{"id":3465,"date":"2011-11-08T11:05:30","date_gmt":"2011-11-08T09:05:30","guid":{"rendered":"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=3465"},"modified":"2011-11-08T11:05:30","modified_gmt":"2011-11-08T09:05:30","slug":"nekrolog-den-mellem%c3%b8stlige-fredsproces","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.danpal.dk\/?p=3465","title":{"rendered":"Nekrolog: Den mellem\u00f8stlige fredsproces"},"content":{"rendered":"

Kronik i Politiken den 30. oktober af Christian Oldenburg<\/em><\/p>\n

I dag for 20 \u00e5r siden \u2013 30. oktober 1991 \u2013 m\u00f8dtes i Madrid under fors\u00e6de af USA\u2019s og Sovjetunionens udenrigsministre alle parter i det mellem\u00f8stlige sp\u00f8rgsm\u00e5l for at g\u00f8re det hidtil mest energiske fors\u00f8g p\u00e5 at skaffe fred i Mellem\u00f8sten efter sm\u00e5 hundrede \u00e5rs konflikt og mere end fyrre \u00e5r med krig fra tid til anden.<\/p>\n


\nTidspunktet syntes velvalgt. Den kolde krig var forbi, og dermed var supermagternes rivalisering i Mellem\u00f8sten, der havde blokeret for l\u00f8sninger, ikke l\u00e6ngere til stede. Der kunne nu skabes en ny verdensorden, som USA\u2019s dav\u00e6rende pr\u00e6sident, Bush (den \u00e6ldre), udtrykte det. Et \u00e5r tidligere havde USA samlet en stor koalition af vestlige og arabiske tropper, der bragte Iraks bes\u00e6ttelse af Kuwait til oph\u00f8r. USA mente det \u00e5benbart alvorligt, at der \u2013 om n\u00f8dvendigt med magt \u2013 skulle skabes en ny verdensorden baseret p\u00e5 folkeretten, hvor det ikke var tilladt at erobre andres land, troede mange arabere.<\/p>\n

En retf\u00e6rdig, varig og samlet fred i Mellem\u00f8sten var en naturlig \u2013 ja, endog n\u00f8dvendig \u2013 del af denne ny verdensorden.<\/p>\n

Tidspunktet syntes ogs\u00e5 velvalgt, fordi de arabiske parter havde opgivet deres modstand mod al forhandling med og anerkendelse af Israel. Ikke mindst forl\u00f8bet af krigen i oktober 1973, hvor Egypten og Syrien i en uges tid havde haft fremgang p\u00e5 slagmarken, gjorde araberne rede til at slutte \u00bbde modiges fred\u00ab med Israel.<\/p>\n

Hertil kom, at alle de arabiske partnere \u2013 senest PLO i 1988 \u2013 havde accepteret, at grundlaget for fred med Israel skulle v\u00e6re Sikkerhedsr\u00e5dets res. 242 (1967) og 338 (1973), hvilket bet\u00f8d, at alle de arabiske deltagere i fredsforhandlinger lagde til grund, at det gamle Pal\u00e6stina skulle deles mellem Israel og en pal\u00e6stinensisk stat.<\/p>\n

Det hidtidige arabiske krav om hele det gamle Pal\u00e6stina som \u00e9n verdslig, demokratisk stat med lige ret for tilh\u00e6ngerne af de tre monoteistiske religioner var s\u00e5ledes taget af bordet.<\/p>\n

Endelig havde Israel altid sagt, at landet \u00f8nskede fred med sine naboer. S\u00e5 n\u00e5r naboerne var parate til fred, skulle sagen v\u00e6re lige til at g\u00e5 til.<\/p>\n

Men det var ikke s\u00e5 ligetil. Araberne \u00f8nskede i princippet en international fredskonference, hvor de samlet forhandlede med Israel, mens Israel insisterede p\u00e5 bilaterale forhandlinger med hvert enkelt arabisk land. Forliget blev bilaterale forhandlinger, men p\u00e5 samme tid og sted (i USA), s\u00e5ledes at araberne kunne koordinere t\u00e6t. Desuden skulle der v\u00e6re et multilateralt spor, hvor parterne samlet skulle dr\u00f8fte samarbejdets indhold efter freden.<\/p>\n

Et andet problem var, at Israel \u2013 dengang som nu \u2013 ville bestemme, hvem der forhandlede for pal\u00e6stinenserne. I 1991 var det PLO, Israel ikke ville forhandle med (i dag er det Hamas, som Israel i sin tid hjalp til at blive en konkurrent til det sekul\u00e6re PLO, som Israel ikke vil forhandle med). L\u00f8sningen i 1991 blev, at der blev en tohovedet jordansk-pal\u00e6stinensisk delegation, hvor de pal\u00e6stinensiske deltagere skulle bo i de besatte omr\u00e5der (dog ikke i \u00d8stjerusalem), og de m\u00e5tte ikke v\u00e6re medlemmer af PLO. At pal\u00e6stinenserne i Madrid var enige med PLO og n\u00f8je koordinerede forl\u00f8bet med PLO, sagde sig selv.<\/p>\n

