{"id":444,"date":"2002-03-06T13:54:31","date_gmt":"2002-03-06T13:54:31","guid":{"rendered":""},"modified":"2002-03-06T13:54:31","modified_gmt":"2002-03-06T13:54:31","slug":"erobringen-af-det-tomme-land","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.danpal.dk\/?p=444","title":{"rendered":"Erobringen af det tomme land"},"content":{"rendered":"
Flemming M. Hansen, Pal\u00e6stina Orientering nr. 4, 1986<\/div>\n

Erobringen af det tomme land<\/P><\/B>

af Flemming M. Hansen<\/B><\/P>

Artikel fra Pal\u00e6stina Orientering  nr. 4, 1986<\/B><\/P> Den zionistiske arbejderbev\u00e6gelse og det \u00bbarabiske sp\u00f8rgsm\u00e5l\u00ab i zionismens f\u00f8rstatslige periode.<\/B>

Den offentlige debat om Pal\u00e6stinakonflikten er meget atypisk, i den forstand, at det ofte er en strid om rene fakta, der pr\u00e6ger den. Joan Peters bog er et udm\u00e6rket eksempel p\u00e5 denne tendens. Det drejer sig ikke om en tolkning af de faktiske begivenheder, men om at n\u00e5 til enighed om, hvad der rent faktisk er sket. Var Pal\u00e6stina et tomt land, da de j\u00f8diske kolonisatorer ankom? Blev pal\u00e6stinenserne fordrevet, eller forlod de frivilligt landet i 1948? Og i 1967?<\/P>

Den zionistiske propaganda har med stor succes benyttet sig af historieforfalskningens kunst for at bortforklare eller ben\u00e6gte zionismens skyld i konfliktens opst\u00e5en og pal\u00e6stinensernes fordrivelse. Bes\u00e6ttelsen af Gaza og Vestbredden i 1967 har imidlertid vanskeliggjort dette arbejde. Efter bes\u00e6ttelsen af henved en million pal\u00e6stinensere var det vanskeligt slet og ret at ben\u00e6gte det pal\u00e6stinensiske folks eksistens, eller afvise zionismens andel i konflikten. Derfor har Joan Peters genoplivelse af denne for\u00e6ldede myte ogs\u00e5 virket mere pinlig end den har vakt begejstring i Israel. Her har andre, men liges\u00e5 forvanskende, udl\u00e6gninger v\u00e6ret n\u00f8dvendige for at bortforklare konfliktens egentlige \u00e5rsager og baggrunden for den pal\u00e6stinensiske kamp imod Israel. F.eks. ford\u00f8mmelsen af pal\u00e6stinensernes repr\u00e6sentant, PLO, som en flok blodt\u00f8rstige terrorister.<\/P>

Historisk set, er de zionistiske fors\u00f8g p\u00e5 at mystificere konfliktens v\u00e6sen, imidlertid af relativ ny dato, og f\u00f8rst blevet en del af propagandaen efter den israelske statsdannelse i 1948. F\u00f8r den tid blev konflikten af zionisterne betragtet som en reel, n\u00e6rmest uundg\u00e5elig konflikt mellem to folk – j\u00f8der og arabere -, der begge gjorde krav p\u00e5 retten til Pal\u00e6stina. Og man gjorde ingen fors\u00f8g p\u00e5 at mystificere eller bortforklare, hvorfor pal\u00e6stinenserne modsatte sig den zionistiske kolonisering af landet. l 1929 skrev Ben Gurion s\u00e5ledes f.eks.: \u00bbVi m\u00e5 tr\u00e6de frem for det arabiske folk, uden at foreg\u00f8gle dem noget, uden at tilsl\u00f8re vores zionistiske bestr\u00e6belser, med ord om sandhed og frihed. Vi vil \u00e5bent sige: Vi viger ikke herfra, hvad der end m\u00e5tte komme… Men vi anerkender jeres behov og kender til jeres nationale bestr\u00e6belser… Vi m\u00e5 finde en vej, der, uden at kr\u00e6nke det j\u00f8diske folks rettigheder og dets reale interesser i landet, fuldt ud kan tilfredsstille arabernes krav hvortil ogs\u00e5 deres politiske krav h\u00f8rer.\u00ab<\/P>

