{"id":454,"date":"2002-03-06T14:20:45","date_gmt":"2002-03-06T14:20:45","guid":{"rendered":""},"modified":"2002-03-06T14:20:45","modified_gmt":"2002-03-06T14:20:45","slug":"religion-og-samfund-i-israel","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.danpal.dk\/?p=454","title":{"rendered":"Religion og samfund i Israel"},"content":{"rendered":"
Per \u00d8sterbye, Pal\u00e6stina Orientering nr. 2-3, 1981<\/div>\n

Religion og samfund i Israel<\/P>

Af Per \u00d8sterbye<\/B><\/P>

Artikel fra Pal\u00e6stina Orientering  nr. 2-3, 1981<\/B><\/P> Israel siges at v\u00e6re et moderne demokrati i vestlig forstand. Men hvilken rolle spiller religionen egentlig. Er det rigtigt, at et mindretal af meget rettroende er i stand til at kujonere det store flertal. Skal Israel v\u00e6re en religi\u00f8s stat, eller skal religionen v\u00e6re en privatsag, s\u00e5dan som det f.eks. er tilf\u00e6ldet i Danmark.

Normalt er religion og samfund to ting, der kan behandles hver for sig, men som s\u00e5 ogs\u00e5 kan s\u00e6ttes i forhold til hinanden. S\u00e5dan er det i st\u00f8rstedelen af den vestlige verden, hvor samfundet er sekulariseret; det vil sige, at det er gjort verdsligt, frigjort fra at v\u00e6re bestemt og behersket af religionen. I Israel, der er en statsdannelse fra dette \u00e5rhundrede, og som fungerer som et demokrati, skulle noget lignende v\u00e6re muligt. Man fremh\u00e6ver ustandseligt forskellen mellem dette land og dets omgivende arabiske lande som forskellen mellem et vestligt demokrati og mere eller mindre feudalistiske statsformer. Alligevel h\u00e6nger religion og samfund i Israel sammen i en s\u00e5dan grad, at det tit kan v\u00e6re vanskeligt at se, at en politisk beslutning ikke har en religi\u00f8s baggrund. Liges\u00e5dan g\u00e6lder det, at der n\u00e6ppe tr\u00e6ffes en religi\u00f8s afg\u00f8relse, der ikke griber ind i samfundets liv. Det er kun fra forskellige marginalgruppers side, man s\u00f8ger adskillelsen mellem religion og samfund opretholdt. Det er p\u00e5 den ene side de yderligtg\u00e5ende venstreorienterede (kommunisterne og Mapam – det sidste svarer omtrent til SF i Danmark), der kan betegnes som anti-religi\u00f8se. P\u00e5 den anden fl\u00f8j er der de yderligtg\u00e5ende religi\u00f8se: Det talm\u00e6ssigt ubetydelige Neturei Karta (Byens Vogtere), der ligefrem \u00f8nsker sig tilbage under arabisk-jordansk overh\u00f8jhed, eller Aguda-partiet, der betragter den israelske stat som gudl\u00f8s, men som dog har st\u00f8ttet Begins regeringskoalition – og har voldt den store bryderier!<\/P>

Samfundsreligion – religionssamfund<\/B><\/P>

Man kan i stedet tale om den israelske samfundsreligion eller det israelske religionssamfund. Det f\u00f8rste er karakteristisk for dem, der str\u00e6ber efter, at Toraen (d.v.s. Moseloven indeholdt i Det gamle Testamentes fem Moseb\u00f8ger) skal regulere hele samfundslivet, s\u00e5 der skabes et teokrati (d.v.s. en styreform, hvor det er Gud, der sidder ved roret) i form af en Tora-stat. Og det andet udtryk, religionssamfund, kan man bruge om Israel, fordi hele folket, familieretsligt og p\u00e5 andre m\u00e5der, anses for at h\u00f8re til, ja, ligefrem v\u00e6re medlemmer af religionen, hvad enten de \u00f8nsker det eller ikke. Denne religi\u00f8se dominans h\u00f8rer sammen med religionens n\u00e6re tilknytning til de to samfundsrammer: Landet og sproget.<\/P>

