{"id":446,"date":"2002-03-06T13:59:14","date_gmt":"2002-03-06T13:59:14","guid":{"rendered":""},"modified":"2002-03-06T13:59:14","modified_gmt":"2002-03-06T13:59:14","slug":"hverken-demokratisk-eller-jodisk","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.danpal.dk\/?p=446","title":{"rendered":"Hverken demokratisk eller j\u00f8disk"},"content":{"rendered":"
Baruch Kimmerling, Pal\u00e6stina-Orientering nr. 4, december 1997<\/div>\n

Hverken demokratisk eller j\u00f8disk<\/P>

Af professor Baruch Kimmerling<\/B><\/P>

Bragt i Pal\u00e6stina-Orientering nr. 4, december 1997<\/B><\/P> Mindst tre basislove (Basic Law of the Knesset, Basic Law of Freedom of Occupation og Basic Law of the Freedom and Dignity of the Person) og \u00e9n till\u00e6gslov (Parties Law)) fastsl\u00e5r, at Israel er en “j\u00f8disk og demokratisk stat”(1).<\/B>

Men den definition af “j\u00f8diskhed”, som staten selv har indf\u00f8rt, g\u00f8r de to begreber “demokrati” og “j\u00f8diskhed” indbyrdes modsigende. Resultatet er, at st\u00f8rstedelen af den praksis staten ud\u00f8ver, n\u00e6ppe svarer til den almindeligt accepterede opfattelse af vestlig-liberalt og oplyst demokrati.<\/P>

Israel arvede det der kaldes “millet”-systemet fra b\u00e5de det ottomanske imperium og den britiske koloniale administration. Dette system s\u00f8rgede for, at de religi\u00f8s-etniske befolkningsgrupper var uafh\u00e6ngige af staten og dens domsmyndighed, n\u00e5r det gjaldt processer vedr\u00f8rende deres personlige status. Endog f\u00f8r den israelske stat blev etableret som en suver\u00e6n enhed, besluttede den at bevare “millet”-institutionen og indf\u00f8re en form for “millet”-borgerskab. Derfor blev borgerne underlagt to lov- og retssystemer, der ikke blot er adskilte, men som virker efter forskellige, og endog modstridende principper: Det ene er sekul\u00e6rt “vestligt” og universalistisk; det andet, der er religi\u00f8st og oprindeligt, forvaltes – hvis vi taler om j\u00f8der – ud fra en ortodoks fortolkning af halacha (den j\u00f8diske religi\u00f8se kodeks).<\/P>

Minoriteterne, der s\u00e5ledes fra begyndelsen blev defineret som religi\u00f8se minoriteter, blev alts\u00e5 tvunget til at leve deres “autonome” liv i overensstemmelse med dette dobbelte system.<\/P>

Knesset opgav fra begyndelsen ethvert krav om at lovgive p\u00e5 afg\u00f8rende omr\u00e5der og anerkendte et parallelt lov- og retssystem uden for sin kontrol. I virkeligheden forpligtede staten sig til at behandle retsreglerne i halacha, sharia (den islamiske lovgivning) og diverse kristne retsregler som om det var dens egne.<\/P>

Andre love<\/B><\/P>

J\u00f8disk-religi\u00f8se elementer er ogs\u00e5 blevet inkorporeret i andre omr\u00e5der af lovgivningen, som for eksempel Work Hours and Days of Rest Law, Freedom of Occupation Law o.l.. I mods\u00e6tning hertil var lovene om Return og Citizenship, en slags immigrationslove beregnet p\u00e5 efter holocaust at fremkalde en form for “stadf\u00e6stende handling” (eller korrektiv diskrimination) p\u00e5 verdensj\u00f8dedommens vegne, relativt liberale forordninger.<\/P>

Man m\u00e5 naturligvis modificere denne karakteristik, eftersom disse love un\u00e6gteligt var diskriminerende over for pal\u00e6stinenserne, der flygtede eller blev tvunget til at flygte fra det omr\u00e5de, der faldt ind under, den nye stats herred\u00f8mme; og for dem der blev tilbage og hvoraf de fleste blev n\u00e6gtet familiesammenf\u00f8ring.<\/P>

