{"id":450,"date":"2002-03-06T14:13:44","date_gmt":"2002-03-06T14:13:44","guid":{"rendered":""},"modified":"2002-03-06T14:13:44","modified_gmt":"2002-03-06T14:13:44","slug":"korsfarerstaten-jerusalemden-zionistiske-stat-israel","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.danpal.dk\/?p=450","title":{"rendered":"Korsfarerstaten Jerusalem – den zionistiske stat Israel"},"content":{"rendered":"
Svend Holm-Nielsen, Pal\u00e6stina Orientering nr. 4, 1980<\/div>\n

Korsfarerstaten Jerusalem<\/P>

– den zionistiske stat Israel<\/P>

Af Svend Holm-Nielsen<\/B><\/P>

Artikel fra Pal\u00e6stina Orientering  nr. 4, 1980<\/B><\/P> Med Islams erobringer i 630’erne mistede den byzantinske kejser i Konstantinopel sine mellem\u00f8stlige lande med kristenhedens historiske og hellige byer. Til disse steder havde pilgrimme fra den vestlige verden valfartet i nogle hundrede \u00e5r; nu var de kommet i de vantros besiddelse, og st\u00f8rstedelen af den kristne befolkning i disse lande gik i l\u00f8bet af det f\u00f8lgende \u00e5rhundrede over til Islam. Men Islams forhold til dem, der forblev kristne, udviklede sig i det store og hele fredeligt, og derfor gav tabet af Jerusalem, Betlehem, Nazaret og de andre \u00bbhellige\u00ab byer ikke anledning til, at man i den kristne verden lagde planer om at fordrive muslimerne. I \u00f8vrigt havde man nok at g\u00f8re med at holde muslimerne stangen i Spanien. Pilgrimsrejserne kom i gang igen, og de tog v\u00e6ldigt til i de f\u00f8lgende \u00e5rhundreder. Det skete i god forst\u00e5else med de muslimske herskere, som havde \u00f8konomisk fordel af dem.

Den politiske udvikling i den \u00f8stlige verden i 1000-tallet var en afg\u00f8rende foruds\u00e6tning for, at korstogene kunne gennemf\u00f8res. Forholdet mellem den vestlige og den \u00f8stlige kristenhed, mellem Rom og Konstantinopel, udviklede sig stadig d\u00e5rligere, og det endte med en egentlig splittelse i 1054. Men samtidig var det byzantinske rige inde i en nedgangsperiode. Fra det indre af Asien var tyrkiske stammefolk str\u00f8mmet ind i den arabiske verden og havde antaget dens islamiske religion. Midt i \u00e5rhundredet var det lykkedes en tyrkisk stamme, seljukerne, at etablere et enhedsrige i Mellem\u00f8sten, som havde sit hoveds\u00e6de i Bagdad. Det lykkedes ogs\u00e5 for dem, hvad der tidligere ikke var lykkedes for de arabiske erobrere, at tr\u00e6nge videre ind i det byzantinske rige og g\u00f8re sig til herrer over st\u00f8rstedelen af Lilleasien. Byzantinerne var for svage til at fordrive dem, og mod slutningen af \u00e5rhundredet rettede den byzantinske kejser en anmodning til paven i Rom om hj\u00e6lp mod de vantro, som truede med at tilintetg\u00f8re kristenheden.<\/P>

Det var m\u00e5ske denne henvendelse fra Konstantinopel, der blev den direkte anledning til, at korstogslavinen blev sat i gang. Men der var ogs\u00e5 v\u00e6sentlige foruds\u00e6tninger i Europa for, at det kunne ske. Det var f\u00f8rst og fremmest fra Frankrig, korstogsridderne rekrutteredes i begyndelsen. Der hvilede det sociale m\u00f8nster p\u00e5 et gennemf\u00f8rt feudalsystem. Kongen sad som den \u00f8verste leder med sine lensherrer under sig. Under dem igen var de jordejende riddere, hvis eksistens var baseret p\u00e5 vasalb\u00f8nderne, som dyrkede jorden og svarede deres herre afgifter.<\/P>

