{"id":448,"date":"2002-03-06T14:03:13","date_gmt":"2002-03-06T14:03:13","guid":{"rendered":""},"modified":"2002-03-06T14:03:13","modified_gmt":"2002-03-06T14:03:13","slug":"jodestaten-i-100-ar","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.danpal.dk\/?p=448","title":{"rendered":"J\u00f8destaten i 100 \u00e5r"},"content":{"rendered":"
Morten Thing, Pal\u00e6stina Orientering, nr. 1, marts 1996<\/div>\n

J\u00f8destaten i 100 \u00e5r<\/P>

af Morten Thing<\/P>

Bragt i Pal\u00e6stina Orientering, nr. 1, marts 1996<\/P> Det var i februar hundrede \u00e5r siden, den moderne zionismes fader Theodor Herzl udgav “Der Judenstaat”. Pal\u00e6stina-Orientering har bedt historikeren Morten Thing om at kommentere jubil\u00e6et.<\/B>

Den 15. februar 1896 udkom hos M. Breitensteins forlagsboghandel i Wien en lille bog eller en stor pjece med titlen Der Judenstaat. Versuch einer modernen L\u00f6sung der Judenfrage. Den var skrevet af den kendte Wiener-journalist Theodor Herzl. Han var redakt\u00f8r af Neue Freie Presse, et stort europ\u00e6isk anlagt Wiener-blad. Han var kendt som journalist, som essayist, som dandy og som forfatter til en r\u00e6kke skuespil. Han var ikke kendt som en, der ellers havde besk\u00e6ftiget sig med j\u00f8desp\u00f8rgsm\u00e5let eller dets besvarelse.<\/P>

Da Herzl dagen f\u00f8r bogen udkom modtog sine 100 frieksemplarer, skrev han i sin dagbog: “Denne pakke pjecer udg\u00f8r beslutningen i stoflig form. Mit liv tager nu en ny retning”. Denne selvbevidsthed hos den 36-\u00e5rige forfatter er interessant. Med sin pjece begyndte han godt nok noget nyt i sit eget liv. Men hvad han havde i tankerne var, at hans liv ville tage en ny retning som f\u00f8lge af den betydning, pjecen ville f\u00e5. Og pjecens f\u00f8rste s\u00e6tning l\u00f8d endda: “Den tanke, jeg udvikler i dette skrift, er urgammel”. Han havde ret. Og dog bet\u00f8d udgivelsen af J\u00f8destaten begyndelsen p\u00e5 den moderne zionisme. Og udgivelsen af pjecen bet\u00f8d fuldst\u00e6ndig rigtigt en voldsom \u00e6ndring af Herzls liv. Hans \u00e6gteskab gik i stykker, hans formue blev brugt, og han d\u00f8de af det i 1904 kun 44 \u00e5r gammel.<\/P>

1. Herzl.<\/B><\/P>

Theodor Herzl blev f\u00f8dt i Budapest den 2. maj 1860. Hans far var grosserer i kl\u00e6desbranchen, og selvom der var en reminicens af religi\u00f8s tradition i familien, var den i det store og hele assimileret ind i det \u00f8strig-ungarske borgerskab. Han fik en normal skolegang for et barn af sin klasse og kom siden til Wien for at studere. I 1878 begyndte han at studere jura og blev i 1884 f\u00e6rdig som jurist med speciale i romersk ret.<\/P>

Han begyndte at skrive essays om litteratur, som optog ham meget, og han skrev sine f\u00f8rste teaterstykker. De fleste af hans venner var j\u00f8der, og han m\u00e6rkede antisemitismens opblomstring i Wien 1880’erne. Han meldte sig ud af den studenterkorporation, han var medlem af, fordi den deltog i antisemitismen. Men det medf\u00f8rte ikke nogen anden reaktion i forhold til hans potentielle j\u00f8diskhed. Hans ambition var at blive en kendt tysksproget skuespilforfatter. Han beskrives af sine venner som velbegavet, men ogs\u00e5 narcisistisk selvoptaget, intolerant og dominerende.<\/P>

Hans debut i juraens verden var ikke lovende, og han vendte sig hurtigt til journalistikken. F\u00f8rst for et Berlinerblad, siden for forskellige Wiener-blade. Han fik et stort ry som kommentator og essayist, men hans ry som skuespilforfatter var ikke stort. P\u00e5 et tidspunkt, hvor det moderne skuespil slog igennem, skrev han stadig som i gamle dage. Han f\u00f8lte sig j\u00e6vnthen miskendt for sin manglende sukces som forfatter. <\/P>

