{"id":3750,"date":"2014-06-15T11:22:39","date_gmt":"2014-06-15T09:22:39","guid":{"rendered":"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=3750"},"modified":"2014-06-15T11:22:39","modified_gmt":"2014-06-15T09:22:39","slug":"mit-palaestinensiske-eventyr","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.danpal.dk\/?p=3750","title":{"rendered":"Mit Pal\u00e6stinensiske eventyr"},"content":{"rendered":"<p><span style=\"line-height: 1.5em;\">\u00a0Af:\u00a0Andrea Borello<\/span><\/p>\n<p>For 1,5 \u00e5r siden tilbragte jeg tre m\u00e5neder i Pal\u00e6stina som frivillig igennem Mellemfolkeligt Samvirkes volent\u00f8rprogram. Jeg arbejdede for henholdsvis R\u00f8de Halvm\u00e5ne og Youth Against Settlement som engelskunderviser for b\u00f8rn og voksne i den milit\u00e6rt opdelte by Hebron, hvor konflikten mellem israelerne og pal\u00e6stinenserne er allermest tilspidset. Det har v\u00e6ret en rejse, der har \u00e6ndret mit liv og givet mig et unikt indblik i den israelsk-pal\u00e6stinensiske konflikt.<\/p>\n<p>Jeg blev indkvarteret i bydelen Ras Al Jora hos en fantastisk v\u00e6rtsfamilie, som tog sig til mig, som havde jeg v\u00e6ret deres eget barn. Pal\u00e6stinensernes g\u00e6stfrihed, \u00e5benhed og interesse overfor min kultur var sl\u00e5ende, og har senere fungeret som et forbillede til min egen kulturs individualistiske og ofte eurocentriske verdensbillede. Jeg f\u00f8lte mig straks hjemme hos familien og betragter i dag Pal\u00e6stina som mit andet hjem. I p\u00e5sken i \u00e5r var jeg tilbage og bes\u00f8ge familien, og er nu hjemme i Danmark igen med frisk erinding om mine eventyr i Pal\u00e6stina &#8211; p\u00e5 godt og ondt.<\/p>\n<p>For at bo i Pal\u00e6stina er ikke en dans p\u00e5 roser. I Hebron m\u00e6rker man tydeligt sp\u00e6ndingerne mellem de to folkef\u00e6rd: Man ser israelsk milit\u00e6r p\u00e5 gaderne og h\u00f8rer konstant om overgreb og sammenst\u00f8d. Mange butikker er lukkede som f\u00f8lge af bes\u00e6ttelsen, og p\u00e5 flere gader er der adgangsforbud. Hvis det brydes, bliver man koldblodigt skudt. Det var i begyndelsen sv\u00e6rt at v\u00e6re vidne til den undertrykkelse og uretf\u00e6rdighed, jeg dagligt oplevede. Men jeg blev overrasket over, hvor hurtigt jeg v\u00e6nnede mig til det og, helt uden at t\u00e6nke over det, faldt ind under de givne rammer og retningsinjer. Og det samme gjaldt den arabiske civilbefolkning: Folk levede deres liv s\u00e5 godt de kunne, med de restriktioner, der h\u00f8rte med. Og selvom den politiske aktivitet blomstrede, holdt langt de fleste almindelige borgere sig udenfor konflikterne. &#8220;Vi vil bare have lov til at leve i fred&#8221; h\u00f8rte jeg dem sige.<\/p>\n<p>Men fred er der ikke i Pal\u00e6stina. Hverken p\u00e5 den politiske eller den personlige front. Pal\u00e6stinenserne er ikke et folk, der sidder med h\u00e6nderne i sk\u00f8det: Hverdagen var altid pr\u00e6get af aktivitet. Legende b\u00f8rn, h\u00f8jlydt arabisk snak, kaffe- og theselskaber, bryllupsfester, diskussioner, musik, grin og smil. Ofte t\u00e6nkte jeg p\u00e5, om vi danskere bare er meget stille og indelukkede, eller om det er araberne, der er h\u00f8jlydte. Jeg f\u00f8lte mig godt tilpas i det anderledes milj\u00f8, men kulturm\u00f8det var heller ikke helt uden problemer.\u00a0 Selvom jeg n\u00f8d at v\u00e6re omringet af b\u00f8rn og larm og aktivitet, havde jeg ogs\u00e5 tit brug for at tr\u00e6kke mig tilbage. Men det var n\u00e6rmest en umulighed: Folk var s\u00e5 \u00e5bne og ivrige efter at l\u00e6re om mig og min kultur, at jeg sj\u00e6ldent havde helt ro omkring mig. Og p\u00e5 gaden var jeg ogs\u00e5 konstant centrum for opm\u00e6rksomhed: At se en lysh\u00e5ret pige i Hebron er et s\u00e6rsyn, og for nogle var det nok f\u00f8rste gang, de s\u00e5 en fra skandinavien med egne \u00f8jne. Derfor var jeg altid opm\u00e6rksomhedens centrum, og det tog lang tid, f\u00f8r jeg v\u00e6nnede mig til altid at v\u00e6re p\u00e5, og holdt op med at v\u00e6re konstant tr\u00e6t. Men det var en god tr\u00e6thed: For jeg blev m\u00f8dt med \u00e5benhed og nysgerrighed og f\u00f8lte, jeg var en del af en vigtig process, hvor f\u00e6lles forst\u00e5elser og kulturudvekslinger fandt sted.