{"id":453,"date":"2002-03-06T14:19:12","date_gmt":"2002-03-06T14:19:12","guid":{"rendered":""},"modified":"2002-03-06T14:19:12","modified_gmt":"2002-03-06T14:19:12","slug":"palaestinensisk-selvstyreen-brik-i-et-israelsk-overherredomme","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.danpal.dk\/?p=453","title":{"rendered":"Pal\u00e6stinensisk selvstyre &#8211; En brik i et israelsk overherred\u00f8mme"},"content":{"rendered":"<div class=\"dpv_author\">Nils A. Butensch\u00f8n, Pal\u00e6stina Orientering, nr. 1, 1995<\/div>\n<p><P>              <P align=center>Pal\u00e6stinensisk selvstyre<\/P>      <P align=center>&#8211; En       brik i et israelsk overherred\u00f8mme<\/P>      <P align=center>af       Nils A. Butensch\u00f8n<\/P>      <P align=center>Bragt       i Pal\u00e6stina Orientering, nr. 1, april 1995<\/P>                            <B>En af de klogeste analytikere i Skandinavien af       Israel\/Pal\u00e6stinakomplekset er den norske Nils A. Bufensch\u00f8n (f.       1949). Han er magister i statsvidenskab fra universitetet i Oslo. I       perioden 1972-76 var han tilknyttet Norsk Utenrikspolitisk Institutts       Midt-\u00d8stprosjekt. Han har bl.a. skrevet bogen &#8220;Dr\u00f8mmen om Israel.       Historiske og ideologiske forutsetninger for staten Israel &#8220;(1984). I dag       er han ansat ved institutt for statsvitenskap ved universitetet i Oslo.       Artiklen er et uddrag af en nyligt udgivet pamflet med titlen:       Oslo-avtalen &#8211; fred p\u00e5 Israels premisser? (Gyldendal, Norsk       Forlag). Nils Butensch\u00f8n foresl\u00e5r, at p\u00e5 kort sigt m\u00e5 pal\u00e6stinenserne       finde sig i et &#8220;Bantustan&#8221;, men m\u00e5ske er der h\u00e5b langt, langt ude.<\/B>       <P>I Algeriet og Sydafrika skete der en fuldst\u00e6ndig afvikling af       henholdvis det franske og det hvide overherred\u00f8mme. Efter 1961 trak ca. en       million settlere sig ud af Algeriet (Frankrig havde i \u00e5rtier pr\u00f8vet at       integrere landet som en del af den franske stat). I Sydafrika er       apartheid-regimet afskaffet. Frederik W. de Klerk har tilsyneladende       gennemg\u00e5et en simpel omvendelse fra racist til demokrat og sidder i dag       som vicepr\u00e6sident under sin \u00e6rkefjende gennem 30 \u00e5r, Nelson       Mandela.<\/P><B>      <P>Loyal pal\u00e6stinensisk ledelse<\/B><\/P>      <P>I Israel\/Pal\u00e6stinas tilf\u00e6lde er der forel\u00f8big lidt der tyder p\u00e5, at       Israel har til hensigt at opgive den reelle kontrol over de besatte       omr\u00e5der og langt mindre det zionistiske system, dvs. magtstrukturen i       Israel som en rent etnisk statsdannelse (et etnokrati). Det ser snarere ud       til, at Israel vil pr\u00f8ve at bruge de nye strukturer, som fredsprocessen       \u00e5bner, til at sikre sig et mere rodf\u00e6stet hegemoni, ikke bare over de       besatte omr\u00e5der, men ogs\u00e5 i Mellem\u00f8st-regionen.<\/P>      <P>De strukturer, der her er tale om, er for det f\u00f8rste selvstyreordningen       for pal\u00e6stinenserne, for det andet de bilaterale fredsaftaler med de       \u00f8vrige arabiske nabostater, for det tredje det regionale \u00f8konomiske       samarbejde, og for det fjerde de politiske, \u00f8konomiske og milit\u00e6re       garantier fra USA, som skal sikre Israel fortsat milit\u00e6r overlegenhed i       regionen. I dette brede strategiske billede bliver form\u00e5let med det       pal\u00e6stinensiske selvstyre set fra israelsk synspunkt at frig\u00f8re Israel fra       rollen som direkte bes\u00e6ttelsesmagt og overf\u00f8re det politisk og \u00f8konomisk       kostbare ansvar for at opretholde ro og orden til en pal\u00e6stinensisk       ledelse, der er loyal mod Israel. Det Israel beh\u00f8ver (og som de l\u00e6nge       forg\u00e6ves har fors\u00f8gt at bygge op i de besatte omr\u00e5der) er en lokal       pal\u00e6stinensisk ledelse, som har tilstr\u00e6kkelig autoritet til at h\u00e5ndtere et       selvstyre, samtidig med at den anerkender pal\u00e6stinensisk underordning       under israelske fredsbetingelser. De israelske herrer har brug for       pal\u00e6stinensiske