Zionisterne ignorerede eller bagatelliserede ikke desto mindre i mange \u00e5r det \u00bbarabiske sp\u00f8rgsm\u00e5l\u00ab. F\u00f8rst da den arabiske modstand blev s\u00e5 voldsom, at den skabte problemer for virkeligg\u00f8relsen af zionismen, og derfor ikke l\u00e6ngere bare kunne ignoreres – og p\u00e5 et tidspunkt, hvor det faktisk allerede var for sent at n\u00e5 til en fredelig overenskomst med araberne -, sk\u00e6nkede man problemet st\u00f8rre opm\u00e6rksomhed. Og selv da blev det som regel ved tomme l\u00f8fter eller fromme \u00f8nsker.<\/P>

Zionisterne \u00bbopdager\u00ab det ‘arabiske sp\u00f8rgsm\u00e5l’<\/B><\/P>

If\u00f8lge den dav\u00e6rende pr\u00e6sident for \u00bbDen Zionistiske Verdensorganisation\u00ab, Chaim Weizmann, opdagede den zionistiske bev\u00e6gelse p\u00e5 den 12. kongres i Karlsbad, september 1921, det \u00bbarabiske sp\u00f8rgsm\u00e5l\u00ab. Denne konstatering er dog en sandhed med modifikationer. De borgerlige zionister havde traditionelt koncentreret sig om ad diplomatisk vej at sikre sig stormagternes st\u00f8tte til oprettelsen af et j\u00f8disk hjemland i Pal\u00e6stina og interesserede sig kun lidt for hvad der foregik i selve Pal\u00e6stina. Det var s\u00e5lede f\u00f8rst deciderede voldelige sammenst\u00f8d mellem arabere og j\u00f8der i Pal\u00e6stina, i p\u00e5skedagene 1920 og begyndelsen af maj 1921, der, om ikke ligefrem konfronterede de borgerlige zionister med eksistensen af en arabisk befolkning i Pal\u00e6stina s\u00e5 i hvert fald tvang dem til nu at se problemet i \u00f8jnene.<\/P>

Noget anderledes forholdt det sig derimod for arbejderzionismens vedkommende. Arbejderzionisterne fordrede praktisk koloniseringsarbejde i Pal\u00e6stina og gav ikke meget for de borgerlige zionisters politiske leflen for kolonimagterne. Lige fra starten af den anden alyah i 1904, der is\u00e6r havde f\u00f8rt socialistisk inspirerede russiske zionister til Pal\u00e6stina, havde arbejderzionismen p\u00e5 helt konkret vis oplevet sammenst\u00f8det med den arabiske realitet i Pal\u00e6stina, – i form af konkurrencen med den billigere arabiske arbejdskraft. Arbejderzionisternes fors\u00f8g p\u00e5 at eliminere konkurrencen fra de arabiske arbejdere f\u00f8rte uvilk\u00e5rligt til en konfrontation med disse. Heller ikke arbejderzionisterne prioriterede imidlertid en overenskomst med den arabiske befolkning i Pal\u00e6stina s\u00e6rlig h\u00f8jt. Og de var ikke villige ti) at opgive deres national-j\u00f8diske interesser til fordel for socialistiske principper om arbejdernes internationale solidaritet. En af arbejderzionisternes ledende ideologer, Ben Zwi, senere pr\u00e6sident for Israel, fastslog s\u00e5ledes i 1913: \u00bbStillet overfor en mods\u00e6tning imellem nationale og socialistiske principper m\u00e5 de f\u00f8rstn\u00e6vnte have forrang; en anden mulighed findes ikke.\u00ab<\/P>

l denne kompromisl\u00f8se \u00e5nd fortsatte arbejderzionisterne deres m\u00e5lrettede kolonisering af Pal\u00e6stina, og set med nutidens \u00f8jne synes is\u00e6r arbejderzionisternes fremf\u00e6rd og politik i Pal\u00e6stina at have v\u00e6ret den v\u00e6sentligste \u00e5rsag til den dybe forst\u00e5elseskl\u00f8ft imellem j\u00f8der og arabere. l langt h\u00f8jere grad end det internationale politiske spil om Pal\u00e6stina.<\/P>

