{"id":447,"date":"2002-03-06T14:01:19","date_gmt":"2002-03-06T14:01:19","guid":{"rendered":""},"modified":"2002-03-06T14:01:19","modified_gmt":"2002-03-06T14:01:19","slug":"intifadaenden-store-overraskelse","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.danpal.dk\/?p=447","title":{"rendered":"INTIFADAEN – DEN STORE OVERRASKELSE"},"content":{"rendered":"
Maria Bergs\u00f8e, DPV<\/div>\n

INTIFADAEN – DEN STORE OVERRASKELSE<\/P>

<\/B>Af Maria Bergs\u00f8e<\/P> I 1987 – efter tyve \u00e5rs israelsk bes\u00e6ttelse af Vestbredden og Gaza – udbr\u00f8d den pal\u00e6stinensiske opstand, som for altid \u00e6ndrede situationen i Mellem\u00f8sten.

Israel, PLO (den pal\u00e6stinensiske paraply-organisation best\u00e5ende af Fatah, PFLP, DFLP og Kommunisterne), Jordan og USA var lige overraskede.<\/P>

Den 8. december om eftermiddagen skete en trafikulykke i Gaza, hvor trafikulykker er almindelige, men i dette tilf\u00e6lde var det en israelsk blokvogn, der k\u00f8rte ind i en bil som rummede arbejdere fra Gazastriben p\u00e5 vej hjem fra arbejde. Fire blev dr\u00e6bt og andre kom alvorligt til skade. I radioen blev det meddelt som noget selvf\u00f8lgeligt, men hurtigt spredtes rygtet, at det var en h\u00e6vnakt fra en israeler, hvis sl\u00e6gtning var blevet stukket ned nogle dage forinden p\u00e5 Gazas markedsplads. Allerede samme aften cirkulerede en l\u00f8beseddel om drabet p\u00e5 de fire pal\u00e6stinensere, og som en pr\u00e6riebrand bredte protestdemonstrationer og uroligheder sig over hele Gaza.Den israelske h\u00e6rafdeling, som var stationeret i Gaza var totalt uforberedt, og i flygtningelejren Jabalya, hvor det hele begyndte, l\u00f8b soldaterne ind i alvorlige vanskeligheder. Det samme skete i Rafahlejren: “Rafah er ikke l\u00e6ngere i vores h\u00e6nder” l\u00f8d tilbagemeldingen fra israelske officerer.I l\u00f8bet af f\u00e5 dage kunne hele verden se Tv-optagelser om d\u00e8t, der foregik i de besatte omr\u00e5der, og det var ikke noget k\u00f8nt syn: store b\u00f8rn og unge der kastede med sten i konfrontation med sv\u00e6rt bev\u00e6bnede soldater. <\/P>

Den israelske regering erkendte efterh\u00e5nden, at den stod overfor noget helt nyt. Israel havde altid h\u00e6vdet, at bes\u00e6ttelsen af Gaza og Vestbredden var en “menneskelig” bes\u00e6ttelse. Ganske vist havde der fundet sporadiske opstande sted, men dennegang var det en spontan opstand, der omfattede hele den pal\u00e6stinensiske befolkning, unge og gamle, m\u00e6nd og kvinder, land og by, troende og ikke troende. Aldrig havde sammenholdet i det pal\u00e6stinensiske samfund, som ellers er ret splittet, v\u00e6ret st\u00e6rkere end gennem de f\u00f8rste m\u00e5neder af d\u00e8t, der nu blev kaldt Intifadaen, som betyder “at ryste noget af sig”.<\/P>