Fra Frankrig havde dette vasalsystem bredt sig til England og Tyskland. Men s\u00e5 konsolideret systemet var, slog det ikke l\u00e6ngere til over for den befolkningsm\u00e6ssige udvikling. Den megen krigstjeneste bevirkede, at landbruget ikke udvikledes; b\u00f8nder forlod deres jord og s\u00f8gte ind til byerne, hvor de snart blev til et arbejdsl\u00f8st proletariat. Men ogs\u00e5 ridderklassen blev overtallig. Riddere uden jord og uden herrer blev efterh\u00e5nden til et ridderproletariat, som levede af at lade sig hverve til krig af andre herrer, til hvem de ikke havde noget lensforhold. Den slags professionelle soldater blev et v\u00e6sentligt element i korsh\u00e6rene.<\/P>

Kirkens voksende magt<\/B><\/P>

Til baggrunden for korstogene h\u00f8rer ogs\u00e5 kirkens voksende magt. Kirken havde v\u00e6ret afh\u00e6ngig af lensherrer og konger. Men kirken blev efterh\u00e5nden selv feudal jorddrot, og den s\u00f8gte at h\u00e5ndh\u00e6ve sin magt og selvst\u00e6ndighed over for det verdslige regimente. Et af de midler man tog i brug var den hellige krig, som f\u00f8rtes mod muslimerne i Spanien og i Syditalien. I den byzantinske verden betragtede man muslimerne som barbarer, som det gjaldt om at holde p\u00e5 afstand. For den vesteurop\u00e6iske verden var de i h\u00f8jere grad vantro, som det gjaldt om at udrydde. Dertil var den hellige krig velegnet.<\/P>

P\u00e5 forskellig vis var der i Vesteuropa s\u00e5ledes god grobund for pavens opfordring i 1095 til korstog med det form\u00e5l at genvinde magten over kristenhedens vugge i \u00f8sten, hvor den vantro bastard havde lagt sig til hvile.<\/P>

Nu var det jo den byzantinske kejser i Konstantinopel, der havde bedt paven om hj\u00e6lp til at genetablere det byzantinske herred\u00f8mme i \u00f8sten. Men da korstoget f\u00f8rst kom i gang, f\u00f8lte dets riddere sig p\u00e5 ingen m\u00e5de som hj\u00e6lpetropper for den byzantinske kejser. Forholdet til ham udviklede sig d\u00e5rligt. Der er nogle f\u00e5 eksempler p\u00e5, at den vestlige og den \u00f8stlige kristenhed optr\u00e5dte i f\u00e6llesskab mod muslimerne; men oftest var der kold luft mellem dem, og undertiden direkte fjendskab. Korsridderne betragtede sig ikke som repr\u00e6sentanter for Byzans, men som kristenhedens rette vogtere og arvtagere. Ja, det gik s\u00e5 galt, at et af de senere korstog slet ikke var rettet mod vantro muslimer, men mod det kristne byzantinske kejserd\u00f8mme.<\/P>

Men ogs\u00e5 inden for korsfarernes egne r\u00e6kker blev der splid. Allerede inden korsh\u00e6ren p\u00e5 sit togt var n\u00e5et gennem Lilleasien, var en af lederne brudt ud af r\u00e6kkerne. Med sine egne riddere drog han videre mod \u00f8st, indtog Edessa (det nuv\u00e6rende Urfa) og etablerede der sit eget grevskab. En anden beholdt den store handelsby i Nordsyrien, Antiokia, som sin del af byttet – og ingen af disse to fortsatte med p\u00e5 det videre togt mod Jerusalem. Formelt anerkendte de begge Jerusalems konge som deres overherre; men reelt var konged\u00f8mmet Jerusalem, som det kaldtes, delt i tre selvst\u00e6ndige stater, som ikke sj\u00e6ldent intrigerede mod hinanden, hvis ikke de ligefrem l\u00e5 i krig indbyrdes.<\/P>

En foruds\u00e6tning for at korstoget kunne lykkes var, at det seljukiske enhedsrige var faldet fra hinanden i en r\u00e6kke sm\u00e5riger, der j\u00e6vnligt l\u00e5 i splid med hinanden. Ogs\u00e5 mods\u00e6tningsforholdet mellem seljukerne i Syrien og fatimidedynastiet i \u00c6gypten blev til fordel for korsfarerne.<\/P>

Konged\u00f8mmet Jerusalem<\/B><\/P>

Korstoget n\u00e5ede sit M\u00e5l med erobringen af Jerusalem i 1099 – under et formidabelt blodbad p\u00e5 byens muslimske og j\u00f8diske indbyggere. Konged\u00f8mmet Jerusalem blev udr\u00e5bt, og for at der ikke skulle v\u00e6re tvivl om, at dette bet\u00f8d kristenhedens tilbagevenden til det land, hvorfra den s\u00e5 skammeligt var blevet fordrevet, lod Baudouin sig krone til konge i Kristi f\u00f8dselskirke i Betlehem – juledag \u00e5r 1100. Nu var verden igen blevet normal.<\/P>