Mods\u00e6tningerne imellem den f\u00f8rste og den anden alyah<\/B><\/P>

Den \u00bbsocialistiske\u00ab anden alyah (1904-1914), best\u00e5ende af russiske arbejderzionister, ankom til Pal\u00e6stina for at blive b\u00f8nder og arbejdere og for at opbygge et j\u00f8disk\/socialistisk samfund. De h\u00e5bede i Pal\u00e6stina at kunne opn\u00e5 en normalisering af det j\u00f8diske folk – d.v.s. at blive et territorialt forankret folk, der, som alle andre levede af frugten af det f\u00e6lles arbejde. Deres id\u00e9er var en blanding af marxistisk teori og Tolstoy-inspireret agrar-romantik kombineret med j\u00f8disk nationalisme. Kun gennem en national – territorial l\u00f8sning, mente de at det \u00bbj\u00f8diske sp\u00f8rgsm\u00e5l\u00ab kunne l\u00f8ses. Tilv\u00e6relsen i diasporaen havde forvr\u00e6nget det j\u00f8diske folks sociale sammens\u00e6tning – forvandlet det til et folk af k\u00f8bm\u00e6nd og intellektuelle -, og fremmedgjort det overfor det naturlige fysiske arbejde, som er eksistensgrundlaget for ethvert folk. Denne sk\u00e6vhed kunne kun genoprettes hvis det j\u00f8diske folk igen blev territorialt forankret, som et naturligt, fysisk arbejdende folk. l mods\u00e6tning til den foragtede og forhadte tilv\u00e6relse i diasporaen som andenrangsborgere, ofre for antisemitisme og pogromer og uden fremtidsudsigter, men henvist til besk\u00e6ftigelse inden for overfyldte erhverv, arbejdsl\u00f8shed og fattigdom.<\/P>

Disse gl\u00f8dende arbejderzionister kom i Pal\u00e6stina meget snart i konflikt med medlemmerne af den f\u00f8rste alyah, der var ankommet til Pal\u00e6stina i begyndelsen af 1 880’erne. Disse f\u00f8rste j\u00f8diske kolonisatorer var i Pal\u00e6stina st\u00f8dt p\u00e5 uoverstigelige klimatiske og \u00f8konomiske vanskeligheder og havde lige siden deres ankomst til Pal\u00e6stina v\u00e6ret afh\u00e6ngige af finansiel st\u00f8tte fra filantroper i Europa -f\u00f8rst og fremmest den franske finansfyrste Edmond de Rothschild, Rothschilds hj\u00e6lp havde resulteret i etableringen af<\/P>

flere plantager og ving\u00e5rde, der, p\u00e5 klassisk kolonial vis blev drevet ved udbytning af den billige lokale arabiske arbejdskraft, Mods\u00e6tningerne imellem den f\u00f8rste og den anden alyah udkrystalliserede sig i sp\u00f8rgsm\u00e5let om anvendelsen af arabisk arbejdskraft p\u00e5 de j\u00f8disk ejede plantager. De unge j\u00f8diske arbejdere, der ofte intet kendte til landbrug og i \u00f8vrigt var uvante med forholdene og de sv\u00e6re arbejdsbetingelser i Pal\u00e6stina, kom uundg\u00e5eligt til kort i kampen med den billigere pal\u00e6stinensiske arbejdskraft. Og de j\u00f8diske plantage-ejere var ikke til sinds at opgive deres privatkapitalistiske interesser til fordel for en flok unge socialisters mildt sagt utopiske visioner om en genf\u00f8dsel af det j\u00f8diske folk i Pal\u00e6stina.<\/P>

Af de omkring 10.000 unge m\u00e6nd og kvinder blandt de 35.000 indvandrere i perioden fra 1904 til 1914, der ville v\u00e6re arbejdere, ansl\u00e5s det, at kun ca. 1000 fandt arbejde. Resten blev drevet til fornyet udvandring eller levede en kummerlig tilv\u00e6relse, plaget af sult og sygdomme.<\/P>

Kibbush Haavoda<\/B><\/P>

Det var under indtryk af disse vanskelige vilk\u00e5r, at j\u00f8diske arbejdere i 1905 formulerede slagordet \u00bbKibbusch Haavoda\u00ab -erobring af arbejdet, der bet\u00f8d j\u00f8disk arbejde p\u00e5 j\u00f8disk jord. Hensigten var at tr\u00e6nge de arabiske arbejdere ud af de j\u00f8diske kolonier og tvinge plantageejerne til kun at benytte j\u00f8disk arbejdskraft. Parolen om erobring af arbejdet var et v\u00e5ben i kampen imod de j\u00f8diske arbejdsgivere, og alts\u00e5 ikke rettet imod de arabiske arbejdere som s\u00e5dan. Men det var til geng\u00e6ld dem, der f\u00f8rst og fremmest blev dens ofre.<\/P>

