{"id":451,"date":"2002-03-06T14:15:46","date_gmt":"2002-03-06T14:15:46","guid":{"rendered":""},"modified":"2002-03-06T14:15:46","modified_gmt":"2002-03-06T14:15:46","slug":"oktober-1948","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.danpal.dk\/?p=451","title":{"rendered":"Oktober 1948"},"content":{"rendered":"
Christian Ulstrup, Pal\u00e6stina Orientering nr. 2, 1997<\/div>\n

Oktober 1948<\/B><\/P>

Af Christian Ulstrup<\/B><\/P>

Bragt i Pal\u00e6stina Orientering nr. 2, juli 1997<\/P> “Jo f\u00e6rre arabere – jo bedre. Dette princip er den politiske motor bag fordrivelserne og grusomhederne” <\/B>– Israelsk soldat, november 1948

I de seneste \u00e5r har israelske historikere kastet nyt lys over begivenhederne omkring staten Israels oprettelse og om baggrunden for det pal\u00e6stinensiske flygtningeproblem. Her har ikke mindst Ilan Papp\u00e9 og Benny Morris, der ogs\u00e5 er omtalt i Pal\u00e6stina-Orientering <\/B>nr. 3 1996, spillet en fremtr\u00e6dende og afg\u00f8rende rolle.<\/P>

For den pal\u00e6stinensiske befolkning er der imidlertid intet overraskende nyt i deres fremstillinger, da de ikke ligger s\u00e5 fjernt fra, hvad pal\u00e6stinensiske historikere har h\u00e6vdet i \u00e5revis: At pal\u00e6stinenserne ikke flygtede frivilligt, men derimod mere eller mindre blev tvunget p\u00e5 flugt af de zionistiske styrker. Der er dog stadig uenighed mellem de pal\u00e6stinensiske og de nye israelske historikere om, i hvor h\u00f8j grad denne udvikling fandt sted p\u00e5 baggrund af en n\u00f8je planlagt zionistisk fordrivelses-politik eller blot overvejende var, som bl.a. Benny Morris h\u00e6vder, et biprodukt af krigshandlingerne. Derimod er der ingen uenighed om, at omkring 700-750.000 pal\u00e6stinensere flygtede i perioden december 1947 – juli 1949, og at resultatet af denne flugt var i overensstemmelse med et gammelt zionistisk \u00f8nske om et de-arabiseret Pal\u00e6stina.<\/P>

Der har naturligvis altid v\u00e6ret \u00d8jenvidneskildringer og beretninger fra de mange flygtninge, men som noget nyt kan disse tragiske historier nu ogs\u00e5 dokumenteres ved hj\u00e6lp af israelsk kildemateriale.<\/P>

Denne artikel vil se n\u00e6rmere p\u00e5 perioden omkring oktober 1948, hvor der i l\u00f8bet af f\u00e5 uger flygtede op imod 200.000 pal\u00e6stinensere. Flugtb\u00f8lgen var direkte afledt af de zionistiske styrkers s\u00e6rligt brutale form for krigsf\u00f8relse, hvis hensigt da ogs\u00e5 var en regul\u00e6r fordrivelse af Pal\u00e6stinas arabiske befolkning. Ogs\u00e5 denne periode kan i dag – udfra kilder i israelske og zionistiske arkiver – beskrives n\u00f8jere.<\/P>