<\/p>\n<p>Men ligesom vi i Danmark har fordomme om araberne, havde de selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 fordomme om mig. Is\u00e6r af den \u00e6ldre generation blev jeg sommetider m\u00f8dt med uforst\u00e5enhed. Den frihed og lighed, jeg repr\u00e6senterede, st\u00e5r p\u00e5 nogle omr\u00e5der i kontrast til det meget k\u00f8nsopdelte samfund, jeg var dumpet ned i. Nogle af m\u00e6ndene misforstod min kultur i en s\u00e5dan grad, at jeg blev sidestillet med en prostitueret, og jeg havde sv\u00e6rt ved at blive veninder med kvinderne, som ikke vidste, hvordan de skulle forholde sig til mig. De s\u00e5 p\u00e5 mig med en blanding af nysgerrighed og afstandstagen, og jeg kunne se, at de fandt mig b\u00e5de fascinerende og skr\u00e6mmende.<\/p>\n<p>Men n\u00e5r det skete at jeg n\u00e5ede ind til nogle af kvinderne og de begyndte at fort\u00e6lle mig deres historie, blev jeg altid sl\u00e5et over, hvor ens vores fremtidsd\u00f8mme alligevel var: De ville g\u00f8re som mig; rejse ud i verden, opleve en fremmed kultur, m\u00e5ske endda immigrere. De ville se det hele. Deres \u00f8jne lyste, n\u00e5r de fortalte mig om deres planer, og de sagde afsluttende: &#8220;N\u00e5r jeg bliver gift, g\u00f8r jeg det!&#8221;<\/p>\n<p>Den udtalelse siger meget om de unge kvinders afh\u00e6ngighed af \u00e6gteskab og familie. For udenforst\u00e5ende er det helt uforst\u00e5eligt, hvorfor \u00e6gteskab skal v\u00e6re den foranstaltning, der skal sikre deres fremtidsliv, men faktum er, at der ikke er noget sikkerhedsnet i Pal\u00e6stina, og at man som ung, ugift kvinde ikke har ret mange muligheder. Familien er det eneste, der kan beskytte dig og give dig de n\u00f8dvendige \u00f8komiske foruds\u00e6tninger for et godt liv, og selv hvis du er en af de heldige med et godt bagland, er det s\u00e5 godt som umuligt at komme ud af det pal\u00e6stinensiske omr\u00e5de: Det er besat, og alle ind- og udrejser overv\u00e5ges af det israelske milit\u00e6r. Det er sv\u00e6rt at komme ind, og endnu sv\u00e6re at komme ud.<\/p>\n<p>Efter min hjemkomst har de politiske problemstillinger, jeg var vidne til, fyldt rigtig meget. Jeg har ogs\u00e5 t\u00e6nkt meget over b\u00e5de de fordomme, vi hver is\u00e6r har omkring hinanden og hvordan vi skal nedbryde dem. Vi er meget forskellige, men ogs\u00e5 meget ens, og igennem tillid, \u00e5benhed og dialog fik b\u00e5de jeg og de pal\u00e6stinensere, jeg m\u00f8dte, nedbrudt vores forudindtagede opfattelser om hinanden. De ting jeg s\u00e5 og de mennesker jeg m\u00f8dte, vil jeg aldrig glemme. For har man f\u00f8rst v\u00e6ret i Pal\u00e6stina, tager man det med sig hjem. Det er et kulturm\u00f8de, der har \u00e6ndret mit liv p\u00e5 godt og ondt, og jeg h\u00e5ber, at jeg ved at fort\u00e6lle om mine egne oplevelser, kan v\u00e6re med til at \u00e6ndre folks opfattelse og skabe en bedre forst\u00e5else &#8211; m\u00e5ske bare lidt.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>\u00a0Af:\u00a0Andrea Borello For 1,5 \u00e5r siden tilbragte jeg tre m\u00e5neder i Pal\u00e6stina som frivillig igennem Mellemfolkeligt Samvirkes volent\u00f8rprogram. Jeg arbejdede for henholdsvis R\u00f8de Halvm\u00e5ne og Youth Against Settlement som engelskunderviser for b\u00f8rn og voksne i den milit\u00e6rt opdelte by Hebron, &hellip; <a href=\"https:\/\/www.danpal.dk\/?p=3750\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":7,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[401,206,503],"tags":[816,846,875,876,14,811,849,26],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/3750"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/7"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3750"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/3750\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3751,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/3750\/revisions\/3751"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3750"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=3750"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=3750"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}