I 1891 sendte Neue Freie Presse ham til Paris som korrespondent. Det var centrum i den moderne verden. Men ogs\u00e5 centrum for den nye antisemitiske b\u00f8lge, som virkelig viste sit ansigt med Dreyfus-aff\u00e6ren. Det er i denne periode, Herzl mere og mere optager j\u00f8diske emner i sine artikler, men i\u00f8vrigt uden noget samlet syn og uden referencer til tidligere eller samtidig zionisme. Hans l\u00f8sningsforslag var af en helt anden art. F.eks. ville han i 1893 appellere til Paven om hj\u00e6lp. Han forestillede sig, at paven skulle hj\u00e6lpe j\u00f8derne mod antisemitismen. Til geng\u00e6ld skulle j\u00f8derne frivilligt lade sig d\u00f8be. Men i l\u00f8bet af 1895 udviklede han id\u00e9er, som mere og mere n\u00e6rmede sig zionismen som den planlagte emigration. Den tanke, at j\u00f8derne skulle finde sig et \u00f8de sted og sl\u00e5 sig ned d\u00e9r og lave deres egen stat.<\/P>

Et land uden et folk til et folk uden et land, som det siden s\u00e5 forj\u00e6ttende blev formuleret. Denne tanke indgik i l\u00f8bet af 1895 en forbindelse med andre dele af Herzl’s kulturelle gods og blev til J\u00f8destaten.<\/P>

2. Zionismen <\/B><\/P>

N\u00e5r Herzl skrev, at den id\u00e9, han fremlagde var urgammel, havde han ret i den forstand, at der i j\u00f8dedommen som religion jo altid havde v\u00e6ret overleveret en dr\u00f8m om en tilbagevenden til Israel. “N\u00e6ste \u00e5r i Jerusalem” havde man bedt i n\u00e6sten 2000 \u00e5r.<\/P>

Men derudover var zionismen som id\u00e9kompleks blevet til samtidig med den moderne antisemitisme. Denne voksede naturligvis ud af den middelalderlige, religi\u00f8st farvede antisemitisme i den forstand, at den genoplivede hele dens instrumentarium af former. Men den moderne antisemitisme havde grundl\u00e6ggende at g\u00f8re med fremv\u00e6ksten af et j\u00f8disk borgerskab. Til afl\u00f8sning for hofj\u00f8der voksede et handelsborgerskab frem, og en ny oplysningsb\u00f8lge indenfor den j\u00f8diske kultur satte en modernisering i gang. Den borgerlige revolution i Europa tog ogs\u00e5 emancipationen af j\u00f8derne p\u00e5 programmet, og det blev Napoleon, som nedlagde Europas f\u00f8rste ghetto, nemlig den i Venedig, hvor ordet f\u00f8rste gang blev brugt. Langsomt men sikkkert blev de j\u00f8diske samfund i Vesteuropa ligestillet, i takt med at den borgerlige revolution rullede fra land til land.<\/P>

I det samme filosofiske milj\u00f8, som fostrede marxismen, opstod ogs\u00e5 zionismen. Marx’ studiekammerat og en tid lang ogs\u00e5 hans filosofisk ligesindede, Moses Hess, blev den moderne zionistiske tankes f\u00f8dselshj\u00e6lper. Hvor den religi\u00f8se dr\u00f8m byggede p\u00e5 forestillingen om Messias’ forl\u00f8sning af alverdens j\u00f8der, s\u00e5 var zionismen fra Hess og fremefter et barn af nationalismen, som overalt hang sammen med det store s\u00e6t af \u00e6ndringer, som tit sammenfattes under betegnelsen moderniseringen. Nationalismen eller tanken om sammenh\u00e6ng mellem sprog, folk, historie og territorium dukkede op sammen med borgerskabet, industrialiseringen, bruddet med det traditionelle samfund, markedet, arbejderklassen og socialismen. Zionismen var et slags svar p\u00e5 j\u00f8desp\u00f8rgsm\u00e5let. J\u00f8desp\u00f8rgsm\u00e5let bet\u00f8d i daglig omgang simpelthen det samme som antisemitisme. Men sp\u00f8rgsm\u00e5let: hvorfor er I her? kunne ogs\u00e5 stilles s\u00e5dan: Hvis I er et folk, hvis I har en historie, og hvis I har et sprog, hvor er s\u00e5 Jeres territorium? Zionismen svarede ja til, at j\u00f8derne udgjorde et folk, at de havde en historie og et sprog, men at de kun kunne blive en nation, hvis de igen samlede sig i det forj\u00e6ttede land. Fra Moses Hess’ Rom og Jerusalem (1862) til Leon Pinskers Autoemancipation (1882) fors\u00f8gte man sig med denne tanke.<\/P>