Bernadottes plan<\/B><\/P>

Optakten til, hvad der er blevet kaldt for krigens mest brutale fase, fandt sted under den anden v\u00e5benhvile (p\u00e5begyndt 18. juli), hvor i FN’s m\u00e6gler Folke Bernadotte var travlt besk\u00e6ftiget med at udarbejde et grundlag, der kunne f\u00f8re til en afslutning p\u00e5 krigen. Den 16. september 1948 – dagen f\u00f8r han blev myrdet afleverede han sin l\u00e6nge ventede rapport med et m\u00e6glingsforslag, der gik ud p\u00e5, at Israel fik det vestlige Galil\u00e6a mod, at araberne fik Negev. P\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt havde stormagterne opgivet realiseringen af ‘FN’s oprindelige delingsplan og tog i stedet udgangspunkt i de aktuelle milit\u00e6re kendsgerninger. Konklusionen p\u00e5 Bernadottes rapport var fra israelsk side uacceptabel, men vanskelig at afvise, da den udover at have jordansk og britisk st\u00f8tte fik en \u00f8get tyngde i kraft af mordet p\u00e5 Bernadotte. I det internationale samfund fremstod rapporten som hans sidste vilje og testamente, og Bernadottes tanker fik p\u00e5 den m\u00e5de langt st\u00f8rre opbakning, end de havde haft, mens han levede.<\/P>

Ben Gurion – Israels premier- og forsvarsminister – var stor modstander af Bernadottes m\u00e6glingsforslag, da det udgjorde en trussel mod Israels territoriale aspirationer. Et brud p\u00e5 v\u00e5benhvilen og en genoptagelse af krigshandlingerne var derfor den bedste m\u00e5de, hvorp\u00e5 israelerne kunne komme ud af den knibe, som Bernadottes plan havde sat dem i. Frygten for, at FN’s generalforsamling – imod Israels vilje -ville tilslutte sig planen, fik i slutningen af september et israelsk ministerm\u00f8de til at godkende et forslag om at fordrive den \u00e6gyptiske h\u00e6r fra Negev. For, som Ben Gurion gav udtryk for, var milit\u00e6r magt og skabelsen af en ny front det eneste effektive middel imod en vedtagelse af planen. Han lagde heller ikke skjul p\u00e5, at hans intention desuden var en fuldst\u00e6ndig anneksion af Galil\u00e6a.<\/P>

Fra oktober 1948 gjorde israelerne s\u00e5ledes deres yderste for at skabe et fait accompli, der ville underminere Bernadottes forslag og derudover \u00e9n gang for alle umuligg\u00f8re FN’s oprindelige delingsplan.<\/P>

Ben Gurions plan<\/B><\/P>

Den 6. oktober fremlagde Ben Gurion den endelige plan for regeringen, og tilbage var kun at finde, hvad Benny Morris kalder en “krigs\u00e5rsag”. Den fik Israel ved, at man den 15. oktober sendte en konvoj sydp\u00e5 med forsyninger til 21 j\u00f8diske bos\u00e6ttelser, der l\u00e5 i den \u00e6gyptisk besatte del af Pal\u00e6stina. \u00c6gypterne \u00e5bnede som forventet ild mod konvojen, og operation Yo’av tog sin begyndelse.<\/P>

V\u00e5benhvilens sammenbrud og iv\u00e6rks\u00e6ttelsen af operation Yo’av blev indledningen til en af de mest grusomme perioder i hele krigen. Den israelske krigsindsats var pr\u00e6get af en s\u00e6rlig brutalitet, der adskilte sig v\u00e6sentligt fra den tidligere. I den forl\u00f8bne v\u00e5benhvileperiode havde israelerne udbygget og udviklet deres milit\u00e6re kapacitet og var s\u00e5ledes i begyndelsen af oktober 1948 de arabiske styrker langt overlegne. Ikke alene havde de nu en h\u00e6r, der var dobbelt s\u00e5 stor som de samlede arabiske styrker, men de havde ogs\u00e5 indk\u00f8bt tungt krigsmateriel i Tjekkoslovakiet for adskillige millioner dollars og var s\u00e5ledes i besiddelse af en betydelig slagstyrke, best\u00e5ende af kanoner, bombefly og krigsskibe.<\/P>

Operation Yo’av blev indledt med massiv artilleribeskydning af en lang r\u00e6kke pal\u00e6stinensiske byer, hvoraf de st\u00f8rste var Gaza og Beersheba. <\/B>De pal\u00e6stinensiske byer var aldrig tidligere blevet udsat for angreb af en s\u00e5dan karakter, og luftbombardementer var et hidtil ukendt f\u00e6nomen for indbyggerne. De blev mere eller mindre bombet ud af deres huse, og i de f\u00f8lgende dage startede en omfattende flugt sydp\u00e5.<\/P>