Den praktiske erobring af arbejdet blev gennemf\u00f8rt ved fysisk at blokere de arabiske arbejderes adgang til plantagerne, gennem trusler imod j\u00f8diske arbejdsgivere eller, i tilf\u00e6lde hvor b\u00e5de j\u00f8diske og arabiske arbejdere var ansat p\u00e5 samme plantage, gennem strejke indtil araberne var blevet erstattet med j\u00f8disk arbejdskraft. Erobringen af arbejdet blev f\u00f8rt ud i livet med en fanatisme, der ofte gav sig udslag i groteske episoder; som f.eks. da en Herzi-skov, til minde om zionismens grundl\u00e6gger, i 1908 skulle anl\u00e6gges, hvor j\u00f8diske arbejdere rev de allerede plantede tr\u00e6er op med rode, da disse var sat af arabiske arbejdere. Bagefter plantede de j\u00f8diske arbejdere s\u00e5 de selvsamme tr\u00e6er p\u00e5 ny.<\/P>

Parolen om erobring af arbejdet blev senere parret med parolen om forl\u00f8sningen af jorden. Jordstykker blev opk\u00f8bt, og de pal\u00e6stinensiske b\u00f8nder, der boede og arbejdede p\u00e5 jorden, blev fordrevet med baggrund i ejendomsretten. l stedet oprettedes j\u00f8diske produktionsf\u00e6llesskaber, kibbutzer, p\u00e5 jorden, L\u00f8narbejde var forbudt i disse kibbutzer.<\/P>

Derved opn\u00e5ede man den fordel at man dels omgik det privatkapitalistiske arbejdsmarked, og dermed konkurrencen fra den arabiske arbejdskraft, og dels var de velegnede til integration og opl\u00e6ring af nye indvandrere.<\/P>

Endelig var kibbutzerne et effektivt middel til at isolere j\u00f8derne i Pal\u00e6stina fra det omgivende arabiske samfund. Isoleringen af det j\u00f8diske samfund i Pal\u00e6stina var en foruds\u00e6tning for dels at fremme opbygningen af en selvst\u00e6ndig rent j\u00f8disk \u00f8konomisk sektor, der kunne sikre de j\u00f8diske indvandrere arbejde, og samtidig for opbygningen af et j\u00f8disk hjemland – med alt hvad det indebar – i et ellers arabisk Pal\u00e6stina.<\/P>

Etableringen af kibbutzer blev ganske vist, i den socialistisk-zionistiske selvforst\u00e5else, retf\u00e6rdiggjort med sociale eller socialistiske begrundelser. Men deres virkelige betydning l\u00e5 i, at man derved endegyldigt kunne fortr\u00e6nge den arabiske befolkning fra jorden. End ikke som l\u00f8narbejdere kunne de vende tilbage til jorden.<\/P>

Zionisme eller internationalisme<\/B><\/P>

Helt fra begyndelsen var arbejdersionisterne imidlertid delt i sp\u00f8rgsm\u00e5let om de j\u00f8diske arbejderes eksklusive ret til arbejdet inden for den j\u00f8diske sektor i Pal\u00e6stina. Allerede p\u00e5 det zionistiske arbejderparti Poale Zions f\u00f8rste kongresser, begge i 1906, i Ramla og Jaffa, kom mods\u00e6tningerne i partiet om det \u00bbarabiske sp\u00f8rgsm\u00e5l\u00ab fordagen. De prim\u00e6re stridspunkter p\u00e5 begge kongresser var konkurrencen mellem j\u00f8diske og arabiske arbejdere og i den sammenh\u00e6ng sp\u00f8rgsm\u00e5lene om j\u00f8dernes ret til at fortr\u00e6nge de arabiske arbejdere og om en f\u00e6lles organisering af de j\u00f8diske og arabiske arbejdere. Striden stod imellem de \u00bbrealistiske zionister\u00ab p\u00e5 den ene side og \u00bbmoralisterne,,, der ville bringe zionismen i overensstemmelse med de socialistiske principper om arbejdernes internationale solidaritet i klassekampen.<\/P>