Israel var lamsl\u00e5et af forbavselse over, at pal\u00e6stinenserne kunne holde til lidelserne: 500 d\u00f8de, heraf mange b\u00f8rn, 8.500 s\u00e5rede i de f\u00f8rste to \u00e5r. Holde til udgangsforbud, blokader, strejker, ugers arbejdsl\u00f8shed uden mindste indtjening, afsp\u00e6rringer….. Forbavselsen gjaldt ogs\u00e5 pal\u00e6stinensernes tilbageholdenhed – de greb ikke til v\u00e5ben, p\u00e5 trods af hadet og raseriet, hvilket naturligvis gavnede dem overfor omverdenen – b\u00e5de overfor israelerne, men sandelig ogs\u00e5 overfor udlandet. Israels omd\u00f8mme led derimod international skade, is\u00e6r efter forsvarsminister Yitzhak Rabins dekret om at br\u00e6kke knoglerne p\u00e5 de unge opr\u00f8rere, dertil anvendtes nogle specielt fremstillede lange k\u00f8ller, der var i stand til at kv\u00e6ste og leml\u00e6ste. P\u00e5 TV s\u00e5 man hvordan – og det virkede s\u00e5 opr\u00f8rende, at holdningen i f.eks. Danmark \u00e6ndredes til fordel for pal\u00e6stinenserne.<\/P>

Arafat og hans stab i Tunesien havde til at begynde med ingen f\u00f8ling med d\u00e8t, der skete i de besatte omr\u00e5der. De havde i det hele taget ikke forst\u00e5et n\u00f8den og desperationen blandt befolkningen og kunne derfor heller ikke fatte eller p\u00e5sk\u00f8nne den enorme kraft og energi, der nu str\u00f8mmede op til overfladen.Fra den f\u00f8rste dag havde l\u00f8besedler, udformet af lokale pal\u00e6stinensere, en afg\u00f8rende betydning for hele opstanden, men f\u00f8rst efter sm\u00e5 to uger, fremkom de f\u00f8rste l\u00f8besedler fra PLO, og da havde de religi\u00f8se Gaza-islamister allerede et par stykker i oml\u00f8b. De lokale pal\u00e6stinensere var nu blevet den reelle, afg\u00f8rende kraft i den fortsatte kamp, og Arafat og staben i Tunesien gjorde alt for at f\u00e5 indflydelse p\u00e5 den situation, der nu var opst\u00e5et.Intifadaen str\u00f8mmede op nedefra – fra alle de store b\u00f8rn og unge, som s\u00e5 sig ber\u00f8vet for en fremtid. De studerende var d\u00f8mt til ydmygelse eller eksil. De hundredetusinder arbejdere, der tjente deres usle l\u00f8n i Israel, hvor de blev gjort usynlige, veteranerne fra de israelske f\u00e6ngsler, som nu for alvor var blevet overbeviste om deres retf\u00e6rdige kamp – og som s\u00e5 deres folk synke ned i stadig st\u00f8rre h\u00e5bl\u00f8shed – kort sagt, det var den pal\u00e6stinensiske ungdom, der gjorde opr\u00f8r – st\u00f8ttet af de \u00e6ldre. Og d\u00e8t gjorde det helt klart for israelerne, at de simpelthen ikke l\u00e6ngere kunne ignorere, at landet var en bes\u00e6ttelsesmagt overfor en pal\u00e6stinensiske befolkning, der ikke kunne styres.<\/P>