\u00c9t folk?<\/B><\/P>

Men problemerne i tankens konstruktion var mange. Var j\u00f8derne et folk og var de ogs\u00e5 \u00e9t folk? I Europa var der tydeligvis store forskelle mellem j\u00f8derne i Vesteuropa, \u00d8steuropa og p\u00e5 Balkan. M\u00e5ske var de europ\u00e6iske j\u00f8ders viden omj\u00f8derne i de arabiske lande ikke stor, men de kendte givet deres eksistens. Men de kendte n\u00e6ppe til de portugisiske “kryptoj\u00f8der” eller til de etiopiske “sorte” j\u00f8der eller de kinesiske j\u00f8der. Disse randgrupper ville sandsynligvis have gjort det vanskeligt at g\u00f8re alle j\u00f8der til \u00e9t folk. J\u00f8derne havde tydeligvis et sprog, men havde de \u00e9t sprog? I Europa talte de jiddisch og ladino, men ogs\u00e5 andre folks sprog, som f.eks tysk eller fransk. I Persien talte de judeopersisk, og nede i Jemen talte de m\u00e5ske en form for hebraisk. Kun hebraisk kunne imidlertid leve op til tanken om et f\u00e6llessprog. Problemet var, at n\u00e6sten ingen kunne tale det, det var et rituelt sprog uden et moderne ordforr\u00e5d. N\u00e5r det kom til stykket, var j\u00f8dernes historie n\u00e6ppe heller \u00e9n, men flere forskellige spor. Men sammenblandingen af religion og kultur gjorde disse sp\u00f8rgsm\u00e5l til mindre synlige st\u00f8rrelser, da den j\u00f8diske nationalisme blev konstrueret. Og som ved alle andre konstruktioner af nationer i denne tid var det vigtigste, at konstruktionens resultat appellerede til dem, den skulle mobilisere.<\/P>

3. J\u00f8destaten.<\/B><\/P>

J\u00f8destaten hed som undertitel Et fors\u00f8g p\u00e5 en moderne l\u00f8sning. Og det er rigtigt i den forstand, at Herzl i sin plan havde medt\u00e6nkt en hel del moderne tanker. Den zionisme, som kommer til udtryk i hans lille bog, reflekterer b\u00e5de eksistensen af en moderne arbejderbev\u00e6gelse og af imperialismen. Begge dele leverer moduler til projektet, men i meget forskellig udstr\u00e6kning.<\/P>

Herzl var samtidig en praktisk anlagt mand. Skriftet var ikke blot en bog til overvejelse blandt mange andre. Fra denne bog skulle det hele begynde.<\/P>

J\u00f8desp\u00f8rgsm\u00e5let<\/B><\/P>

For Herzl var der ingen tvivl om, at han havde ret. Sp\u00f8rgsm\u00e5let var kun, om han kunne overbevise j\u00f8derne. De ville, skrev han, afg\u00f8re, om “dette statsskrift indtil videre bare var en statsroman” (Jeg overs\u00e6tter p\u00e5 fri h\u00e5nd).<\/P>

For Herzl var j\u00f8desp\u00f8rgsm\u00e5let identisk med antisemitismen. Den var et stykke medbragt middelalder, som kulturfolkene selv med bedste vilje ikke havde kunnet slippe. J\u00f8desp\u00f8rgsm\u00e5let fandtes alle steder, hvor j\u00f8der fandtes i st\u00f8rre antal. Og hvor antisemitismen ikke fandtes, der kom den sammen med de fattige indvandrede j\u00f8der. Det s\u00e5 man nu i England og Amerika, skriver han. Det interessante er, at han n\u00e6rmest g\u00f8r de fattige j\u00f8der til problemet, men i samme \u00e5ndedrag proklamerer han: “Jeg anser ikke j\u00f8desp\u00f8rgsm\u00e5let for et socialt eller religi\u00f8st sp\u00f8rgsm\u00e5l, selv om det har dele af begge. Det er et nationalt sp\u00f8rgsm\u00e5l, og for at l\u00f8se det, m\u00e5 vi frem for alt g\u00f8re det til et politisk verdenssp\u00f8rgsm\u00e5l, som skal reguleres i kulturfolkenes r\u00e5d. Vi er et folk, \u00e9t folk”. Tankegangen er den, at selv i et land som England, som stort set ikke havde kendt antisemitismen, kunne den dukke op, n\u00e5r de fattige \u00f8stj\u00f8diske immigranter dukkede op i massevis, som de gjorde, da de i 1880’erne og 90’erne befolkede Eastend i London. Og n\u00e5r antisemitismen dukkede op, s\u00e5 ramte den ogs\u00e5 dem, hvis stemme Herzl var, de velhavende j\u00f8der, de integrerede og assimilerede j\u00f8der. Og antisemitismen gjorde ingen forskel, den ramte j\u00f8derne som et folk.<\/P>

Folk og race<\/B><\/P>

Herzl bruger afvekslende udtrykket folk og race. Det er to udtryk, som i samtiden ikke havde helt den pr\u00e6gnans og betydning, som de har i dag. Men samtidig m\u00e5 man sige, at ordet race var ved at skille sig ud fra ordet folk, som noget distinkt arveligt i mods\u00e6tning til det kulturelt overleverede. Det er her omkring \u00e5rhundredeskiftet, det tyvende \u00e5rhundredes racediskussion for alvor tager skridtet ind i Auschwitz’ \u00e5rhundrede. Otto Weininger skrev sin ber\u00f8mte bog Geschlecht und Character p\u00e5 denne tid, hvor han fors\u00f8gte at begrunde k\u00f8nsforskellene biologisk-filosofisk. I samme bev\u00e6gelse udkastede han ogs\u00e5 den tese, at j\u00f8derne var menneskehedens kvinder, dvs. skabt uden \u00e5nd. Weininger fik en k\u00e6mpe betydning og med ham mange andre, som t\u00e6nkte historisk frembragte forskelle som nedarvede race-b\u00e5rne forskelle.<\/P>