Det er v\u00e6rd at l\u00e6gge m\u00e6rke til, hvordan korsfarerstaten blev administreret. Uden sm\u00e5lig skelen til forholdene i den del af verden, man nu er havnet i, overf\u00f8rer man det sociale m\u00f8nster fra det Europa man kom fra i et feudalt monarki. Over sig havde kongen kun Gud, i praksis paven i Rom. Den egentlige magt, b\u00e5de den lovgivende, den d\u00f8mmende og den ud\u00f8vende ligger hos h\u00f8jesteret, som udg\u00f8res af kongen og hans lensm\u00e6nd. Gejstligheden og ridderklassen, har deres egen borgerdomstol. For de indf\u00f8dte, b\u00e5de kristne, j\u00f8der og muslimer, var der s\u00e6rskilte retsinstanser.<\/P>

Som noget helt nyt opstod de religi\u00f8st-milit\u00e6re ordner, johannitterne og tempelridderne. Oprindelig var de dannet med det fromme form\u00e5l at hj\u00e6lpe pilgrimme, pleje syge osv. Men i l\u00f8bet af 11 20’erne udviklede de sig mere og mere til militante bev\u00e6gelser, og de kom efterh\u00e5nden til at udg\u00f8re h\u00e6rens faste kerne. De sorterede direkte under paven, og derfor var de uden ansvar overfor kongen og patriarken i Jerusalem. De blev et reservoir for subsistensl\u00f8se riddere, og foreningen af religi\u00f8se og milit\u00e6re idealer gav dem et pr\u00e6g af fanatisme.<\/P>

Efterh\u00e5nden som den revolution\u00e6re korsfarer\u00e5nd gik tabt, blev de n\u00e6sten en stat i staten. Undertiden f\u00f8rte de deres egne krige og indgik deres egne alliancer.<\/P>

En anden ting som var med til at underminere korsfarerstatens enhed var de selvst\u00e6ndige handelskolonier i kystbyerne. Korsfarerne havde ikke nogen fl\u00e5de, men var henvist til at forlade sig p\u00e5 hj\u00e6lpen fra europ\u00e6iske s\u00f8handelsbyer, navnlig Genua, Pisa og Venedig. De s\u00f8rgede for at opretholde forbindelsen mellem Europa og Jerusalem, og milit\u00e6rt beherskede de det \u00f8stlige Middelhav. Betaling fik de i form af handelsmonopoler i kystbyerne i Syrien og Pal\u00e6stina, og her fik de eksterritoriale rettigheder, uden at kongen havde egentlig myndighed over dem. Uden sm\u00e5lige hensyn til korsfarer\u00e5nden handlede de med hvem, det i \u00f8jeblikket betalte sig bedst at handle. De opn\u00e5ede de store rigdomme, og dermed politisk indflydelse.<\/P>

Tilbagegang<\/B><\/P>

Omkring midten af 1100-tallet begyndte tilbagegangen, og med nederlaget ved Hattins Horn i \u00d8stgalil\u00e6a i 1187 oph\u00f8rte den kristne korsfarerstat faktisk at eksistere. Jerusalem overgav sig samme \u00e5r til Salah ed Din (det er ham vi gerne kalder Saladdin), og flertallet af korsfarerne fik uantastet lov til at forlade landet; de vendte tilbage til Europa -uden begejstring, men en erfaring rigere.<\/P>

Der er en lang r\u00e6kke \u00e5rsager til, at det gik som det gik. Den splittelse blandt korsridderne, som havde gjort sig g\u00e6ldende n\u00e6sten fra begyndelsen, tog til gennem \u00e5rene. De sidste \u00e5r r\u00e5dede der n\u00e6sten borgerkrig. Men i den arabiske verden, som omgav korsfarerstaten, var forholdet omvendt. Den svejsedes mere og mere sammen til en enhed – vel ikke s\u00e5 meget ud fra en indre forst\u00e5else som af politisk n\u00f8dvendighed. Bag Salah ed Din stod en arabisk enhedsverden, der sp\u00e6ndte fra Irak i \u00f8st til \u00c6gypten i vest. Og denne verden havde um\u00e5delige ressourcer i materiel og mandskab, mens korsfarerne var henvist til at supplere sig fra Europa med lange og s\u00e5rbare forbindelseslinier.<\/P>

