{"id":445,"date":"2002-03-06T13:57:42","date_gmt":"2002-03-06T13:57:42","guid":{"rendered":""},"modified":"2002-03-06T13:57:42","modified_gmt":"2002-03-06T13:57:42","slug":"en-historisk-striden-strid-om-historien-baggrunden-for-det-palaestinensiske-flygtningesporgsmal","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.danpal.dk\/?p=445","title":{"rendered":"En historisk strid – en strid om historien. Baggrunden for det pal\u00e6stinensiske flygtningesp\u00f8rgsm\u00e5l"},"content":{"rendered":"
Christian Ulstrup og Lars Plough, DPV<\/div>\n

En historisk strid – en strid om historien-baggrunden for det pal\u00e6stinensiske flygtningesp\u00f8rgsm\u00e5l<\/P>

Af Christian Ulstrup og Lars Plough<\/B><\/P> Denne artikel er udarbejdet i forbindelse med konferencen: Pal\u00e6stinensiske flygtninges ret til at vende hjem, afholdt i K\u00f8benhavn april 1998 af Dansk-Pal\u00e6stinensisk Venskabsforening i samarbejde med FN-forbundet, Folkekirkens N\u00f8dhj\u00e6lp og Mellemfolkeligt Samvirke.

N\u00e5r det pal\u00e6stinensiske flygtningesp\u00f8rgsm\u00e5l i den grad spiller en central rolle i den israelsk-arabiske strid, skyldes det ikke blot omfanget af menneskelig lidelse og den katastrofe, der ramte det Pal\u00e6stina-arabiske samfund i 1948. Ingen tvivl om at flygtningene og deres situation fordrer en omfattende humanit\u00e6r indsats, som det ulykkeligvis er tilf\u00e6ldet s\u00e5 mange andre steder <\/B>i verden. Men det, der g\u00f8r det pal\u00e6stinensiske flygtningeproblerm s\u00e6rligt penibelt og dermed vanskeligt at l\u00f8se, h\u00e6nger is\u00e6r sammen med, at der i fors\u00f8get p\u00e5 at finde frem til en mere varig og grundl\u00e6ggende l\u00f8sning uv\u00e6gerligt rejser sig en r\u00e6kke sp\u00f8rgsm\u00e5l af mere politisk og ideologisk karakter. Det er sp\u00f8rgsm\u00e5l, der p\u00e5 afg\u00f8rende vis griber dybt ind i Israels politiske og moralske selvforst\u00e5else, og som s\u00e5r tvivl ved selve den israelske stats legitimitet. Det er derfor heller ikke uden grund, at flygtningeproblemets oprindelse har v\u00e6ret et af de mest omstridte kapitler i hele diskussionen om krigen i 1948. En krig der ikke blot f\u00f8rte til dannelsen af staten Israel, men som bekendt ogs\u00e5 resulterede i, at omkring 750.000 pal\u00e6stinensere blev hjeml\u00f8se. Parterne har i forbindelse med flugten gensidigt beskyldt hinanden for at b\u00e6re det afg\u00f8rende ansvar. Pal\u00e6stinenserne har p\u00e5 deres side sagt, at flugten var resultatet af en bevidst zionistisk fordrivelsespolitik, hvis m\u00e5l var at dearabisere Pal\u00e6stina for derved at kunne skabe en stat, der med Israels f\u00f8rste pr\u00e6sident, Chaim Weizmann’s ord skulle g\u00f8re Pal\u00e6stina “liges\u00e5 j\u00f8disk, som England er engelsk.” At zionisterne s\u00e5ledes skulle have gjort sig skyldige i etnisk udrensning, er altid blevet afvist fra israelsk side. Israelsk historieskrivning fremstiller som regel flugten som “frivillig” og anser s\u00e5ledes pal\u00e6stinensernes tragedie for at v\u00e6re mere eller mindre selvforskyldt. Pal\u00e6stinenserne flygtede, if\u00f8lge den officielle israelske forklaring, for at skabe plads til de invaderende arabiske h\u00e6re. Dette synspunkt kan sammenfattes i en tale som Israels tidligere forsvars- og premierminister David Ben-Gurion holdt i det israelske parlament, Knesset, d. 1l. oktober 1961, hvor han bl.a. sagde:<\/P>

