{"id":456,"date":"2002-03-06T14:23:48","date_gmt":"2002-03-06T14:23:48","guid":{"rendered":""},"modified":"2002-03-06T14:23:48","modified_gmt":"2002-03-06T14:23:48","slug":"stormagtsspillet-hvordan-england-fik-herredommet-over-palaestina","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.danpal.dk\/?p=456","title":{"rendered":"Stormagtsspillet. Hvordan England fik herred\u00f8mmet over Pal\u00e6stina"},"content":{"rendered":"
Hans Henrik Nielsen, Pal\u00e6stina Orientering nr. 1, 1985<\/div>\n

Stormagtsspillet<\/P>

Hvordan England fik herred\u00f8mmet over Pal\u00e6stina<\/P>

Af Hans Henrik Nielsen<\/B><\/P>

Artikel fra Pal\u00e6stina Orientering  nr. 1, 1985<\/B><\/P> F\u00f8rste verdenskrig markerede afslutningen p\u00e5 fire \u00e5rhundreders tyrkisk dominans i Mellem\u00f8sten. De undertrykte arabere havde gjort f\u00e6lles sag med de allieredes h\u00e6re og den tyrkiske bes\u00e6ttelsesmagt var blevet sl\u00e5et eftertrykkeligt. De arabiske nationalister var grebet af en friheds- og selvst\u00e6ndighedstrang, som udm\u00f8ntede sig i kravet om et samlet, uafh\u00e6ngigt arabisk rige. At det gik anderledes, at de europ\u00e6iske stormagter endnu engang skulle spille en afg\u00f8rende og lidet flatterende rolle i omr\u00e5dets sk\u00e6bne, er en kendt sag. Britiske, franske og sionistiske interesser skulle vise sig at v\u00e6re en st\u00e6rkere magtfaktor end de arabiske forh\u00e5bninger om uafh\u00e6ngighed.

Efter den f\u00f8rste verdenskrig blev der i det internationale diplomati introduceret et nyt begreb, nemlig begrebet mandat. Det var den sydafrikanske politiker Smuts, som var ophavsmand til dette. Begrebet mandat udtrykker et kompromis mellem den rene imperialisme, som England og Frankrig var fortalere for, og den selvbestemmelsespolitik, som den amerikanske pr\u00e6sident Wilson havde sl\u00e5et til lyd for i sit ber\u00f8mte 14 punkts program.<\/P>

Mandatsystemet blev vedtaget p\u00e5 fredskonferencen i 1919 og indf\u00f8rt i Folkeforbundets pagt, i artikel 22. Heri redeg\u00f8res for principperne for udviklingen af de omr\u00e5der, som indtil afslutningen af 1. verdenskrig var under fremmed herred\u00f8mme. Udviklingen af disse omr\u00e5der skulle sikres gennem Folkeforbundets overopsyn. En mandatmagt skulle udpeges med henblik p\u00e5 at f\u00f8re det man ans\u00e5 for underudviklede folk frem til uafh\u00e6ngighed.<\/P>

I virkeligheden var det, der skete, at de arabiske territorier kom under nye herskere. Mandatsystemet var blot et tyndt lag demokratisk fernis, som skulle d\u00e6kke over de \u00f8konomiske og strategiske interesser, som England og Frankrig havde i Mellem\u00f8sten. I stedet for tyrkerne sad nu franskm\u00e6ndene i Syrien og Libanon og engl\u00e6nderne i Irak, Pal\u00e6stina og Transjordanien. I det f\u00f8lgende skal vi kaste et blik p\u00e5 den forhistorie, som ved sit spegede diplomatiske forl\u00f8b har sat England i centrum af de begivenheder, hvis f\u00f8lgevirkninger vi i dag ser resultaterne af i Mellem\u00f8sten.<\/P>

McMahon-Hussein aftalerne<\/B><\/P>

Ved udbruddet af 1. verdenskrig kunne de arabiske nationalister g\u00f8re et af to. Enten slutte sig til deres undertrykkere, tyrkerne, som ikke havde v\u00e6ret nogen synderlig agtet okkupationsmagt, eller f\u00f8lge Englands opfordring til at g\u00f8re f\u00e6lles sag mod det smuldrende tyrkiske imperium. Araberne valgte det sidste, blandt andet p\u00e5 baggrund af en r\u00e6kke l\u00f8fter, som deres talsmand, Sharif Hussein, opn\u00e5ede af den britiske H\u00f8jkommiss\u00e6r i Egypten, Sir Henry McMahon. Fra juli til januar foregik en brevveksling mellem disse to personer, normalt kendt under navnet McMahon – Hussein Korrespondancen.<\/P>

