{"id":460,"date":"2002-03-06T14:29:52","date_gmt":"2002-03-06T14:29:52","guid":{"rendered":""},"modified":"2002-03-06T14:29:52","modified_gmt":"2002-03-06T14:29:52","slug":"to-zionistiske-klassikere","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.danpal.dk\/?p=460","title":{"rendered":"To zionistiske klassikere"},"content":{"rendered":"
S\u00f8ren H\u00f8jmark, Pal\u00e6stina Orientering nr. 4, 1979<\/div>\n

To zionistiske klassikere<\/P>

Af S\u00f8ren H\u00f8jmark<\/B><\/P>

Artikel fra Pal\u00e6stina Orientering  nr. 4, 1979<\/B><\/P> Om ordet \u00bbzionisme\u00ab hedder det i et moderne opslagsv\u00e6rk, udgivet i Jerusalem 1974, Encyclopedic Dictionary of Judaica: \u00bbUdtryk pr\u00e6get af Nathan Birnbaum 1890, betegnende en bev\u00e6gelse, hvis m\u00e5l var det j\u00f8diske folks tilbagevenden til Eretz Israel. Fra 1896 henviser det til en politisk bev\u00e6gelse, grundlagt af Theodor Herzl, med det m\u00e5l at etablere en j\u00f8disk stat i Eretz Israel med Verdens Zionistorganisationen som hovedinstrument\u00ab. (Eretz Israel – Pal\u00e6stina, min tilf\u00f8jelse).

To personer n\u00e6vnes ofte som zionismens f\u00e6dre. Det er den russiske l\u00e6ge Leon Pinsker (1821 – 1891) Og Theodor Herzl (1860-1904), \u00f8strigsk forfatter og journalist. F\u00f8rstn\u00e6vnte skrev bogen \u00bbAutoemancipation\u00ab (1882) og sidstn\u00e6vnte udgav i 1896 publikationen \u00bbDer Judenstaat\u00ab. De to udgivelser omtales ofte, men det er et sp\u00f8rgsm\u00e5l, hvor meget de egentlig l\u00e6ses, og heri deler de jo sk\u00e6bne med andre ber\u00f8mte b\u00f8ger. Pinskers bog – eller pjece – er p\u00e5 30 sider og den tyske original er ikke oversat til dansk. Herzl’s programskrift er p\u00e5 sm\u00e5 hundrede sider og er tilg\u00e6ngelig i en dansk overs\u00e6ttelse (Hertz Forlag, K\u00f8benhavn).<\/P>

I det f\u00f8lgende vil de to b\u00f8ger blive gennemg\u00e5et, s\u00e5 man kan danne sig et indtryk af deres indhold. P\u00e5 mange m\u00e5der ligner de hinanden, og Herzl sagde da ogs\u00e5, at havde han kendt sin forg\u00e6nger, ville han ikke have skrevet sin egen bog. Nu skrev han sin \u00bbDen j\u00f8diske stat\u00ab, og den kom sammen med sin forfatters allestedsn\u00e6rv\u00e6rende indsats til at betyde et afg\u00f8rende skridt i den zionistiske retning.<\/P>

\u00bbAutoemancipation\u00ab af Leon Pinsker<\/B><\/P>

I anden halvdel af forrige \u00e5rhundrede boede der i Rusland ca. 5 millioner j\u00f8der. St\u00f8rstedelen af dem blev efterh\u00e5nden koncentreret i en s\u00e5kaldt j\u00f8dezone i det sydlige og vestlige Rusland, og de levede under gruopv\u00e6kkende forhold. De skiftende zarer havde skiftende forestillinger om, hvordan det j\u00f8diske befolkningselement skulle behandles, men trods spredte liberale udspil var hovedparolen hos s\u00e5vel zar som bonde: J\u00f8der kunne man behandle efter forgodtbefindende.<\/P>

