{"id":440,"date":"2002-03-06T13:46:57","date_gmt":"2002-03-06T13:46:57","guid":{"rendered":""},"modified":"2002-03-06T13:46:57","modified_gmt":"2002-03-06T13:46:57","slug":"de-palaestinensiske-flygtningeen-gordisk-knude","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.danpal.dk\/?p=440","title":{"rendered":"De pal\u00e6stinensiske flygtninge – en gordisk knude?"},"content":{"rendered":"
Christian Ulstrup og Lars Plough, DPV<\/div>\n

De pal\u00e6stinensiske flygtninge – en gordisk knude?<\/P>

<\/B>Af Christian Ulstrup og Lars Plough<\/P> Denne artikel er udarbejdet i forbindelse med konferencen: Pal\u00e6stinensiske flygtninges ret til at vende hjem, afholdt i K\u00f8benhavn april 1998 af Dansk-Pal\u00e6stinensisk Venskabsforening i samarbejde med FN-forbundet, Folkekirkens N\u00f8dhj\u00e6lp og Mellemfolkeligt Samvirke.

I de sidste 50 \u00e5r har der v\u00e6ret konflikt <\/B>mellem arabere og israelere i Mellem\u00f8sten. I denne konflikt, eller rettere disse konflikter, har det pal\u00e6stinensiske flygtningesp\u00f8rgsm\u00e5l spillet en central rolle. Ikke bare som et tilf\u00e6ldigt hj\u00f8rne af konflikten, eller blot \u00e9t eksempel p\u00e5 krigenes ulykkelige tildragelser, men som et centralt aspekt. Det er de pal\u00e6stinensiske flygtninge, der i vid udstr\u00e6kning har givet konflikten sit ul\u00f8selige pr\u00e6g. Problemets karakter afspejler sig allerede i de ord, parterne bruger, n\u00e5r de beskriver det, der skete i 1948, da flygtningeproblemet skabtes. De krigshandlinger, som i 1948 f\u00f8rte til pal\u00e6stinensernes flugt og som ledte til staten Israels dannelse, bliver af israelere omtalt som “Uafh\u00e6ngighedskrigen”. Den israelske indsats bliver i historieskrivningen ofte beskrevet som s\u00e6rlig heroisk. Omvendt forholder det sig for pal\u00e6stinenserne i deres ende af problemet. Her er krigen, flugten og landflygtigheden en ulykke, og omtales som “al-Nakhbah” – Katastrofen. Alene i disse forst\u00e5elser er flygtningesp\u00f8rgsm\u00e5lets konfliktpotentiale trukket klart op; den krig israelerne opfatter som grundlag for, at man overhovedet kan tale om et Israel, og som derfor har en central rolle i den nationale selvforst\u00e5else, bliver af pal\u00e6stinenserne set som \u00e5rsagen til deres liv i landflygtighed. Interessant nok har parterne alts\u00e5, forskellen i opfattelserne til trods, det til f\u00e6lles, at begivenhederne i 1948 st\u00e5r centralt i deres selvforst\u00e5else. Derfor er der ogs\u00e5 p\u00e5 de f\u00f8lgende sider ofret en del plads p\u00e5 en diskussion af begivenhederne i 1948, og naturligvis de forskellige opfattelser af disse.<\/P>

Det er oplagt, at forskellige forst\u00e5elser i sig selv ikke g\u00f8r den store forskel, og at det n\u00e5r alt kommer til alt er den st\u00e6rkes ret, der bliver sat igennem. Dette viser sig tydeligt, netop i forbindelse med de pal\u00e6stinensiske flygtninge. Samme FN, der i 1947 vedtog at dele Pal\u00e6stina i en arabisk og en j\u00f8disk stat, har vedtaget og \u00e5r efter \u00e5r gentaget resolutioner om pal\u00e6stinensernes ret til at vende tilbage. Men i hvert tilf\u00e6lde er det blevet ved ordene, og Israel har vist sig ikke at v\u00e6re s\u00e6rligt optaget af at f\u00f8je FN. Staten Israel har officielt den opfattelse, at flygtningene er et ulykkeligt resultat af en krig, hvor j\u00f8derne i Pal\u00e6stina ikke gjorde andet end at forsvare sig. Denne opfattelse af historisk at have ret, spiller naturligvis en central rolle for israelske borgeres forsvars- eller krigsvilje, og p\u00e5 samme m\u00e5de har opfattelsen af at v\u00e6re udsat for blodig uret v\u00e6ret central for pal\u00e6stinenserne, idet det er landflygtigheden og elendigheden, der har skabt b\u00e5nd mellem de geografisk spredte pal\u00e6stinensere. B\u00e5nd der har gjort det muligt at etablere og fastholde en milit\u00e6r og politisk organisation som PLO.<\/P>