Hovedindholdet af denne brevveksling var et krav fra Hussein til engl\u00e6nderne om garanti for arabisk uafh\u00e6ngighed i et omr\u00e5de n\u00e6rmere afgr\u00e6nset i brevudvekslingen, til geng\u00e6ld for aktiv arabisk indsats mod tyrkerne. Engl\u00e6nderne indvilligede og Hussein erkl\u00e6rede derp\u00e5 jihad, hellig krig, mod tyrkerne. Det skulle vise sig efter krigen, at engl\u00e6nderne tolkede gr\u00e6nserne for det omtalte omr\u00e5de noget anderledes end araberne. De h\u00e6vdede nemlig, at Pal\u00e6stina-omr\u00e5det ikke faldt ind under de l\u00f8fter om selvst\u00e6ndighed, de havde afgivet i brevvekslingen. Senere historisk forskning har godtgjort, at engl\u00e6ndernes argumenter for at udelade Pal\u00e6stina-omr\u00e5det var yderst tvivlsomme.<\/P>

Sykes-Picot aftalen<\/B><\/P>

Samme \u00e5r som briterne forhandlede med de arabiske nationalister om uafh\u00e6ngighed, forhandlede England og Frankrig i dybeste hemmelighed. I for\u00e5ret 1916 underskrev England, Frankrig og Rusland den s\u00e5kaldte Sykes-Picot aftale, en aftale der gik direkte imod de tilsagn, som engl\u00e6nderne havde givet araberne. Denne aftale blev f\u00f8rst offentliggjort i december 1917. I Rusland havde revolutionen sejret, og en af de f\u00f8rste handlinger, de nye magthavere foretog, var at offentligg\u00f8re en r\u00e6kke hemmelige dokumenter, deriblandt Sykes-Picot aftalen.<\/P>

Dokumentet vakte stor bestyrtelse i den arabiske verden. Og med rette. I korte tr\u00e6k inddelte aftalen det arabiske omr\u00e5de i forskellige zoner. Nogle zoner med fransk administration og nogle med engelsk. Andre zoner hvor den franske og britiske indflydelse var mindre markant. Endelig skulle Pal\u00e6stina have international status.<\/P>

N\u00e5r man tager i betragtning, at denne aftale blev underskrevet godt tre m\u00e5neder efter afslutningen p\u00e5 McMahon-Hussein aftalen, kan man med rette anklage engl\u00e6nderne for dobbeltspil og l\u00f8ftebrud. Det lykkedes engl\u00e6nderne at overbevise Hussein om, at Sykes-Picot aftalen ikke var nogen formel traktat, og at der i forhold til Sykes-Picot var skabt en helt ny situation efter Ruslands udtr\u00e6den af krigen. De bekr\u00e6ftede deres aftale med Hussein, og s\u00e5 stor var den arabiske tillid til England, at Hussein stillede sig tilfreds.<\/P>

Balfour-erkl\u00e6ringen<\/B><\/P>

Samtidigt, det vil sige i slutningen af 1917 blev den berygtede Balfour-erkl\u00e6ring offentliggjort. I England havde sionisterne under ledelse af Chaim Weizmann under hele krigen bearbejdet den engelske administration, for at f\u00e5 den til at udstede en st\u00f8tteerkl\u00e6ring til fordel for oprettelsen af en j\u00f8disk stat i Pal\u00e6stina. Den 2. november 1917 udstedte den engelske udenrigsminister det dokument, som skulle blive en af hj\u00f8rnestenene i opbygningen af det sionistiske diplomati.<\/P>