Leon Pinsker var l\u00e6ge i Odessa ved Sortehavet. Han h\u00f8rte til den meget lille gruppe j\u00f8der, der fik lov til at f\u00e5 en videreg\u00e5ende uddannelse ved Moskva Universitetet. Det meste af sit liv troede han p\u00e5, at det skulle tage en ende med j\u00f8dernes undertrykkelse. Han var overbevist om, at Rusland nok skulle udvikle sig, s\u00e5 at der kunne komme ligeret for alle mennesker.<\/P>

Den 13. marts 1881 blev Zar Alexander II myrdet ved et bombeattentat, og der var j\u00f8der blandt gerningsm\u00e6ndene. Det udl\u00f8ste n\u00e5del\u00f8se forf\u00f8lgelser af alle j\u00f8der, de s\u00e5kaldte pogromer, og stillet overfor disse antisemitiske udskejelser \u00e6ndrede Pinsker kurs. Han opgav h\u00e5bet om en ligev\u00e6rdig behandling af j\u00f8der, og han skrev \u00bbAutoemancipation\u00ab (selvfrig\u00f8relse) og lod den udkomme p\u00e5 tysk i Berlin \u00e5ret efter mordet p\u00e5 zaren.Den nye zar’s r\u00e5dgiver havde sin berygtede l\u00f8sning p\u00e5 problemet med j\u00f8derne: \u00bbEn tredjedel udvandring, en tredjedel omvendelse og en tredjedel d\u00f8d\u00ab.<\/P>

Pinsker skitserede sin l\u00f8sning.<\/P>

Antisemitismens \u00e5rsager – if\u00f8lge Pinsker<\/B><\/P>

Pinsker skriver alts\u00e5 p\u00e5 baggrund af de russiske j\u00f8ders sk\u00e6bne. Og hans hovedtese er den – sk\u00e6bnesvangre – at hadet til j\u00f8der og deraf f\u00f8lgende forf\u00f8lgelser er noget, der h\u00f8rer med til den menneskelige natur. Derfor er antisemitisme uudryddelig. Han anvender udtrykket \u00bbjudophobi\u00ab (frygt for j\u00f8der) og siger: \u00bbJudophobi er en psykose. Som psykose er den arvelig, og som en i to tusind \u00e5r nedarvet sygdom er den uhelbredelig\u00ab. Pinsker er l\u00e6ge.<\/P>

Den egentlige forklaring p\u00e5 antisemitisme er alts\u00e5, at den er en uhelbredelig sygdom. Men denne sygdom pr\u00f8ver man at begrunde. Alle beskyldninger mod j\u00f8der – at de har sl\u00e5et Jesus ihjel, at de tager \u00e5gerrenter, at de udnytter b\u00f8nderne osv. er grundl\u00f8se og er kun blevet skabt for at retf\u00e6rdigg\u00f8re det irrationelle had til j\u00f8der, som er alle i k\u00f8det b\u00e5ren. Samfundsm\u00e6ssige \u00e5rsager t\u00e6nker Pinsker ikke p\u00e5.Og da antisemitismen er et nedarvet tr\u00e6k ved den menneskelige natur, m\u00e5 man opgive at bek\u00e6mpe den.<\/P>

Foruden den nedarvede fordom findes der andre \u00e5rsager til j\u00f8dehadet. \u00bbI almindelighed har intet folk fork\u00e6rlighed for udl\u00e6ndinge\u00ab, skriver Pinsker. Forskellen p\u00e5 j\u00f8der og andre udl\u00e6ndinge er den, at de sidste kan optr\u00e6de som g\u00e6ster i et land, kr\u00e6ve g\u00e6stevenskab d\u00e9r, for s\u00e5 at kunne g\u00f8re geng\u00e6ld i deres eget land. Det kan j\u00f8der ikke, fordi de intet f\u00e6dreland har. Han sidestiller dem med negre og kvinder, der er underkuede og skal frig\u00f8res af andre. Og p\u00e5 sin tidsbundne facon skriver han:\u00bbS\u00e5 meget v\u00e6rre er det for j\u00f8derne, eftersom de i mods\u00e6tning til negrene tilh\u00f8rer en \u00e6del race, og de i mods\u00e6tning til kvinderne kan opvise ikke alene betydelige kvinder, men ogs\u00e5 m\u00e6nd, ja, s\u00e5gar store m\u00e6nd\u00ab.<\/P>