NOGLE FORUDS\u00c6TNINGER<\/B><\/P>

F\u00f8r 1987 havde Israel st\u00f8ttet de religi\u00f8se islamister i Gazastriben med det form\u00e5l at skabe rivalisering og splittelse, den klassiske kolonipolitik: Del og hersk.”Det muslimske Broderskab”, opstod i Egypten i tyverne, og ogs\u00e5 i Gaza var de i h\u00f8j grad til stede. Broderskabet tog i begyndelsen ikke del i Intifadaen, det gjorde derimod “Islamisk Jihad” og andre religi\u00f8se grupperinger, unge m\u00e6nd udg\u00e5et fra det islamiske universitet i Gaza – en moralsk funderet religi\u00f8s holdning bredte sig i Gaza. Efterh\u00e5nden blev Hamas det ledende islamiske parti.Den f\u00f8rste generation af flygtninge var lammet af sorg over, at jorden var taget fra dem, de var angste, uvidende om forholdet i den \u00f8vrige verden, desuden var de fleste analfabeter. Men de store drenge og piger, de unge som nu kastede med sten og som br\u00e6ndte bild\u00e6k af, var ikke kuede, de var oplyste, havde skoleuddannelse og de var frygtl\u00f8se, n\u00e5r de str\u00f8mmede ud i gaderne. De var desperate, de havde intet at miste. Sk\u00f8nt uerfarne klarede de for det meste de forh\u00f8r, de blev udsat for – ogs\u00e5 de pinefulde. De vidste ikke meget om PLO eller om politik i det hele taget. Gazas f\u00e6ngsler blev fyldt med unge, dystre m\u00e6nd, der s\u00e5 sig selv som ofre for det zionistiske Israel. Det var ikke blandt dem Arafat eller andre koryf\u00e6er havde deres tilh\u00e6ngere.Til at begynde med var det gymnasieelever og studerende, som f\u00f8rte an i demonstrationerne, men snart var det ogs\u00e5 unge arbejdere over tyve \u00e5r blandt de f\u00e6ngslede, de som arbejdede fra daggry til aften, ofte som enefors\u00f8rgere for en stor familie. De havde ikke nogen h\u00f8jere skoleuddannelse, de arbejdede i Israel med det “beskidte arbejde” som israelerne foragtede. Mange af dem havde aldrig deltaget i demonstrationer, og ved at uds\u00e6tte sig for at komme i f\u00e6ngsel udsatte de deres familier for store savn. Mange af dem kunne tale hebr\u00e6isk, og mange angav det samme motiv til at slutte sig til Intifadaen, nemlig f\u00f8lelsen af at v\u00e6re udsat for en dyb uretf\u00e6rdighed, helt i h\u00e6nderne p\u00e5 deres j\u00f8diske arbejdsgivere. Alle kunne fort\u00e6lle den samme historie – om verbal eller fysisk overlast, om at blive snydt for l\u00f8nnen, om at v\u00e6re sat til arbejde under umenneskelige forhold og udsat for kr\u00e6nkelser, hvergang pal\u00e6stinensere havde gjort sig skyldig i voldelige handlinger. Alle klagede over de forn\u00e6rmelser og ydmygelser, de blev udsat for ved check-points og vejsp\u00e6rringer, den grove tone de her blev tiltalt med, kropsvisiteringer ledsaget af eder og forbandelser. Latterligg\u00f8relsen, de blev udsat for i venners og families p\u00e5syn. Eretz checkpoint, som er hovedindgangen til Gaza, tog prisen. De f\u00e6ngslede fortalte om timelange forsinkelser uden forklaring, n\u00e5r de kom tilbage efter en udmarvende arbejdsdag i Israel. Lange k\u00f8er, konfiskering af ID-kort, passagerer tvunget ud af busserne uden forklaring. De fortalte om de utallige gange , de blev beordret op af en mur med h\u00e6nderne i vejret og spredte ben for at blive kropsvisiteret. Nogle fortalte, at deres penge var blevet konfiskeret, andre fortalte om sadister, der havde tvunget dem til at g\u00f8 som hunde eller br\u00e6ge som f\u00e5r, f\u00f8r de fik lov til at passere. Disse arbejdere m\u00e5 have f\u00f8lt sig forsvarsl\u00f8se i Israel, men de var ogs\u00e5 forsvarsl\u00f8se i deres egne huse i Gaza, hvor soldaterne ofte br\u00f8d ind om natten under efterforskning, overraskede \u00e6gtepar i sengen og h\u00e5nede faderen i b\u00f8rnenes n\u00e6rv\u00e6r.Pal\u00e6stinenserne, der arbejdede i Israel blev beordret til at overnatte i k\u00e6ldre og stalde, ofte l\u00e5st inde, fordi det var ulovligt at tilbringe natten i Israel uden speciel tilladelse. Langs fortorvene i de israelske byer stod m\u00e6ndene opstillede p\u00e5 det s\u00e5kaldte slavemarked, hvor arbejdsgiverne kunne pege dem ud til en dags arbejde. F\u00f8r daggry forlod titusinder arbejdere deres hjem i de besatte omr\u00e5der for at tjene til livets ophold, og hver aften vendte de tilbage fyldt med vrede og had overfor den stat, der kr\u00e6nkede deres v\u00e6rdighed. De blev diskriminerede med hensyn til l\u00f8nnen, udelukkede fra israelske fagforeninger og forhindret i at oprette deres egne. Store summer blev trukket fra deres l\u00f8n til sociale ydelser og pension, som de aldrig nogensinde modtog.Disse arbejdere var overbeviste om, at israelerne var i stand til hvadsomhelst.<\/P>