Da man imidlertid begyndte at l\u00e6gge den fysiske antropologi i fastere rammer, skete der det interessante, at det ikke kunne p\u00e5vises, at j\u00f8derne var en race. De var simpelthen fysisk for forskellige. Snarere var der en klar tendens til, at de fysisk n\u00e6rmede sig det folk eller den racetype, som de boede sammen med. For folk, der har bes\u00f8gt Israel vil f.eks. forskellen p\u00e5 jemenitiske j\u00f8der og askenasiske j\u00f8der (fra \u00d8steuropa) v\u00e6re i\u00f8jnespringende.<\/P>

De fattige j\u00f8der<\/B><\/P>

Antisemitismen kan ikke udryddes, mente Herzl. Den fulgte med det j\u00f8diske proletariat “som p\u00e5 grund af politisk pres og \u00f8konomisk n\u00f8d kastes fra sted til sted”. Men ved at lave en stat for j\u00f8der ville antisemitismen for altid blive bragt til oph\u00f8r.<\/P>

Velg\u00f8renhedsforanstaltninger havde ikke mindst haft til hensigt, skriver Herzl, at rige j\u00f8der betalte for, at de fattige j\u00f8der blev sendt et andet sted hen. Men det l\u00f8ste intet. Kun statsid\u00e9en kunne l\u00f8se problemet.<\/P>

Som den praktiske mand Herzl var, havde han en klar forestilling om, hvordan indvandringen til det nye land skulle foreg\u00e5. F\u00f8rst skulle man nemlig bos\u00e6tte de fattige j\u00f8der, som skulle bygge huse til sig selv og til andre. De skulle begynde en produktion, som ville tiltr\u00e6kke de j\u00f8diske mellemklasser. Hermed vil handlen tage til, som til slut ville tiltr\u00e6kke de rige. Det praktiske i denne forestilling ligger i, at det formentlig overalt var de fattigste, som lettest kunne bringes til at emigrere – og som faktisk gjorde det. Men det viser ogs\u00e5, hvor h\u00f8j grad Herzl t\u00e6nkte som en bourgois. F\u00f8rst m\u00e5 vi have “h\u00e6nderne” p\u00e5 plads, s\u00e5 kan “hovedet” og pengene komme bagefter.<\/P>

Imperialismen<\/B><\/P>

Fra imperialismens reservoir af id\u00e9er hentede Herzl tanken om et kolonialt kompagni i stil med East Asian Company, hos ham hed det bare Jewish Company. Jewish Company skulle v\u00e6re det selskab, som tog sig af finansielle operationer s\u00e5som opk\u00f8b af land og af selve emigrationen. Uden penge til de fattige fik man dem n\u00e6ppe til at emigrere planm\u00e6ssigt. Jewish Company skulle samtidigt v\u00e6re den juridiske person, som tog sig af at afvikle j\u00f8dernes ejendom i deres oprindelige lande. Udenfor privatformuens verden derimod skulle det v\u00e6re Society of Jews, som f\u00f8rte politikken. Det skulle s\u00e5ledes v\u00e6re Society of Jews, som skulle forhandle med myndighederne i det p\u00e5g\u00e6ldende land om at afgive overh\u00f8jheden. Der var to omr\u00e5der, mente Herzl, som kunne komme p\u00e5 tale: Argentina og Pal\u00e6stina. Han afg\u00f8r ikke sagen i bogen, idet han p\u00e5 den ene side mener, at Argentina ville v\u00e6re bedst egnet, fordi det er s\u00e5 rigt p\u00e5 naturrigdomme, og fordi det er s\u00e5 spredt bebygget; og p\u00e5 den anden side mener han, at Pal\u00e6stina jo er j\u00f8dernes hjemland. Bare navnet indeb\u00e6rer et m\u00e6gtigt gribende samlingsr\u00e5b. “Hvis sultanen gav os Pal\u00e6stina, kunne vi til geng\u00e6ld tilbyde at ordne Tyrkiets \u00f8delagte finanser. For Europa ville vi udg\u00f8re en beskyttelsesmur mod Asien, vi ville blive kulturens forpost mod barbariet”. Herzl er b\u00e5de fantast og pragmatiker. Han har ingen penge at tilbyde Tyrkiets sultan – og det handlede om millioner – men tror p\u00e5 id\u00e9en, viser det sig. Og han ser klart, hvad et europ\u00e6isk j\u00f8deland ville betyde som forpost i Asien.<\/P>