Sk\u00f8nt lovene om Return og Citizenship er baseret p\u00e5 en teologisk definition af “hvem der er j\u00f8de” (en person, der er f\u00f8dt af en j\u00f8disk mor eller konverteret if\u00f8lge halacha), garanterede disse love i praksis israelsk statsborgerskab, (og definerede gr\u00e6nserne for j\u00f8dedom), mere eller mindre efter N\u00fcrnberg-lovenes bredere definition. Set fra Israels side var logikken bagved dette konsekvent og berettiget, eftersom disse love var beregnet p\u00e5 at muligg\u00f8re garanti for statsborgerskab til n\u00e6sten alle der blev forfulgt som j\u00f8der.<\/P>

Men selvom lovene om Return og Citizenship indtil nu har v\u00e6ret nogle af de mest problematiske love i Israel, har de ikke desto mindre sikret relativt “\u00e5bne j\u00f8diske gr\u00e6nser”. Men nu er den foresl\u00e5ede Conversions Law(2) tilsyneladende beregnet p\u00e5 at “hele” bruddet og give ortodoksien monopol p\u00e5 den meget vigtige opgave at fastl\u00e6gge kollektivitetens gr\u00e6nser.<\/P>

En anden lov, som kompletterer lovene om Return og Citizenship, er Law on the Status of the World Zionist Federation (Jewish Agency), der ogs\u00e5 g\u00f8r det lettere at garantere j\u00f8diske statsborgere s\u00e6rlige fordele. Endnu en konstitutionel bestemmelse er indbygget i Security Services Law, der i mange \u00e5r er blevet kompletteret af en r\u00e6kke velf\u00e6rdslove, hvor de eneste begunstigede er “forhenv\u00e6rende soldater” og deres familier. Denne h\u00f8jst gennemskuelige kodebetegnelse er beregnet p\u00e5 at skabe en bred adskillelse mellem j\u00f8diske og arabiske borgere. P\u00e5 lignende m\u00e5de forhindrer overenskomsten mellem Jewish National Fund og Israel Lands Administration udlejning af statsjord, som udg\u00f8r 93% af omr\u00e5det inden for den “gr\u00f8nne linje” (bestemt af v\u00e5benstilstanden i 1949) til ikke-j\u00f8der.<\/P>

Domstolene<\/B><\/P>

Hertil kommer, at man ogs\u00e5 m\u00e5 tage domstolenes og H\u00f8jesterets rolle med i betragtning. Sk\u00f8nt de, is\u00e6r i de senere \u00e5r, har gjort sig stor umage for at etablere en beh\u00f8rig “oplyst” lov-styret stat, g\u00e6lder dette kun inden for den j\u00f8diske stats gr\u00e6nser. S\u00e5ledes var domstolene i 1950’erne og i 1960’erne et af de mest effektive redskaber til at ber\u00f8ve de arabiske borgere deres jord, og de ydede ingen retshj\u00e6lp til ofrene for den sk\u00e6ndige milit\u00e6re adininistration.(3)<\/P>

Efter krigen i 1967 og den langvarige bes\u00e6ttelse af Vestbredden og Gazastriben besluttede H\u00f8jesteret at dens jurisdiktion ogs\u00e5 omfattede de israelske myndigheders handlinger i de besatte omr\u00e5der. Men i de allerfleste af de retssager, hvor myndighederne p\u00e5ber\u00e5bte sig, at “statens sikkerhed” stod p\u00e5 spil, var H\u00f8jeste ret tilb\u00f8jelig til at acceptere denne p\u00e5stand uden at unders\u00f8ge den, og uden at fors\u00f8ge at definere betydningen og indholdet af ordet “sikkerhed”. S\u00e5ledes omfattede H\u00f8jesterets jurisdiktion alt, undtagen det staten til enhver tid definerede som sikkerhedssp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/P>