Den sandede Gazastribe, p\u00e5 st\u00f8rrelse med Langeland, er en af verdens t\u00e6ttest befolkede omr\u00e5der. Selvom f\u00f8dselstallet er dalende, vil befolkningen i Gaza vokse med 50% i l\u00f8bet af en 6-7 \u00e5r, og 79% af befolkningen vil v\u00e6re under 29 \u00e5r. En tikkende bombe, som Israel gennem en del \u00e5r har \u00f8nsket at slippe af med. En del af vandet er ikke l\u00e6ngere drikkeligt – det er for salt. Men ikke alene Gaza\u2019s underprivilegerede havde grund til at g\u00f8re opr\u00f8r, b\u00f8nderne, ogs\u00e5 p\u00e5 Vestbredden, var blevet tvunget bort fra deres jord eller presset af \u00f8konomiske regulativer, som Israel anvendte for at beskytte sit eget landbrug.<\/P>

ISRAEL OG INTIFADAEN<\/B><\/P>

IDF, den israelske h\u00e6r, var helt uforberedt p\u00e5 denne form for krig. Dens erfarenhed og dygtighed var opst\u00e5et gennem fem krige, commando raids og andre aktioner, som havde frembragt en af verdens mest veltr\u00e6nede h\u00e6re. Men denne h\u00e6r stod nu overfor en folkelig opstand, ikke en krig med fly, kampvogne og artilleri. Hvordan skulle en lille patrulje forholde sig til demonstrationer p\u00e5 tusinder af mennesker – som i Gaza, hvor der var tale om et menneskehav, unge, gamle, kvinder og b\u00f8rn.Mange kvinder, som deltog i urolighederne, var liges\u00e5 aggressive som m\u00e6ndene. Men at skyde p\u00e5 dem ville p\u00e5 alle m\u00e5der skabe yderligere uroligheder. Ikke desto mindre viste det sig at 1\/5 af alle s\u00e5rede var piger og kvinder.Der blev sendt forst\u00e6rkning ud i de besatte omr\u00e5der. Mange unge soldater oplevede h\u00e8r for f\u00f8rste gang de besatte omr\u00e5der, indbyggerne og f\u00f8rst og fremmest flygtningelejrene. Det var en virkelighed, som gennemsnitsisraeleren aldrig fik indsigt i. Nogle f\u00e5 kompagnier af gr\u00e6nsepoliti og nogle hundrede soldater havde gjort det “beskidte arbejde”. For mange af de unge soldater var det et chok at blive konfronteret med denne m\u00f8rke, uhyggelige “bagside”. Der foreligger mange vidnesbyrd om unge israeleres ubehag ved at skulle optr\u00e6de som herrefolk – ved at v\u00e6re vidne til undertrykkelse og brutalitet, ved at k\u00e6mpe mod kvinder og b\u00f8rn. Jo l\u00e6ngere Intifadaen varede, des mere omfattende blev anvendelsen