{"id":3470,"date":"2011-11-08T11:52:44","date_gmt":"2011-11-08T09:52:44","guid":{"rendered":"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=3470"},"modified":"2011-11-08T11:52:44","modified_gmt":"2011-11-08T09:52:44","slug":"med-ryggen-mod-muren","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.danpal.dk\/?p=3470","title":{"rendered":"Med ryggen mod Muren"},"content":{"rendered":"

Kronik i Information 4. november af J\u00f8rgen Flindt Pedersen<\/em><\/p>\n

Det israelske greb om \u00d8stjerusalem og Vestbredden bliver stadig h\u00e5rdere og g\u00f8r tanken om en tostatsl\u00f8sning\u00a0helt til grin. Optagelsen af Pal\u00e6stina i UNESCO har i denne uge igen afsl\u00f8ret det store gab mellem pal\u00e6stinensernes ret og den politiske virkelighed i Mellem\u00f8sten<\/strong><\/div>\n

<\/p>\n

\n

Det er Yom Kippur 5772, da vi ankommer til Jerusalem. Den dag, da j\u00f8derne faster og stopper al aktivitet for at bekende deres synder og dermed opn\u00e5 tilgivelse og forsoning. Da vi g\u00e5r ned igennem det arabiske kvarter i Den Gamle By kan vi h\u00f8re b\u00f8nnen blive stadig st\u00e6rkere, og da vi st\u00e5r ved Gr\u00e6demuren lyder Vidui<\/em>, den lille bekendelse af alt, hvad et menneske kan t\u00e6nke sig af slemt her p\u00e5\u00a0jorden.<\/p>\n

De fleste af de bedende har kl\u00e6dt sig i hvidt stof, som g\u00e5r op og d\u00e6kker h\u00e5ret, mange rokker med kroppen frem og tilbage, mens de i kor bekender 24 synder, en for hvert af bogstaverne i det hebr\u00e6iske\u00a0alfabet.<\/p>\n

Flere og flere sekul\u00e6re israelere tager Yom Kippur alvorligt og b\u00e5de beder og faster i dette d\u00f8gn. Ikke alle kan jo prale af at have beg\u00e5et hele dynen af grimme ting, men da man beder kollektivt er man n\u00f8dt til at have alle synder med. Det handler \u2014 skriver Benny Mer i Haaretz \u2014 i virkeligheden om at bede for ikke at ville synde i fremtiden. Han sammenligner det katolske skrifte med en fortrydelsespille, hvorimod Yom Kippur er den pille, som forhindrer undfangelsen af\u00a0synden.<\/p>\n

Jeg sp\u00f8rger en lokal ven, om denne bekendelses- og forsoningsdag ogs\u00e5 har en betydning i konflikten med pal\u00e6stinenserne. Om man tager bes\u00e6ttelsen og dens konsekvenser op til diskussion ud fra tanken om, at netop det kunne v\u00e6re en synd? Men det er ikke\u00a0tilf\u00e6ldet.<\/p>\n

Og der er ellers nok at skulle forsone sig med af handlinger p\u00e5 den anden side af mur og\u00a0hegn.<\/p>\n

Smidt ud af\u00a0Brooklyn-j\u00f8der<\/h4>\n

Det ser vi p\u00e5 en bustur rundt i \u00d8stjerusalem. Vores guide, som kender de israelske f\u00e6ngsler indefra, udv\u00e6lger de steder, som viser, hvordan j\u00f8diske bos\u00e6ttelser breder sig i den bydel, som pal\u00e6stinenserne \u2014 og det internationale samfund \u2014 \u00f8nsker som hovedstad i det Pal\u00e6stina, der skal opst\u00e5 ved en tostatsl\u00f8sning. Jeg har gennem de sidste 10 \u00e5r p\u00e5 stedet fulgt denne udvikling, set hvordan den israelske regering ved hj\u00e6lp af den h\u00e6slige betonmur har adskilt pal\u00e6stinenserne i \u00d8stjerusalem fra deres f\u00e6ller p\u00e5 Vestbredden \u2014 uden at det internationale samfund har protesteret p\u00e5 en m\u00e5de, som havde konsekvenser for\u00a0Israel.<\/p>\n