Det nyhebraiske sprog, Ivrit, som tales i Israel, er kun en lettere moderniseret form af det bibelske og det talmudiske hebraiske sprog (Talmud er betegnelsen for de religi\u00f8st-etiske traditioner, der samledes af j\u00f8diske rabbinere i \u00e5rhundrederne efter at Det gamle Testamente var blevet til, red.). Sproget er alts\u00e5 f\u00f8dt af religionen, og selv det mest verdslige sprog kan derfor ikke undg\u00e5 at have religi\u00f8se overtoner. Da det blev indf\u00f8rt som talesprog i vore dage, havde det i halvandet tusind \u00e5r kun v\u00e6ret brugt i gudstjenesten. Ord som folk, stat og is\u00e6r land har denne religi\u00f8se overtone, og de kan derfor bruges med religi\u00f8st-politisk form\u00e5l. Begin taler altid om Eretz Jisrael (Israels Land), mens socialdemokrater oftere bruger det mere neutrale Medinat Jisrael (staten Israel). Udenforst\u00e5ende fatter n\u00e6ppe, hvor intim forbindelsen er mellem landet og religionen. Selv den mest sekulariserede zionisme ville have v\u00e6ret ut\u00e6nkelig uden denne baggrund.<\/P>

Religi\u00f8se institutioner<\/B><\/P>

Ortodoks j\u00f8dedom i Israel er gennemorganiseret og underst\u00f8ttes af staten. Den ledes af Overrabbinatet med en overrabbiner for de askenasiske og en anden for de sefardiske j\u00f8der – de to store j\u00f8diske grupper, som man kort (men ganske vist ikke helt korrekt!) kan kalde de europ\u00e6iske og de orientalske j\u00f8der. Disse to overrabbinere er medlemmer af en rabbinsk h\u00f8jesteret, hvortil der kan appelleres fra lokale rabbinske retsinstanser. Den tager sig af alle tvistem\u00e5l i personlige forhold som \u00e6gteskab, skilsmisse, underholdsbidrag, for\u00e6ldrel\u00f8se b\u00f8rns forhold. I den engelske mandattid, alts\u00e5 f\u00f8r Israel blev en egen stat, havde den rabbinske ret kun myndighed over \u00bbMedlemmerne af j\u00f8diske Menigheder\u00ab. Og da det var frivilligt, om man ville v\u00e6re medlem af et trossamfund, var det alts\u00e5 ogs\u00e5 frivilligt, om man underkastede sig den rabbinske ret. Men fra 1948 blev det anderledes. Nu g\u00e6lder den rabbinske ret alle j\u00f8diske indbyggere i Israel. S\u00e5ledes kan \u00e6gteskab kun indg\u00e5s religi\u00f8st; i Danmark ville det svare til, at man kun kunne blive gift i en kirke. Dermed er \u00bbblandede\u00ab \u00e6gteskaber, d.v.s. \u00e6gteskaber mellem j\u00f8der og ikke-j\u00f8der, gjort umulige. Derved bevares den j\u00f8diske befolkning intakt; men mange personlige tragedier m\u00e5 tages med i k\u00f8bet.<\/P>

Religionsministeriets hebraiske navn er Misrad Ha-Datot, Ministeriet for Religionerne. S\u00e5dan hedder det, fordi det ogs\u00e5 rummer afdelinger for de andre religioner i Israel, Islam og kristendom. Men efter dets karakter burde det snarere have heddet Misrad Ha-Jahadut (Ministeriet for J\u00f8dedom) eller Misrad le Kviat Ha-Dat (Ministeriet for religi\u00f8s tvang). Ledet af medlemmer af det national-religi\u00f8se parti har ministeriet altid st\u00e5et forrest i kampen for at g\u00f8re landet til et j\u00f8disk land. Ministeriet har opsyn med Kashrut i de offentlige institutioner (d.v.s. overholdelsen af de religi\u00f8st bestemte spise- og renhedsregler), de religi\u00f8se skoler, rabbinerskolerne, de s\u00e5kaldte hellige steder og med forbindelserne til j\u00f8dedommen i verden uden for Israel. I hebraiske publikationer n\u00e6vnes endnu et omr\u00e5de, der h\u00f8rer under religionsministeriet: Vore B\u00f8rns Fond. Midlerne fra denne fond anvendes til at bek\u00e6mpe kristne skoler og til propaganda mod det man kalder kristen mission – og derved forst\u00e5s i praksis enhver form for ud\u00f8velse af kristendom.<\/P>

