{"id":455,"date":"2002-03-06T14:22:04","date_gmt":"2002-03-06T14:22:04","guid":{"rendered":""},"modified":"2002-03-06T14:22:04","modified_gmt":"2002-03-06T14:22:04","slug":"staten","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.danpal.dk\/?p=455","title":{"rendered":"Staten"},"content":{"rendered":"
B\u00f8rge S. Christiansen, Pal\u00e6stina Orientering nr. 2, 1998<\/div>\n

Staten<\/P>

Af B\u00f8rge S. Christiansen<\/B><\/P>

Artikel fra Pal\u00e6stina Orientering  nr. 2, 1998<\/B><\/P> Pal\u00e6stina-Orientering har bedt semnarielektor, cand. Teol. et mag. B\u00f8rge S. Christiansen om et kort rids af omst\u00e6ndighederne ved staten Israels tilblivelse.<\/B>

Godt halvtreds \u00e5r efter den f\u00f8rste kongres n\u00e5ede zionismen sit m\u00e5l, oprettelsen af en selvst\u00e6ndig stat. Som Herz1 havde forudset, forudsatte oprettelsen af en j\u00f8disk stat en stormagtsbeslutning. Virkeligg\u00f8relsen i 1948 var betinget af to verdenskrige og holocaust. Og en omv\u00e6ltning af stormagtsbilledet. Stormagterne hed i 1948 USA og Sovjetunionen og deres f\u00e6llesorgan FN.<\/P>

I \u00e5rene mellem 1897 og 1948 havde den zionistiske verdensorganisation m\u00e5lbevidst arbejdet p\u00e5 at styrke sin stilling i Pal\u00e6stina og internationalt.<\/P>

Israels f\u00f8dsel var en smertefuld proces – et udsagn, der ligger lige for i en jubil\u00e6umstid. Og et udsagn som helt selvf\u00f8lgeligt vil blive forst\u00e5et om j\u00f8dernes smerte. Hvis smerte kan m\u00e5les, har Israels f\u00f8dsel kostet mindst lige s\u00e5 megen smerte for det pal\u00e6stinensiske folk – og smerten er ikke oph\u00f8rt.<\/P>

Zionismens m\u00e5l – omend forst\u00e5eligt ud fra antisemitismens konsekvenser har v\u00e6ret smertevolderen. Midlerne til at n\u00e5 m\u00e5let har f\u00f8rst og fremmest v\u00e6ret organisering af j\u00f8disk immigration i Pal\u00e6stina, finansieret ved indsamling blandt verdens j\u00f8der til bl.a. opk\u00f8b af arabisk jord. Endvidere gennem internationalt diplomati og lobbyvirksomhed is\u00e6r i England og USA.<\/P>

De to verdenskrige har givet zionismen s\u00e6rlige muligheder.<\/P>

F\u00f8rste Verdenskrig gav Balfour-erkl\u00e6ringen, og England blev mandatmagt i Pal\u00e6stina med etableringen af et j\u00f8disk nationalhjem som en del af mandatets opgave.<\/P>

Den zionistiske demografiske og \u00f8konomiske opbygning i Pal\u00e6stina i mandattiden provokerede dog en s\u00e5 kraftig arabisk reaktion, at mandatmagten kom i klemme med sine strategiske og \u00f8konomiske interesser i Mellem\u00f8sten. S\u00e5ledes erkl\u00e6rede den engelske regering i 1939 l\u00f8ftet om et nationalhjem for opfyldt og appellerede til arabisk velvilje i den sp\u00e6ndte situation i Europa gennem begr\u00e6nsning af den j\u00f8diske indvandring.<\/P>

Anden Verdenskrig gav ligesom 1. verdenskrig zionisterne mulighed for at st\u00f8tte de allierede stormagter gennem et stort antal frivillige i den engelske h\u00e6r, der i slutningen af krigen n\u00f8dtvungent accepterede oprettelsen af en selvst\u00e6ndig j\u00f8disk kampenhed.<\/P>