I den arabiske bydel Sheikh Jarrah m\u00f8der vi beboere, som netop er blevet smidt ud af deres huse. J\u00f8der fra Brooklyn er i stedet flyttet ind. Og de pr\u00f8ver nu at chikanere de tilbagev\u00e6rende beboere s\u00e5 meget, at de eventuelt ogs\u00e5 ender med at flytte. Kan det virkeligt passe \u2014 eller er det arrangeret teater for vores skyld, da bos\u00e6tternes hund g\u00e5r i gang med at g\u00f8 voldsomt og springe op mod vinduesruden, i samme \u00f8jeblik vores guide \u00e5bner munden. Men dette er konflikten helt nede p\u00e5 gadeplan, kampen fra hus til hus, om retten til at v\u00e6re i \u00d8stjerusalem. P\u00e5 en af beboernes T-shirt st\u00e5r der \u2018Nakba-offer\u2019. Hans familie er alts\u00e5 smidt ud af fra deres oprindelige hjem, da staten Israel kom til verden efter en beslutning i FN i 1947. Med Danmarks stemme. Han ser appellerende p\u00e5 gruppen af danskere, som ikke et \u00f8jeblik er i tvivl om, hvordan bos\u00e6tterne forpester hans liv. Vi sl\u00e5r blikket\u00a0ned.<\/p>\n

Slow transfer<\/em>kalder vores guide det. Tanken bag chikanen er at f\u00e5 s\u00e5 mange som mulig fra \u00d8stjerusalem til at flytte til Vestbredden. N\u00e5r de f\u00f8rst er der, mister de deres s\u00e6rlige ret til at bo i \u00d8stjerusalem. Samme dag st\u00e5r det i avisen, at israelerne vil bygge 1.700 nye boliger i Givat Hamatos ud over de 1.100, som allerede er bebudet i Gilo \u2014 begge dele p\u00e5 den arabiske side af den gr\u00f8nne\u00a0linje.<\/p>\n

Hvilket\u00a0Pal\u00e6stina?<\/h4>\n

Det er to \u00e5r siden, jeg sidst har v\u00e6ret p\u00e5 disse kanter, hvor jeg ellers har rejst s\u00e5 flittigt. P\u00e5 tidspunkter, da der var kampvogne i gaderne, og p\u00e5 tidspunkter, da man kunne forledes til at tro, at freden havde indfundet sig. Og s\u00e5dan er det lige nu. N\u00e5r man st\u00e5r p\u00e5 Al Manara Pladsen i Ramallah, t\u00e6nker man mere p\u00e5, hvordan man skal komme frem i den br\u00f8lende trafik end p\u00e5 bes\u00e6ttelse og undertrykkelse. P\u00e5 pladsen med de fire l\u00f8ver \u2014 hvor Yassir Arafat plejede alfaderligt at kigge ned p\u00e5 os fra et stort banner \u2014 st\u00e5r der nu en bl\u00e5 stol i overnaturlig st\u00f8rrelse, den stol, som lederen af det pal\u00e6stinensiske selvstyre, Mahmoud Abbas, \u00f8nsker at indtage i FN. Men problemet er, at ingen ved, hvilket stykke land stolen skal repr\u00e6sentere. For kendsgerningerne p\u00e5 jorden udvikler sig dagligt og\u00a0hurtigt.<\/p>\n