Det tydeligste eksempel p\u00e5 dette er m\u00e5ske, at H\u00f8jesteret systematisk har hjulpet med til groft at kr\u00e6nke international lov.(4) International lov forbyder en bes\u00e6ttelsesmagt at foretage grundl\u00e6ggende forandringer i de besatte omr\u00e5ders status, undtagen n\u00e5r det g\u00e6lder sikkerhed. F\u00f8lgelig blev alle bos\u00e6ttelserne i de besatte omr\u00e5der i den nuv\u00e6rende situation – set fra H\u00f8jesterets synsvinkel – bygget af sikkerhedsgrunde. Dette er i sandhed en h\u00f8jst forbl\u00f8ffende og problematisk udvidelse af begrebet sikkerhed. Samme retf\u00e6rdigg\u00f8relse blev brugt af H\u00f8jesteret, da den tillod s\u00e5vel individuelle udvisninger samt brug af tortur under forh\u00f8r.<\/P>

Alt dette fandt sted p\u00e5 det mest institutionaliserede niveau – hvilket g\u00f8r det muligt at betragte det som det konstitutionelle niveau – helt bortset fra den almindelige politiske kultur, der ogs\u00e5 opstiller en r\u00e6kke normer, der i reglen ikke kan betragtes som st\u00f8ttepiller for demokratiet. For eksempel betragtes en regeringskonstellation, der omfatter partier man opfatter som “arabiske” eller en lovgivning der er afh\u00e6ngig af “ikke-j\u00f8diske stemmer” som illegitime. En s\u00e5dan synsm\u00e5de repr\u00e6senterer en grov kr\u00e6nkelse af det grundl\u00e6ggende princip om “\u00e9n person, \u00e9n stemme”.<\/P>

Man b\u00f8r l\u00e6gge m\u00e6rke til et specielt fascinerende f\u00e6nomen, som allerede er blevet antydet ovenfor, og som man m\u00e5 tage med i betragtning, hvis man skal forst\u00e5 hvad der sker p\u00e5 den israelske socio-politiske arena: det store antal sociale og politiske gr\u00e6nser i staten Israel. Denne mangfoldighed, som letter fastl\u00e6ggelsen af forskellige gr\u00e6nser i forskellige sammenh\u00e6nge, tillader staten Israel at “vise et demokratisk ansigt” og at forsyne regimet og staten med legitimation. Hvis man ser bort fra sekund\u00e6re gr\u00e6nser, er det muligt at skelne fire hovedgr\u00e6nser, der delvis overlapper hinanden:<\/P>

Fire hovedgr\u00e6nser

  1. <\/B>Gr\u00e6nsen for j\u00f8disk statsborgerskab: Denne gr\u00e6nse omfatter statens j\u00f8diske indbyggere. Det er den almindelige iagttagelse, at inden for denne gr\u00e6nse er Israel et “uindskr\u00e6nket” og “oplyst” demokrati. Men da konstitutionen er iblandet religion og nationalitet, bliver de ikke-religi\u00f8se dele af befolkningen -som menes at udg\u00f8re et flertal inden for denne gr\u00e6nse – ogs\u00e5 undergivet et lov- og retssystem der ikke er baseret p\u00e5 fundamentale demokratiske betingelser. Det vil sige, at selv den del af befolkningen, der skulle v\u00e6re “fl\u00f8den” af den israelske stat, ikke i fuldt omfang nyder godt af demokratiske rettigheder.
  2. Gr\u00e6nsen for israelsk statsborgerskab: Denne omfatter b\u00e5de j\u00f8der og arabere (eller pal\u00e6stinenserne) i Israel. Hensigten er at garantere araberne i Israel, s\u00e5vel som de andre minoriteter, borgerrettigheder svarende til dem j\u00f8derne har – med undtagelse af f\u00f8rn\u00e6vnte rettigheder – men p\u00e5 individuel snarere end p\u00e5 kollektiv basis. S\u00e5ledes anses det for eksempel for legitimt at sikre ortodokse, andre religi\u00f8se og endog sekul\u00e6re j\u00f8der uddannelsesm\u00e6ssig autonomi, men det g\u00e6lder ikke for araberne.
  3. Den etniske gr\u00e6nse: Denne omfatter alle der defineres som tilh\u00f8rende “det j\u00f8diske folk”, fra hele diasporaen. Potentielt, og kun med f\u00e5 reservationer, “tilh\u00f8rer” staten enhver, der er defineret som j\u00f8de, hvor han eller hun end m\u00e5tte befinde sig.