Der er i Israel fire slags skoler: 1) statsskoler; 2) religi\u00f8se statsskoler; 3) Aguda-skoler; 4) Tora-Talmudskoler. Af de sidstn\u00e6vnte er der kun syv i hele landet; de underviser p\u00e5 jiddisch, fordi hebraisk anses for et \u00bbhelligt\u00ab sprog; de st\u00f8ttes ikke af staten. Men de religi\u00f8se statsskoler f\u00e5r fuld st\u00f8tte at det offentlige. I 1973 gik i alt 338.000 b\u00f8rn i skole. Heraf gik ca. en tredjedel i de religi\u00f8se skoler. Mens man i de almindelige statsskoler i 8. klasse brugte fire timer ugentlig p\u00e5 bibelhistorie, en time p\u00e5 Talmud og tre p\u00e5 hebraisk, brugte de religi\u00f8se statsskoler i samme klasse fem timer p\u00e5 bibelhistorie, syv timer p\u00e5 Talmud og tre p\u00e5 hebraisk. De almindelige statsskoler giver nu en kort orientering om Jesusskikkelsen og om Det nye Testamente. Tidligere var det ut\u00e6nkeligt, og det er det selvf\u00f8lgelig stadig i de religi\u00f8se skoler.<\/P>

Religion og politik<\/B><\/P>

Israel er et demokratisk velf\u00e6rdssamfund af en anden struktur end noget andet land i Mellem\u00f8sten. Alligevel findes der dyb fattigdom. Inflationen, klasseforskelle og etniske mods\u00e6tninger giver i dag landet st\u00f8rre problemer end udenrigspolitikken g\u00f8r. Uafh\u00e6ngighedserkl\u00e6ringen fra 1948 tilsikrer religionsfrihed. Men det er kun en hensigtserkl\u00e6ring, for Israel har aldrig f\u00e5et en egentlig grundlov. Det satte de ortodokse sig nemlig imod, at Israel skulle have, fordi intet andet end Toraen kunne v\u00e6re grundlov i Israel. Man kan sige det s\u00e5dan, at der i Israel er religionsfrihed for gruppen, men ikke for individet.<\/P>

Som parlamentarisk demokrati har Israel valg til sit 120 mand store parlament lige s\u00e5 tit og med nogenlunde liges\u00e5 mange partier som Danmark. Men i Israel kommer og g\u00e5r partier hurtigere end her. Regeringskoalitionen med Begin i spidsen har haft opbakning fra to religi\u00f8se partier. Det ene er det national-religi\u00f8se parti Mafdal, der blev dannet allerede i 1902 og i 1956 blev sl\u00e5et sammen med arbejderfraktionen. Det har nu tolv parlamentsmedlemmer, og bortset fra \u00e5rene 1973-76 har partiet v\u00e6ret med i alle regeringskoalitioner. Dette parti har hovedansvaret – eller om man vil: Hovedfortjenesten – for Israels religi\u00f8se image. Da det ikke blot er religi\u00f8st, men ogs\u00e5 zionistisk, har det kunnet accepteres i regeringerne, og det har altid v\u00e6ret tungen p\u00e5 v\u00e6gtsk\u00e5len mellem de borgerlige og socialisterne. I Begins regering bes\u00e6tter partiet undervisnings-, indenrigs- og religionsministerierne.<\/P>

Det yderligg\u00e5ende ortodokse parti, Aguda, har sammen med sin arbejderfl\u00f8j fem mandater i parlamentet. Det er antizionistisk, og dets m\u00e5l er, at Israel skal v\u00e6re et teokratisk Tora-styret samfund. Det blev understreget karakteristisk i januar 1980, da partiet holdt international kongres. Man n\u00e6gtede at indbyde statens pr\u00e6sident til kongressen. Var han kommet til stede, havde etiketten kr\u00e6vet, at partiets \u00e6ldster\u00e5d skulle rejse sig for ham og dermed anerkende den zionistiske stat! Men det har ganske vist ikke forhindret, at partiet har st\u00f8ttet Begins regering.<\/P>

