e5 og str\u00e6ben efter transfer, samt den grad af rationalitet og systematik, hvorved man udviklede selve transferpolitikken, der stiller den zionistiske transferpolitik i et s\u00e6rligt lys.<\/P>

Litteratur:<\/P><\/B>

Lucas Grollenberg: “Pal\u00e6stinenserne og staten Israel” – Finn Blytmanns Forlag, K\u00f8benhavn 1980. (PSI)<\/P>

Theodor Herzl: “Den j\u00f8diske stat” -Hertz Forlag, K\u00f8benhavn u.\u00e5. (DJS)<\/P>

Nur Masalah: “Expulsion of the Palestinians” – Institute for Palestine Studies, Washington D.C. 1992. (EX)<\/P>

Benny Morris: “The birth of the Palestinian refugee problem, 1947-1949” -Cambridge University Press. 1987. (BIR)<\/P>

Walid Khalidi: “From Heaven to Conquest” – Institute for Palestine Studies, Beirut 1971. (FHC)<\/P>

Walid Khalidi: “Plan Dalet: Master Plan for the Conquest of Palestine”. In “Journal of Palestine Studies” nr. 1 1988<\/P>

Michael Adams: “What went wrong in Palestine?”. In “Journal of Palestine Studies” nr. 1 1988<\/P>

Israel Shahak: “A History of the Concept of “Transfer” in Zionism”. In “Journal of Palestine Studies” nr. 3 1989<\/P>

Note- og kildehenvisning:

    <\/B>
  1. EX s.9 [We shall try to spirit the penniless population across the border…”] (Raphael Patai, red.,The Complete Diaries of Theodor HerzI, vol. 1 Harry Zolin, trans., (New York: Herzl Press and T. Yoseloff, 1960) s. 88-89.
  2. EX s. 11 (B. Katmelson og Y. Kaufinan, red., Ketvei Nahman Syrkin [Nahman Syrkins skrifter], Vol.1 (Tel Aviv:1939), s.20, 53-54; Mordechai Nisan, Hamedinah Hayehudit Vehabe’ayah Ha’arvit [Den j\u00f8diske stat og det arabiske problem] (Tel Aviv: Hadar, 1986) s. 109.
  3. EX s. II (Rupinis memorandum er citeret i Walter Laqueur, A History of Zionism (London: 1972), s.231).
  4. EX s. 10 (Israel Zangwill, Speeches, Articles and Letters (London: The Soncino Press, 1937), s.210).
  5. EX s.14 (Israel Zangwill, The Voice of Jerusalem (London: William Heinemann, 1920), s.103).
  6. EX s.12 (Citeret i Simlia Flapan, Zionism and the Palestinians 1017-1947 (London: Croon Helm, 1979), s.259, 278).
  7. EX s.41 (Chaim Simons, International Proposals to transfer Arabs from Palestine 1895-1947 (Hoboken, New Jersey: Ktav Publishing Co., 1988), s.33-34).
  8. Menahem Ussislikin formand for Jewish National Fund og medlem af Jewish Agency’ forretningsudvalg.
  9. EX s.37. Ussislikin sagde dette til nogle journalister i Jerusalem. (Doar Hayom [Jerusalem] d. 28. april 1930).
  10. DJS s.38.
  11. EX s.7 (Yosef Gorny, Zionism and the Arabs, 1882-1948 (Oxford: Clarendon Press, 1987), s. 50, 62).
  12. PSI s.24-25 (citeret fra Moshe Menuffin, The Decadence of Judaism in Our Time (Beirut: Institute for Palestine Studies, 1969), s. 54).
  13. EX s.6 (Israel Zangwill, The Voice of Jerusalem (London: Williarn Heinemann, 1920), s. 104).
  14. EX s.6 (Israel Zangwill, Speeches, Articles and Letters (London: The Soncino Press, 1937), s.210)
  15. EX s.5-6. Talen blev holdt under et m\u00f8de i den Franske Zionist Sammenslutning i Paris d. 28. marts 1914. (Citeret i Barnet Litvinoff, red., The letters and papers of Chaim Weizmann, vol. 1 serie B, stk. 24 (Jerusalem: Israel University Press, 1983), s.115-16).
  16. EX s. 13. Forslaget blev fremsat af Aaron Aaronsohn – medlem af Zionist Executive og direkt\u00f8r for Pal\u00e6stina’s land udviklings selskab – i Paris 1919 under en samtale mellem Weizmann, Bullitt og Aaronsohn. (Citeret fra Yosef Nedava “Tochniyot Helufei Ochlosin Lepetron Be’ayat Eretz-Yisraer” [Befolkningsudvekslingsplaner til l\u00f8sningen af landet Israels problemer], Gesher 24, nos. 1-2 (for\u00e5r-sommer 1978), s.155)
  17. EX s.12 (Barnet Litvinoff, red., The letters and papers of Chaim Weizmann, vol. 1 serie B (Jerusalem: Israel University Press, 1983), s.256-57)
  18. Faisal – der stod i spidsen af det arabiske opr\u00f8r mod tyrkerne under 1. verdenskrig -underskrev i begyndelsen af januar 1919 en traktat om samarbejde med zionisterne. En foruds\u00e6tning for at indg\u00e5 aftalen var britisk st\u00f8tte til arabisk uafh\u00e6ngighed; et arabisk storrige med Faisal som leder. Denne foruds\u00e6tning indgik – formentlig uden Faisals viden – ikke i den endelige tekst, der blev fremlagt under fredskonferencen i Paris 1919, og traktaten kom derfor udelukkende til at betyde en styrkelse af briternes og zionisternes position i det storpolitiske spil. Han endte i 1921 som konge af Irak. (PSI s.45-46).
  19. EX s. 17 (Shabtai Teveth, Ben-Gurion and the Palestinian Arabs (Oxford: Oxford University Press, 1985), s. 114).
  20. Jewish Agency var en zionistisk organisation, der blev oprettet i 1925 med det form\u00e5l at varetage j\u00f8demes interesser i henhold til, Balfour-erkl\u00e6ringen. Det var en af de vigtigste zionistiske pionerorganisationer og bestod – udover dets \u00f8verste organ forretningsudvalget – af en lang r\u00e6kke underordnede afdelinger, som f.eks. Political Department.
  21. Walid Khalidi, Plan Dalet (Washington, D.C: Journal of Palestine Studies, efter\u00e5r nr. 1 1988), s.10.
  22. Ibid. s.10.
  23. EX s.26 (Shabtai Teveth, Ben-Gurion and the Palestinian Arabs (Oxford: Oxford University Press, 1985), s. 155).
  24. EX s.45 (Shaltak papers, nr. 31 Collection on Jabotinsky: His Life and Excerpts from his Writings. s. 16).
  25. Det britiske Pal\u00e6stina-mandat bestod oprindeligt af Pal\u00e6stina og det vi i dag kender som staten Jordan. England udskilte i 1922 – under zionistisk protest – Transjordanien som et selvst\u00e6ndigt mandat, der dog f\u00f8rst i 1946 blev en selvst\u00e6ndig stat.
  26. EX s.53 (Simha Flapan, Zionism and the Palestinians 1917-1947 (London: Croon Helm, 1979), s.260 – citeret efter Jewish Agency Executive’s m\u00f8deprotokol).
  27. EX s.60 (Peel-kommissionens rapport, Cmd. 5479, s.381).