I Balfour-erkl\u00e6ringen lovede den britiske regering st\u00f8tte til udviklingen af et j\u00f8disk \u00bbnationalhjem\u00ab i Pal\u00e6stina, under foruds\u00e6tning af at dette kunne virkeligg\u00f8res uden at skade de \u00bbeksisterende ikke-J\u00f8diske samfunds civile og religi\u00f8se rettigheder\u00ab. Dokumentet for\u00e5rsagede en b\u00f8lge af protester i den arabiske verden. Hussein reagerede omg\u00e5ende og bad om en redeg\u00f8relse for deklarationens intentioner. Engl\u00e6nderne kr\u00f8b igen udenom og forsikrede, at det ikke drejede sig om at etablere en j\u00f8disk stat i Pal\u00e6stina, men om et humanit\u00e6rt projekt beregnet p\u00e5 forfulgte j\u00f8der. Hussein f\u00f8lte sig overbevist om sin allieredes gode hensigter, og araberne fortsatte revolten mod tyrkerne p\u00e5 de allieredes side. Flere gange henimod krigens afslutning forsikrede b\u00e5de England og Frankrig araberne om, at de stod ved deres l\u00f8fter om uafh\u00e6ngighed, n\u00e5r f\u00f8rst tyrkerne var sl\u00e5et endeligt.<\/P>

Fredskonferencen<\/B><\/P>

Sl\u00e5et blev tyrkerne som bekendt, og hele det arabiske omr\u00e5de ventede ut\u00e5lmodigt p\u00e5 det \u00f8jeblik, hvor de kunne hejse deres eget flag, som tegn p\u00e5 uafh\u00e6ngighed og genskabelsen af \u00e9t, samlet arabisk rige. Men de europ\u00e6iske stormagter ville det anderledes. Da krigen var overst\u00e5et, og de allierede havde sejret, m\u00f8dtes de i 1919 til fredskonferencen i Versailles for at fastl\u00e6gge fremtiden for de omr\u00e5der, som under krigen var blevet befriet af de allieredes h\u00e6re.<\/P>

Ogs\u00e5 en arabisk delegation og en sionistisk var tilstede for at blive h\u00f8rt i de f\u00f8lgende forhandlinger. Leder af den arabiske delegation var Husseins s\u00f8n Prins Faisal. Han havde meget lidt kendskab til det europ\u00e6iske diplomatis krinkelkroge og var alene af den grund handicappet i forhold til sionisterne under ledelse af Weizmann.<\/P>

P\u00e5 konferencen underskrev han en traktat om samarbejde med sionisterne. Dog skrev han nederst p\u00e5 dokumentet, at han skrev under med det udtrykkelige forbehold, at hvis araberne ikke fik opfyldt den tidligere lovede uafh\u00e6ngighed, ville dokumentet v\u00e6re ugyldigt. Aftalen blev delt rundt til de \u00f8vrige af konferencens implicerede – men uden Faisals klausul. Herved kunne sionisterne h\u00e6vde, at araberne stillede sig positivt over for deres projekt.<\/P>

\u00bbFrankfurterbrevet\u00ab var et andet fiksfakseri: Et brev, som sionisterne h\u00e6vdede, at Faisal skrev til den sionistiske leder Felix Frankfurter, og som udtrykte et positivt forhold til den sionistiske sag. Problemet er, at sionisterne aldrig har kunnet fremvise originalen til brevet. Mange historikere s\u00e6tter sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved brevets \u00e6gthed, og den pal\u00e6stinensiske forsker Ibrahim Al-Abid siger lige ud, at det blev lavet af Felix Frankfurter og Chaim Weizmann for at fremme den sionistiske sag.<\/P>

Da sp\u00f8rgsm\u00e5let om Pal\u00e6stina-omr\u00e5dets fremtid stod p\u00e5 fredskonferencens dagsorden, fremlagde den sionistiske delegation sine krav. De \u00f8nskede, at Balfour-deklarationen skulle indf\u00f8jes i fredsaftalen: At Pal\u00e6stina ikke skulle v\u00e6re en arabisk stat, eller en stat med international status, men et britisk mandatomr\u00e5de. At der skulle v\u00e6re ubegr\u00e6nset j\u00f8disk immigration til omr\u00e5det, og at der skulle etableres et \u00bbJ\u00f8disk R\u00e5d for Pal\u00e6stina\u00ab. Dette r\u00e5d skulle repr\u00e6sentere j\u00f8derne i Pal\u00e6stina og i hele den \u00f8vrige verden, og r\u00e5det skulle have legal status samt store magtbef\u00f8jelser.<\/P>