Den religionspolitiske udvikling<\/B><\/P>

F\u00f8r statsdannelsen i 1948 sagde Chaim Weizmann (som blev statens f\u00f8rste pr\u00e6sident): Religionen h\u00f8rer til i synagogen og i det religi\u00f8se hjem, ikke i statsforvaltningen. Men i dag mener mange, at Israel er p\u00e5 vej til at blive et teokrati. Hvordan er det g\u00e5et til?<\/P>

Da Ben Gurion i 1949 skulle danne sin f\u00f8rste regering – og fra da af og indtil 1977 har Socialdemokratiet altid haft regeringsansvaret – f\u00f8lte han det lettere og rimeligere at g\u00e5 i koalition med det national-religi\u00f8se parti end med de borgerlige. De religi\u00f8se fik et par mindre betydningsfulde poster; men senere har de i forskellige regeringer tretten gange siddet p\u00e5 Religionsministeriet og ti gange p\u00e5 Indenrigsministeriet.<\/P>

Ben Gurions tilsyneladende rimelige aftale med de ortodokse blev imidlertid kun indledning til hyppige stridigheder inden for regeringerne og til regeringskriser. Men hver gang lykkedes det de ortodokse at skaffe sig st\u00f8rre indflydelse p\u00e5 samfundslivet. Det g\u00e6lder f.eks. det centrale sp\u00f8rgsm\u00e5l om, hvem der kan kalde sig j\u00f8de; hvordan skal man egentlig definere ordet j\u00f8de? Det har aff\u00f8dt tall\u00f8se diskussioner i parlamentet; det har medf\u00f8rt religi\u00f8se ministres afgang i utide, og det har medf\u00f8rt, at regeringer er g\u00e5et af; hver gang foranlediget af de ortodokses sn\u00e6vre holdning til sp\u00f8rgsm\u00e5let. Endnu i 1958 kunne Ben Gurion erkl\u00e6re, at Israel var en retsstat, ikke en Tora-stat. Men gang p\u00e5 gang har de ortodokse grebet ind i samfundsmaskineriet med deres rigoristiske krav om overholdelse af sabbatten. Der blev ballade for et par \u00e5r siden, da Begin i lufthavnen i Lydda modtog en deling amerikanske jetjagere en halv time f\u00f8r sabbatten skulle begynde fredag aften; derved kom han og andre indbudte til at bryde sabbatten, inden de n\u00e5ede hjem. Eller et andet eksempel: Det israelske statsskib med det ironiske navn Shalom (Fred) m\u00e5tte ligge og vente fem m\u00e5neder p\u00e5, at der blev indrettet k\u00f8kken om bord. De ortodokse forlangte, at der kun m\u00e5tte v\u00e6re en slags k\u00f8kken, nemlig til kosher-f\u00f8de, d.v.s. efter Moselovens spise- og renhedsregler. De ortodokse gik af med sejren – og i l\u00f8bet af kort tid gav skibet et s\u00e5 stort underskud, at staten m\u00e5tte s\u00e6lge det – til USA. Turister, is\u00e6r amerikanske j\u00f8der, ville ikke tvinges til at spise kosher-mad.<\/P>

\u00bbKulturkampf\u00ab<\/B><\/P>

Socialdemokraternes – og andres – utrolige eftergivenhed over for de ortodokse begrundes altid med \u00f8nsket om at undg\u00e5 \u00bbKulturkampf\u00ab. Gennem de sidste tredive \u00e5r er dette tyske ord ustandselig forekommet i israelsk litteratur, b\u00e5de p\u00e5 hebraisk og engelsk. N\u00e5r alt kommer til alt var m\u00e5let for Israel at v\u00e6re en Medinat Jehudit, en j\u00f8disk stat; men samtidig var man ikke helt p\u00e5 det rene med, hvad dette egentlig indebar. Det var de ortodokse ikke i tvivl om, men man ville gerne undg\u00e5 konflikter inden for folket mellem religi\u00f8se og sekul\u00e6re. Situationen blev rammende karakteriseret i 1970 af lederen af Jewish Agency: Vi har en j\u00f8disk stat, men vi ved ikke, hvad j\u00f8disk vil sige.<\/P>