Det f\u00e5r jeg et godt indtryk af i bilen nordp\u00e5 ad hovedvej 60. Her ligger bos\u00e6ttelser p\u00e5 hver bjergtop \u2014 som ridderborge, der vil beherske landet. Vi passerer den pal\u00e6stinensiske landsby, Sinjil. Indgangen til den er lukket med store betonblokke. Beboerne m\u00e5 ikke k\u00f8re ud p\u00e5 den vej, som kun bos\u00e6tterne m\u00e5 bruge. L\u00e6ngere fremme ser jeg et af de eksempler p\u00e5 bes\u00e6ttelsens absurditeter, som stedet er blevet s\u00e5 rigt p\u00e5, efter at den konstruktion, som israelerne selv meget sigende kalder for \u2018adskillelsesbarrieren\u2019, kom til verden i 2002. For ikke at adskille bos\u00e6ttere fra deres landsm\u00e6nd p\u00e5 den israelske side af den gr\u00f8nne linje g\u00e5r den ofte langt inde p\u00e5 Vestbredden og adskiller dermed pal\u00e6stinensere. Fordi den er placeret efter sikkerhedshensyn, som en bondefamilie, der har boet p\u00e5 stedet og dyrket jorden gennem \u00e5rhundreder, ofte vil have sv\u00e6rt ved at leve\u00a0med.<\/p>\n

Fjendens\u00a0soldater<\/h4>\n

Jeg st\u00e5r i den pal\u00e6stinensiske landsby, Mas\u2019ha, syd for Qalqilya, og kigger over mod bos\u00e6ttelsen Elkana, der er bygget p\u00e5 Mas\u2019has jord. Til h\u00f8jre sker separationen ved et kraftigt st\u00e5lhegn med pigtr\u00e5d p\u00e5 toppen. Men umiddelbart foran mig bliver hegnet til en h\u00f8j mur. Bag den kan vi skimte et pal\u00e6stinensisk hus. Gennem vinduerne i det vil beboerne, Hania Amer, hans kone og seks b\u00f8rn, se direkte ind i den gr\u00e5 betonmur. Vores guide fort\u00e6ller, at Hania har n\u00e6gtet at flytte fra sl\u00e6gtens hus, selv om han er blevet adskilt fra sine jorder. F\u00f8rst efter mange demonstrationer og juridiske slagsm\u00e5l har han nu f\u00e5et en n\u00f8gle til den lille d\u00f8r i hegnet, s\u00e5dan at b\u00f8rnene kan blive sendt i skole, uden at de israelske soldater skal v\u00e6re til stede. Hania er blevet tilbudt store penge for at flytte, men som danskere, der har set filmen Citronlunden<\/em> vil vide, s\u00e5 s\u00e6lger en pal\u00e6stinenser ikke sin jord til israelere. S\u00e5 k\u00e6mper man hellere for sin sag \u2014 med ryggen mod\u00a0muren.<\/p>\n

Samme indstilling m\u00f8der vi hos Hashem Azzeh i Hebron. Hans families hjem ligger lige under Tel Rumeida, hvor nogle af de mest rabiate bos\u00e6ttere har til huse. Hashem f\u00f8rer os op til sit hjem ad smalle stier, som m\u00e5 v\u00e6re n\u00e6rmest ufremkommelige, n\u00e5r det regner. P\u00e5 den normale vej har vi set h\u00e6rdebrede bos\u00e6ttere med deres maskingev\u00e6rer over skulderen, og jeg forst\u00e5r pal\u00e6stinensernes frygt for den private v\u00e5benmagt. Og de israelske soldater er ikke neutrale. N\u00e5r det kommer til stykket, er de af politiske grunde p\u00e5 bos\u00e6tternes side. Pal\u00e6stinenserne er jo fjenden. Men hvorfor vil Hashem leve i s\u00e5dant f\u00e6ngsel? Hvorfor vil han lade sine mange b\u00f8rn vokse op i skyggen af daglig chikane, n\u00e5r de skal frem og tilbage til skolen \u2014 et sted, hvor fremtidsudsigterne synes ikke eksisterende? Jo, Hashem har f\u00e5et sin egen rolle i en st\u00f8rre kamp. Han er g\u00e5et s\u00e5 vidt, at det i dag er ut\u00e6nkeligt, at han kan v\u00e6lge en anden vej \u2014 og samtidig bevare\u00a0selvrespekten.<\/p>\n