Men hvad s\u00e5 med den frig\u00f8relse og ligestilling af j\u00f8der, der har fundet sted i Europa i det 19. \u00e5rhundrede? – Den er for s\u00e5vidt et gode, men det m\u00e5 huskes, siger Pinsker, at den aldrig er blevet sat i v\u00e6rk af en menneskelig spontan f\u00f8lelse. Emancipationen (frig\u00f8relsen) er et resultat af logik, ret og velforst\u00e5ede interesser, den er nok et fremskridt, men den oph\u00e6ver ikke j\u00f8dernes isolation.<\/P>

Stadigv\u00e6k er j\u00f8der \u00bbfor de levende en d\u00f8d, for de indf\u00f8dte en fremmed, for den hjemmef\u00f8dte en landstryger, for den besiddende en tigger, for de fattige en udbytter og million\u00e6r, for patrioten en f\u00e6drelandsl\u00f8s, for alle klasser en hadet konkurrent\u00ab.<\/P>

Ordet \u00bbnaturlig\u00ab g\u00e5r gennem Pinskers argumentation. De forskellige misforst\u00e5elser mellem j\u00f8der og andre skyldes den naturlige mods\u00e6tning mellem dem. Man kan ikke g\u00f8re nogen ansvarlige for forholdene. De er som de er, og derfor g\u00e6lder det om at tage nogle konkrete forholdsregler, i stedet for at dr\u00f8mme om utopiske l\u00f8sninger som humanitet og retf\u00e6rdighed og den slags. Hvad skal da g\u00f8res?<\/P>

J\u00f8derne skal blive en nation<\/B><\/P>

J\u00f8derne skal blive en nation og s\u00e5ledes optr\u00e6de som j\u00e6vnbyrdig med de andre nationer. Det er j\u00f8dernes fejl, at de i de sidste to tusind \u00e5r har optr\u00e5dt som enkeltpersoner og ikke som en nation. \u00bbSelv om folkene ikke har v\u00e6ret i stand til at tilintetg\u00f8re vores eksistens, s\u00e5 har de ikke desto mindre form\u00e5et at kv\u00e6le f\u00f8lelsen af vores nationale selvst\u00e6ndighed\u00ab. \u00c5rsagen til dette er j\u00f8ders overpatriotiske holdning i deres respektive lande, samt den religi\u00f8se forestilling, at Messias nok skal gribe ind, og at j\u00f8dernes sk\u00e6bne skulle v\u00e6re straf fra Gud.<\/P>

Men nu har tingene \u00e6ndret sig. \u00bbForf\u00f8lgelserne i det dannede Tyskland, i Rum\u00e6nien og Ungarn, men s\u00e6rlig i Rusland har medf\u00f8rt en uimodst\u00e5elig l\u00e6ngsel mod Pal\u00e6stina … S\u00e5 forfejlet denne l\u00e6ngsel end er, s\u00e5 er den dog et vidnesbyrd om folkets rigtige instinkt … Det er blevet klart at det beh\u00f8ver en hjemstavn\u00ab.Det er det ene.<\/P>

Det andet er, at et antal undertrykte nationalister har genvundet deres selvst\u00e6ndighed (bl.a. i Balkanlandene, min tilf\u00f8jelse), og n\u00e5r det er tilf\u00e6ldet, b\u00f8r j\u00f8derne ikke stadigv\u00e6k sidde med h\u00e6nderne i sk\u00f8det. For j\u00f8derne har til fulde gjort sig fortjent til et f\u00e6dreland\u00ab. De har grebet ind i det internationale kulturliv i h\u00f8jere grad end de nationaliteter, der nu frig\u00f8res. I h\u00f8jere grad end disse har de en fortid, en historie, en f\u00e6lles ublandet afstamning og en eksempell\u00f8s lidelseshistorie … \u00ab<\/P>