Dertil kom, at Europa langsomt tabte interessen for korstogsideen. Delegation efter delegation af kirke- og statsm\u00e6nd fra Jerusalem kom til Europa for at pr\u00e6dike korstog, men der kom efterh\u00e5nden ikke ret meget ud af det. Og i stadig h\u00f8jere grad skete det, at de der s\u00e5 endelig kom, ikke slog sig ned, men snart rejste tilbage igen efter at have aftjent deres religi\u00f8se v\u00e6rnepligt.<\/P>

Men den v\u00e6sentligste grund til at det gik, som det gik, er nok den isolationisme, der p\u00e5 alle m\u00e5der pr\u00e6gede konged\u00f8mmet Jerusalem. Vel p\u00e5virkede orienten dagliglivets vaner – s\u00e6rlig i borgerskabet, mens ridderskabet fornemt h\u00e6gede om sine europ\u00e6iske kulturtraditioner. Men i det store og hele g\u00e6lder det, at korsfarerne forblev b\u00e5de etnisk og kulturelt fremmede, ikke blot over for muslimerne, men ogs\u00e5 over for den lokale kristne befolkning. Dens religi\u00f8se traditioner, dens byzantinsk-ortodokse eller mere og mindre sekteriske teologi betragtede de latinske kristne fra Europa som noget mindrev\u00e6rdigt, som man gerne s\u00e5 erstattet med sit eget. Og den politik man f\u00f8rte over for det byzantinske rige med mist\u00e6nksomhed og arrogant selvtilstr\u00e6kkelighed kan man bedst karakterisere som selvmorderisk. I stedet for at vinde venner skabte de sig overalt fjender. Historien n\u00e6vner eksempler p\u00e5, at den lokale kristne befolkning modtog muslimerne som befriere og hjalp dem mod de europ\u00e6iske herrefolk.<\/P>

Korsfarerstaten blev aldrig folkelig. Korstogsbev\u00e6gelsen kom aldrig til at s\u00e6tte et folkeligt, kulturelt pr\u00e6g p\u00e5 den mellem\u00f8stlige verden. Der st\u00e5r i dag i Libanon, Syrien, Jordan og Pal\u00e6stina mere eller mindre velbevarede rester af gr\u00e6nsef\u00e6stninger og borge, som korsfarerne havde bygget for at v\u00e6rne deres stat. Bag dem indkapslede de sig.<\/P>

De s\u00f8gte ind mod sig selv og mod deres egne ideer, som de havde haft med fra Europa. De forblev europ\u00e6ere, og i den mellem\u00f8stlige verden forblev de et fremmedlegeme. I det store og hele form\u00e5ede de ikke at efterlade sig andet end tomme kirke- og borgruiner.<\/P>

Ligheder og forskelle<\/B><\/P>

De fleste vil formodentlig studse over en p\u00e5stand om v\u00e6sentlige ligheder mellem middelalderens korstogsstat og det 20. \u00e5rhundredes statsdannelse, Israel. Umiddelbart falder forskellene i \u00f8jnene. Men alle forskelle, der kun er betinget af at det ene foreg\u00e5r i middelalderen, det andet i 20. \u00e5rhundrede, er i denne sammenh\u00e6ng uden betydning. Det er heller ikke en afg\u00f8rende forskel, at det ene drejer sig om kristne, det andet om j\u00f8der. Kampen mod islam var overfladisk set drivkraften i korstogsbev\u00e6gelsen; i Israels tilf\u00e6lde spiller den en s\u00e5 ringe rolle, hvis overhovedet nogen, at der ikke er grund til at n\u00e6vne den. Men i korstogene var dette religi\u00f8se motiv f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt bestemt, og der spilledes dygtigt p\u00e5 det. Udviklingen viste, hvor ringe rolle det i virkeligheden spillede.<\/P>

Set fra et religi\u00f8st synspunkt var valfarten til de kristnes hellige steder i Pal\u00e6stina udgangspunkt for korstogene. Den udvidedes til \u00f8nsket om at have ejendomsretten til disse steder, et religi\u00f8st-idealistisk \u00f8nske om at genskabe Pal\u00e6stina som kristenhedens vugge. Det var dette, der langsomt udviklede sig i politisk retning, s\u00e5 man kan diskutere, hvor meget af den oprindelige drivkraft der var tilbage i korstogsperiodens slutning.<\/P>