tjenere. Hvis pal\u00e6stinenserne kan overbevises om, at dette       er det bedste, de kan opn\u00e5, at alternativet er at g\u00e5 i opl\u00f8sning som       samfund; at israelerne til enhver tid har den n\u00f8dvendige magt til at       genoptage bes\u00e6ttelsen, at Israel n\u00e5r som helst kan lukke       selvstyreomr\u00e5derne som kollektiv straf &#8211; kort sagt, hvis Israel kan       overbevise pal\u00e6stinenserne om, at de er og vil forblive magtesl\u00f8se i       forhold til Israel &#8211; s\u00e5 vil pal\u00e6stinenserne m\u00e5ske indse det nyttel\u00f8se i       videre modstand, acceptere deres sk\u00e6bne og bidrage til at skabe &#8220;fred og       stabilitet&#8221; i Mellem\u00f8sten, s\u00e5dan som Israel og USA \u00f8nsker det. Hvor       &#8220;samarbejdsvillig&#8221; Arafat er i den rolle, som Israel ser ud til at have       defineret for ham, eller hvor langt han kan g\u00e5 uden at afsk\u00e6re sig helt       fra sine egne, er et \u00e5bent sp\u00f8rgsm\u00e5l. Tovtr\u00e6kningen om Arafats loyalitet       mellem Israel p\u00e5 den ene side og den pal\u00e6stinensiske opposition p\u00e5 den       anden side er i fuld gang og afg\u00f8res sandsynligvis i Gazas gader.<\/P><B>      <P>Israel kontrollerer<\/B><\/P>      <P>Ser man n\u00e6rmere p\u00e5 selvstyre-ordningerne, s\u00e5dan som de former sig, er       det tydeligt, at Israel overlader meget lidt til tilf\u00e6ldighederne. Israel       markerer sine krav p\u00e5 kontrol ikke bare ved den fysiske og milit\u00e6re       overv\u00e5gning og tilstedev\u00e6relse i omr\u00e5derne, men ogs\u00e5 n\u00e5r det drejer sig om       udviklingen af de enkelte selvstyre-institutioner. Parallelt med Arafats       selvstyre-regering er der oprettet et s\u00e6t af samordningskomiteer med       pal\u00e6stinensiske og israelske repr\u00e6sentanter, som overv\u00e5ger og koordinerer       tiltag i forbindelse med udviklingen af selvstyret. Dette er p\u00e5 den ene       side en naturlig og n\u00f8dvendig struktur med henblik p\u00e5 alle       overgangsproblemerne, men giver samtidig Israel en god mulighed for at       p\u00e5virke det praktiske arbejde med at bygge en pal\u00e6stinensisk struktur p\u00e5       en m\u00e5de, som tjener israelske interesser. Det er forel\u00f8bigt vanskeligt at       sige noget sikkert om de reelle magtforhold i selv-styreomr\u00e5derne. Men med       en svag og splittet administration er Arafat meget s\u00e5rbar overfor israelsk       pres og manipulation.<\/P><B>      <P>Tidsperspektivet<\/B><\/P>      <P>Dette er et pessimistisk billede for PLO og pal\u00e6stinenserne. M\u00e5ske for       pessimistisk. Risikoen set fra israelske synspunkt er at pal\u00e6stinenserne       vil bruge det begr\u00e6nsede selvstyre, de trods alt f\u00e5r, til ruste sig       politisk, institutionelt og \u00f8konomisk til et fremtidigt krav om       uafh\u00e6ngighed for de omr\u00e5der, der i dag er okkuperede. Eller endnu v\u00e6rre:       genoptage den gamle dr\u00f8m om at befri hele Pal\u00e6stina. Som den israelske       h\u00f8jrefl\u00f8j rigtigt p\u00e5peger, bliver det Israels problem at begrunde st\u00e6rke       begr\u00e6nsninger i pal\u00e6stinensernes frihed og integritet, n\u00e5r man f\u00f8rst har       anerkendt det pal\u00e6stinensiske folk som en legitim national enhed. Er det       sandsynligt, at verden vil acceptere et nyt apartheid-lignende system med       &#8220;bantustaner&#8221; for den indf\u00f8dte befolkning efter befrielsen af Sydafrika?       Vil Israel ikke f\u00f8r eller siden blive tvunget til at indr\u00f8mme       pal\u00e6stinenserne ligev\u00e6rdighed? Det er dette r\u00e6sonnement som i et       pal\u00e6stinensisk perspektiv kan retf\u00e6rdigg\u00f8re Arafats underskrivning af       Oslo-aftalen og som samtidig repr\u00e6senterer den israelske h\u00f8jrefl\u00f8js       mareridt. Tidsperspektivet er alts\u00e5 afg\u00f8rende, n\u00e5r vi skal vurdere       Oslo-aftalens strategiske implikationer. \u00c6rkefjenderne Israel og PLO er       \u00e5bent g\u00e5et ind i et kortsigtet samarbejde for at kunne l\u00e6gge et varigt       grundlag for det, de opfatter som deres