Arbejderbev\u00e6gelsen<\/B><\/P>

Samtidig med at Herzl l\u00e5ner id\u00e9en fra imperialismens reservoir, s\u00e5 viser han i to henseender klart hen til eksistensen af en arbejderbev\u00e6gelse. Det ene aspekt handler om angsten for revolutionen. Han henviser til, at antisemitismen hele tiden g\u00f8r j\u00f8derne til revolution\u00e6re, s\u00e5 de “udg\u00f8r befalingsm\u00e6ndene i alle omstyrtende partier”. Det er en advarsel, som b\u00e5de har adresse til de europ\u00e6iske politikere og til de rige j\u00f8der. Det andet aspekt handler om skabelsen af en moderne j\u00f8disk arbejderklasse. Den er jo alfa og omega i skabelsen af en moderne j\u00f8disk stat. De uskolede arbejdere “fra det store russiske og rum\u00e6nske reservoir” skal g\u00f8res til skolede j\u00f8diske arbejdere under ledelse af Jewish Company. Det, som vil f\u00e5 dem til at emigrere, er udover hj\u00e6lpen (som l\u00e5n) syvtimersdagen. Herzl har t\u00e6nkt sig p\u00e5 et tidspunkt, hvor Arbejdernes Internationale seks \u00e5r tidligere havde lanceret parolen om 8-timersdagen, at overbyde med en 7-timersdag. Humant og fremsynet. Til geng\u00e6ld vil Jewish Company lede det hele efter milit\u00e6rt m\u00f8nster med grader og disciplin og det hele. “Og Jewish Company vil holde drankere og liderlige elementer i kort snor”. Der vil ogs\u00e5 blive oprettet et beskyttelseskorps p\u00e5 en tiendedel af de mandlige indvandrere, som kan beskytte de rige. “Det kommer til at r\u00e6kke mod mytteri blandt de d\u00e5rligere elementer; de fleste er jo fredelige”. Grundlaget for det hele bliver beskyttelsen af individet og privatejendommen. Kun selve koloniseringsprocessen skal v\u00e6re kollektiv.<\/P>

Religion, flag og sprog<\/B><\/P>

Hvad ang\u00e5r styreformen og forholdet til den j\u00f8diske religion har planen en vis tvetydighed. Det fremg\u00e5r tydeligt, at Herzl selv ikke er religi\u00f8s og n\u00e6ppe forestillede sig en teokratisk stat. P\u00e5 den anden side forestiller han sig, at det skal v\u00e6re en rabbiner, som st\u00e5r i spidsen for hver gruppe, som udvandrer og sl\u00e5r sig ned i det nye land. De nye lokalgrupper skulle selv v\u00e6lge kommissioner med rabbineren som f\u00f8dt leder. P\u00e5 den anden side taler han om en strengt civil administration (st\u00e6rkt centraliseret, formentlig efter fransk forbillede). Han anser det demokratiske monarki eller den monarkiske republik for den bedste statsform. Men selvom han er tilh\u00e6nger af monarkiet, g\u00f8r den j\u00f8diske historie, at ingen familie vil kunne udpeges som kongelig. Derfor m\u00e5 det blive en republik, hvor de, som ved bedst, bestemmer. Massen er ikke i stand til at tr\u00e6ffe de rigtige beslutninger. Politik m\u00e5 n\u00f8dvendigvis drives fra oven. Og dog skal ingen blive slaver i j\u00f8destaten, skriver han. For hver og \u00e9n vil sikkert stige op i samfundet.<\/P>

Han var en svoren modstander af hebraisk. Hvem af os kan bestille en togbillet p\u00e5 dette sprog? Men heller ikke jiddisch var han som tysktalende vild med. Han kalder det en “vanskabt jargon” og foresl\u00e5r i stedet en sproglig f\u00f8deralisme som i Schweiz: alle skulle beholde deres sprog, bortset fra dem, der talte ghettosprog som f.eks. jiddisch.<\/P>

Og flaget havde han t\u00e6nkt p\u00e5: det skulde v\u00e6re hvidt med syv gyldne stjerner. Det hvide skulle betyde det nye rene liv. Stjernerne betyder de syv gyldne arbejdstimer. “For i arbejdets tegn drager j\u00f8derne ind i deres nye land”. Herzls forestilling om, hvordan det j\u00f8diske folk vil slutte op bag hans id\u00e9er er ikke sm\u00e5lige. Allerede n\u00e5r nyheden n\u00e5ede frem, ville trykket fra antisemitismen lette lidt. Man ville begynde at bede for id\u00e9en i synagogerne, og en ny sl\u00e6gt af makkab\u00e6ere ville opst\u00e5, som ville gennemf\u00f8re projektet.<\/P>

4. Fra J\u00f8destaten til en bev\u00e6gelse<\/B><\/P>

Selvom Herzl m\u00e5ske har v\u00e6ret mere skeptisk med hensyn til modtagelsen af sin bog, end den selv vidner om, havde han n\u00e6ppe forestillet sig den negative modtagelse, J\u00f8destaten faktisk fik. Bl.a. tog Wiens overrabbiner skarp afstand fra den. Hans venner var forundrede over hans forandring fra dandy til aktivist. Og blandt zionisterne var man skeptiske. Man havde aldrig h\u00f8rt om denne dr. Herzl fra Wien i de kredse, bl.a. Zions elskere (\u00f8steurop\u00e6isk sammenslutning fra 1882, red.).<\/P>