Om Israels oprettelse i 1948 havde v\u00e6ret mulig uden nazismens j\u00f8deforf\u00f8lgelser er et hypotetisk sp\u00f8rgsm\u00e5l. Men indvandringen af j\u00f8der i Pal\u00e6stina steg eksplosivt efter 1933 og fortsatte illegalt efter krigen. Og holocaust styrkede s\u00e5vel zionisternes m\u00e5lbevidsthed som verdens psykologiske accept.<\/P>

Delingsplanen<\/B><\/P>

I \u00e5rene efter 1945 tilspidsedes situationen i Pal\u00e6stina. Den engelske regering fastholdt begr\u00e6nsningen af den j\u00f8diske indvandring og en venlig holdning til araberne af hensyn til olien fra Mellem\u00f8sten.<\/P>

S\u00e5vel den arabiske som den j\u00f8diske nationalisme intensiveredes. Araberne havde ligesom zionisterne helt fra 1. verdenskrig bygget h\u00e5bet om en selvst\u00e6ndig stat p\u00e5 et stormagtsl\u00f8fte, og afkoloniseringen var p\u00e5 dagsordenen.<\/P>

England var sv\u00e6kket som stormagt, og den engelske administration i mandatet form\u00e5ede ikke at afbalancere de to nationaliteter og f\u00e5 mandatet til at fungere. V\u00e6bnede grupper fra begge parter s\u00f8gte at p\u00e5virke udviklingen, og ikke mindst zionistiske terrorgrupper bek\u00e6mpede de engelske myndigheder i en grad, s\u00e5 der i slutningen af 1946 var 100.000 engelske soldater i Pal\u00e6stina, og der var undtagelsestilstand i landet.<\/P>

England var sat mat. Arabernes og zionisternes krav var uforenelige, og USA kritiserede begr\u00e6nsningen af indvandring og jordopk\u00f8b.<\/P>

I denne krisesituation indbragte England i februar 1947 problemet for det nye organ for verdensfreden, FN. Efter et bes\u00f8g i Pal\u00e6stina udarbejdede et flertal i den af FN nedsatte kommission, UNSCOP, et forslag til deling af Pal\u00e6stina. Et mindretal \u00f8nskede landet bevaret i sin helhed.<\/P>

“FN’s delingsplan for Pal\u00e6stina blev vedtaget af FN’s generalforsamling ved resolution af 29. november 1947. Planen delte landet i to stater, en arabisk og en j\u00f8disk, der forudsatte en \u00f8konomisk union, og med Jerusalem som f\u00e6lles administrativt centrum under FN’s kontrol. Hver af de to stater omfattede tre adskilte dele formet som seks felter p\u00e5 et skakbr\u00e6t”. “Planen var logisk efter befolkningsforholdene og konsekvent efter en bed\u00f8mmelse af landets erhvervsm\u00e6ssige og \u00f8konomiske struktur, kort sagt en ulastelig laboratorieopgave i politisk videnskab”. (Per Federspiel).<\/P>

Resolutionen indebar, at det engelske mandat over Pal\u00e6stina skulle oph\u00f8re den 15. maj 1948 og landets fremtid v\u00e6re i FN’s regi.<\/P>

Staten<\/B><\/P>

Der var hermed linet op til en af FN’s store fiaskoer.<\/P>

De to nationale bev\u00e6gelser i Pal\u00e6stina s\u00e5 pludselig muligheden for virkeligg\u00f8relsen af deres dr\u00f8m om selvst\u00e6ndighed inden for r\u00e6kkevidde. Zionisterne ved af realpolitiske grunde at acceptere tilbudet som det hidtil n\u00e6rmeste, de havde v\u00e6ret ved m\u00e5let. Pal\u00e6stina-araberne m\u00e5tte naturligvis afvise planen og enhver tanke om en j\u00f8disk statsdannelse i deres land. Og s\u00e6tte deres lid til, at de arabiske stater ville gribe ind og forhindre planens gennemf\u00f8relse. <\/P>