Men j\u00f8dernes str\u00e6ben efter en national-politisk enhed og selvst\u00e6ndighed har ikke alene en indre berettigelse, som alle andre undertrykte folk. Den m\u00e5, siger Pinsker, \u00bbogs\u00e5 finde tilslutning hos de folk, som vi – med rette eller urette – er til gene for\u00ab.<\/P>

Antisemitismen t\u00e6nkes alts\u00e5 her som en hj\u00e6lper for j\u00f8der. Pinsker vender tilbage til denne tanke i slutningen af sin pjece. Han siger: \u00bbJa, vi g\u00e5r s\u00e5 vidt, at vi opfordrer hine ug\u00e6stfrie folk til at bist\u00e5 vores tilbagetog (udrejsen til deres eget land). Vore \u00bbvenner\u00ab vil se os drage af sted med den samme forn\u00f8jelse, med hvilken vi vender dem ryggen\u00ab.Denne tankegang skal vi genfinde hos Herzl – og i praksis har den fungeret og fungerer stadig i zionismens strategi.<\/P>

J\u00f8derne skal igen blive en nation og de skal have et land. \u00bbMen vi m\u00e5\u00ab, mener Pinsker \u00bbfor alt i verden ikke dr\u00f8mme om at genoprette det gamle Jud\u00e6a … Ikke \u00bbdet hellige\u00ab land skal v\u00e6re vore bestr\u00e6belsers m\u00e5l, men \u00bbvores eget\u00ab … Vi beh\u00f8ver intet andet end et stykke land til vore fattige br\u00f8dre, som skal forblive vores ejendom og som ingen fremmed kan fortr\u00e6nge os fra. Derhen vil vi bringe det helligste, vi har … Gudsid\u00e9en og Bibelen. Det er kun den, der g\u00f8r vores gamle f\u00e6dreland til \u00bbhelligt land\u00ab – ikke Jerusalem eller Jordan\u00ab.<\/P>

Pinsker peger alts\u00e5 ikke p\u00e5 Pal\u00e6stina som det sted, der skal v\u00e6re j\u00f8dernes nye land. Fastholder man den f\u00f8romtalte definition af zionismen, er det alts\u00e5 lidt af en tilsnigelse at kalde Pinsker zionist.<\/P>

Praktiske forslag<\/B><\/P>

P\u00e5 nogle f\u00e5 sider i slutningen af sin pjece skitserer Pinsker nogle praktiske forslag. Der skal oprettes et j\u00f8disk \u00bbnationalinstitut\u00ab. Dets f\u00f8rste opgave bliver at finde et sammenh\u00e6ngende stykke land, som er passende til form\u00e5let. Det kan ligge i Nordamerika eller i det asiatiske Tyrki, men det afg\u00f8rende er, at landet kan blive \u00bbproduktivt\u00ab, ikke hvor det kommer til at ligge.<\/P>

Til slut sl\u00e5r Pinsker fast, at j\u00f8der m\u00e5 tage sagen i deres egen h\u00e5nd – de skal befri sig selv (autoemanicipation). Naturligvis vil grundl\u00e6ggelsen af et j\u00f8disk asyl ikke kunne komme i stand uden regeringens st\u00f8tte. Men det vil de ogs\u00e5 kunne forst\u00e5. Hvad vi str\u00e6ber efter \u00bber i grunden ikke noget nyt … I stedet for mange asylsteder vil vi have et eneste asyl, hvis eksistens s\u00e5 ogs\u00e5 m\u00e5 v\u00e6re politisk sikret\u00ab.<\/P>

P\u00e5 den sidste side resumeres indholdet: Antisemitismen er en arvelig sygdom. Den kan kun helbredes ved at j\u00f8der f\u00e5r deres eget land og bliver en selvst\u00e6ndig nation. \u00bbDet internationale j\u00f8desp\u00f8rgsm\u00e5l m\u00e5 have en national l\u00f8sning\u00ab.<\/P>