“Vi har klare dokumenter der beviser, at de forlod Pal\u00e6stina efter opfordringer fra de arabiske ledere, med muftien i spidsen, udfra den antagelse, at de arabiske h\u00e6res invasion … ville knuse den j\u00f8diske stat og smide alle j\u00f8derne i havet, d\u00f8de eller levende.”<\/P>

Opfordringerne blev, if\u00f8lge israelerne, udsendt over arabisk radio. Forklaringen har senere vist sig at v\u00e6re i uoverensstemmelse med historiske kendsgerninger, idet flere historikere op igennem \u00e5rene har unders\u00f8gt p\u00e5standen uden at finde skyggen af bevis for dens gyldighed. En af de f\u00f8rste, der foretog en n\u00e6rmere unders\u00f8gelse, var den anerkendte pal\u00e6stinensiske historiker Walid Khalidi. Ved hj\u00e6lp af CIA og BBC’s arkiver, der b\u00e5de indeholder arabiske radioudsendelser og lokalaviser fra 1948, gennemlyttede han i slutningen af 1950’erne samtlige radioudsendelser fra 1948. Han fandt ikke en eneste udsendelse med arabiske opfordringer til flugt, hverken i den skrevne eller \u00e6terb\u00e5rne presse, tv\u00e6rtimod viste hans unders\u00f8gelse, at de arabiske ledere fors\u00f8gte at overtale pal\u00e6stinenserne til at blive. Derimod st\u00f8dte han p\u00e5 indtil flere zionistisk producerede radioudsendelser, der p\u00e5 arabisk tilskyndede pal\u00e6stinenserne til at flygte. Resultatet af unders\u00f8gelsen blev senere offentliggjort i Khalidi’s artikel “Why Did the Palestinians Leave?” (Middle East Forum, juli 1959). F\u00e5 \u00e5r senere foretog den irske forfatter og journalist Erskine Childers en lignende unders\u00f8gelse. Han n\u00e5ede frem til samme resultat og skrev p\u00e5 den baggrund sin meget omtalte artikel “The Other Exodus”, der blev bragt i den britiske avis Spectator den 21. maj 1961.<\/P>

De nye historikere<\/B><\/P>

Den historiske strid i forbindelse med flugten har inden for de seneste \u00e5r taget en ny drejning. Det skyldes ikke mindst, at en ny generation af j\u00f8diske og israelske historikere – de s\u00e5kaldte “nye” eller “revisionistiske” historikere – har kastet nyt lys over denne meget omdiskuterede periode. De har is\u00e6r besk\u00e6ftiget sig med \u00e5rene omkring staten Israels oprettelse og har p\u00e5 afg\u00f8rende vis rokket ved nogle af de myter, der knytter sig til perioden.<\/P>

F\u00e6lles for de nye historikere er, at de ikke fremstiller krigen i 1948 i det glorificerende og heroiske lys, der ellers ofte pr\u00e6ger israelske fremstillinger. Og det billede, de nye historikere tegner, st\u00f8der da ogs\u00e5 frontalt sammen med de forestillinger, mange israelerne g\u00f8r sig om den krig, der i Israel g\u00e5r under navnet “Uafh\u00e6ngighedskrigen”. Krigen er for israelerne en vigtig del af deres nationale bevidsthed, og det er derfor heller ikke underligt, at de nye historikere m\u00f8der voldsom modstand i store dele af det israelske samfund. Her opfattes deres arbejde som udtryk for manglende loyalitet over for Israel og omtales i visse tilf\u00e6lde ligefrem som forr\u00e6deri mod det israelske samfund – drevet af et s\u00e5kaldt ‘j\u00f8disk selvhad’.<\/P>