    Kategorierne A og C kan yderligere opdeles i j\u00f8der if\u00f8lge den halachisk-ortodokse definition og j\u00f8der der accepteres som s\u00e5dan efter en politisk og\/eller en anden social definition. Hertil kommer, at selv j\u00f8der, der opfylder alle halachisk ortodokse kriterier for tilh\u00f8righed, i praksis af en ekstra social gr\u00e6nse opdeles i tre hoved”kaster”: de sekul\u00e6re, de nationalreligi\u00f8se og de ortodokse.<\/P>

  4. Gr\u00e6nsen for israelsk herred\u00f8mme: den pal\u00e6stinensiske befolkning i de besatte omr\u00e5der er endnu i dag, efter oprettelsen af en autonom national autoritet, inkluderet i den israelske stats magtomr\u00e5de og \u00f8konomiske system. S\u00e5 l\u00e6nge man ikke er n\u00e5et frem til en endelig afg\u00f8relse, og s\u00e5 l\u00e6nge der ikke er etableret en suver\u00e6n pal\u00e6stinensisk stat, er det vanskeligt at se, hvordan det vil v\u00e6re muligt at skelne mellem to enheder, der er i den grad sammenv\u00e6vet med hinanden i geopolitisk forstand, og hvor der findes s\u00e5 stor asymmetri med hensyn til \u00f8konomisk og milit\u00e6r magt og kulturel kapital. Efter nioogtyve \u00e5rs direkte israelsk herred\u00f8mme over denne befolkning, baseret p\u00e5 tyranni, er formen for dette herred\u00f8mme – for \u00f8jeblikket – blevet forvandlet til en slags blandet styre, delt mellem The Palestinian National Authority og Israel. Dette styre bliver fortsat ud\u00f8vet med milit\u00e6re, politim\u00e6ssige og \u00f8konomiske foranstaltninger, s\u00e5vel som bos\u00e6ttelser. Netv\u00e6rket af bos\u00e6ttelser, og den milit\u00e6re beskyttelse de har f\u00e5et, udg\u00f8r en direkte udvidelse af den israelske stat. Under alle omst\u00e6ndigheder kan de omr\u00e5der, der blev besat i 1967 -omr\u00e5derne C og B og endog omr\u00e5de A – (C: israelsk kontrol, B: delt pal\u00e6stinensisk og israelsk kontrol, A: pal\u00e6stinensisk kontrol (red.)) ikke betragtes som v\u00e6rende uden for Israels milit\u00e6re og \u00f8konomiske kontrol, selvom niveauet for kontrol er blevet s\u00e6nket eller overgivet til en underinstans. Det er ikke en almindelig kolonial situation, men en form for intern kolonialisme, blandt andet fordi begge parter har den grundopfattelse, at ingen af dem har et andet hjemland. <\/B><\/LI><\/OL>

    Tre emner<\/B><\/P>

    Ved f\u00f8rste \u00f8jekast kan det se ud, som om vi besk\u00e6ftiger os med tre forskellige, adskilte emner. Det f\u00f8rste er, at staten som helhed ber\u00f8ves visse lov- og retsm\u00e6ssige bef\u00f8jelser, og at de overf\u00f8res til partikul\u00e6re omr\u00e5der som religion og halacha, og at dette desuden sker efter en bestemt fremgangsm\u00e5de og fortolkning, som begr\u00e6nser sig til en af kategorierne inden for j\u00f8disk ortodoksi. P\u00e5 den m\u00e5de letter staten afgr\u00e6nsningen af sin kollektive identitet og kriterierne for medlemskab efter ikke-statsborgerlige retningslinjer. Set fra dette perspektiv er staten ikke engang j\u00f8disk, men j\u00f8disk-ortodoks. Overf\u00f8ringen af denne magt til det religi\u00f8se lov- og retsm\u00e6ssige netv\u00e6rk g\u00f8r delvis Israel til et teokrati, som ikke kan forenes med nogen definition af demokrati. Dette regime s\u00e6tter sn\u00e6vre gr\u00e6nser for de sekul\u00e6re borgere, og for borgere der identificerer sig med andre religi\u00f8se tendenser.<\/P>

    Det andet emne er den diskrimination overfor de ikke-j\u00f8diske minoriteter inden for statens gr\u00e6nser, som er grundf\u00e6stet i loven.<\/P>