Det er dette, der har en sl\u00e5ende lighed med den zionistiske bev\u00e6gelse, som er det v\u00e6sentligste fundament for staten Israel. Denne bev\u00e6gelse begyndte i forrige \u00e5rhundrede p\u00e5 religi\u00f8st-idealistisk grundlag. Gennem \u00e5rhundreder havde j\u00f8der valfartet til j\u00f8dedommens hellige steder i Pal\u00e6stina; mange havde sl\u00e5et sig ned der. P\u00e5 denne tendens byggede zionismen. Den ville udvide muligheden for, at j\u00f8der i Europa – det drejede sig f\u00f8rst og fremmest om \u00d8steuropa – skulle kunne emigrere til Pal\u00e6stina, hvis de f\u00f8lte sig draget dertil. I \u00e5rhundreder havde der ved den j\u00f8diske p\u00e5skefest lydt udtrykket: \u00bbn\u00e6ste p\u00e5ske i Jerusalem\u00ab. Det havde haft et religi\u00f8st, n\u00e6sten mystisk indhold, som hang sammen med j\u00f8dedommens forventning af og h\u00e5b om messiasrigets komme ved dagenes ende. Men langsomt fik denne vending en mere jordisk betydning; den kom til at give udtryk for \u00f8nsket om at bo i Pal\u00e6stina og blive et folk der. Det var navnlig \u00f8strigeren Th. Herzl, der omkring \u00e5rhundredeskiftet gav zionismen en drejning i politisk retning. For ham var j\u00f8dedommen andet og mere end religion. Han dyrkede forestillingen om det j\u00f8diske folk, der var spredt over alle verdens lande, men som skulle samles som nation i et land, der skulle v\u00e6re dets eget. Og siden Herzl har zionismen udviklet og udnyttet denne nationalistiske tendens politisk. Dens slogan blev: \u00bbfolket uden land s\u00f8ger landet uden folk\u00ab. Man foreg\u00f8glede j\u00f8der i Europa, at Pal\u00e6stina var et folketomt land, der blot l\u00e5 og ventede p\u00e5, at de skulle komme og skabe den j\u00f8diske nation.<\/P>

Zionismen er blevet Israels ideologiske grundlag. Men ikke blot det: zionismen er blevet en ide, hvorved Israel s\u00f8ger at knytte j\u00f8dedommen til sig, hvorend den findes i verden. Helst skulle j\u00f8der udvandre til Israel. Men vil de ikke det, vil de forblive som loyale borgere i de lande, hvor de har levet gennem \u00e5rhundreder, s\u00e5 skal de i al fald vide, at de derudover har yderligere et f\u00e6dreland, Israel. Og s\u00e5dan s\u00f8gte korsfarerne at hamre ind i den europadiske kristenhed, at Pal\u00e6stina kristeligt talt var dens rette f\u00e6dreland.<\/P>

Kulturel isolation<\/B><\/P>

Korsfarerstaten i Mellem\u00f8sten var karakteristisk ved sin kulturelle isolation. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 Israel. Den massive indvandring i 1930’erne, som kanaliseredes af den zionistiske organisation Jewish Agency, kom i alt v\u00e6sentligt fra Europa og f\u00f8rst og fremmest fra Tyskland – af let forst\u00e5elige grunde, n\u00e5r man husker p\u00e5 nazisternes j\u00f8deforf\u00f8lgelser. For Pal\u00e6stinas indf\u00f8dte arabiske befolkning var de der kom, k\u00f8bte jord og slog sig ned, slet og ret europ\u00e6ere. I deres adf\u00e6rd og i deres forhold til landets befolkning var de ikke til at skelne fra de engl\u00e6ndere, der regerede i landet. Der var ikke noget ved disse indvandrere, der kunne lede tanken hen p\u00e5 de arabiske j\u00f8der, som de gennem \u00e5rhundreder havde haft midt iblandt sig, og som var liges\u00e5 arabiske som de selv. Muslimerne gik i moskeen om fredagen, j\u00f8derne i synagogen om l\u00f8rdagen og de kristne i kirken om s\u00f8ndagen – men arabere var de alle sammen. Men her kom nu – beskyttet af engelske v\u00e5ben og uden noget fors\u00f8g p\u00e5 at vinde den pal\u00e6stinensiske befolknings tilslutning – en indvandring af et europ\u00e6isk herrefolk, som etablerede sig midt i det altsammen uden at l\u00e6gge skjul p\u00e5, at det betragtede sig som landets retm\u00e6ssige ejer i kraft af en tradition, men navnlig i kraft af teknisk og i det hele taget materiel overlegenhed. Man p\u00e5peger gerne forskellen i, at korsfarerne erobrede landet, mens de indvandrende europ\u00e6ere i 20. \u00e5rhundrede k\u00f8bte hver tomme jord. Men for den arabiske bonde var resultatet det samme, for det var ikke ham, der solgte sin jord. Og n\u00e5r alt kommer til alt, s\u00e5 er 93% af det omr\u00e5de, som Israel i dag behersker, vundet ved erobring, ikke ved handel. Lad s\u00e5 en del af det blot v\u00e6re \u00bbbesat\u00ab omr\u00e5de; for hver dag der g\u00e5r, er der f\u00e6rre, der tror p\u00e5, at Israel vil aflevere det okkuperede igen ved forhandling.<\/P>