Helt frem til splittelsen af Poale Zion i 1919 pr\u00e6gede disse modstridende holdninger til det \u00bbarabiske sp\u00f8rgsm\u00e5l\u00ab partiet. Jitschak Ben Zwi, p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt Poale Zions chefideolog og senere pr\u00e6sident for Israel, sammenfattede i 1913 \u00bbmoralisternes,, tvivl: \u00bbHvordan kan vi forene og forbinde principperne om den internationale proletariske solidaritet med den nationale konkurrence med araberne, tanken om erobring af arbejdet med socialismen. Et af to: Hvis vi er virkelige internationalister, s\u00e5 b\u00f8r vi ikke fortr\u00e6nge andre arbejdere . . . og hvis vi p\u00e5 trods heraf \u00f8nsker at konkurrere med andre arbejdere, s\u00e5 lad os da overlade den for os upassende fordring om international solidaritet til andre, som har vist sig mere v\u00e6rdige til denne id\u00e9\u00ab. 3)<\/P>

Dette var det teoretiske og moralske dilemma som arbejderzionisterne i Pal\u00e6stina s\u00e5 sig konfronteret med. Enten var de socialister og dermed de arabiske arbejderes \u00bbbr\u00f8dre og kammerater i kampen mod den private ejendomsret\u00ab eller ogs\u00e5 var de j\u00f8diske nationalister, der prisgav socialismen og solidariteten med de arabiske arbejdere til fordel for deres nationale m\u00e5l.<\/P>

Skab kendsgerninger<\/B><\/P>

De \u00bbrealistiske zionister\u00ab inden for Poale Zion, med Ben Zwi og Ben Gurion i spidsen, var imidlertid den klart dominerende fraktion inden for partiet. Arbejderzionisterne fortsatte derfor ufortr\u00f8dent erobringen af jorden og arbejdet. Ivrigt opmuntret af Poale Zions grundl\u00e6gger, Ber Borochow, som i \u00f8vrigt aldrig selv satte sine ben i Pal\u00e6stina. Kort f\u00f8r afslutningen p\u00e5 den f\u00f8rste verdenskrig formanede han sine partif\u00e6ller i Pal\u00e6stina: \u00bbSkab kendsgerninger, kendsgerninger og atter kendsgerninger – det er grundstenen i politisk visdom. Kendsgerninger overbeviser bedre end tanker. Handlinger har en mere vedvarende virkning end paroler.,, 4) S\u00e5ledes ansporet fortsatte Poale Zion, deres ofte blinde aktivisme og henlagde en l\u00f8sning af det \u00bbarabiske sp\u00f8rgsm\u00e5l\u00ab til engang i fremtiden. Eller man stillede sig naivt tilfreds med argumenter om, at den arabiske modstand imod den zionistiske kolonisering af landet alene begr\u00e6nsede sig til den politiske elite, mens de arabiske masser billigede den, fordi de inds\u00e5, at de selv ville profitere af den opblomstring, som j\u00f8derne bragte til landet: \u00bbFor de nuv\u00e6rende arabiske ledere eksisterer der som sagt ingen tvang til forst\u00e5else. Den arabiske bev\u00e6gelse kender kun til rent politiske krav, uden et kulturelt eller \u00f8konomisk indhold. Men det ville ikke v\u00e6re helt rigtigt at slutte fra udtalelser i den arabiske offentlighed til massernes beskaffenhed. Det afg\u00f8rende moment i de arabiske massers liv er ikke politiske f\u00f8lelser, men massernes \u00f8konomiske behov. Trods de store mods\u00e6tninger, der i mange tilf\u00e6lde n\u00e6res af religi\u00f8se og racebestemte gnidninger, ved st\u00f8rstedelen af den arabiske befolkning at indvandringen, det j\u00f8diske kolonisationsarbejde vil bringe landet velsignelse.<\/P>

Kun ganske sm\u00e5 kredse fra den herskende arabiske klasse har grund til at frygte den j\u00f8diske indvandring og de sociale og \u00f8konomiske forandringer som den medf\u00f8rer. Befolkningsflertallets egentlige interesser st\u00e5r ikke i mods\u00e6tning til den j\u00f8diske indvandring og kolonisation.\u00ab 5)<\/P>

S\u00e5ledes mistolkede eller undervurderede man fuldkommen pal\u00e6stinensernes nationale aspirationer, rent bortset fra, at man overhovedet ikke spurgte de pal\u00e6stinensiske b\u00f8nder eller arbejdere, om de \u00f8nskede den sociale og \u00f8konomiske omv\u00e6ltning, som den j\u00f8diske kolonisation f\u00f8rte med sig.<\/P>