Som det er fremg\u00e5et, er asyltanken tilbagevendende i Pinskers skrift. Den senere zionismes p\u00e5stand om, at det afg\u00f8rende er tilbagevenden til Zion (Pal\u00e6stina), st\u00f8der vi ikke p\u00e5. Tv\u00e6rtimod. En Begins forestilling om, at kolonisering kan finde sted i Jud\u00e6a, fordi Gud har givet sin tilladelse, eller ligefrem kr\u00e6ver det, ligger ikke inden for Pinskers horisont.<\/P>

Pinskers skrift vakte ikke den store opsigt, men blev dog taget til indt\u00e6gt af en gruppe \u00f8steurop\u00e6iske j\u00f8der, der kaldte sig \u00bbZions elskere\u00ab. De dannede kernen i den f\u00f8rste indvandring i Pal\u00e6stina (1882). Sit f\u00f8rste st\u00f8rre m\u00f8de holdt bev\u00e6gelsen 1884 i Katowice, og her blev Pinsker udn\u00e6vnt til leder.<\/P>

Anderledes effekt havde un\u00e6gtelig Theodor Herzl’s pjece.<\/P>

Theodor Herzl<\/B><\/P>

Der st\u00e5r en s\u00e6rlig glans om personen Herzl i den zionistiske litteratur. Hans personlige charme og udstr\u00e5ling bliver hyppigt fremh\u00e6vet, og ikke sj\u00e6ldent taler man om de kongelige og messianske associationer, hans fremtr\u00e6den v\u00e6kker. I forordet til den danske udgave skriver Israels premierminister gennem mange \u00e5r, Ben Gurion, at Herzl kan sammenlignes med den messianske opr\u00f8rer Bar Kochba (Stjernes\u00f8nnen) fra det andet \u00e5rhundrede efter Kristus.<\/P>

Herzl’s portr\u00e6t h\u00e6nger i det israelske parlament (Knesset) i Vestjerusalem, og i 1949 blev hans jordiske rester overf\u00f8rt fra Wien til Jerusalem. I zionistiske leksika betegnes han som den politiske zionismes fader.<\/P>

Herzl er f\u00f8dt 1860 i Budapest, men boede i Wien fra 1878. Han kom fra en n\u00e6sten assimileret familie og havde ikke megen viden om j\u00f8disk religion og kultur. Han uddannede sig til jurist, men da han havde vanskeligheder med at bryde igennem p\u00e5 juraens omr\u00e5de i det antisemitiske bourgeoisi, blev han journalist og forfatter og blev snart en skattet skribent i det kendte blad \u00bbNeue Freie Presse\u00ab. I l891 blev han korrespondent i Paris, den by, som var beundret og efterlignet i det wieneriske borgerskab.<\/P>

Han kendte alts\u00e5 til antisemitisme, men mente som Pinsker, at problemet nok skulle l\u00f8se sig. I Paris kom han ud for en oplevelse, der fik ham til at \u00e6ndre opfattelse. Han overv\u00e6rede i 1894 den berygtede Dreyfus-sag, hvor en j\u00f8disk officer i den franske h\u00e6r blev degraderet og sendt til Dj\u00e6vle\u00f8en p\u00e5 baggrund af falske anklager. Herzl vidste ikke, at manden var uskyldig, men det, der slog ham, var den antisemitiske stemning som ledsagede dommen over Dreyfus. Kunne frihedens f\u00e6dreland Frankrig slippe j\u00f8dehadet l\u00f8s, hvad kunne der s\u00e5 ikke ske i mindre \u00bbciviliserede\u00ab lande?<\/P>

I l\u00f8bet af 1895 skrev han s\u00e5 sin ber\u00f8mte bog \u00bbDer Judenstaat\u00ab, hvori han fremsatte sin plan til l\u00f8sning af antisemitismens problem. Den udkom i februar 1896 og gav genlyd over en stor del af Europa.<\/P>