af kollektiv straf. For mange soldater var det en frygtelig oplevelse, at skulle smide en hel familie med mange b\u00f8rn ud af deres hjem for dern\u00e6st at spr\u00e6nge det i luften.Men jo l\u00e6ngere Intifadaen varede, des mere omfattende blev anvendelsen af kollektiv straf. For mange soldater var det en frygtelig oplevelse at skulle smide en hel familie med mange b\u00f8rn ud af deres hjem for dern\u00e6st at spr\u00e6nge det i luften.Kollektiv straf omfattede ogs\u00e5 oprykning af oliventr\u00e6er, forsegling af huse str\u00f8mafbrydelse, afsp\u00e6rring af landsbyer og f\u00f8rt og fremmest deportationer.Men Intifadaen greb om sig, og bos\u00e6tterne og h\u00f8jrefl\u00f8jen kr\u00e6vede, at langt flere ledende pal\u00e6stinensere skulle deporteres. De kollektive straffe var smertefulde for pal\u00e6stinenserne, men det kvalte ikke Intifadaen.Selvom en del soldater havde det d\u00e5rligt med at sl\u00e5 l\u00f8s p\u00e5 ubev\u00e6bnede civile med de lange k\u00f8ller, havde langt de fleste ikke noget imod det, hvilket adskillige rapporter om um\u00e5deholdent misbrug af k\u00f8ller, tydede p\u00e5.I selve Israel voksede bev\u00e6gelser frem i opposition til den h\u00e5rde bes\u00e6ttelsespolitik. Det var liberale og venstreorienterede, som ikke var afvisende over for tanken om en pal\u00e6stinensisk stat, side om side med Israel. De havde protesteret mod de kollektive afstraffelser, de havde bes\u00f8gt pal\u00e6stinensiske landsbyer – og de var ikke alene. En str\u00f8m af nye grupperinger, organisationer og enkeltpersoner dukkede op i k\u00f8lvandet p\u00e5 Intifadaen. For\u00e6ldre med v\u00e6rnepligtige unge i h\u00e6ren dannede en forening: “For\u00e6ldre mod Forr\u00e5else” og veteranbev\u00e6gelsen “Peace Now” koncentrerede sig om at skabe forbindelse mellem de to folk. “Kvinder i Sort” stillede op hver fredag i de israelske byer med deres skilte,”Stop the Occupation”, israelske menneskerettighedsorganisationer blev oprettet, ligesom en sammenslutning , “Yes Gvul” (der m\u00e5 v\u00e6re en gr\u00e6nse) for soldater, der n\u00e6gtede at g\u00f8re tjeneste i de besatte omr\u00e5der. Alt dette vidnede om, at store dele af den israelske befolkning ikke havde mistet f\u00f8lsomheden overfor uretf\u00e6rdighed og menneskelig lidelse.<\/P>