Den overdrevne angst for \u00bbKulturkampf\u00ab har medf\u00f8rt en urimelig \u00bbtolerance\u00ab b\u00e5de i regeringerne og hos befolkningen. De ortodokse vidste altid, hvad \u00bbj\u00f8disk\u00ab bet\u00f8d og indebar, og med held og store resultater har de gennem tiden gennemtrumfet deres forst\u00e5else. Sabbatten er streng hviledag, og praktisk taget m\u00e5 kun elv\u00e6rker og sygehuse v\u00e6re i funktion p\u00e5 sabbatsdagen. Alle offentlige institutioner, fra studenterkantiner til togkiosker, er kosher. I 1963 blev der vedtaget en lov, der forb\u00f8d svineavl i j\u00f8diske omr\u00e5der. Syv \u00e5r tidligere var det blevet bestemt, at det blev overladt til de enkelte kommuner, om der m\u00e5tte holdes svin.<\/P>

Agudas sejr<\/B><\/P>

Med det yderligt ortodokse Aguda-partis st\u00f8tte til regeringen i 1977 har den ortodokse indflydelse n\u00e5et et h\u00f8jdepunkt. Partiets betingelser for politisk st\u00f8tte var: 1) obduktion m\u00e5 kun foretages med p\u00e5r\u00f8rendes tilladelse; 2) ortodokse kvinder fritages for den almindelige v\u00e6rnepligt blot ved at erkl\u00e6re sig ortodokse, det g\u00e6lder ogs\u00e5 den civile v\u00e6rnepligt; 3) der m\u00e5 kun udf\u00f8res livsvigtigt arbejde p\u00e5 sabbatten; 4) der m\u00e5 ikke foretages abort p\u00e5 grundlag af social indikation. Et femte punkt blev tilf\u00f8jet i l\u00f8bet af 1977, men omtales sj\u00e6ldent i aviserne: Indskr\u00e6nkning af kristen missionsvirksomhed.<\/P>

Alt dette er baggrunden for, at den tidligere sydafrikanske reform-overrabbiner Saul Super kan sige: \u00bbDen tanke, at det v\u00e6rste der kunne overg\u00e5 Israel, skulle v\u00e6re en \u00bbKulturkampf\u00ab, m\u00e5 tages op til ny unders\u00f8gelse. Sagen er nemlig, at der gennem mange \u00e5r er blevet udk\u00e6mpet en hensynsl\u00f8s kulturkamp b\u00e5de i Israel og i j\u00f8diske samfund ude i verden. Men det har v\u00e6ret en ensidig krig, hvor ortodoks j\u00f8dedom ustandselig var i angreb, mens andre former for j\u00f8dedom, endogs\u00e5 den irreligi\u00f8se, sekul\u00e6re, har holdt sig tilbage fra selvforsvar – for slet ikke at tale om modangreb. I dette m\u00e5 der snart ske en \u00e6ndring\u00ab.<\/P>

Hvordan kan et h\u00f8jre-religi\u00f8st mindretal med kun fem medlemmer i parlamentet f\u00e5 en s\u00e5dan indflydelse? Selvironisk og galgenhumoristisk svarer man: Det skyldes Mrs. Blau-komplekset. Dermed sigter man til det tidligere n\u00e6vnte antizionistiske lille parti, Neturei Karta. De er s\u00e5 antizionistiske, at de har rettet henvendelse b\u00e5de til FN og til Jordan og anmodet om at blive befriet for det \u00bbsataniske zionistiske regime\u00ab. Lederen af denne gruppe ortodokse er rabbi Blau. Hans kone er g\u00e5et over fra kristendommen til j\u00f8dedommen, og hun er efter sigende endnu mere rabiat end manden. \u00bbMrs. Blau-komplekset\u00ab er det kompleks, at de nationalreligi\u00f8se intet t\u00f8r foretage sig uden at kaste et blik over skulderen til deres mere yderligg\u00e5ende trosf\u00e6ller Aguda. Og Aguda t\u00f8r intet foretage sig uden at skele til, hvad Neturei Karta siger. Og da dette parti er diktatorisk ledet af rabbi Blau, og rabbi Blau intet t\u00f8r foretage sig uden at r\u00e5df\u00f8re sig med sin kone, eksisterer der alts\u00e5 et Mrs. Blau-kompleks!<\/P>