Ogs\u00e5 fra Middelhavet blev de st\u00f8rre pal\u00e6stinensiske kystbyer beskudt med granater af den israelske fl\u00e5de, hvilket ligesom luftangrebene var noget nyt og s\u00e6rligt chokerende. Den 17. oktober var Gaza by s\u00e5ledes genstand for beskydning fra krigsskibe, der resulterede i hundredvis af dr\u00e6bte civile.<\/P>

Operation Yo’av blev ledet af general Yigal Allon, \u00d8verstbefalende i Palmach -den israelske h\u00e6rs elitestyrke – og han var, som Benny Morris skriver, kendt for at kr\u00e6ve “arabclean areas.”<\/P>

Den 21. oktober erobrede israelerne Beersheba. Hovedparten af indbyggerne var i forvejen flygtet, og f\u00e5 dage senere blev de tilbageblevne hovedsageligt kvinder, b\u00f8rn og syge – udvist til Gazastriben. Omkring 100 m\u00e6nd blev imidlertid tilbageholdt og tvunget til at rydde op i byen, der som de fleste andre pal\u00e6stinensiske byer var blevet plyndret under offensiven. Efter oprydningen blev de f\u00f8rt til en krigsfangelejr.<\/P>

Massakren i Al Dawayima<\/B><\/P>

Endnu v\u00e6rre gik det i Al Dawayima, <\/B>en lille pal\u00e6stinensisk by 15 km vest for Hebron. <\/B>Her fik den tilbageblevne befolkning end ikke lov til at flygte, men blev offer for en decideret massakre. Byen blev den 29. oktober, uden nogen forudg\u00e5ende kamp, indtaget af IDF – Israel Defense Force – der \u00d8jeblikkeligt iv\u00e6rksatte en sk\u00e5nselsl\u00f8s mishandling af byens indbyggere. H\u00e6ndelserne er omtalt i flere sammenh\u00e6nge og bl.a. dokumenteret i et af Mapams arkiver. (Mapam var et venstre-zionistisk parti, der er blevet sammenlignet med SF i Danmark).<\/P>

Mapams hovedkontor modtog den 8. november 1948 en melding fra et af sine partimedlemmer – S. Kaplan. Han havde f\u00e5et beskrevet h\u00e6ndelserne af en israelsk soldat, der var ankommet til byen umiddelbart efter, at den var blevet indtaget.<\/P>

I Kaplans meddelelse til Mapam stod der bl.a.: “Den f\u00f8rste b\u00f8lge af erobrere dr\u00e6bte 80-100 arabere, m\u00e6nd, kvinder og b\u00f8rn. B\u00f8rnene dr\u00e6bte de ved at knuse deres hoveder med k\u00f8ller. Der var ikke et hus uden d\u00f8de.” Endvidere fort\u00e6ller han, at alle de tilbageblevne indbyggere blev sp\u00e6rret inde i deres huse “uden mad og vand.” Ingeni\u00f8rtropperne ankom senere for at j\u00e6vne byen med jorden – en praksis der allerede blev p\u00e5begyndt i maj 1948 for at hindre en repatriering – og “en kommandant beordrede en ingeni\u00f8rsoldat til at anbringe to \u00e6ldre kvinder i et bestemt hus… og derefter spr\u00e6nge huset i luften. Ingeni\u00f8rsoldaten n\u00e6gtede… Kommandanten beordrede s\u00e5 sine m\u00e6nd til at anbringe de gamle kvinder der, og den onde handling blev foretaget. En soldat pralede med at have voldtaget en kvinde og derefter skudt hende. En kvinde med et nyf\u00f8dt barn… var besk\u00e6ftiget med at holde den g\u00e5rdsplads ren, hvor soldaterne spiste. Hun arbejdede i en eller to dage. Til sidst sk\u00f8d de hende og hendes barn.”<\/P>