    Det tredje emne er, at over to millioner mennesker har v\u00e6ret underkastet bes\u00e6ttelse i mere end en generation, mens staten udvider sine gr\u00e6nser udover sin legitime autoritet; med andre ord: indlemmelsen af de besatte omr\u00e5der og deres befolkning i det israelske magtfelt og i det \u00f8konomiske system som en underordnet \u00f8konomi, mens deres underudvikling samtidig for\u00f8ges. S\u00e5ledes findes der inden for statens magtfelt og \u00f8konomiske gr\u00e6nser en befolkning der ber\u00f8ves endog de rettigheder, som deres landsm\u00e6nd har inden for statsborgerskabets gr\u00e6nse. Dette svarer n\u00f8jagtigt til den atheniensiske version af demokratiet, hvor de mandlige borgere havde alle rettigheder, mens Athens kvinder, slaver og slavers slaver var ber\u00f8vet alle rettigheder.<\/P>

    I praksis er disse tre emner indbyrdes forbundne og har udspring i samme kilde – definitionen af Israel som en ‘J\u00f8disk og demokratisk” stat. Definitionen ville i sig selv og som principsag ikke v\u00e6re problematisk, hvis betegnelsen “j\u00f8diskhed” var national-sekul\u00e6r, som nogle af zionismens og den israelske stats grundl\u00e6ggere havde forestillet sig. Men som vi har set, definerer staten selv sin “nationalitet” – og etablerer kriterierne for at tilh\u00f8re den – efter religi\u00f8se retningslinjer.<\/P>

    Bos\u00e6ttersamfund<\/B><\/P>

    Selve manglen p\u00e5 en adskillelse af religion og nation er dog ikke den prim\u00e6re \u00e5rsag, men udspringer p\u00e5 sin side af den israelske stats fundamentale natur, der ikke kan forst\u00e5s uden for sin historisk-sociologiske sammenh\u00e6ng. Israel blev dannet som et samfund af bos\u00e6tter-immigranter og er stadig et aktivt immigrantsamfund, der er engageret i bos\u00e6tningsprocessen den dag i dag. To indbyrdes komplement\u00e6re politiske fremgangsm\u00e5der er involveret i dette. For det f\u00f8rste er Israel hvad man kunne kalde en “immigrantabsorberende stat”, for det andet er dens gr\u00e6nser stadig under dannelse, hvad ang\u00e5r udvidelse og indskr\u00e6nkning. Israelske j\u00f8der tilh\u00f8rer derfor kategorien “immigrant-bos\u00e6tter” nationer, p\u00e5 linje med de nationer der blev dannet dannet i Nord- og Sydamerika, Nordafrika (fransk Algier), s\u00e5vel som Sydafrika, Australien og New Zealand.<\/P>

    Til trods for den utroligt hurtige og vedblivende omformning som dette samfund er underkastet, forblev dets fundamentale karakter tr\u00e6k, at det er et bos\u00e6ttersamfund, som m\u00e5 konsolidere sig p\u00e5 et givet territorium og leve med sv\u00e6rdet og med et behov for at “rydde et rum for sig selv”, alligevel konstant. De arabiske indbyggere, i hvis midte de j\u00f8diske immigranter bosatte sig, modsatte sig konsekvent og beslutsomt denne proces n\u00e6sten fra begyndelsen. Den j\u00f8disk-arabiske konflikt udspringer af dette. Det er ganske vist sandt, at zionismen, den nationale bev\u00e6gelse der motiverede den j\u00f8diske immigration og bos\u00e6ttelse, men som ogs\u00e5 blev formet af den, var klog nok til at distancere sig fra den globale koloni-sammenh\u00e6ng, som den blev f\u00f8dt ud af. Zionismen lagde v\u00e6gt p\u00e5 det unikke ved “det j\u00f8diske problem”, antisemitismen, forf\u00f8lgelserne og senere holocaust, og pr\u00e6senterede sig selv som den eneste realistiske og moralske l\u00f8sning. P\u00e5 den m\u00e5de blev den j\u00f8diske immigrationsbev\u00e6gelse med held fremstillet som en “tilbagevenden til Zion”, (der korrigerede en uretf\u00e6rdighed som havde varet i tusinder af \u00e5r) og som var helt uden forbindelse med de europ\u00e6iske immigrations-bev\u00e6gelser til andre kontinenter.<\/P>