Men han havde initiativ og satte alle sine kr\u00e6fter ind p\u00e5 sagen. Og han fik faktisk i l\u00f8bet af de otte \u00e5r, han levede efter udgivelsen, skabt rammerne for en zionistisk verdensbev\u00e6gelse med \u00e5rlige kongresser og egen avis, Die Welt. Herzl skrev stadig for Neue Freie Presse, og det var formentlig denne position, som i de f\u00f8lgende \u00e5r skaffede ham i kontakt med h\u00f8jtst\u00e5ende personer i Europa. For han s\u00f8gte straks at bringe sine planer til udf\u00f8relse gennem diplomati. Han ops\u00f8gte ledere i mange lande for at v\u00e6kke deres interesse for en j\u00f8disk stat. Overalt var hans synspunkt: det er i Jeres egen interesse at hj\u00e6lpe os. Is\u00e6r var han interesseret i at komme i kontakt med sultanen Abdul Hamid II i Konstantinopel. Og det lykkedes faktisk. Sultanen var naturligvis ikke afvisende overfor, at j\u00f8derne skulle rette op p\u00e5 Tyrkiets finanser. Han havde heller ikke noget imod at lade j\u00f8derne bos\u00e6tte sig i sit rige. Men han ville ikke give dem forret til Pal\u00e6stina. Faktisk var der \u00e6ngstelse blandt araberne i Pal\u00e6stina over en for\u00f8gelse af de j\u00f8der, som allerede boede der, eller som var indvandret siden 1855. S\u00e5 tidligt som i 1891 tog en deputation af kendte arabere fra Jerusalem til Konstantinopel med en klage over, at j\u00f8derne overtog landet og handlen og bragte v\u00e5ben til landet. Der boede i 1914 omkring 700.000 mennesker i Pal\u00e6stina. J\u00f8dernes antal var fra 1882 til 1914 steget fra 23.000 til 85.000. Mere end 100.000 bosatte sig i Pal\u00e6stina i denne periode, men omkring halvdelen emigrerede videre, is\u00e6r til USA. Abdul Hamid kunne n\u00e6ppe sidde arabernes interesser overh\u00f8rig.<\/P>

Baselkongres og Pal\u00e6stinabes\u00f8g<\/B><\/P>

Herzl arbejdede p\u00e5 at realisere sit program b\u00e5de hvad ang\u00e5r Jewish Company og Society of Jews. Men det gik ikke helt, som han havde t\u00e6nkt sig. De store \u00f8konomiske midler, som kompagniet havde brug for, kom ikke, og han m\u00e5tte i stor udstr\u00e6kning finansiere opbygningen af bev\u00e6gelsen selv. Som ramme om en zionistisk verdensbev\u00e6gelse indkaldte han i august 1897 til den f\u00f8rste zionist-kongres i Basel. Her vedtog man en form\u00e5lsparagraf, som fastlagde zionismens m\u00e5l som at sikre det j\u00f8diske folk et offentligt anerkendt og juridisk sikret hjem i Pal\u00e6stina. For at n\u00e5 dette m\u00e5l skulle bev\u00e6gelsen stimulere immigrationen af landbrugere, arbejdere og h\u00e5ndv\u00e6rkere. Man skulle organisere diasporaen. Man skulle styrke den j\u00f8diske selvf\u00f8lelse. Og man skulle tage skridt mod forskellige regeringers st\u00f8tte til opfyldelsen af zionismens m\u00e5l. P\u00e5 kongressen blev Herzl hyldet som en Messias.<\/P>

Men der var ogs\u00e5 mere kritiske hoveder. Chaim Weizmann, som siden blev en af bev\u00e6gelsens ledere, var imponeret over Herzls dybe alvor, men ans\u00e5 ham for at v\u00e6re naiv og for at v\u00e6re g\u00e5et i gang med k\u00e6mpeprojektet uden ordentlig forberedelse. Andre mente, at Herzl ville styre det hele selv.<\/P>

I 1898 bes\u00f8gte Herzl selv Pal\u00e6stina. Anledningen var den tyske kejsers bes\u00f8g. Herzl var ikke imponeret af Det hellige Land. Der var fattigt, primitivt, varmt, st\u00f8vet. Den j\u00f8diske koloni Rishon le-Zion (oprettet 1882, red.) fandt han var fattig og ussel. P\u00e5 turen med toget fra Jaffa til Jerusalem var han syg, og han syntes, at landet s\u00e5 \u00f8de og uhyggeligt ud. Jerusalem var en smuk by, men stanken af r\u00e5d og skidt hang i n\u00e6sen. De lokale j\u00f8diske ledere undgik ham for ikke at ophidse de tyrkiske myndigheder. I Jerusalem kom Herzl i audiens hos den tyske kejser, men denne ville ikke give ham noget tilsagn om et tysk protektorat i Pal\u00e6stina.<\/P>