Flugten – et biprodukt af krigen?<\/B><\/P>

En af de mest fremtr\u00e6dende af de nye historikere hedder Benny Morris. Han udgav i 1987 bogen “The birth of the Palestinian refugee problem, 1947-49”, som bl.a. ved hj\u00e6lp af nyligt frigivet israelsk arkivmateriale fors\u00f8ger at rekonstruere begivenhederne i 1948. Morris afviser ligesom Khalidi og Childers, at flugten skulle v\u00e6re aff\u00f8dt af arabiske opfordringer og underbygger bl.a. sin afvisning ved at citere israelske efterretningsrapporter fra 1948, der omtaler en r\u00e6kke af de straffeforanstaltninger, som den arabiske og pal\u00e6stinensiske ledelse tog i anvendelse i deres fors\u00f8g p\u00e5 at bremse flugten. Morris gendriver s\u00e5ledes en gang for alle den israelske forklaring, men afviser samtidig, at flugten – som bl.a. Khalidi h\u00e6vder – var resultatet af en planlagt zionistisk fordrivelsespolitik. Han mener derimod, at flugten f\u00f8rst og fremmest var et bi-produkt af de uroligheder og den krig der fulgte, da FN den 29. november 1947, besluttede at dele Pal\u00e6stina. Morris placerer sig s\u00e5ledes i en midterposition mellem de n\u00e6vnte israelske og pal\u00e6stinensiske forklaringer. Morris’ bog har siden sin udgivelse pustet nyt liv i debatten om sp\u00f8rgsm\u00e5let, hvilket ikke mindst skyldes, at den indholder et hav af hidtil ukendt materiale, f\u00f8rst og fremmest hentet fra israelske og zionistiske arkiver. Morris’ forskning og forfatterskab afsl\u00f8rer en aggressiv zionistisk kolonisering af Pal\u00e6stina, der st\u00e5r i sk\u00e6rende kontrast til den fremstilling, der er den g\u00e6ngse, i Israel. F.eks. afd\u00e6kker han adskillige massakrer, som zionisterne foretog i 1948 p\u00e5 civile ubev\u00e6bnede pal\u00e6stinensiske landsbybeboere. Og dokumenterer hvorledes zionisterne – under ledelse af. Ben-Gurion – i for\u00e5ret 1948 vedtog at j\u00e6vne forladte arabiske landsbyer med jorden, alene med det form\u00e5l at hindre en repatriering af de arabiske Pal\u00e6stinaflygtninge. S\u00e5ledes blev op imod 400 arabiske byer og landsbyer i l\u00f8bet af 1948 enten j\u00e6vnet med jorden eller bosat af j\u00f8diske immigranter. Han beskriver ogs\u00e5, hvorledes den senere premierminister, Yitzhak Rabin, i kraft af sin rolle som oberstl\u00f8jtnant i Haganahs elitestyrke Palmach personligt stod i spidsen for rydningen af de to store arabiske byer Ramle og Lydda. Byerne skulle if\u00f8lge FN’s delingsplan indg\u00e5 i en Pal\u00e6stina-arabisk stat, men blev i dagene 12. og 13. juli – p\u00e5 Ben-Gurions personlige ordre – t\u00f8mt for sine arabiske indbyggere. Denne aktion var et led i den zionistiske offensiv Dani og medf\u00f8rte at mere end 50.000 pal\u00e6stinensere i l\u00f8bet af f\u00e5 dage blev drevet p\u00e5 flugt.<\/P>

Zionistisk fordrivelsespolitik<\/B><\/P>

Morris’ mere eller mindre sensationelle afsl\u00f8ringer er for mange israelere chokerende l\u00e6sning, b\u00e5de fordi begivenhederne i sig selv er rystende, men ogs\u00e5 fordi de rokker fundamentalt ved v\u00e6sentlige elementer i den israelske selvforst\u00e5else. Hvor der s\u00e5ledes for israelerne kan v\u00e6re tale om en smertefuld erkendelsesproces, er Morris’ afd\u00e6kning af 1948 for pal\u00e6stinenserne blot endnu en bekr\u00e6ftelse p\u00e5, at deres opfattelse af 1948 ikke ligger fjernt fra virkeligheden. Morris’ fremstilling underbygger p\u00e5 mange punkter det, som pal\u00e6stinensiske historikere har h\u00e6vdet i \u00e5revis, nemlig at flugten ikke bare var et tilf\u00e6ldigt resultat af krigen, men derimod fra zionistisk side blev iv\u00e6rksat med det form\u00e5l at rydde landet for arabiske indbyggere.<\/P>