    Israels legitimitet<\/B><\/P>

    Men selvom den j\u00f8diske immigration og bos\u00e6ttelse blev fortolket p\u00e5 denne m\u00e5de, var det ikke nok til at \u00e6ndre den kendsgerning, at dette var et samfund der hovedsagelig blev grundlagt af immigranter fra en etnisk, religi\u00f8s og kulturel baggrund, der afveg fra den brede lokale befolknings, og at det betragtede sig selv som et “vestligt” samfund. I den postkoloniale verdensordens politiske kultur er dette et samfund, der er plaget af problemer med sin eksistentielle legitimitet. Det m\u00e5 stadig forklare for sig selv, hvorfor det valgte “Israels land”, som m\u00e5lomr\u00e5de for sin kolonisering. For det blev vel at m\u00e6rke ikke valgt p\u00e5 grund af sin frugtbare jord, sine naturrigdomme, sin billige arbejdskraft eller sine potentielle markeder; det blev snarere valgt ud fra ideologisk-religi\u00f8se motiver. Denne kendsgerning bevirkede ikke blot, at det zionistiske projekt ikke kunne b\u00e6re sig selv \u00f8konomisk, men forvandlede det ogs\u00e5 til et overvejende religi\u00f8st projekt, som ikke var i stand til at l\u00f8srive sig fra sin oprindelige identitet som kvasi-messiansk bev\u00e6gelse. Essensen af dette samfunds og denne stats eksistensberettigelse er indlejret i symboler, ideer og religi\u00f8se skrifter – selvom der er blevet gjort fors\u00f8g p\u00e5 at give den en sekul\u00e6r genfortolkning og sammenh\u00e6ng. Dette samfund blev hverken holdt fast p\u00e5 sine dr\u00f8mme eller af sine politikere, n\u00e5r socialistiske eller liberale tanker blev brugt i \u00e5benlyst kyniske zionistiske manipulationer. Det blev fra begyndelsen holdt fast af sit valg af m\u00e5lomr\u00e5de for immigration og placering af sin stat, for derefter kunne hverken nationen eller dens kultur udvikle sig gunstigt uafh\u00e6ngigt af den religi\u00f8se sammenh\u00e6ng, selv n\u00e5r dens profeter, pr\u00e6ster, grundl\u00e6ggere og fork\u00e6mpere betragtede sig som fuldst\u00e6ndigt sekul\u00e6re.<\/P>

    Artiklen er trykt f\u00f8rste gang i “Ha’aretz d. 27. december 1996 og er oversat fra engelsk af Nina Lautrup-Larsen<\/P>

    Fodnoter:

    1. En basis-lov er en lov, der er vedtaget i Knesset med en s\u00e6rlig form for majoritet, og som t\u00e6nkes at indg\u00e5 i en kommende nedskrevet konstitution.
    2. Den foresl\u00e5ede lov fastsl\u00e5r, at kun omvendelser til j\u00f8dedommen, der er sket iflg ortodokse regler, anerkendes af staten.
    3. I 1948-1965 var de arabiske borgere i Israel underkastet en milit\u00e6r administration, der medf\u00f8rte permanente udgangsrestriktioner. De skulle f.eks. have tilladelse til at forlade deres bop\u00e6l.
    4. Artikel 49 i 4. Genevekonvention fastsl\u00e5r, at “bes\u00e6ttelsesmagten m\u00e5 ikke deportere eller overflytte dele af sin egen befolkning til de omr\u00e5der, den har besat”. <\/LI><\/OL>

      Dr. Baruch Kimmerling er professor i Political Sociologi ved Det hebraiske Universitet i Jerusalem.<\/P><\/P><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

      Den israelske stats definition af “j\u00f8diskhed” g\u00f8r de to begreber “demokrati” og “j\u00f8diskhed” indbyrdes modsigende. Resultatet er, at Israel n\u00e6ppe har hvad der svarer til den almindeligt accepterede opfattelse af vestlig-liberalt og oplyst demokrati. L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69,202],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/446"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=446"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/446\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=446"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=446"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=446"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}