langsigtede interesser. Stadigv\u00e6k       er parternes langsigtede m\u00e5l st\u00e6rkt modstridende. N\u00e5r parterne kan       samarbejde i det kortsigtede perspektiv, er det fordi begge ser det som       den eneste mulighed for at virkeligg\u00f8re sit langsigtede m\u00e5l. Dette       betyder, at nogle m\u00e5 tage fejl i deres sp\u00e5domme, og at kampen fremover i       hovedsagen vil dreje sig om, hvilke langsigtede interesser der kan sl\u00e5       igennem. En vigtig pointe er det her, at der er gr\u00e6nser for, hvor langt       Israel kan komme med sin relative fysiske overlegenhed. Pal\u00e6stinensernes       styrke er, at de har &#8220;retf\u00e6rdigheden&#8221; p\u00e5 deres side, slet og ret fordi de       har f\u00e5et frataget fundamentale rettigheder. Erfaringen viser, at et folks       udholdende kamp for sine rettigheder kan besejre selv den st\u00e6rkeste       stormagt.<\/P><B>      <P>Pal\u00e6stinensernes sidste chance?<\/B><\/P>      <P>For at opsummere:Oslo-aftalen er d\u00e5rlig for pal\u00e6stinenserne og god       for israelerne i den forstand, at den leverer legitime rammer for det, som       kan betegnes som et israelsk \u00f8konomisk og magtpolitisk hegemoni, noget i       lighed med et apartheidsystem for s\u00e5 vidt som det tjener til at opretholde       Israels etniske hegemoni. Under de nuv\u00e6rende magtbetingelser vil       pal\u00e6stinenserne n\u00e6ppe kunne opn\u00e5 mere end et proforma-selvst\u00e6ndigt       pal\u00e6stinensisk &#8220;Bantustan&#8221; n\u00e5r forhandlingerne om en varig l\u00f8sning       begynder, efter planen i 1996. P\u00e5 den anden side, i et st\u00f8rre historisk       perspektiv, var aftalen m\u00e5ske pal\u00e6stinensernes sidste chance for at skabe       en ny ramme om en langsigtet befrielseskamp indenfor Pal\u00e6stinas egne       gr\u00e6nser. En eventuel apartheidstruktur vil skabe sin egen modstand og       motivere en ny pal\u00e6stinensisk befrielsesvision.<\/P>      <P>P\u00e5 lang sigt kan aftalen derfor v\u00e6re d\u00e5rlig for Israel og god for       pal\u00e6stinenserne. For pal\u00e6stinenserne kan den have kimen i sig til en       befrielse, som ikke bygger p\u00e5 milit\u00e6r intervention fra arabstaterne eller       eksil-pal\u00e6stinensernes guerilla-organisationer i Jordan, Libanon eller       andre steder, men p\u00e5 en mobilisering af det civile pal\u00e6stinensiske samfund       for ligev\u00e6rd og selvst\u00e6ndighed i eget hjemland, En s\u00e5dan mobilisering       ville ogs\u00e5 kunne indbefatte pal\u00e6stinenserne i Israel, en situation som kan       blive endnu vanskeligere at tackle for Israel end opr\u00f8ret i de besatte       omr\u00e5der. Opbygningen af det pal\u00e6stinensiske selvstyre varsler, at       &#8220;udefronten&#8221; i hovedsagen har udspillet sin historiske rolle, nu er det       &#8220;hjemmefronten&#8221;, der tager over.<\/P>      <P>Det vil ikke blive en befrielse, der nedk\u00e6mper Israel milit\u00e6rt &#8211; en       h\u00e5bl\u00f8s urealistisk vision, men en befrielse rettet mod Israels hegemoni i       Pal\u00e6stina, dvs. mod den systematiske underordning af det pal\u00e6stinensiske       samfund, som det israelske etnokrati er baseret p\u00e5.<\/P>      <P>Oversat af Svend Holm-Nielsen.<\/P><\/P><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Artiklen er et uddrag af en nyligt udgivet pamflet med titlen: Oslo-avtalen &#8211; fred p\u00e5 Israels premisser? (Gyldendal, Norsk Forlag). Nils Butensch\u00f8n foresl\u00e5r, at p\u00e5 kort sigt m\u00e5 pal\u00e6stinenserne finde sig i et &#8220;Bantustan&#8221;, men m\u00e5ske er der h\u00e5b langt, langt <a href=\"https:\/\/www.danpal.dk\/?p=453\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[504,69],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/453"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=453"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/453\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=453"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=453"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=453"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}