\u00bbDen j\u00f8diske stat\u00ab<\/B><\/P>

Bogen er p\u00e5 sm\u00e5 hundrede sider og indeholder foruden en indledning og en slutning fire kapitler med overskrifterne: \u00bbJ\u00f8desp\u00f8rgsm\u00e5let\u00ab, \u00bbJewish Company\u00ab, \u00bbLokalgrupper\u00ab og \u00bbSociety of jews og den j\u00f8diske stat\u00ab. I et kort forord understreger Herzl, at hans bog ikke skal ses som en utopi, hans plan kan realiseres, hvis der er vilje til det.<\/P>

I indledningen og det f\u00f8rste kapitel besk\u00e6ftiger han sig med det, han kalder j\u00f8desp\u00f8rgsm\u00e5let. Han skriver bl.a.: \u00bbJ\u00f8desp\u00f8rgsm\u00e5let eksisterer. Det ville v\u00e6re t\u00e5beligt at ben\u00e6gte det. Det er et stykke middelalder, der er sl\u00e6bt med, og som kulturfolkene den dag i dag ikke med deres bedste vilje kunne blive f\u00e6rdige med. De viste jo deres h\u00f8jsindede vilje, da de emanciperede os. Overalt, hvor der lever j\u00f8der i kendeligt antal, findes der et j\u00f8deproblem. Og hvor det ikke findes, der bliver det sl\u00e6bt hen af indvandrende j\u00f8der … \u00ab<\/P>

Og man giver sin forklaring p\u00e5 problemet, idet han noterer, at det naturligvis er \u00bbum\u00e5deligt kompliceret\u00ab. \u00bbJ\u00f8desp\u00f8rgsm\u00e5let regner jeg hverken for at v\u00e6re et socialt elleret religi\u00f8st sp\u00f8rgsm\u00e5l, selv om det kan se ud til at v\u00e6re b\u00e5de det ene og det andet. Det er et nationalt sp\u00f8rgsm\u00e5l, og for at l\u00f8se det m\u00e5 vi f\u00f8rst og fremmest g\u00f8re det til et politisk verdenssp\u00f8rgsm\u00e5l, der vil v\u00e6re at ordne i kulturfolkenes r\u00e5d. Vi er et folk, eet folk\u00ab.<\/P>

N\u00e5r j\u00f8der har det politisk godt, assimileres de, men denne tilstand varer kun kort. I l\u00e6ngden kan man ikke forhindre antisemitismen, og liges\u00e5 snart forf\u00f8lgelserne begynder, s\u00f8ger j\u00f8der tilbage til deres gamle \u00bbstamme\u00ab.<\/P>

Men hvad vil de assimilerede sige til hans p\u00e5stand og forslag. Ja, de vil i sidste instans drage fordel af, at \u00bbde stammetro j\u00f8der fjernedes. Thi de assimilerede vil slippe for den foruroligende, uberegnelige konkurrence fra det j\u00f8diske proletariat, der af politisk tryk og \u00f8konomisk n\u00f8d kastes fra sted til sted, fra land til land. Det rodl\u00f8se proletariat vil blive f\u00e6stnet\u00ab. Der skal alts\u00e5 laves en j\u00f8disk stat.<\/P>

Herzl foretager nu en slags klasse-analyse for at forklare, hvorfor alle folk efter hans mening skjult eller \u00e5benlyst er antisemitter. \u00bbVi er hvad man har gjort os til i ghettoerne. Vi har uden tvivl opn\u00e5et en overlegenhed i pengeforretning, fordi man i middelalderen smed os ud i det. Nu gentager den samme proces sig. Man tvinger os atter ind i pengehandelen, der nu hedder b\u00f8rs, idet man afsk\u00e6rer os fra alle andre erhvervsgrene. Men n\u00e5r vi s\u00e5 er g\u00e5et ind i b\u00f8rsforretningen, bliver det en ny grund til at foragte os. Samtidig producerer vi rastl\u00f8st middelbegavelser, der ikke har noget afl\u00f8b, og derved bliver en lige s\u00e5 stor samfundsfare, som de voksende formuer. De dannede og uformuende j\u00f8der g\u00e5r alle ind i socialismen. Den sociale kamp m\u00e5tte alts\u00e5 i begge tilf\u00e6lde g\u00e5 ud over os, fordi vi b\u00e5de i den socialistiske og den kapitalistiske lejr st\u00e5r p\u00e5 de mest udsatte poster\u00ab.<\/P>