DET VIDERE FORL\u00d8B<\/B><\/P>

Tilbagegang i landbrugssektoren, tilbagegang i industrisektoren, begge dele fordi israelerne \u00f8nskede at beskytte egen industri og skabe et konkurrencefrit marked i de besatte omr\u00e5der. Ogs\u00e5 Jordan bremsede for pal\u00e6stinensiske varer. Gennem alle bes\u00e6ttelses\u00e5rene opstod der kun beskedne, primitive virksomheder med det resultat, at arbejdsl\u00f8sheden spredte sig som en pest, ogs\u00e5 blandt de universitetsuddannede fra Vestbreddens 7 universiteter. I 1970erne “eksporterede” de besatte omr\u00e5der uddannede folk til andre arabiske lande. Ca. 15.000 pal\u00e6stinensiske universitetsuddannede var arbejdsl\u00f8se, da Intifadaen br\u00f8d ud. De, som havde arbejde, arbejdede i Israel som ufagl\u00e6rte, navnlig indenfor byggebranchen. Den pal\u00e6stinensiske \u00f8konomi var helt tilpasset Israels behov, og pal\u00e6stinenserne var totalt afh\u00e6ngige af den israelske administration i hele deres hverdags \u00f8konomiske liv. Den mindste ans\u00f8gning om en eller anden tilladelse eller dispensation kr\u00e6vede en endel\u00f8s kamp med det trevne, uvillige bureaukrati. 400 j\u00f8diske skrankepaver til at betjene tusinder af retsl\u00f8se arabere. De f\u00f8rste \u00e5r af bes\u00e6ttelsen m\u00e6rkede araberne en vis fremgang i levestandard, men i l\u00f8bet af f\u00e5 \u00e5r kunne symbiosen mellem israelerne og pal\u00e6stinenserne beskrives som forholdet mellem hest og rytter..B\u00e5de land – og bybefolkning – middelklassen – alle befandt sig som i en trykkoger. Det var d\u00e8t tryk, der lettede, da flygtningelejrenes indbyggere kastede sig ud i opstanden. Alle sociale lag i det pal\u00e6stinensiske samfund havde (med f\u00e5 undtagelser) gode grunde til at g\u00f8re op med tingenes tilstand. Omverdenen havde svigtet totalt. Jordan over\u00f8ste PLO med forh\u00e5nelser, Reagan og Gorbatchov have ikke pal\u00e6stinenserne p\u00e5 dagsordenen p\u00e5 topm\u00f8det i Washington i november 1987, og endelig flyttede Ariel Sharon, medansvarlig for massakren i Sabra- og Chatilalejren under den israelske invasion af Libanon, ind i det gamle muslimske kvarter i Jerusalem. En provokerende, politisk handling – et tegn p\u00e5 at pal\u00e6stinensernes dage i Jerusalem kunne v\u00e6re talte. Ordet transfer svirrede i luften – en eufemisme for masse-udvisning af araberne.<\/P>

Intifadaen bredte sig i b\u00f8lger fra by til by, fra begravelse til begravelse med store optog og med b\u00f8nner for de faldne. Gamle klasseforskelle blev for en tid vasket bort i den str\u00f8m af vrede ,som var rettet mod bes\u00e6ttelsesmagten. Skoleelever fik deres l\u00e6rere med ud til demonstrationer, kvinder forlod deres m\u00e6nd og k\u00f8kkener for at g\u00e5 ud i gaderne og k\u00e6mpe, selv bedstem\u00f8dre myldrede frem og tog del i opstanden. Grafittien blev Intifadaens frie presse sammen med l\u00f8besedlerne, som havde en euforisk virkning.<\/P>

I l\u00f8bet af den f\u00f8rste m\u00e5ned blev 26 pal\u00e6stinensere skudt, 320 blev s\u00e5rede, mens 56 israelske soldater og 30 civile israelere blev s\u00e5ret af stenkast og lignende. Dertil kom langt over tusinde demonstrationer, stenkastning, br\u00e6nding af bild\u00e6k, blokering af veje osv. Israel havde fuldst\u00e6ndig tabt kontrollen over den pal\u00e6stinensiske befolkning, og selv om IDF i l\u00f8bet af nogle uger genvandt noget af kontrollen over landsbyer, byer og hovedtransportveje, blev situationen aldrig d\u00e8t, den havde v\u00e6ret f\u00f8r den 8. december 1987.P\u00e5 f\u00e5 uger opn\u00e5ede pal\u00e6stinenserne at undslippe glemselen og protester str\u00f8mmede ind fra hele verden.<\/P>