Folkelig reaktion<\/B><\/P>

Er der en egentlig folkelig baggrund for den stigende religi\u00f8se indflydelse? For hvis befolkningens flertal bakker op bag det flertal i parlamentet, der vedtager de religi\u00f8se love, s\u00e5 kan en religi\u00f8s lovgivning selvf\u00f8lgelig v\u00e6re rimelig. Men uanset hvor strengt eller hvor liberalt man definerer ordet \u00bbreligi\u00f8s\u00ab, s\u00e5 er der dog almindelig enighed om, at de religi\u00f8se udg\u00f8r et mindretal i befolkningen. Der er snarere tale om, at et religi\u00f8st mindretal gennem lovgivningen s\u00f8ger at beskytte folkets flertal imod assimilation, imod at j\u00f8diskheden skal blive vandet ud gennem p\u00e5virkning og indflydelse fra ikke-j\u00f8dedom.<\/P>

Ortodoksien har aldrig interesseret sig for tal og statistikker; de regner ikke i folkets mindretal og flertal. De fremstiller situationen som en kamp for eller imod Israel som en j\u00f8disk stat. Det er ogs\u00e5 de ortodokse, der har opfundet skillelinien mellem religi\u00f8s og sekul\u00e6r – den, som ogs\u00e5 jeg her har benyttet. Stiltiende er den blevet accepteret i befolkningen, selv om mange af dem, der af de ortodokse betegnes som sekul\u00e6re, i virkeligheden er traditionsbevidste j\u00f8der. Men det er netop dem, der er usikre; de f\u00f8ler sig i en slags tredie position mellem de \u00bbreligi\u00f8se\u00ab og de \u00bbsekul\u00e6re\u00ab.<\/P>

Tidehvervet 1967<\/B><\/P>

Skellet mellem religi\u00f8se og sekul\u00e6re opretholdes stadig, men alligevel er alting anderledes efter 1967. En religion, der er s\u00e5 bundet til land og folk, som j\u00f8dedommen er i Israel, m\u00e5 n\u00f8dvendigvis underg\u00e5 \u00e6ndringer i takt med de \u00e6ndringer, der sker i landet og med folket. Derfor blev junikrigen i 1967 et tidehverv.<\/P>

Fra israelsk side betragtes denne krig – i al fald mod Jordan – som uprovokeret. Og s\u00e5 meget mere kan man betragte den som et mirakel. Selv den mest irreligi\u00f8se m\u00e5tte for et \u00f8jeblik f\u00f8le, at der havde v\u00e6ret en h\u00f8jere magt bag denne krig. Uden overdrivelse kan man tale om en national-religi\u00f8s v\u00e6kkelse. Og den blev yderligere forst\u00e6rket af, at man nu atter fik adgang til vestmuren af det gamle tempel, den s\u00e5kaldte Gr\u00e6demur eller Klagemur. Men de ortodoks-religi\u00f8se styrkedes i deres opfattelse af, at Guds vilje var g\u00e5et i opfyldelse med sejren i krigen. Et nyt kapitel i Israels historie var ved at begynde.<\/P>

Og p\u00e5 dette punkt kunne ortodokse j\u00f8der og sekul\u00e6re zionister m\u00f8des: Bundetheden til landet. Opfattelsen af, at dette land, som engang i j\u00f8dernes oldtid havde flydt med m\u00e6lk og honning, sidenhen ikke havde gjort det, f\u00f8r zionisterne nu igen befolkede landet. Man er p\u00e5 dette punkt i den religi\u00f8st-zionistiske opfattelse lige p\u00e5 kanten af mystikken!<\/P>