Et af problemerne er, at man ikke l\u00e6ngere kan komme j\u00f8derne til livs. Tidligere kunne man tage deres juveler fra dem, men nu beror deres rigdom i \u00bbtrykte stykker papir, l\u00e5set ned et eller andet sted i verden m\u00e5ske i kristne kassen\u00ab. Og hvis man vil oph\u00e6ve j\u00f8dernes ligeberettigelse s\u00e5 vil man omg\u00e5ende jage \u00bballe j\u00f8der, fattige som rige, i armene p\u00e5 revolutionspartierne\u00ab.<\/P>

Antisemitismens tryk f\u00f8rer j\u00f8derne tilbage til deres gamle stamme, \u00bbvi er et folk – fjenden g\u00f8r os til det uden vor vilje, s\u00e5dan som det altid har v\u00e6ret i historien … \u00ab<\/P>

Planen<\/B><\/P>

Hvad skal der da g\u00f8res? Her svarer Herz1 som Pinsker: \u00bbHvis man vil give os suver\u00e6nitet over et stykke af jordens overflade stort nok for vort folks retf\u00e6rdige behov vil vi selv klare alt det andet\u00ab. Og han forts\u00e6tter: \u00bbDet er ikke noget latterligt eller umuligt, at der opst\u00e5r en ny suver\u00e6nitet. Det har vi da oplevet i vore dage hos folk, der ikke som vi er middelstandsfolk, men fattigere, udannede og derfor svagere\u00ab. Og han f\u00f8jer til – som Pinsker: \u00bbRegeringerne i de lande, der er hjems\u00f8gt af antisemitismen, er levende interesseret i at skaffe os suver\u00e6nitet\u00ab. Til at gennemf\u00f8re opgaven skal der dannes to store organer: Society of Jews og Jewish Company. \u00bbHvad Society of Jews har forberedt videnskabeligt og politisk, skal Jewish Company udf\u00f8re i praksis\u00ab.<\/P>

F\u00f8rst skal de fattige drage af sted og opdyrke landet efter en forud lagt plan. Derefter skal det n\u00e6st\u00f8verste \u00f8konomiske lag f\u00f8lge. De ledes af middelintelligensen, som der er overproduktion af, og til sidst skal de rige ankomme.<\/P>

Hvor skal landet ligge?<\/B><\/P>

Herzl overvejer to muligheder, Argentina eller Pal\u00e6stina, men han understreger: \u00bbSociety vil tage, hvad man giver det, og hvad det j\u00f8diske folks offentlige mening erkl\u00e6rer sig for\u00ab. Om Argentina skriver han, at det k\u00e6mpem\u00e6ssige areal, det lave befolkningstal og det tempererede klima er store fordele. Om Pal\u00e6stina siger han: \u00bbPal\u00e6stina er vort uforglemmelige historiske hjem. Alene navnet ville v\u00e6re et v\u00e6ldigt gribende samlingsr\u00e5b for vort folk. Hvis hans majest\u00e6t sultanen ville give os Pal\u00e6stina, kunne vi til geng\u00e6ld forpligte os til at ordne Tyrkiets finanser. For Europa ville vi der danne et stykke af bolv\u00e6rket mod Asien, vi ville g\u00f8re tjeneste som kulturens forpost mod barbariet. Vi ville som neutral stat forblive i sammenh\u00e6ng med Europa, der m\u00e5tte garantere vor eksistens … \u00ab<\/P>