Khalidi peger i den forbindelse p\u00e5 Plan Dalet eller Plan D, der var zionisternes hovedplan til forsvar for Yishuv (det f\u00f8r-statslige j\u00f8diske samfund i Pal\u00e6stina). Planen, der tr\u00e5dte i kraft d. 1. april 1948, er for Khalidi et klart og tydeligt bevis p\u00e5, at zionisterne handlede p\u00e5 baggrund af en allerede formuleret fordrivelsespolitik, idet Plan D bl.a. opererede med \u00f8del\u00e6ggelse af arabiske byer og fordrivelse af arabiske indbyggere. Morris finder det imidlertid forkert at reducere flugten til et sp\u00f8rgsm\u00e5l om eksistensen af en decideret zionistisk fordrivelsespolitik. I sin bog tegner han et langt mere nuanceret og komplekst billede af perioden og p\u00e5peger, at flere \u00e5rsager medvirkede til flugten. F.eks. overklassens mere eller mindre frivillige flugt, der fandt sted i urolighedernes f\u00f8rste m\u00e5neder, december ’47 – februar ’48, hvor omkring 70.000 pal\u00e6stinensere flygtede. De regnede med hurtigt at ville vende tilbage, hvilket ogs\u00e5 var grunden til, at de rejste uden at tage deres ejendele med sig. Overklassens flugt f\u00f8rte, if\u00f8lge Morris, til moralsk og organisatorisk sv\u00e6kkelse af hele det Pal\u00e6stina-arabiske samfund og er blot \u00e9t eksempel p\u00e5 forhold, der m\u00e5 inddrages i en endelig og samlet vurdering af flugtens \u00e5rsager. En anden fremtr\u00e6dende israelsk historiker, Ilan Papp\u00e9 – der ogs\u00e5 tilh\u00f8rer generationen af nye historikere – p\u00e5peger ligeledes i sin bog “The Making of the Arab-Israeli Conflict, 1947-51”, at flugten var resultatet af flere sammenfaldende faktorer. Papp\u00e9 er dog enig med Khalidi i, at Plan D i mange henseender m\u00e5 betragtes som “hovedplanen til Pal\u00e6stinensernes fordrivelse”, idet planen blev udarbejdet og iv\u00e6rksat i en ideologisk og politisk kontekst, hvori man ans\u00e5 eksistensen af Pal\u00e6stinaaraberne, som en hindring for gennemf\u00f8relsen af det zionistiske projekt. Khalidi og Morris’ uenighed udspringer af, at de i deres tolkninger v\u00e6gter forskellige aspekter. For Khalidi er der tale om en politisk-ideologisk plan, der skulle realisere den zionistiske tanke om et de-arabiseret Pal\u00e6stina. En tanke, der er liges\u00e5 gammel som den moderne zionisme selv. Morris mener heroverfor, at der f\u00f8rst og fremmest var tale om en milit\u00e6r-startegisk plan, hvis m\u00e5l var at forsvare den j\u00f8diske tilstedev\u00e6relse i Pal\u00e6stina. Den amerikanske professor Norman G. Finkelstein, p\u00e5peger i sin bog, “Image and Reality of the Israel-Palestine Conflict”, at zionistiske lederes udtalelser snarere tyder p\u00e5, at flugten ikke blot var et tilf\u00e6ldigt eller uoverlagt resultat af forsvarsbestr\u00e6belser. Den 7. februar 1948, alts\u00e5 mere end 2 m\u00e5neder f\u00f8r den regul\u00e6re krig med de arabiske nabostater, talte Ben-Gurion f.eks. for medlemmer af det zionistiske arbejderparti Mapai: “Det der er sket i Jerusalem og i Haifa [arabernes flugt] kan meget vel finde sted i store dele af landet – hvis vi holder fast \u2026 Det er meget muligt, at der i l\u00f8bet af de kommende seks eller otte eller ti m\u00e5neder af krigen vil ske store forandringer \u2026 Der vil med sikkerhed ske store forandringer i landets befolknings sammens\u00e6tning … Krigen vil give os landet. Begreber som “vores” og “ikke vores” er kun begreber i fredstid, i krig mister de al deres betydning.” Det er udtalelser som disse, der f\u00e5r Finkelstein til at mene, at flygtningene ikke var et uoverlagt resultat af krigen, men at der snarere var tale om en planlagt fordrivelse af pal\u00e6stinenserne. Morris form\u00e5r s\u00e5ledes ikke at drage de konklusioner, materialet l\u00e6gger op til, og skaber – ved blot at kalde flugten for et biprodukt – en ny myte, der fritager Israel for skyld og moralsk ansvar.<\/P>