Mystikken omkring \u00bblandet\u00ab<\/B><\/P>

Den mystik, der begyndte efter 1967-krigen virker utrolig urov\u00e6kkende, selvom den har dybe r\u00f8dder i j\u00f8dedommen. Betegnende for opfattelsen hos de religi\u00f8st-nationalistiske er en udtalelse af dr. Fisch ved det religi\u00f8se Bar-Ilan universitet i Tel Aviv: \u00bbEfter min opfattelse – og jeg er overbevist om, at den ogs\u00e5 er flertallets – er der kun \u00e9n nation, hvem landet tilh\u00f8rer som betroet og i kraft af en pagt, og det folk er det j\u00f8diske folk. Ingen midlertidig demografisk forandring kan \u00e6ndre noget ved dette grundliggende faktum, som er et hovedpunkt i vor tro. Som en kvinde ikke har to m\u00e6nd, s\u00e5ledes kan et land ikke v\u00e6re i to suver\u00e6ne nationers besiddelse.\u00ab<\/P>

Det skal indr\u00f8mmes, at en s\u00e5dan opfattelse ikke er ener\u00e5dende. I det religi\u00f8se tidsskrift Petachim er den opfattelse kommet til orde, at krigen i 1967 ikke havde nogen speciel religi\u00f8s betydning, og at ingen krig kunne have nogen religi\u00f8s betydning, og at 1967-krigen ikke var mere mirakul\u00f8s end nogen anden historisk begivenhed. Der er andre, som kan give udtryk for, at det bibelske begreb retf\u00e6rdighed ogs\u00e5 m\u00e5 g\u00e6lde for Israels arabere. Men bortset fra de antireligi\u00f8se organisationer er det hovedsagelig blandt USA’s reformerte j\u00f8der, man kan vente forst\u00e5else for arabernes rettigheder i Israel. I landet selv er der kun f\u00e5, der har overskud til at have et afbalanceret syn p\u00e5 pal\u00e6stinenserne.<\/P>

Fredsorganisationer<\/B><\/P>

Trods alt vil det alligevel v\u00e6re forkert, hvis man n\u00e5r til det resultat, at det er alle, som passivt finder sig i de religi\u00f8se og de nationalistiske fors\u00f8g p\u00e5 langsomt at indlemme Vestbredden i Israel. Faktisk er der flere og st\u00f8rre organisationer, som er imod j\u00f8disk kolonisering af Vestbredden, end dem der er for en indlemmelse. Der er Israel Socialist Organisation, og der er Berith Shalom (Fredspagt), som er en organisation af intellektuelle. S\u00e5 er der udgiverne af det fremragende tidsskrift New Outlook; endvidere Association for Peace, og den rent antireligi\u00f8se Israel Secular Association. Den nyere Oz we-Shalom (Styrke og Fred) kr\u00e6ver fred frem for erhvervelse af landomr\u00e5der. Men st\u00f8rst af dem alle er bev\u00e6gelsen Peace Now, der i december 1979 kunne samle mere end 30.000 til en demonstration i Jerusalem, og som havde 100.000 deltagere i sit \u00e5rsm\u00f8de. Selv siger de – lidt ironisk – at deres program er at behandle alle som menneskelige v\u00e6sener, selvom de ikke er j\u00f8der. Deres slogan lyder p\u00e5 engelsk: Peace is better than a piece of land – og det kan ikke overs\u00e6ttes til dansk med et tilsvarende ordspil!<\/P>

Der er endelig enkelte, der er af den opfattelse, at den religi\u00f8se ideologisering af sp\u00f8rgsm\u00e5let om de besatte omr\u00e5ders status er u\u00e6gte. Professor Weiler fra Tel Aviv har sagt: \u00bbDen national-religi\u00f8se id\u00e9 er kun et taktisk fors\u00f8g p\u00e5 at hoppe p\u00e5 den sekul\u00e6rzionistiske vogn. Det drejer sig kun om nogle rabbinere, der heri ser deres h\u00e5b om at f\u00e5 en bid af den j\u00f8diske kage. Og det tillader de sekul\u00e6re af deres egne taktiske grunde\u00ab!<\/P><\/P><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Artiklen handler om den indflydelse religionen har p\u00e5 alle livets forhold i Israel og om den kulturkamp der f\u00f8res mellem religi\u00f8se og sekul\u00e6re kr\u00e6fter om, hvordan staten Israels karakter skal v\u00e6re, og hvordan man skal forholde sig til pal\u00e6stinenserne og L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[304,69],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/454"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=454"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/454\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=454"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=454"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=454"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}