Til trods for talrige smukt klingende \u00f8nsker om at leve i fredelig sameksistens med araberne, var praktiske bestr\u00e6belser p\u00e5 at n\u00e5 til en fredelig overenskomst med de arabiske arbejdere aldrig en integreret del af Poale Zions politik, men man overlod bestr\u00e6belserne til enkelte partimedlemmers private initiativ. S\u00e5 tidligt som i 1906, p\u00e5 de f\u00f8rste kongresser i Ramla og Jaffa blev det s\u00e5ledes forbudt at lave officielt partiarbejde til fordel for en f\u00e6lles organisering af j\u00f8diske og arabiske arbejdere.<\/P>

Splittelsen af Poale Zion<\/B><\/P>

Venstrefl\u00f8jen i Poale Zion, der orienterede sig imod den kommunistiske internationale og vendte sig imod et samarbejde med den (borgerlige) zionistiske verdensorganisation og den britiske kolonimagt tr\u00e5dte i 1919 ud af partiet. Nogle m\u00e5neder senere, i oktober 1919, dannede de M.P.S. Poale Zion – Det socialistiske Arbejderparti Poale Zion. Som det fremg\u00e5r af navnet, konstitueredes partiet som et zionistisk parti. Dets holdning til zionismen var imidlertid fra starten tvetydig. Deres forsvar for de arabiske arbejderes interesser og kamp for en f\u00e6lles j\u00f8diskarabisk front var allerede i sig selv tendentielt antizionistisk – uforenelig med zionismens krav om en rent j\u00f8disk sektor -og det nydannede M.P.S. opponerede \u00e5benlyst imod den zionistiske kolonisering af Pal\u00e6stina. Ved grundl\u00e6ggelseskonferencen advarede lederen af partiet, Yaakow Meiersohn, imod perspektiverne ved den fortsatte zionistiske kolonisering af landet: \u00bbAlle de planer, som den foretagsomme zionisme l\u00e6gger, forsvinder som dug for solen, for hele den bygning, som de har sat sig for at bygge, s\u00e5 stor og luksuri\u00f8s den m\u00e5ske kan se ud p\u00e5 overfladen, st\u00e5r p\u00e5 et spr\u00e6ngstoflager, som kan ryge i luften hvad \u00f8jeblik det skal v\u00e6re. Kom tilbage til realiteterne! S\u00f8g en vej til et fredeligt samliv med det andet her bosiddende folk. l skal vide, at med indvandringen af hver eneste zioist og dennes succes i \u00bbforl\u00f8sningen\u00ab af jorden og udbytning af dens (arabiske) befolkning, l\u00e6gges der blot yderligere spr\u00e6ngstof under vores bygning. Vores m\u00e5l kan ikke blot v\u00e6re opbygningen af et j\u00f8disk samfund, men m\u00e5 v\u00e6re et \u00bbh\u00f8jere samfund\u00ab et arbejdersamfund, frit og neutralt, opbygget p\u00e5 grundlag af lykke og frihed; fred ikke kun med regeringer, men med folkeslagene.\u00ab 6)<\/P>

M.P.S. kom dog aldrig til at spille nogen rolle i arbejderzionismens historie i Pal\u00e6stina, andet end som forl\u00f8ber for det senere pal\u00e6stinensiske kommunistparti PKP, der blev grundlagt i 1923, som eneste antizionistiske parti blandt j\u00f8derne i Pal\u00e6stina.<\/P>

Koloniseringen forceres<\/B><\/P>

Fra begyndelsen af 20’erne, tog den zionistiske politik en afg\u00f8rende vending i retning af en mere ekspansiv og m\u00e5lrettet kolonisering af Pal\u00e6stina. Dette vendepunkt, m\u00e5 ses i en politisk og historisk sammenh\u00e6ng.<\/P>

Med Balfourdeklarationen 1917 havde den zionistiske organisation f\u00e5et den l\u00e6nge efterstr\u00e6bte internationale anerkendelse af j\u00f8dernes nationale aspirationer i Pal\u00e6stina. Disse aspirationer blev ydermere anerkendt af folkeforbundets medlemsstater, der i mandatbestemmelserne for Pal\u00e6stina forpligtede Storbritannien til at arbejde for oprettelsen af et j\u00f8disk hjemland i Pal\u00e6stina.<\/P>