Forinden har vi m\u00f8dt bos\u00e6tternes talsmand i Hebron, David Wilder. Han fort\u00e6ller, at j\u00f8derne har v\u00e6ret p\u00e5 dette sted siden Abraham sad i Mamrelund, og at det var arabernes drab p\u00e5 69 j\u00f8der i 1929, som gjorde, at de en overgang m\u00e5tte flytte v\u00e6k og f\u00f8rst i 1967 igen kunne etablere en j\u00f8disk bos\u00e6ttelse. Den lille mand med den store revolver i bukselinningen er \u2014 siden jeg m\u00f8dte ham for fem \u00e5r siden \u2014 blevet betydelig mere selvsikker. Den gang truede den dav\u00e6rende israelske regering med at g\u00f8re en ende p\u00e5 de bos\u00e6ttelser, som har \u00f8delagt alt for de arabiske beboere i byens centrum, hvor tusindvis af butikker har m\u00e5ttet lukke og nu st\u00e5r tilskoddede og sk\u00e6mmede af h\u00e5nende graffiti. David Wilder har i de senere \u00e5r m\u00e6rket mildere vinde. Han advarer mod at stole p\u00e5 pal\u00e6stinenserne, og med henvisning til massakren i 1929 fort\u00e6ller han om mordene for nylig p\u00e5 en hel familie i en anden bos\u00e6ttelse. En tostatsl\u00f8sning, som indeb\u00e6rer, at man nedl\u00e6gger bos\u00e6ttelserne, kan han ikke forestille sig. Men skal pal\u00e6stinenserne s\u00e5 have politiske rettigheder? Eller skal det v\u00e6re apartheid? Wilder t\u00f8ver. Demokrati er noget farligt noget. T\u00e6nk p\u00e5, at Hitler kom til magten ved en demokratisk\u00a0afstemning.<\/p>\n

Bryd\u00a0stilheden<\/h4>\n

Organisationen Breaking the Silence blev dannet med udgangspunkt i det, som israelske soldater oplevede, n\u00e5r de patruljerede i Hebron. Med det form\u00e5l at fort\u00e6lle israelerne, hvad det indeb\u00e6rer at v\u00e6re en bes\u00e6ttelsesmagt. For de unge israelere, som under deres tre-\u00e5rige v\u00e6rnepligt g\u00f8r tjeneste i de besatte omr\u00e5der. Det har organisationens daglige leder, Dana Golan, pr\u00f8vet. Efter at hun f\u00f8rst var blevet tr\u00e6net i at uddanne andre soldater i at opf\u00f8re sig etisk, mistede hun hurtigt sin uskyld i Hebron, da hun var med p\u00e5 en natlig jagt efter v\u00e5ben i et hus og blev bedt om at kl\u00e6de en forskr\u00e6mt \u00e6ldre, pal\u00e6stinensisk kvinde af, mens de andre soldater vandaliserede hjemmet. \u00bbHavde nogen gjort s\u00e5dan over for mine for\u00e6ldre, ville jeg have hadet dem.\u00ab Da missionen var overst\u00e5et, gik Dana til en officer og klagede over soldaternes opf\u00f8rsel. Hun fik at vide, at det var den eneste m\u00e5de, det kunne g\u00f8res p\u00e5, og at det altafg\u00f8rende var, at soldaterne kom sikkert tilbage til basen. Hun introducerer udtrykket demonstration of presence<\/em>. Dette at soldaterne rent fysisk aldrig lader pal\u00e6stinenserne i tvivl om, hvem der har magten. Det kan v\u00e6re ved at bryde vilk\u00e5rligt ind i huse for at foretage mapping,<\/em>kortl\u00e6gning af et hus, og det kan v\u00e6re ved at skyde p\u00e5 deres\u00a0vandtanke.<\/p>\n