“Den 15. maj 1948 kl. 24 Greenwich tid oph\u00f8rte det britiske mandatstyre i Pal\u00e6stina. Enhver form for statstjeneste blev nedlagt og kontorerne lukket. Britisk milit\u00e6r og politi, der havde gjort deres bedste for at opretholde ro og orden i et land, hvis dagligdag i \u00e5revis havde v\u00e6ret pr\u00e6get af blodige kampe og sabotagehandlinger, trak sig tilbage til deres kaserner. Kun det kommunale styre gik videre. I dette administrative og politiske tomrum skabtes f\u00e5 minutter efter midnat staten ISRAEL ved det j\u00f8diske folks egen kraft. Ingen andre medvirkede ved denne f\u00f8dsel, mindst af alle Forenede Nationer, der \u00e5ret i forvejen efter den britiske opsigelse af mandatet p\u00e5tog sig ansvaret for omr\u00e5dets fremtid.”<\/P>

Citatet er af Per Federspiel, det danske medlem af FN’s 5-mands Pal\u00e6stinakommission, der blev nedsat med den opgave at gennemf\u00f8re, delingsplanen som en midlertidig regeringsmyndighed i Pal\u00e6stina (de andre medlemmer var fra Bolivia, Tjekkoslovakiet, Panama og Filippinerne).<\/P>

N\u00e5r Per Federspiel henviser til Israels f\u00f8dsel ved folkets egen kraft, fortolker han udviklingen i Pal\u00e6stinasagen fra november 47 til maj 48.<\/P>

F\u00e5 minutter efter mandatets udl\u00f8b opl\u00e6ste Ben Gurion erkl\u00e6ringen af delingsplanens j\u00f8diske del som den j\u00f8diske stat Israel.<\/P>

Hermed havde zionisterne taget sagen i egen h\u00e5nd, grebet chancen, udnyttet FN’s handlingslammelse og trods advarsler fra egne r\u00e6kker l\u00f8bet risikoen og skabt staten, m\u00e5let fra 1897.<\/P>

Forberedelser<\/B><\/P>

Udr\u00e5belsen af staten var nu godt forberedt. I perioden november til maj indg\u00e5r tre elementer i forberedelsen af engl\u00e6ndernes tilbagetr\u00e6kning.<\/P>

I FN indgav 5-mandskommissionen midt i februar en indstilling til sikkerhedsr\u00e5det g\u00e5ende ud p\u00e5, at skulle delingsplanen gennemf\u00f8res – hvad kommissionens medlemmer i \u00f8vrigt ans\u00e5 for umuligt – eller skulle der blot skabes ro i Pal\u00e6stina, var det n\u00f8dvendigt “at stille et betydeligt internationalt troppekontingent til r\u00e5dighed”. I en to ugers m\u00f8der\u00e6kke i sikkerhedsr\u00e5det deltog foruden kommissionen repr\u00e6sentanter fra Jewish Agency og de to arabiske stater \u00c6gypten og Libanon (Syrien var medlem af r\u00e5det). Resultatet blev “en intetsigende resolution”, der henstillede til kommissionen at komme med en ny indstilling.<\/P>

I n\u00e6ste fase indgik overvejelser fra USA’s side om at overtage mandatet efter England.<\/P>

Efter endnu en runde i sikkerhedsr\u00e5det gav dette op og indkaldte en ekstraordin\u00e6r generalforsamling med henblik p\u00e5 en ny resolution i Pal\u00e6stinasagen. Generalforsamlingen debatterede sagen i de samme minutter, hvori zionisterne udr\u00e5bte staten. FN havde spillet fallit.<\/P>