Vidnet fort\u00e6ller if\u00f8lge Kaplan, at ellers “kultiverede officerer er blevet til deciderede massemordere, og dette har intet med “kampens hede” at g\u00f8re [in the heat of the battle]… men (sker) udfra et system af fordrivelse og \u00f8del\u00e6ggelse. Jo f\u00e6rre arabere der blev tilbage – jo bedre. Dette princip er den politiske motor bag fordrivelserne og grusomhederne.” ,<\/P>

Oplysningerne fik Kaplan til at forlange, at Mapams ledelse rejste en storm [raise a shout] og kr\u00e6vede en unders\u00f8gelse af erobringen af Al Dawayima. Han var imidlertid klar over, at der ikke kunne blive tale om en offentlig unders\u00f8gelse, da Mapam selv sad i den dav\u00e6rende samlingsregering. Og at Mapam derfor heller ikke ud ad til kunne kritisere IDF’s fremf\u00e6rd.<\/P>

Men selvom Mapam ikke delagtiggjorde omverdenen i sin viden om massakren, kunne flygtninge fra omr\u00e5det fort\u00e6lle om den. I den jordansk besatte del af Pal\u00e6stina talte man s\u00e5ledes om 500-1000 ofre. FN observat\u00f8rer bekr\u00e6ftede den 16. november i en intern rapport, at massakren havde fundet sted, men kunne ikke med sikkerhed fastsl\u00e5 antallet af dr\u00e6bte. I Europa blev massakren kendt den 6. november, da den blev omtalt i The Times, <\/B>hvor der stod, at IDF “sk\u00e5nselsl\u00f8st [havde massakreret arabiske kvinder, b\u00f8rn og gamle”. Men uheldigvis blev artiklen afvist som utrov\u00e6rdig, da der stod, at massakren havde fundet sted i “Al Dawayma, in Upper Galilee.”<\/P>

Mere brutalitet<\/B><\/P>

At The Times lige netop n\u00e6vner det \u00f8vre Galil\u00e6a kan v\u00e6re en ren tilf\u00e6ldighed, men det kan ogs\u00e5 h\u00e6nge sammen med de overgreb og massakrer, der fandt sted i k\u00f8lvandet p\u00e5 operation Hiram, der blev indledt p\u00e5 den nordlige front samme dag – den 29. oktober – som Al Dawayim massakren tog sin begyndelse. Operation Hirams form\u00e5l var – som Ben Gurion tidligere havde udtryk \u00f8nske om -den endelige overtagelse af Galil\u00e6a. I den zionistiske ledelse var der imidlertid bekymring over, at man uden videre ville erobre Galil\u00e6a, p.g.a. den store koncentration af pal\u00e6stinensere. Men Ben Gurion havde p\u00e5 et tidligere ministerm\u00f8de den 26. september 1948 beroliget med, at han fra sine generaler havde f\u00e5et garanti for, at ny krigshandlinger i Galil\u00e6a ville f\u00f8re til, at omr\u00e5det ville blive naki (ren og reik (tomt).<\/P>

I takt med at operation Yo’av og Hiram skred frem, steg antallet af r\u00e6dselsv\u00e6kkende beretninger om IDF’s brutale fremf\u00e6rd. Og i slutningen af den f\u00f8rste uge i november m\u00e5tte den israelske regering se sig n\u00f8dsaget til at indlede 1948-krigens f\u00f8rste og eneste eksterne unders\u00f8gelse af IDF. Ben Gurion og regeringen havde indtil da ignoreret eller afvist enhver form for kritik af de v\u00e6bnede styrker under henvisning til, at man befandt sig i en krigssituation. Men overgrebenes hyppighed og det forhold, at de \u00e5benlyst ikke fandt sted i forbindelse med egentlige krigshandlinger, men derimod blev udf\u00f8rt i “ro og mag” bag fronten, vanskeliggjorde en forts\u00e6ttelse af den hidtidige praksis, der s\u00e5 gennem fingre med IDF’s brutalitet.<\/P>