Under indtryk af disse overv\u00e6ldende succeser besluttede den 12. zionistkongres i Karlsbad 1921, at forcere og effektivisere den zionistiske kolonisering af landet, i forventningen om en \u00f8get indvandring af j\u00f8der, uagtet at den selvsamme kongres, som n\u00e6vnt, if\u00f8lge Chaim Weizmann opdagede, det ,arabiske sp\u00f8rgsm\u00e5l\u00ab.<\/P>

Mens den zionistiske organisation under krigen f\u00f8rst og fremmest havde koncentreret sig om at bevare og konsolidere de erobrede positioner i Pal\u00e6stina, vedtog den 12. kongres nu en ekspansiv Pal\u00e6stina-politik. Man besluttede at oprette et kolonisationskontor, der skulle koordinere de forskellige aktiviteter i Pal\u00e6stina, den j\u00f8diske nationalfonds hovedkontor blev forflyttet til Pal\u00e6stina, og der blev oprettet en immigrationscentral i Pal\u00e6stina til opsamling af de kommende indvandrere.<\/P>

Histadrut<\/B><\/P>

Arbejderzionisterne fulgte trop med grundl\u00e6ggelsen af \u00bbGeneral Federation of Hebrew Workers in the Land of Israel. forkortet til Histadrut. Histadrut var og er ikke blot en fagforening, men i lige s\u00e5 h\u00f8j grad et instrument i koloniseringen af Pal\u00e6stina. Histadrut blev s\u00e5ledes arbejderzionismens f\u00f8rende institution i erobringen af arbejdet og jorden og etableringen af kibbutzer. Form\u00e5let med Histadrut var ikke blot at varetage de j\u00f8diske arbejderes interesser, men i lige s\u00e5 h\u00f8j grad at forcere og styre arbejderzionisternes praktiske kolonisering af Pal\u00e6stina. Og sidst, men ikke mindst, at sikre sig, at arbejderne ikke gennemtvang deres sociale og \u00f8konomiske krav p\u00e5 tv\u00e6rs af det nationale m\u00e5l. En vittighed i det kommunistiske partis tidsskrift fra dengang, er p\u00e5 sin vis meget illustrativ: \u00bbDet berettes, at da en taler ved en forsamling af Tel Aviv’s j\u00f8diske l\u00e6derarbejdere begyndte at tale om de lave l\u00f8nninger og den lange arbejdstid, blev ordet frataget ham af ordstyreren, med den begrundelse, at \u00bbhan skal komme til sagen\u00ab.\u00ab 7)<\/P>

Arabiske arbejdere kunne naturligvis ikke blive medlemmer af Histadrut, -hvad man heller ikke kunne forvente at de ville, eftersom Histadrut arbejdede p\u00e5 at fortr\u00e6nge dem fra de -j\u00f8diske\u00ab arbejdspladser. l stedet s\u00f8gte Histadrut at fremme oprettelsen af separate nationale fagforeninger, p\u00e5 arbejdspladser hvor b\u00e5de j\u00f8diske og arabiske arbejdere var besk\u00e6ftiget. Derved blokerede man samtidig for tendenser til spontan solidaritet imellem j\u00f8diske og arabiske arbejdere.<\/P>

Set i et nutidigt perspektiv er det ligefrem uforst\u00e5eligt, at arbejderzionisterne i Pal\u00e6stina ikke tillagde det \u00bbarabiske sp\u00f8rgsm\u00e5l\u00ab st\u00f8rre betydning, men, i stedet for aktivt at s\u00f8ge en fredelig overenskomst med araberne, valgte at ignorere problemet eller foreg\u00f8gle sig selv, at araberne med tiden ville indse nytten af den zionistiske kolonisering. Der best\u00e5r en sk\u00e6rende kontrast imellem ledende arbejderzionisters anerkendelse af det \u00bbarabiske sp\u00f8rgsm\u00e5l\u00ab, som den v\u00e6gtigste udfordring til zionismen i Pal\u00e6stina og partiets kompromisl\u00f8se erobring af jorden og arbejdet.<\/P>