ET CIVILT SAMFUND – sejre og nederlag<\/B><\/P>

Det oprindelige m\u00e5l: at jage h\u00e6ren ud af de besatte omr\u00e5der blev nu fulgt op af en strategi, der gik ud p\u00e5 at underminere hele den israelske dominans ved at etablere et civilt samfund best\u00e5ende af gr\u00e6srodsinitiativer, af selvorganiserede folkekomiteer, kvindekomiteer og -kooperativer. De skaffede bl.a. hj\u00e6lp til de n\u00f8dstedte i lejrene under udgangsforbud f.eks. skaffede Gaza by levnedsmidler til lejrene Jabalya og Shati. Komiteen i Nablus administrerede hj\u00e6lpen til Balata lejren o.s.v. Den symbolske v\u00e6rdi af disse komiteer var enorm og h\u00e8r kunne alle v\u00e6re med, selv de meget lovlydige borgere.Ideen med folkekomiteerne fik hurtigt fat, de nedsatte sig i landsbyerne og erkl\u00e6rede dem for “befriet omr\u00e5de”. Der blev dannet en handelskomit\u00e8, hvor forretningsindehavere dannede deres egen koordineringskomit\u00e8, der skulle tage sig af alle praktiske problemer s\u00e5som reparation af l\u00e5se, som var blevet smadret af israelsk politi, stationering af vagtposter, som skulle forhindre plyndring af butikker, de forhandlede med The Unified Command om strejkerne, og denne komit\u00e8 fik gennemf\u00f8rt at forretninger skulle v\u00e6re \u00e5bne hver morgen i tre timer, undtagen naturligvis n\u00e5r der var generalstrejke. Strejkerne blev s\u00e5ledes ikke p\u00e5lagt fra oven, de kom fra folkekomiteerne.<\/P>

Sundhedskomiteen tog sig ikke alene af de s\u00e5rede, men ogs\u00e5 af den generelle helbredstilstand ude i landsbyerne, blodbanker blev etablerede. En af kvindekomiteerne tog sig af redigering af l\u00f8besedler, de oplyste husm\u00f8dre om genbrug, s\u00f8rgede for de efterladte, for s\u00e5rede og for fangerne. Komiteerne for uddannelse blev tillagt stor betydning. Popular Teaching for skoleelever og for studerende, eftersom skoler og universiteter ustandseligt blev lukkede – i lange perioder. Undervisningen var hemmelig og foregik i kirker, moskeer, udhuse og private hjem. Der foreligger en del unders\u00f8gelser om denne velorganiserede illegale undervisning. Rigtig mange elever oplevede denne undervisningform som noget positivt. Piger og drenge fik et mere ligefremt forhold til hinanden, og til l\u00e6reren blev forholdet mere kammeratligt og demokratisk. Men eleverne fik ikke den formaliserede undervisning, og de kunne ikke tage eksamen. I dag viser det sig at de unge mangler en solid skoleuddannelse, hvilket for den pal\u00e6stinensiske befolkning er noget af en katastrofe. De har altid satset h\u00e5rdt p\u00e5 uddannelse – det kunne ingen tage fra dem – s\u00e5 det opleves som et stort tab, der kan f\u00e5 s\u00f8rgelige f\u00f8lger for tusinder af pal\u00e6stinensere.Men det skal ikke glemmes, at for mange b\u00f8rn var den alternative skoleform en berigende oplevelse.Men da Israel slog h\u00e5rdt ned p\u00e5 de hemmelige skoler og universiteter med f\u00e6ngselsstraffe til l\u00e6rerne og til de for\u00e6ldre, som havde huset skolerne var det slut.<\/P>