Andre forslag<\/B><\/P>

Der var \u00e5rlige kongresser, og zionismen voksede i styrke. Men hverken p\u00e5 den diplomatiske front eller i skabelsen af en j\u00f8disk bank med finansiel styrke var der virkelig fremgang. I 1901 var Herzl igen i audiens hos sultanen, men uden resultat. Herzl skiftede nu interesse fra Konstantinopel til London. Han kom i kontakt med ledende politikere, bl.a. Joseph Chamberlain, og flere muligheder i det engelske imperium blev luftet: Egypten, Cypern og Uganda. Egypten ville Herzl ikke til, “der har vi v\u00e6ret”. p\u00e5 Cypern var der problemet med gr\u00e6kere og tyrkere. S\u00e5 var der Uganda. Herzl var tilh\u00e6nger af, at man skulle unders\u00f8ge sagen, men p\u00e5 kongressen i 1903 var det ved at komme til en splittelse. Han m\u00e5tte s\u00e6tte hele sin autoritet bag neds\u00e6ttelsen af en unders\u00f8gelseskommision, og det blev vedtaget. Herzl d\u00f8de den 3. juli 1904 og kunne ikke overv\u00e6re den syvende zionistkongres, som igen lagde Uganda p\u00e5 hylden. F\u00f8r sin d\u00f8d n\u00e5ede Herzl at skrive en ny j\u00f8disk utopi i form af romanen Altneuland fra 1902. I denne sociale science fiction kommer vi 1923 til Pal\u00e6stina , som nu er en j\u00f8disk stat. De europ\u00e6iske j\u00f8der er flyttet til landet og har omskabt det til et moderne velhavende land. Hans vision er politisk interessant derved, at samfundet ikke er det kapitalistiske samfund, han havde skitseret i J\u00f8destaten. Det er snarere en slags kooperativt samfund med f\u00e6lleseje af jorden. Fabrikkerne er moderne og sunde, kvinderne er frie. Samfundet er ikke pr\u00e6get af religionens betydning, og rabbinat og stat er helt adskilt. Og for f\u00f8rste gang syntes Herzl at have indset, at araberne i Pal\u00e6stina kunne blive et problem. Eller rettere et problem, som skulle l\u00f8ses. I hans utopi er det sket ved, at araberne er blevet rigere takket v\u00e6re j\u00f8dernes fremskridt. Bogen r\u00f8ber ikke noget om, hvad de sagde til at f\u00e5 frataget deres land.<\/P>

5. Og hvad kom der s\u00e5 ud af det?<\/B><\/P>

Herzl var i mange henseender et tidstypisk udtryk for det j\u00f8diske borgerskab i Centraleuropa. Han var en progressiv borger. Han s\u00e5 bl.a. zionismen som et muligt v\u00e6rn mod socialismen. Socialismen og araberne i Pal\u00e6stina var hans to bl\u00f8de punkter.<\/P>

Omtrent samtidigt med Herzl dukkede den j\u00f8diske socialisme op p\u00e5 den politiske scene, og det gjorde den i to former. I 1897 blev s\u00e5ledes Bund (Det almindelige forbund af j\u00f8diske arbejdere i Litauen, Rusland og Polen) grundlagt i Vilna. Og i 1898 udgav Nahman Syrkin sin bog Die j\u00fcdische Frage und der sozialistische Judenstaat. Hermed var historie og grunden lagt til to forskellige modeller for en j\u00f8disk socialistisk bev\u00e6gelse. Bund repr\u00e6senterede en hel r\u00e6kke forskelligartede tendenser, som havde det tilf\u00e6lles, at de \u00f8nskede et socialistisk samfund d\u00e9r, hvor de boede, alts\u00e5 zarens Rusland. I kampen for dette samfund \u00f8nskede de imidlertid j\u00f8derne anerkendt som et s\u00e6rligt folk. Derfor k\u00e6mpede de for kulturel autonomi. Kulturel autonomi bet\u00f8d anerkendelsen af Jiddisch som j\u00f8dernes sprog samt undervisning, kulturelt liv og administration p\u00e5 dette sprog. De \u00f8nskede alts\u00e5 at forblive j\u00f8der, at k\u00e6mpe for lige ret med russere, polakker, baltere osv., men ogs\u00e5 sammen med dem at skabe et nyt samfund.<\/P>

Fra Syrkins bog udg\u00e5r den s\u00e5kaldte arbejderzionisme. Den accepterer pr\u00e6misserne i Herzls analyse, at foruds\u00e6tningen for at afskaffe antisemitismen er, at j\u00f8derne f\u00e5r deres egen stat Pal\u00e6stina. Den mener blot, at det nye samfund skal v\u00e6re et socialistisk samfund. Ser vi p\u00e5 zionismens videre udvikling fra Herzls d\u00f8d og frem til etableringen af staten Israel, er det sl\u00e5ende, at det som st\u00e5r tilbage af hans udkast, er meget lidt. Det eneste element, som kan siges at b\u00e6re frugt, er hans diplomatiske offensiv. Det var nemlig videref\u00f8relsen af dette aspekt, som skaffede Balfour-erkl\u00e6ringen i 1917. Chaim Weizmann videref\u00f8rte dette spor i zionismens historie og med succes, m\u00e5 man sige. Men zionismens succes skyldtes ikke Balfour-erkl\u00e6ringen alene. Den er kun et mindre moment i denne succes.<\/P>