Korsfarerstatens politiske og kulturelle isolation i Mellem\u00f8sten f\u00f8rte med sig, at den m\u00e5tte forlade sig p\u00e5 sin europ\u00e6iske baggrund som sin st\u00f8tte. Ogs\u00e5 Israel er kulturelt og politisk helt isoleret i sin verden. Derfor m\u00e5 det st\u00f8tte sig til den vestlige verden, f\u00f8rst og fremmest USA. Derfor kan Israel blive ved med at v\u00e6re en vestlig enklave i en orientalsk verden. Men det betyder ogs\u00e5 en politisk og \u00f8konomisk afh\u00e6ngighed af USA, og det bestemmer landets situation b\u00e5de indadtil og udadtil. Mens den altovervejende del af den afrikanske og asiatiske verden har sympatiseret med og st\u00f8ttet nationale opr\u00f8rsbev\u00e6gelser mod kolonistyre, og derfor ogs\u00e5 stod p\u00e5 Nordvietnams side i dets kamp mod amerikansk imperialisme, var det Israel, der i majest\u00e6tisk isolation bakkede USA op i Vietnam. Og det er Israel, der har sine milit\u00e6re r\u00e5dgivere stationeret i nogle afrikanske lande som f.eks. Sydafrika til hj\u00e6lp for bek\u00e6mpelsen af de undertvungnes opr\u00f8rsbev\u00e6gelser. S\u00e5dan tegner sig m\u00f8nsteret af Israel som et af den vesteurop\u00e6iske kolonialismes resultater, der er med til at st\u00f8tte kolonialismens sidste kr\u00e6fter i den underudviklede verden. Og det svarer meget vel til, hvordan den arabiske befolkning i Pal\u00e6stina oplever israelerne: som herrefolket over for underudviklede. Ikke just med mord, brand og forf\u00f8lgelse – sk\u00f8nt ogs\u00e5 det – men med den overudvikledes bedrevidende og medlidende indstilling over for den underudviklede; den mentalitet som over hele verden har skabt afgrunde inden for befolkninger, og som ogs\u00e5 har gjort det i Israel.<\/P>

Svigtende \u00f8konomi<\/B><\/P>

Det er v\u00e6rd at l\u00e6gge m\u00e6rke til, hvordan denne afgrund g\u00f8r sig g\u00e6ldende trods religi\u00f8se forbindelser. Korsfarerne fra Europa var i Mellem\u00f8sten uvilligt eller direkte fjendtligt indstillet over for den orientalske kristenhed, de fandt p\u00e5 stedet. De betragtede den som mindrev\u00e6rdig. Det samme g\u00f8r sig g\u00e6ldende i Israel i den europ\u00e6iske eller europ\u00e6iserede indstilling over for de arabiske j\u00f8der, hvadenten disse allerede fandtes i Pal\u00e6stina, f\u00f8r europ\u00e6erne kom, eller de senere er blevet importeret dertil fra andre arabiske lande. For turister fremviser man i Israel yemenitiske, nordafrikanske og irakiske j\u00f8ders h\u00e5ndv\u00e6rkstraditioner, deres traditionelle dragter, danse, sange og synagoger. Kulturelt g\u00e5r der en afgrund mellem Europa og orienten p\u00e5 tv\u00e6rs gennem det israelske samfund. En afgrund, som man har undg\u00e5et at snakke om, ligesom man er g\u00e5et uden om det dybe skel mellem ortodoks og liberal j\u00f8dedom. Men af grunde som ikke desto mindre er der, og som gennem de senere \u00e5r er blevet tydeligere.<\/P>