Folkeforflytningskomit\u00e9<\/B><\/P>

Men selv hvis man tilslutter sig Morris’ konklusion og s\u00e5ledes afviser, at zionisterne bevidst fordrev pal\u00e6stinenserne, er det ikke desto mindre en uomtvistelig kendsgerning, at israelerne fandt flugten yderst fordelagtig og sikrede, at flygtningene forblev flygtninge. For som ogs\u00e5 Ezra Danin skrev til Yosef Weitz den 18. maj 1948: “Lad os ikke slippe den mulighed, at en stor arabisk befolkningsgruppe nu er flyttet fra sit hjem, opn\u00e5elsen af s\u00e5dan en ting ville v\u00e6re meget vanskelig i normale tider \u2026 hvis vi ikke \u00f8nsker at opmuntre arabernes tilbagevenden … m\u00e5 de blive konfronteret med faits accomplis.” Danin og Weitz var i 1948 begge fremtr\u00e6dende skikkelser i de \u00f8verste zionistiske organer og initiativtagere til den “Folkeforflytningskomit\u00e9”, der i l\u00f8bet af maj 1948 udarbejdede en plan for, hvorledes man kunne sikre, at pal\u00e6stinenserne ikke vendte hjem. Planen som Morris har fundet i de zionistiske arkiver – bar titlen “Retroactive Transfer, A Scheme for the Solution of the Arab Question in the State of Israel”. Planen opstillede fem konkrete forslag: <\/P>

1) “Mest mulig destruktion af landsbyer under milit\u00e6re operationer”,2) “Forhindre dem [pal\u00e6stinenserne] i alle former for dyrkning af jorden, incl. h\u00f8stning, optagning af afgr\u00f8der, plukning [oliven] o.s.v., ogs\u00e5 under v\u00e5benhvile”, 3) “Bos\u00e6ttelse af j\u00f8der i visse landsbyer og byer s\u00e5ledes, at intet “vakuum” skabes”,4) “Legalisering vha. lovgivning [med tilbagevirkende kraft]” 5) “Propaganda [med henblik p\u00e5 at forhindre en tilbagevenden].”<\/P>

Selvom det i dag ikke med sikkerhed kan fastsl\u00e5s, om planen vitterligt blev indarbejdet i den israelske krigsf\u00f8relse, er det ikke desto mindre en kendsgerning, at zionisterne i starten af juni 1948 begyndte at foretage en systematisk destruktion af pal\u00e6stinensiske byer, der endte med, at mere end 400 arabiske byer i l\u00f8bet af 1948 enten blev j\u00e6vnet med jorden eller bosat med j\u00f8diske immigranter.<\/P>

Behov for afmytologisering<\/B><\/P>

Der er ingen tvivl om, at det for mange kan virke besynderligt i den grad at besk\u00e6ftige sig med det pal\u00e6stinensiske flygtningesp\u00f8rgsm\u00e5ls historie, frem for at koncentrere sig om problemets nutidigt presserende karakter. Ikke mindst stiller mange israelere sig uforst\u00e5ende overfor de nye historikeres arbejde, ud fra en betragtning om at der netop nu, hvor der forhandles fred, rippes op i gamle s\u00e5r, der blot graver gamle kl\u00f8fter dybere. Eller som Politikens tidligere chefredakt\u00f8r Herbert Pundik skriver, leverer de nye historikere, i deres fors\u00f8g p\u00e5 at rekonstruere den israelske tilblivelseshistorie, ammunition til den arabiske propaganda.<\/P>

Men selvom en rekonstruktion af den israelske tilblivelseshistorie er en smertefuld proces og selvf\u00f8lgelig vil kunne anvendes i propaganda\u00f8jerned, er der ingen tvivl om, at hvis der skal n\u00e5s noget, der ikke bare er en midlertidig l\u00f8sning p\u00e5 konflikten, m\u00e5 den historieopfattelse, der is\u00e6r er fremtr\u00e6dende i forbindelse med Pal\u00e6stinaproblernet, underg\u00e5 en omfattende afmytologisering, der g\u00f8r parterne i stand til bedre at forst\u00e5 egne og is\u00e6r modpartens interesser, synspunkter og historie. Dette er ikke bare et v\u00e6sentligt, men vel ogs\u00e5 et n\u00f8dvendigt skridt i enhver freds- og forsoningsproces.<\/P><\/P><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Christian Ulstrup og Lars Plough, DPV En historisk strid – en strid om historien-baggrunden for det pal\u00e6stinensiske flygtningesp\u00f8rgsm\u00e5l Af Christian Ulstrup og Lars Plough Denne artikel er udarbejdet i forbindelse med konferencen: Pal\u00e6stinensiske flygtninges ret til at vende hjem, afholdt … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[504,69],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/445"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=445"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/445\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=445"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=445"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=445"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}