Et andet element i perioden november 47 til maj 48 var den arabiske forberedelse. S\u00e5vel Pal\u00e6stina-arabernes ledelse, Den arabiske h\u00f8jkomit\u00e9, som de arabiske stater havde afvist delingsplanen og forberedte sig til et opg\u00f8r med J\u00f8derne, dels ved oprettelse af diverse milit\u00e6re enheder og indsmugling af v\u00e5ben, dels ved de arabiske staters milit\u00e6re opmarch langs Pal\u00e6stinas gr\u00e6nser, klar til at rykke ind og pr\u00f8ve p\u00e5 at forhindre den j\u00f8diske stats oprettelse.<\/P>

Det tredje element i perioden var zionisternes mobilisering. Den bestod i forberedelsen af en statsdannelse med regering og administration. Udbygningen af den halvlegale j\u00f8diske milits, Haganah, til en egentlig h\u00e6r p\u00e5 ca. 60.000.<\/P>

Og med stor effekt en terrorisering af den arabiske befolkning. Gennem terror og massakrer is\u00e6r ved grupperne Stem og Irgun Zwai Leumi blev araberne forskr\u00e6kket eller tvunget til at flygte fra de j\u00f8disk udpegede omr\u00e5der. Myten om at araberne blev opfordret til at flygte, for at de arabiske h\u00e6re kunne f\u00e5 plads til at drive j\u00f8derne i havet er i seri\u00f8s debat aflivet. S\u00e5ledes at flygningeproblemets opst\u00e5en med rette kan tilskrives frygt og etnisk udrensning.<\/P>

USA og Sovjet<\/B><\/P>

Pal\u00e6stina-krigens udfald og resultat er alment kendt. Israel erobrede store dele af delingsplanens arabiske omr\u00e5der, og de arabiske stater Transjordanien og \u00c6gypten indlemmede resten. De tilbagev\u00e6rende arabere blev israelske statsborgere.<\/P>

Pal\u00e6stinaproblemet var l\u00f8st!!<\/P>

Zionismens hovedstrategi havde siden Herzl’s dage v\u00e6ret baseret p\u00e5 at f\u00e5 tidens stormagter til at handle for oprettelsen af en j\u00f8disk stat og at garantere den. Til de omst\u00e6ndigheder, der skabte den historiske mulighed for zionismen, m\u00e5 uden tvivl regnes udviklingen i de f\u00f8rste efterkrigs\u00e5r i forholdet mellem de to nye stormagter, USA og Sovjetunionen. Den begyndende kolde krig med konkurrence om indflydelse p\u00e5 verdensplan motiverede Sovjetunionen til sammen med USA at stemme for FN’s Pal\u00e6stina-plan. Ikke af moralsk ansvarsf\u00f8lelse for j\u00f8derne, men for ved at tage medansvar for udviklingen i Mellem\u00f8sten at have mulighed for at intervenere her.<\/P>

F\u00f8lgerigtigt accepterede b\u00e5de USA og Sovjetunionen det zionistiske fait accompli og anerkendte den nye stat Israel. Men garanten for Israels eksistens har v\u00e6ret USA.<\/P>

De zionistiske ledere vidste, hvad de ville og slog til, da chancen b\u00f8d sig. Men f\u00f8dslen har v\u00e6ret langvarig og smertefuld, ikke mindst for dem der blev smidt ud af barselstuen. Og 50 \u00e5r efter 1948 og 101 \u00e5r efter den f\u00f8rste zionistkongres st\u00e5r sp\u00f8rgsm\u00e5let stadig \u00e5bent, om zionismen har n\u00e5et eller vil n\u00e5 sit m\u00e5l.<\/P>

Citaterne og oplysningerne om 5-mandskomiteen stammer fra Per Federspiel: De ensomme pilgrimme og Israel. Politikens kronik 3.5.1973.<\/P><\/P><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Artiklen omhandler de begivenheder og historiske foruds\u00e6tninger, der f\u00f8rte frem til FN’s deling af Pal\u00e6stina i 1947 og staten Israels udr\u00e5belse i maj 1948. L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69,206],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/455"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=455"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/455\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=455"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=455"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=455"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}