\u00d8konomisk stabiliseredes korsfarerstaten gennem investeringer navnlig fra de italienske handelsbyer. Men det bet\u00f8d ogs\u00e5, at disse opn\u00e5ede rettigheder og monopoler, som statens centrale regering hverken kunne beherske eller kontrollere. Frem for alt var disse handelskarteller uafh\u00e6ngige af selve korstogsideen og ubundne af statens forhold til den omgivende arabiske verden. For dem drejede det sig om handelsinteresser. Og da konjunkturerne langsomt \u00e6ndrede sig, voldte det ikke samvittighedsnag at sadle om og etablere sig i den arabiske verden, navnlig \u00c6gypten. Nu ligner historiske forhold aldrig hinanden til fuldst\u00e6ndighed. Men det er ikke urimeligt at minde om, i hvor h\u00f8j grad Israels \u00f8konomi er afh\u00e6ngig af investeringer og anden form for subsidier, herunder ogs\u00e5 egentlige gaver. Men industri og handel investerer vel kun, s\u00e5l\u00e6nge det kan betale sig. Og gaverne kommer vel kun, s\u00e5l\u00e6nge giveren har lyst til at give. Og hvem vil garantere, at USA i al fremtid vil bevare sin interesse for at holde Israel i live \u00f8konomisk?<\/P>

Som tiden gik efter erobringen af Jerusalem i 1099, viste det sig n\u00f8dvendigt for korsfarerstaten at basere sin eksistens p\u00e5 milit\u00e6r styrke. Naturligt kom det til at betyde, at milit\u00e6ret og de milit\u00e6re synspunkter fik st\u00f8rre og st\u00f8rre betydning og indflydelse. De to hellige ordner, tempelridderne og johannitterne, blev mere og mere militante, og de udviklede sig efterh\u00e5nden til at v\u00e6re den egentlige professionelle h\u00e6r, som kongerne m\u00e5tte forlade sig p\u00e5, og som derfor fik en magt, s\u00e5 de kunne politisere p\u00e5 egen h\u00e5nd.<\/P>

Det ville v\u00e6re urimeligt at tr\u00e6kke en direkte parallel til Israels milit\u00e6rv\u00e6sen. Umiddelbart er der ikke noget, der tyder p\u00e5 noget misforhold mellem regering og milit\u00e6r. Men det er alligevel et sp\u00f8rgsm\u00e5l, i hvor h\u00f8j grad milit\u00e6ret har v\u00e6ret medbestemmende for udformningen af Israels politik. Der kan vel ikke herske tvivl om, at det var en milit\u00e6r vurdering, der i 1967 fik sat den s\u00e5kaldte 6-dages krig i gang. Hvordan man end vil vurdere dette – og andre lignende begivenheder, s\u00e5 er der grund til at frygte den videre udvikling, hvis milit\u00e6ret i Israel vinder yderligere i politisk indflydelse.<\/P>

***<\/P>

Korsfarerstaten m\u00e5tte hurtigt realisere, at dens eksistensberettigelse ikke afhang af moralske og religi\u00f8se vurderinger i Vesteuropa. Det er for l\u00e6ngst g\u00e5et op for de toneangivende kredse i Israel at Israels eksistens afh\u00e6nger af dets milit\u00e6re styrke, og at denne igen er afh\u00e6ngig af landets vestlige alliancer. To omst\u00e6ndigheder der betingede korsfarerstatens undergang, var den vestlige verdens aftagende interesse for korstogseksperimentet, og samlingen af den arabiske verden i kamp mod den vestlige erobrermagt.Ingen af delene er endnu \u00e5benlyse i den nuv\u00e6rende verden. Men der er ogs\u00e5 kun g\u00e5et tredive \u00e5r, siden Israel blev etableret. Konged\u00f8mmet Jerusalem bestod i otteogfirs \u00e5r.<\/P><\/P><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Artiklen gennemg\u00e5r den middelalderlige korsfarerstat Jerusalem’s historie – dens ide, udvikling og forfald og drager parralleller til det moderne Israel og zionismen. L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[201,69],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/450"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=450"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/450\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=450"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=450"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=450"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}