\u00bbF\u00f8r jeg blev soldat, havde jeg ikke h\u00f8rt om at vi var bes\u00e6ttere<\/em>, men kun om vores krige<\/em>. Nu fandt jeg ud af, at bes\u00e6ttelsen kr\u00e6ver, at vi overtr\u00e6der alle de regler, som skulle g\u00f8re os til den mest etiske h\u00e6r i verden, fordi det er en bes\u00e6ttelses natur. S\u00e5dan noget som en nice<\/em>bes\u00e6ttelse findes ikke.\u00ab Dana ser p\u00e5 os med et s\u00f8rgmodigt blik og forts\u00e6tter: \u00bbJeg pr\u00f8vede at forblive et menneske \u2014 i det mindste en lille\u00a0smule.\u00ab<\/p>\n

Det er snart otte \u00e5r siden, jeg lavede en film om mur og hegn, og s\u00e5 de f\u00f8rste tegn p\u00e5, hvordan dr\u00f8mmen om en levedygtig og sammenh\u00e6ngende pal\u00e6stinensisk stat blev effektivt stranguleret og satte afg\u00f8rende sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved den fredsplan, som jeg ogs\u00e5 selv propaganderede for. Nu sidder jeg hos organisationen Stop the Wall i Ramallah, hvor en ung skarp \u00f8konom, Dawood Hammondeh, fort\u00e6ller, at bes\u00e6ttelsen ogs\u00e5 er en \u2018industri\u2019. Han ser en masterplan bag alle de kilometervis af beton og pigtr\u00e5d, tunneler og adskilte\u00a0veje.<\/p>\n

Lever for at g\u00f8re\u00a0modstand<\/h4>\n

Israelerne kontrollerer alt p\u00e5 Vestbredden samtidig med, at de kan bruge pal\u00e6stinenserne b\u00e5de som forbrugere og som billig arbejdskraft. Donorer udefra st\u00f8tter sammen med Verdensbanken oprettelsen af s\u00e6rlige \u00f8konomiske zoner. Det ser godt ud p\u00e5 papiret, men for Dawood er de ikke bedre end de foragtede bantustans i datidens Sydafrika. Han mener ikke, at en tostatsl\u00f8sning vil \u00e6ndre noget som helst, fordi Pal\u00e6stina ikke vil v\u00e6re en sammenh\u00e6ngende og levedygtig stat. Han\u00a0slutter:<\/p>\n

\u00bbHistorisk er alle bes\u00e6ttelser endt en dag. Det bekymrer os ikke, om det vil tage \u00e9n dag eller hundrede \u00e5r. We exist to resist.<\/em>\u00ab<\/p>\n

Og gang p\u00e5 gang m\u00f8der jeg pal\u00e6stinensernes manglende tro p\u00e5, at der er nogen som helst fremtid for den tostatsl\u00f8sning, som ikke mindst den vestlige verden, EU og Danmark uden held har fors\u00f8gt at f\u00e5 parterne til at forhandle sig frem til. F\u00f8rst henviser de til facts on the ground<\/em>. Til Muren og bos\u00e6ttelserne. At der s\u00e5 at sige er flere huller end ost i det, som er tilbage, efter at israelerne hen ad vejen har taget deres, og at den politiske stemning i Israel slet ikke er til indr\u00f8mmelser. Og i n\u00e6ste omgang fort\u00e6ller de s\u00e5, at det under alle omst\u00e6ndigheder ikke l\u00f8ser problemet med de millioner af fordrevne flygtninge i Libanon, Syrien og Jordan. Og hvad med den halvanden million pal\u00e6stinensere i selve Israel? For ikke at tale om de lige s\u00e5 mange i det isolerede Gaza. Det h\u00e6nger slet ikke sammen. Jeg m\u00e5 erkende, at det ikke nytter at overse den st\u00e6rke f\u00f8lelse af uretf\u00e6rdighed, som g\u00e5r helt tilbage til FN\u2019s delingsplan i 1947 og den etniske udrensning ved den efterf\u00f8lgende krig. Det er fristende at t\u00e6nke, at det da snart m\u00e5 v\u00e6re glemt, men s\u00e5 har man intet forst\u00e5et af denne konflikt. Det arabiske for\u00e5r ytrer sig i Ramallah, som en stadig st\u00e6rkere p\u00e5visning af hykleriet bag den s\u00e5kaldte\u00a0fredsproces.<\/p>\n