Juridiske komite\u00e8r arbejdede med at l\u00f8se konflikter, ofte baseret p\u00e5 folkelige traditioner, netop for at adskille det fra israelsk eller jordansk retshandling. Landbrugskomiteer blev oprettet for at opmuntre folk til at opdyrke jorder, der var blevet forladt. I Beit Sahour f.eks. blev der inddraget et stort omr\u00e5de, hvor folk kunne k\u00f8be planter, fr\u00f8, g\u00f8dning osv., og under Bethlehem Universitets ledelse blev alle undervist i, hvordan man dyrkede gr\u00f8ntsager, opdr\u00e6ttede h\u00f8ns og kaniner – home-economy og victory fields blev popul\u00e6re slogans. Kvindekooperativer fremstillede konserves og lignende til hjemmebrug og til salg, og de stod for bagerier og syv\u00e6rksteder.Der var i hundredevis af disse komiteer i byer og i landsbyer. Ogs\u00e5 advokater, l\u00e6ger, arkitekter og undervisere deltog i disse projekter, hvilket \u00f8gede komiteernes prestige.L\u00f8besedlerne begyndte nu at handle om Civil Ulydighed, og det var netop civil ulydighed, der manifesterede sig i den lille kristne by Beit Sahour ved Bethlehem . Indbyggerne n\u00e6gtede at betale skat til bes\u00e6ttelsesmagten: No Taxation without Representation. Det blev en lang og h\u00e5rd kamp, som vakte international opm\u00e6rksomhed. IDF for h\u00e5rdt frem, erkl\u00e6rede hele omr\u00e5det for milit\u00e6r undtagelsestilstand og chikanerede indbyggerne p\u00e5 det groveste. Beit Sahour holdt l\u00e6nge ud og blev i\u00f8vrigt tildelt den alternative Nobelpris samt den Danske Fredsfonds pris.<\/P>

Modl\u00f8sheden h\u00f8rte fortiden til. F\u00e6ngslerne blev til folkets universiteter, der var status forbundet med at v\u00e6re i f\u00e6ngsel. De s\u00e5rede blev smuglet ud af hospitalerne for ikke at falde i kl\u00f8erne p\u00e5 de israelske soldater, de dr\u00e6bte forsvandt fra gaderne, f\u00f8r israelerne kunne bringe dem til obduktion. Den pal\u00e6stinensiske middelklasse og overklasse, der havde holdt deres b\u00f8rn borte fra kampen i gaderne f\u00f8lte nu en forpligtelse til at st\u00f8tte demonstrationerne og til at erkl\u00e6re deres loyalitet overfor opstanden, som var blevet til en kamp mellem den indf\u00f8dte befolkning og bes\u00e6ttelsesmagten.Men efter halvandet \u00e5rs forl\u00f8b forb\u00f8d israelerne folkekomiteerne og arresterede hundredvis af medlemmer. Mange succes-foretagener blev \u00f8delagt, f.eks. plantecenteret i Beit Sahour. Folkekomiteerne m\u00e5tte g\u00e5 under jorden, og dette smukke civile samfund forsvandt. Mange ser tilbage p\u00e5 det med beundring og fortr\u00f8stning over, at noget s\u00e5dant overhovedet kunne lade sig g\u00f8re.<\/P>

I for\u00e5ret 1990 havde opstanden n\u00e5et et historisk vendepunkt – til ugunst for pal\u00e6stinenserne. To og et halvt \u00e5rs Intifada med civil modstand og uhyre lidelser for pal\u00e6stinenserne, havde ikke bragt en pal\u00e6stinensisk stat n\u00e6rmere. Tv\u00e6rtimod fremstod forskellige signaler fra det israelske samfund som aldeles faretruende.Det var planerne om at lade mere end en million russiske j\u00f8der indvandre. Den amerikanske regering havde, presset af Israel, begr\u00e6nset den j\u00f8diske indvandring. De russiske j\u00f8der \u00f8nsker traditionelt at indvandre til USA og ikke til Israel. Pal\u00e6stinenserne frygtede, at de nye indvandrere ville tr\u00e6nge ud i de ulovlige bos\u00e6ttelser p\u00e5 Vestbredden.I forsommeren 1990 fik Israel en ny h\u00f8jreregering. Shamir blev premierminister og h\u00f8gen over alle h\u00f8ge Ariel Sharon blev boligminister og fik et s\u00e6rligt ansvar for indslusningen af de russiske j\u00f8der.<\/P>

Trods denne faretruende udvikling var situationen ikke som f\u00f8r Intifadaen. Noget havde \u00e6ndret sig afg\u00f8rende.<\/P><\/P><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Baggrunden for den f\u00f8rste Intifada i 1987 L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69,206],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/447"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=447"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/447\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=447"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=447"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=447"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}