Hvorfor?<\/B><\/P>

Naturligvis blev der ogs\u00e5 gjort oprigtigt mente fors\u00f8g p\u00e5 at finde en l\u00f8sning p\u00e5 problemet. l 1926 grundlagde Arthur Ruppin f.eks. \u00bbBrit Schalom\u00ab (fredsforbundet), der fik tilslutning af b\u00e5de borgerlige og socialistiske zionister. \u00bbBrit Schalom\u00ab forestillede sig en fredelig sameksistens med araberne gennem en binational statsl\u00f8sning. Denne og lignende id\u00e9er vandt imidlertid ikke geh\u00f8r blandt flertallet af zionisterne, og set i sammenh\u00e6ng med den kompromisl\u00f8se praktiske kolonisering, der samtidig foregik, kunne den binationale l\u00f8sning heller ikke forvente st\u00f8tte fra araberne, som efter Balfourdeklaration og britisk mandat, ikke kunne v\u00e6re i tvivl om at zionisterne str\u00e6bte efter at opn\u00e5 en j\u00f8disk autoritet i Pal\u00e6stina.<\/P>

Med i billedet h\u00f8rer imidlertid, at arbejderzionisterne i Pal\u00e6stina var en meget f\u00e5tallig skare, i det mindste i den tidlige fase af koloniseringen, der levede under ekstremt vanskelige vilk\u00e5r, plaget af sygdomme, sult og epidemier m.v. De eksistentielle behovs dumpe tvang satte sig ganske enkelt igennem, i kravet om erobringen af arbejdet. Et krav der til stadighed aktualiseredes med tilstr\u00f8mningen af nye indvandrere p\u00e5 flugt fra fattigdom og forf\u00f8lgelse i Europa. Endelig skal man ikke glemme at de socialistiske zionister f\u00f8rst og fremmest var zionister, der forstod sig selv som de eneste b\u00e6rere af det j\u00f8diske folks fremtid og prim\u00e6rt var optaget af deres j\u00f8diske f\u00e6llers lidelser i diasporaen. Det \u00bbarabiske sp\u00f8rgsm\u00e5l,, kom i den forbindelse i anden r\u00e6kke. l 1929,efter fornyede uroligheder mellem j\u00f8der og arabere i Pal\u00e6stina, skrev Ben Gurion: \u00bbJeg ser i sp\u00f8rgsm\u00e5let om at n\u00e5 til en forst\u00e5else med det arabiske folk de zionistiske politiks afg\u00f8rende problem. (men) vil vi i Pal\u00e6stina kun fred med araberne? Uden at der her genopst\u00e5r et fri j\u00f8disk folk, har vi ingen interesse i det ara biske sp\u00f8rgsm\u00e5l -.\u00ab 8) Efterh\u00e5nden som USA og de europ\u00e6iske stater lukkede gr\u00e6nserne for flygtninge sk\u00e6rpedes tendensen til at prioritere en l\u00f8sning af j\u00f8dernes lidelser p\u00e5 bekostning af det \u00bbarabiske sp\u00f8rgsm\u00e5l\u00ab, og da nationalsocialismen kom til magten i Tyskland overhalede de historiske begivenheder i Europa endegyldigt alle bestr\u00e6belser p\u00e5 en fredelig l\u00f8sning i Pal\u00e6stina.<\/P>

  1. Ben Gurion: Zur Frage unseres politischen Weges nach den Unruhen 1929., i Schoeps: Zionismus, M\u00fcnchen 1973, s.286.
  2. Ben-Zwi i \u00bbAchduth\u00ab, 1913, citeret efter Offenberg: Kommunismus in Pal\u00e4stina, 1975, s. 150.
  3. Ibid. s. 150.
  4. Citeret efter Meier-Cronemeyer, Israel, Hannover 1970, s. 24.
  5. Ben Gurion op. cit. s.286.
  6. Citeret efter Offenberg, op. cit. s. 161.
  7. I \u00bbHaor\u00ab, 29.10. 1931, citeret efter Offenberg, op. cit. s. 118.
  8. Ben Gurion op. cit. s. 286.<\/LI><\/OL><\/P><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    Den zionistiske propaganda har med stor succes skabt myten om Pal\u00e6stina som et tomt land, dengang de j\u00f8diske kolonister ankom. Fordrivelsen af 750.000 pal\u00e6stinenserne og bes\u00e6ttelsen af Vestbredden og Gaza afsl\u00f8rede den falske myte. L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69,206],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/444"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=444"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/444\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=444"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=444"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=444"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}