Ikke mindst IDF’s erobring af den kristne by Eilabun <\/B>den 30. oktober var med til at presse beslutningen om en unders\u00f8gelse igennem.<\/P>

De kristne byer var traditionelt mere venligt indstillet overfor Yishuv – det j\u00f8diske samfund i Pal\u00e6stina f\u00f8r statens oprettelse – og de havde hidtil undg\u00e5et at blive ramt af den israelske fordrivelsespolitik. Eilabun var imidlertid en undtagelse.<\/P>

Byens omkring 800 indbyggere blev, efter at der var blevet fundet de afsk\u00e5rne hoveder af to savnede IDF soldater, beordret til at tage opstilling p\u00e5 byens torv. Her blev en indbygger \u00f8jeblikkeligt skudt ned og en anden s\u00e5ret. Som straf udvalgte den ledende IDF kommandant herefter 12 tilf\u00e6ldige unge m\u00e6nd, der blev henrettet af to israelske soldater. De resterende indbyggere blev tvunget til at f\u00f8lge efter et milit\u00e6rt k\u00f8ret\u00f8j nordp\u00e5 til den libanesiske gr\u00e6nse. Undervejs p\u00e5 den 35 – 40 km lange g\u00e5tur fik de kun noget at spise \u00e9n gang, imens de gentagne gange blev udsat for mishandling. Bl.a. blev der p\u00e5 et tidspunkt skudt tilf\u00e6ldigt ind i flokken, en \u00e6ldre mand blev dr\u00e6bt og tre kvinder s\u00e5ret. Derudover blev indbyggerne plyndret for v\u00e6rdier, s\u00e5som penge og smykker.<\/P>

Udover Eilabun blev en lang r\u00e6kke byer udsat for lignende behandling. Et vidne fra byen Safsaf <\/B>i Galil\u00e6a fort\u00e6ller s\u00e5ledes, hvordan IDF h\u00e6rgede byen efter sin ankomst. Byen var dagen forinden blevet udsat for et bombardement, der fik ALA (Arab Liberation Army) og en stor del af indbyggerne til at flygte nordp\u00e5. Dagen efter, den 30. oktober, rykkede israelerne ind, voldtog f\u00f8rst fire kvinder og henrettede derefter 70 m\u00e6nd, der forinden havde f\u00e5et bind for \u00d8jnene. Ligene blev smidt p\u00e5 cementen ved byens kilde.<\/P>

Mapam’s rolle<\/B><\/P>

Som n\u00e6vnt blev en lang r\u00e6kke byer udsat for ekstreme overgreb, efter at de var blevet indtaget af IDE. Dette fremg\u00e5r ogs\u00e5 af referatet af et m\u00f8de, der blev afholdt i Mapams Politiske Komit\u00e9 den 11. november 1948, hvor bl.a. byerne Safsaf, Saliha og Sa’sa’ <\/B>bliver n\u00e6vnt. M\u00f8det fandt sted i forbindelse med den forest\u00e5ende unders\u00f8gelse, hvor man havde bedt Israel Galili, der p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt var medlem af Mapam og havde en fremtr\u00e6dende stilling inden for IDF, om en redeg\u00f8relse for de overgreb, der var blevet beg\u00e5et af IDF i slutningen af oktober.<\/P>

Galili gav en kort og ikke s\u00e6rligt udf\u00f8rlig redeg\u00f8relse. I det h\u00e5ndskrevne referat fra m\u00f8det st\u00e5r der bl.a., at han n\u00e6vnte: “52 m\u00e6nd (i Safsaf) bundet med et reb og smidt ned i en br\u00f8nd og skudt. 10 blev dr\u00e6bt. Kvinder tiggede om barmhjertighed. 3 tilf\u00e6lde af voldt\u00e6gt… En 14-\u00e5rig pige blev voldtaget. 4 andre blev dr\u00e6bt. En kvinde og hendes barn blev dr\u00e6bt. [I Sa’sa’ var der] tilf\u00e6lde af massemord [selvom] tusinde [?] viftede med hvide flag… Hele byen blev fordrevet. [I Saliha] 94 \u2026. blev spr\u00e6ngt i luften sammen med et hus.”<\/P>