Praktiske anvisninger<\/B><\/P>

I de n\u00e6ste kapitler g\u00f8r Herzl rede for en r\u00e6kke praktiske forholdsregler. Han besk\u00e6ftiger sig indg\u00e5ende med, hvorledes landk\u00f8bene skal foretages, hvordan arbejderboligerne skal se ud – de ufagl\u00e6rte kommer jo f\u00f8rst og de skal selv bygge deres huse. Det er en gennemg\u00e5ende tanke, at den moderne teknik skal anvendes, Herz1 er begejstret over sin tids tekniske landvindinger. Han foresl\u00e5r syvtimers-dagen, hvor man arbejder i skift tre en halv time ad gangen, og han taler om, hvordan de helt besiddelsesl\u00f8se skal hj\u00e6lpes p\u00e5 fode og ikl\u00e6des nyt t\u00f8j, hvis betaling eftergives dem for god opf\u00f8rsel. Salget af j\u00f8diske v\u00e6rdier i de lande, der forlades, giver han ogs\u00e5 forslag om, og han g\u00f8r sig overvejelser om, hvordan den j\u00f8diske finansmagt kan bruges til form\u00e5let. \u00bbI den j\u00f8diske finansmagt slumrer endnu mange uudnyttede politiske kr\u00e6fter\u00ab.<\/P>

I kapitlet om lokalgrupper skitserer han, hvorledes udvandringen skal finde sted. Man skal drage af sted i grupper, der hver har sin rabbiner, og tingene skal organiseres pr\u00e6cist og n\u00e6sten milit\u00e6risk. Og udvandringen skal nok komme i gang. \u00bbEn m\u00f8jsommelig pusten til bev\u00e6gelsen vil vel n\u00e6ppe v\u00e6re n\u00f8dvendig. Det bes\u00f8rger antisemitterne for os. De beh\u00f8ver bare at g\u00f8re som hidtil, og j\u00f8dernes udvandringslyst vil v\u00e5gne, hvor den ikke allerede findes, og blive st\u00e6rkere der, hvor den i forvejen er … \u00ab<\/P>

I det sidste afsnit redeg\u00f8res der for statens forfatning – demokratisk monarki og aristokratisk republik er de statsformer, som Herzl holder mest af. Det f\u00f8rste kan ikke lade sig g\u00f8re, s\u00e5 derfor foresl\u00e5r han en aristokratisk republik. \u00bbPolitik m\u00e5 laves oppefra og ned … Derfor t\u00e6nker jeg mig en aristokratisk republik. Det svarer ogs\u00e5 til vort folks \u00e6rgerrige sind … For vi er et moderne folk og vil blive det mest moderne\u00ab. Sproget skal ikke v\u00e6re hebraisk, der kan ikke blive tale om et teokrati, og om h\u00e6ren hedder det lakonisk: \u00bbDen j\u00f8diske stat er t\u00e6nkt som en neutral stat. Den har kun brug for en professionel h\u00e6r – til geng\u00e6ld udrustet med samtlige moderne krigsmidler – til at oprette ordenen udadtil og indadtil\u00ab.<\/P>

Herzl er ikke i tvivl om, at det er en m\u00f8nsterstat, der skal skabes. Og, siger han til slut: \u00bbVerden vil blive befriet ved vor frihed, beriget ved vor rigdom og forst\u00f8rret ved vor storhed. Og hvad vi der fors\u00f8ger at skabe, til vor egen trivsel, virker magtfuldt og lykkebringende til alle menneskers vel\u00ab.<\/P>

S\u00e5 mange var ordene.<\/P><\/P><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Leon Pinsker og Teodor Herzl betragtes ofte som zionismens f\u00e6dre. Artiklen gennemg\u00e5r deres grundl\u00e6ggende v\u00e6rker: Leon Pinskers “Autoemanicipation” og Herzl’s “Den J\u00f8diske stat” L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69,401],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/460"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=460"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/460\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=460"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=460"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=460"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}