  28. Det reelle antal arabere var langt h\u00f8jere, idet man ikke havde inkluderet de omkring 70.000, der boede i de britisk kontrollerede zoner, der med tiden ville tilfalde den j\u00f8diske stat. (EX s.86-87).
  29. BIR s.25 [et Galil\u00e6a uden arabere] (Shabtai Teveth, Ben-Gurion and the Palestinian Arabs (Oxford: Oxford University Press, 1985), den 12 juli 1937, s. 181.
  30. EX s.56. If\u00f8lge Maurice Hexter (ikke-zionistisk medlem af Jewish Agency Executive) der overbragte forslaget til kommissionen.
  31. EX s.56 (Moshe (Shertok) Sharett, Yoman Medini [Politisk dagbog], vols. 1-5. (Tel Aviv: 1968-74), Vol. 2 s. 187-88).
  32. EX s.71. Katznelson fandt det latterligt, at Jewish Agency blot foreslog at flytte araberne til Transjordanien, n\u00e5r de samtidig \u00f8nskede at kolonisere Transjordanien (Al Darchei Mediniyutenu: Mo’atzah ‘Olamit shel Ihud Po’alei tzion (c.s.) – Din Vehishbon Male 21 July \u2013 7. August [En komplet rapport om Ihud Poelei Tzion Verdens Konventionen: om vores politik 29. juli – 7. August 19371 (Tel Aviv: Hitahdut Poa’lei Tzion Press, 1938), s. 179-80).
  33. EX s.71-72 (Ibid. s. 116-17)
  34. Zisling mente, at det var en fordel at vente med transfer indtil man havde sikret sig kontrollen over et samlet omr\u00e5de. Herefter ville man kunne indlede forhandlinger med de arabiske lande, med henblik p\u00e5 at gennemf\u00f8re en “befolkningsudveksling”.
  35. EX s.72 (Ibid. s.122-23)
  36. EX s.75 (Hacongress Hatzioni Haiesrim, 3-21 August 1937 – Din vehishbon Stenographi [Protokoller fra den 20. Zionist Kongres, Z\u00fcrich, En stenografisk rapport] (Organisation Executive Press, Jerusalem), d. 8. august 1937 s. 124-25).
  37. FHC s. 328-29.
  38. EX s.62 (Moshe (Shertok) Sharett, Yoman Medini [Political Diary], vols. 1-5. (Tel Aviv: 1968-74),) Vol. 2, s.67).
  39. Michael Adams, What went wrong in Palestine (Journal of Palestine Studies, nr. I efter\u00e5r 1988), s. 76 (Citeret efter Simha Flapan, The Birth of Israel: Myths and realities (New York: Pantheon, 1987, s. 33-44).
  40. Yishuv er betegnelsen for det j\u00f8diske samfund i Pal\u00e6stina f\u00f8r statens dannelse i 1948.
  41. EX s.94-95 (Protokol fra m\u00f8de i Komit\u00e9en for Befolkningsflytning, 21. november 1937, S25\/247, Central Zionist Archives, Israel).
  42. Ibid.
  43. EX s.96 (Yosef Weitz’ dagbog, Central Zionist Archive, Israel, s.382).
  44. BIR s.26 (Protokol fra m\u00f8de i Jewish Agency’s forretningsudvalg den 7. juni 1938. Vol. 28, Central Zionist Archives, Israel).
  45. EX s. 108 (Ibid.).
  46. BIR s.26 (Protokol fra m\u00f8de i Jewish Agency’s forretningsudvalg den 12. juni 1938, Central Zionist Archives, Israel).
  47. EX s. 117 (Ibid.).
  48. Den britiske Hvidbog – der blev offentliggjort den 17. maj 1939 – erkl\u00e6rede, at Pal\u00e6stina efter 10 \u00e5r skulle v\u00e6re en selvst\u00e6ndig stat for b\u00e5de j\u00f8der og arabere. Baggrunden for det omslag i den engelske politik – som Hvidbogen var udtryk for – var delvis, at Chamberlains appeacement-politik mislykkedes og England derfor havde brug for arabiske allierede i en kommende krig mod Tyskland.
  49. BIR s.27 (Yosef Weitz’ dag- og notesb\u00f8ger, Central Zionist Archive, Israel. Den. 20. december 1940, s. 181).
  50. Den samlede andel j\u00f8disk ejet jord var p\u00e5 ca. 6%. Ved FN’s deling i 1947 p\u00e5 ca. 7%.
  51. EX s.135 (Yosef Weitz’ dagbog,. A 246\/7, den 22. juni 1941, s.1169-70)
  52. BIR s.32. Ben-Gurion’s Krigsdagbog den 19. december 1947 (Yornan Hamilhama [Krigsdagbogen, 1948-1949] (Tel Aviv: Israelsk Forsvars Ministerium’s Presse, 1982), s.58).
  53. BIR s.28. Fra en tale Ben-Gurion holdt til Mapai tilh\u00e6ngere den 3. december 1947 (citeret fra Ben-Gurion, Yoman Hamilhama [Krigsdagj)ogen, 1948-19491 (Tel Aviv: Israelsk Forsvars-Ministerium’s Presse, 1982), s.22-23). <\/LI><\/OL><\/P><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    Artiklen gennemg\u00e5r den zionistiske bev\u00e6gelses diskussioner og tiltag f\u00f8r 1947 om fjernelsen (d.v.s. fordrivelsen) af den indf\u00f8dte pal\u00e6stinensiske befolkning med henblik p\u00e5 oprettelsen af en j\u00f8disk stat i Pal\u00e6stina. L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69,206],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/461"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=461"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/461\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=461"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=461"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=461"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}