Visse Mapam medlemmer var \u00e5benlyst chokeret over, hvad de h\u00f8rte, og under m\u00f8det blev IDF’s handlinger omtalt som “nazi actions.” Andre, deriblandt Galili, manede <\/B>til besindighed ved at sige, at man ikke skulle “forhaste sig og till\u00e6gge vores officerskammerater et ansvar” f\u00f8r selve unders\u00f8gelsen. Mapam var s\u00e5ledes her, som s\u00e5 mange gange tidligere, splittet mellem en ideologisk afstandstagen fra fordrivelsespolitikken og massakrerne og en mere pragmatisk stilling, der udsprang af regeringssamarbejdet og den kendsgerning, at flere af de involverede officerer var medlemmer af Mapam. Unders\u00f8gelsen – der blev m\u00f8dt med stor modstand indenfor h\u00e6ren – fik dog heller ingen n\u00e6vnev\u00e6rdige konsekvenser for de politisk og milit\u00e6rt ansvarlige ledere. For de direkte implicerede var der tale om disciplin\u00e6rstraffe, enkelte afskedigelser og f\u00e5 f\u00e6ngselsstraffe af kortere varighed.<\/P>

Israels omd\u00f8mme<\/B><\/P>

I regeringen var der imidlertid enighed om ikke at offentligg\u00f8re unders\u00f8gelsen eller indr\u00f8mme kendskabet til de mange massakrer, da det ville skade Israels omd\u00f8mme. Det er s\u00e5ledes f\u00f8rst i forbindelse med de nye historikere og deres unders\u00f8gelser, at man fra israelsk side har f\u00e5et et n\u00f8jere kendskab til IDF’s s\u00e6rlige form for krigsf\u00f8relse.<\/P>

De nye historikeres fremstilling af krigen i 1948 er i \u00e5benlys strid med de “gamle” – the historians of the establishment – der konsekvent omtaler krigen som “Uafh\u00e6ngighedskrigen”, og som regel fremstiller den i et glorificerende lys. Overgreb, brutalitet og massakrer er for de “gamle” historikere for det f\u00f8rste en undtagelse og dern\u00e6st noget, der kun gjorde sig g\u00e6ldende inden for h\u00f8jrenationale grupper som Stern og Irgun.<\/B><\/P>

Benny Morris’ bog “The birth of the Palestinian refugee problem, 1947-1949” udg\u00f8r s\u00e5ledes for st\u00f8rstedelen af de israelske historikere en direkte udfordring, da det er den f\u00f8rste af sin slags.<\/P>

Det g\u00e6lder ikke bare myten om, at pal\u00e6stinenserne flygtede frivilligt, der siden 1948 har v\u00e6ret den herskende opfattelse i Israel. Men ogs\u00e5, som Papp\u00e9 p\u00e5peger, myten om, at den israelske h\u00e6r i 1948 handlede s\u00e6rligt moralsk og exceptionelt humant. Myten om den israelske h\u00e6rs rene v\u00e5ben [“purity of arms”] blev, som Papp\u00e9 skriver, undfanget i denne krig.<\/P>

En i\u00f8vrigt absurd tanke at betragte eller opfatte krigshandlinger som v\u00e6rende af en s\u00e6rlig human eller moralsk beskaffenhed.<\/P>

Benny Morris: “The birth of the Palestinian refugee Problem, 1947-1949 “, 1987.<\/P>

Ilan Papp\u00e9: “The Making of the Arab Israeli Conflict, 1947-51”, 1992.<\/P><\/P><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Israels dannelse og fordrivelsen af den pal\u00e6stinensiske befolkning L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69,202],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/451"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=451"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/451\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=451"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=451"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=451"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}