De er smarte \u2014 vi er\u00a0t\u00e5lmodige<\/h4>\n

Som Samia Botmeh, udtrykker det ved en rundbordsamtale i Det Danske Hus i\u00a0Ramallah:<\/p>\n

\u00bbVi lever i et stort bur, som er opdelt i forskellige mindre bure. Vi bliver fodret \u2014 ikke af vores dyrepassere \u2014 men af resten af verden. Lige som alle andre dyr \u00f8nsker vi at bryde ud af\u00a0buret.\u00ab<\/p>\n

Hun er fra Birzeit Universitetet og en af lederne af den stadig st\u00e6rkere bev\u00e6gelse for at boykotte israelske akademiske institutioner, og hun undrer sig h\u00f8jlydt over, at Israel ikke bliver straffet for sine overtr\u00e6delse af fundamentale menneskerettigheder, men i stedet bliver optaget i det gode selskab \u2014 som for nylig i\u00a0OECD.<\/p>\n

Jeg m\u00f8der til sidst Ibrahim Hussary \u2014 en af hovedkaraktererne i min film De Besatte<\/em>\u2014 over en \u00f8l p\u00e5 La Sangria I Ramallahs kristne kvarter. Ibrahim, der selv har siddet syv \u00e5r i f\u00e6ngsel, kommer netop fra en demonstration i solidaritet med fanger, som sultestrejker i protest mod deres forhold i de israelske f\u00e6ngsler. Samtidig er der indg\u00e5et en aftale om en stor fangeudveksling, og Ibrahim er bange for, at sultestrejken vil blive overset, n\u00e5r 1.000 pal\u00e6stinensiske fanger bliver l\u00f8sladt. Han t\u00e6nder en Gaulloise og fort\u00e6ller mig som vanligt, hvordan det hele h\u00e6nger\u00a0sammen:<\/p>\n

\u00bbIsraelerne er smarte. Det m\u00e5 vi indr\u00f8mme, meget smarte. Men vi har vores udholdenhed og t\u00e5lmodighed. De kan v\u00e6re nok s\u00e5 kloge, men de vil ende som tabere. N\u00e5r nogen sp\u00f8rger min s\u00f8n, hvor han kommer fra siger han Lydda. Han er tre \u00e5r\u00a0gammel.\u00ab<\/p>\n

Ibrahim ser p\u00e5 mig et drillende blik. Han ved, at jeg ved, at Lydda i dag hedder Lot og ligger klods op ad Ben Gurion lufthavnen, og at det var derfra, Ibrahims for\u00e6ldre blev fordrevet i\u00a01948.<\/p>\n

Tostatsl\u00f8sningen er stend\u00f8d. Men skal alle v\u00e6re borgere i den samme stat, j\u00f8der og pal\u00e6stinensere \u2014 uden en mur imellem sig \u2014 vil det for alvor kr\u00e6ve tilgivelse og forsoning. Fra begge\u00a0sider<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Kronik i Information 4. november af J\u00f8rgen Flindt Pedersen Det israelske greb om \u00d8stjerusalem og Vestbredden bliver stadig h\u00e5rdere og g\u00f8r tanken om en tostatsl\u00f8sning\u00a0helt til grin. Optagelsen af Pal\u00e6stina i UNESCO har i denne uge igen afsl\u00f8ret det store … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":7,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/3470"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/7"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3470"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/3470\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3473,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/3470\/revisions\/3473"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3470"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=3470"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=3470"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}