Den arabiske delegation kunne henholde sig til de afgivne l\u00f8fter om selvst\u00e6ndighed og i \u00f8vrigt sige, at j\u00f8der – ligesom alle andre – var velkomne til at sl\u00e5 sig ned i Pal\u00e6stina, men selvf\u00f8lgelig skulle staten v\u00e6re arabisk. For at afg\u00f8re disse og andre sp\u00f8rgsm\u00e5l valgte de Fire Store (USA, England, Frankrig og Italien) p\u00e5 konferencen at sende en kommission til omr\u00e5det for at unders\u00f8ge stemningen i befolkningen, b\u00e5de m.h.t. det sionistiske projekt samt til mandatsystemet i \u00f8vrigt. I sidste \u00f8jeblik sprang Frankrig, Italien og England fra, prim\u00e6rt p\u00e5 grund af fransk modvilje mod et s\u00e5dant forehavende. Frankrig havde nemlig st\u00e6rke \u00f8nsker om at blive mandatmagt i Libanon og Syrien-omr\u00e5det, men vidste godt, at stemningen blandt befolkningen var meget antifransk.<\/P>

Men den amerikanske pr\u00e6sident Wilson holdt fast ved beslutningen og sendte fem eksperter til omr\u00e5det, og de tilbragte seks uger i Syrien og Pal\u00e6stina med at lodde stemningen. De modtog et hav af delegationer og var meget ih\u00e6rdige med at skaffe sig et s\u00e5 varieret indtryk af situationen som muligt. De to ledere af kommissionen, Henry C. King og Charles R. Crane, afgav deres rapport den 28. august 1919. Den viste, at der var en overv\u00e6ldende modstand mod de sionistiske planer. Men der blev ikke taget hensyn til rapporten p\u00e5 fredskonferencen og f\u00f8rst i 1922 blev den offentliggjort og da p\u00e5 et tidspunkt, hvor alle beslutningerne var blevet truffet.<\/P>

Hele forl\u00f8bet, der endte med at Pal\u00e6stina blev et mandatomr\u00e5de med England som mandatmagt, kan bedst betegnes som en tragedie, der sine steder n\u00e6rmede sig det groteske. Da gr\u00e6nserne for Pal\u00e6stinamandatet skulle fastl\u00e6gges, skete det p\u00e5 grundlag af et atlas over Pal\u00e6stina p\u00e5 Davids og Salomons tid – ca. \u00e5r 1000 f.Kr. Den engelske premierminister Lloyd George, som var erkl\u00e6ret sionist, gentog i malende vendinger, at omr\u00e5det skulle g\u00e5 fra Dan i nord til Beersheba i syd. Da den franske premierminister Clemenceau spurgte, hvor p\u00e5 kortet Dan l\u00e5, blev Lloyd George ham svar skyldig. En s\u00e5dan vilk\u00e5rlighed i afg\u00f8relsen af et andet folks fremtid er skr\u00e6mmende.<\/P>

Mandatet<\/B><\/P>

P\u00e5 konferencen blev der udarbejdet retningslinier for Folkeforbundets fremtidige virke. Heri hed det i artikel 22, at de omr\u00e5der, som var blevet befriet fra det tyrkiske imperium, skulle administreres af en mandatmagt indtil disse omr\u00e5der var i stand til at st\u00e5 p\u00e5 egne ben. Yderligere skulle befolkningens \u00f8nsker v\u00e6re en afg\u00f8rende faktor i valget af mandatmagt. Folkeforbundet valgte England til mandatmagt, men samtidig indf\u00f8jede de Balfour-deklarationen i de mandatbestemmelser, efter hvilke England skulle styre Pal\u00e6stina. Da England s\u00e5ledes i 1922 modtog mandatet, skete det med Folkeforbundets bl\u00e5 stempel p\u00e5, at de sionistiske interesser skulle fremmes p\u00e5 bekostning af Pal\u00e6stina-arabernes fremtid. Pal\u00e6stina skulle blive lige s\u00e5 j\u00f8disk, som England var engelsk, som Weizmann profeterede.<\/P><\/P><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Artiklen gennemg\u00e5r historien om is\u00e6r Englands og Frankrigs bedrageriske r\u00e6nkespil overfor den arabiske befolkning under og efter 1. verdenskrig i forbindelsen med erobringen og opdelingen af Mellem\u00f8sten. L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69,206,503],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/456"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=456"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/456\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=456"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=456"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=456"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}