Det er selvf\u00f8lgelig sv\u00e6rt for pal\u00e6stinensere at affinde sig med den israelske version, der h\u00e6vder at deres sk\u00e6bne er selvforskyldt. En sk\u00e6bne der har v\u00e6ret flugt fra hjem og jord til ut\u00e5lelige boligforhold i flygtningelejre, der lejlighedsvis er ofre for det israelske luftv\u00e5bens bombardementer. Tilsvarende vanskeligt er det for en israeler at anerkende det arabiske standpunkt, der h\u00e6vder, at Israel er et kolonialistisk-zionistisk projekt, som uretm\u00e6ssigt er lagt p\u00e5 arabisk jord og har f\u00f8rt til fordrivelsen af pal\u00e6stinenserne.<\/P>

Skal man sige noget samlet om de ovenst\u00e5ende overvejelser, m\u00e5 det v\u00e6re, at konflikten mellem Israel og pal\u00e6stinenserne hverken handler om ord, fikse ideer, religion eller om “at de bare ikke kan finde ud af at holde fred”. Israelere har meget konkrete grunde til ikke at give k\u00f8b p\u00e5 de standpunkter eller p\u00e5 den opfattelse af historien, som legitimerer den israelske stat, og som er med til at sikre konsensus i Israel. Pal\u00e6stinenserne kan p\u00e5 deres side m\u00e5ske nok affinde sig med kummerlige og undertrykkende forhold i v\u00e6rtsstaterne, men de er n\u00e6ppe til sinds at glemme, at de ogs\u00e5 kunne have et andet liv, og de glemmer n\u00e6ppe heller, hvem der tog muligheden for dette andet liv fra dem.<\/P>

En fred mellem pal\u00e6stinensere og Israel er en foruds\u00e6tning for, at der kan blive fred i Mellem\u00f8sten, og da flygtningene er konfliktens kernesp\u00f8rgsm\u00e5l, er en l\u00f8sning af dette en foruds\u00e6tning for fred mellem Israel og pal\u00e6stinenserne. Eller i hvert fald m\u00e5 der i en eventuel fredsaftale findes et perspektiv om en l\u00f8sning for flygtningene.<\/P>

Nu er det aktuelt set s\u00e5dan, at der bliver forhandlet fred mellem Israel og pal\u00e6stinenserne. Den s\u00e5kaldte fredsproces i Mellem\u00f8sten har v\u00e6ret i gang siden 1993, hvor Oslo-aftalen blev undertegnet og hvor “h\u00f8gen” Rabin og “terroristen” Arafat trykkede hinandens h\u00e6nder under stor festivitas p\u00e5 pl\u00e6nen foran Det Hvide Hus. Man har indset, at der ikke bliver fred mellem Israel og arabere, f\u00f8r der findes en l\u00f8sning p\u00e5 Pal\u00e6stina-sp\u00f8rgsm\u00e5let. Men hvad med flygtningene? Er der skabt et perspektiv for en l\u00f8sning af dette sp\u00f8rgsm\u00e5l? Tidligere var hindringen for, at man kunne forhandle fred, parternes manglende anerkendelse af hinanden. I praksis havde PLO dog l\u00e6nge anerkendt Israel. Israel holdt <\/B>sig p\u00e5 sin side tilbage med anerkendelse af PLO, for det f\u00f8rste fordi den blev opfattet som en terrororganisation og for det andet fordi den h\u00e6vdedes ikke at repr\u00e6sentere hele det pal\u00e6stinensiske folk. Osloaftalen indeholder parternes gensidige anerkendelse og aftalen, der er en s\u00e5kaldt principerkl\u00e6ring, har som et af principperne, at der p\u00e5 sigt skal forhandles om flygtningene. Ligesom andre centrale sp\u00f8rgsm\u00e5l om vand, bos\u00e6ttere og Jerusalem, er sp\u00f8rgsm\u00e5let om flygtninge udskudt til de afsluttende forhandlinger.<\/P>

Det pal\u00e6stinensiske flygtningeproblem er tilsyneladende et eksempel p\u00e5 en gordisk knude, og det er ikke muligt i dag at pege p\u00e5 en l\u00f8sning, der fuldt ud tilfredsstiller begge parter. Men problemet forsvinder ikke, fordi vi holder op med at t\u00e6nke p\u00e5 det, eller fordi vi opgiver at forestille os, hvordan det kan l\u00f8ses. Konferencen i K\u00f8benhavn er blevet til, fordi de aktuelle fredsforhandlinger paradoksalt nok ignorerer centrale sp\u00f8rgsm\u00e5l i den konflikt, der skal l\u00f8ses, og fordi dette forhold i det store og hele overskygges af den eufori og den kritikl\u00f8shed, der har fulgt fredsforhandlingerne i Mellem\u00f8sten. Konferencens form\u00e5l er at s\u00e6tte flygtningesp\u00f8rgsm\u00e5let p\u00e5 dagsordenen og at belyse dette fra historiske, politiske og humanit\u00e6re vinkler.<\/P><\/P><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Christian Ulstrup og Lars Plough, DPV De pal\u00e6stinensiske flygtninge – en gordisk knude? Af Christian Ulstrup og Lars Plough Denne artikel er udarbejdet i forbindelse med konferencen: Pal\u00e6stinensiske flygtninges ret til at vende hjem, afholdt i K\u00f8benhavn april 1998 af … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[507,69],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/440"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=440"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/440\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=440"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=440"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=440"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}