Arbejderzionismen<\/B><\/P>

Det blev ikke den borgerlige zionisme, som sikrede den en massebasis, men arbejderzionismen Uden den var det ikke g\u00e5et. Og det blev dens organisationer og partier, som kom til at tegne det “f\u00f8rste establishment” i Israel symboliseret i David Ben Gurion. Zionismen kunne forene sig i det almene m\u00e5l, som var opstillet p\u00e5 den f\u00f8rste kongres. Men den samtidige tilblivelse af arbejderzionismen signalerede et forhold, som Herzl nok var klar over, men ikke ville eller kunne tage h\u00f8jde for: Det j\u00f8diske samfund var et klassesamfund som de samfund, j\u00f8derne boede i. Og de forskellige klasser havde forskellige interesser, kulturer og tankeformer. Vladimir Jabotinskij og hans udgave af zionismen kunne s\u00e5ledes indoptage tr\u00e6k fra fascismen, som l\u00e5 Herzl fjernt. Jabotinskijs “revisionisme” blev det arsenal, hvorfra den j\u00f8diske terrorisme hentede sine tankeformer, Menachem Begin bl.a..<\/P>

Jabotinskij havde imidlertid \u00e9n fordel fremfor Herzl: han kunne godt f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 araberne i Pal\u00e6stina, og han kunne se, at de var et problem, hvis j\u00f8dernes dr\u00f8m skulle realiseres. Med den yderste kynisme skrev han om det, som ingen ville se. Og formulerede den politik, som zionisterne – i det hele taget – blev tvunget til at f\u00f8lge: fordrivelsen af araberne.<\/P>

Bundismens sk\u00e6bne<\/B><\/P>

De helt afg\u00f8rende grunde til at zionismen blev en succes – og efterh\u00e5nden fik monopol p\u00e5 at repr\u00e6sentere den j\u00f8diske nationale selvbevidsthed – ligger imidlertid i \u00e5rsager udenfor zionismen selv. Bundismen og besl\u00e6gtede opfattelser blev nemlig i mellemkrigstiden udryddet helt og holdent. Det startede med revolutionen i Rusland i 1917. Lenin havde hele tiden v\u00e6ret modstander af selvst\u00e6ndige j\u00f8diske organisationer, og bolsjevikkerne videref\u00f8rte denne politik. Efter revolutionen havde Bund i Rusland i realiteten valget mellem at g\u00e5 i landflygtighed eller g\u00e5 sammen med bolsjevikkerne. De fik i begyndelsen deres egne sektioner – jevsektia – men de blev efterh\u00e5nden opl\u00f8st. Den kulturelle autonomi udviklede sig til en grum parodi, da Stalin tilb\u00f8d j\u00f8derne et autonomt omr\u00e5de ovre ved Amur-floden – Birobizan – og derefter lukkede alle de j\u00f8diske organisationer. Med bolsjevismen led Bundismen sit f\u00f8rste store nederlag.<\/P>

Bund eksisterede imidlertid fortsat i Polen. Men her kom Hitler og nazisterne med den definitive l\u00f8sning: udryddelse af hele den j\u00f8diske befolkning i det gamle bos\u00e6tningsomr\u00e5de. Hermed var ethvert grundlag for kulturel autonomi naturligvis v\u00e6k.<\/P>

Shoa -udryddelsen af seks millioner af verdens atten millioner j\u00f8der – blev det tr\u00e6k i udviklingen, som gjorde zionismen til den eneste overskuelige l\u00f8sning for millioner af overlevende j\u00f8der. Og da Europa og USA ikke ville l\u00f8se problemet, lod Europa og USA pal\u00e6stinenserne undg\u00e6lde.<\/P>

Herzls arv blev n\u00e6ppe, som han havde ventet. Og takket v\u00e6re faktorer, han ikke kunne have overskuet, blev hans arv alligevel meget h\u00e5ndgribelig. Det er nok v\u00e6rd at t\u00e6nke p\u00e5 nu, da vi st\u00e5r ved indledningen til det, der muligvis bliver begyndelsen til en pal\u00e6stinensisk stat. Hvordan vil Arafats og Herzls arv v\u00e6re om 50 \u00e5r? Kan de overskue den proces, de forsigtigt har sat igang?<\/P><\/P><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Det var i februar hundrede \u00e5r siden, den moderne zionismes fader Theodor Herzl udgav “Der Judenstaat”. Pal\u00e6stina-Orientering har bedt historikeren Morten Thing om at kommentere jubil\u00e6et. L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69,501],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/448"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=448"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/448\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=448"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=448"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=448"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}