Det undrer mig, at Israel altid vil bestemme, hvem landet vil forhandle fred med. Det er vel med sin fjende, man forhandler fred \u2013 ikke med sin ven eller partner. Men det er set mange gange i afkoloniseringens historie, at den gamle kolonimagt foretr\u00e6kker at forhandle med dem, der anses for at v\u00e6re \u2019tamme nationalister\u2019, frem for de virkelige modstandere. Det s\u00e5 man f.eks. i Irland under og efter F\u00f8rste Verdenskrig, i Sydrhodesia i 1970\u2019erne og i Frankrigs bestr\u00e6belser for fortsat at bestemme i Libanon og Syrien efter Anden Verdenskrig.<\/p>\n

Selve konferencen i Madrid gik godt. Der var kun et par incidenter: Efter at Israels premierminister, Yitzhak Shamir, fra talerstolen havde beskyldt Syriens ledelse for at v\u00e6re terrorister, tog Syriens udenrigsminister, Farouk al Shara\u2019a, til genm\u00e6le. Han sagde, at det kunne Shamir selv v\u00e6re, og al Shara\u2019a fremviste fra talerstolen en britisk l\u00f8beseddel, hvori den dav\u00e6rende leder af Lehi (Stern-banden), Yitzhak Shamir, blev efterlyst for terrorisme. Al Shara\u2019a f\u00f8jede til, at Shamir havde erkendt sit ansvar for mordet p\u00e5 FN\u2019s fredsm\u00e6gler Folke Bernadotte i 1948.<\/p>\n

Det anden incident var, at den israelske delegation ikke havde tid til at deltage i slutningen af konferencen, da den angiveligt skulle v\u00e6re hjemme i Israel, inden sabbatten begyndte. De muslimske m\u00f8dedeltagere i Madrid kunne udm\u00e6rket forhandle p\u00e5 en fredag.<\/p>\n

Da de rigtige forhandlinger kom i gang, bev\u00e6gede de sig ikke ud af stedet. Araberne lagde v\u00e6gt p\u00e5 formuleringen i res. 242, hvor Sikkerhedsr\u00e5det fremh\u00e6ver det utilstedelige i at erhverve territorium gennem krig (det vil sige, at gr\u00e6nsen som udgangspunkt skulle f\u00f8lge den linje, hvor tropperne stod 4. juni 1967, men med mulighed for mageskifter), mens Israel lagde v\u00e6gt p\u00e5, at samme resolution bestemte, at de israelske tropper skulle tr\u00e6kke sig tilbage fra omr\u00e5der, der var besat i 1967. Da der kun stod \u2019omr\u00e5der\u2019 og ikke \u2019alle\u2019 eller \u2019de omr\u00e5der\u2019, havde Israel gennem r\u00f8mningen af Sinai opfyldt den bestemmelse, og Israel skulle ikke foretage sig mere.<\/p>\n

Der var ogs\u00e5 dr\u00f8ftelser af, om den l\u00f8bende udbygning af de israelske bos\u00e6ttelser i besatte omr\u00e5der skulle standses, mens man forhandlede. Samtlige israelske regeringer siden 1967 har bidraget til byggeriet af israelske bos\u00e6ttelser i de besatte omr\u00e5der \u2013 nogle med stor og andre med mindre begejstring. Som bekendt mener n\u00e6sten alle uden for Israel, at bos\u00e6ttelserne er et soleklart brud p\u00e5 Gen\u00e8vekonventionerne, hvorefter en bes\u00e6ttelsesmagt ikke m\u00e5 \u00e6ndre den befolkningsm\u00e6ssige sammens\u00e6tning i besatte omr\u00e5der. Pal\u00e6stinenserne kr\u00e6vede dengang som nu forg\u00e6ves byggestop for bos\u00e6ttelserne, selv om der af og til blev skabt pauser i byggeriet.<\/p>\n

Da de bilaterale forhandlinger ingen vegne kom, ville Syrien og Libanon ikke deltage i det multilaterale forhandlingsspor om fredens indhold. Som syrerne sagde: Man k\u00f8ber ikke m\u00f8bler til sit nye hus, f\u00f8r huset er bygget.<\/p>\n

Det vil f\u00f8re for vidt i \u00e9n Kronik at beskrive alle begivenhederne i de 20 \u00e5r, der er g\u00e5et siden Madridkonferencen. Men der har stort set kun v\u00e6ret reelle forhandlinger mellem parterne 1992-96 (regeringen Yitzhak Rabin-Shimon Peres i Israel) og 1999-2001 (regeringen Ehud Barak). I resten af tiden har man forhandlet om, hvad der skulle til, for at man kunne forhandle om substansen.<\/p>\n

Efter at v\u00e6re g\u00e5et af som premierminister i 1992 vedgik Shamir, at hans forhandlingstaktik havde v\u00e6ret at tr\u00e6kke forhandlingerne i fredsprocessen ud i s\u00e5 mange \u00e5r, at der var s\u00e5 mange israelske bos\u00e6ttere p\u00e5 Vestbredden, inkl. \u00d8stjerusalem, at der ikke var noget at forhandle om.<\/p>\n

Erfaringen viser, at hans efterf\u00f8lgere p\u00e5 h\u00f8jrefl\u00f8jen i Israel, bl.a. Benjamin Netanyahu og Ariel Sharon, \u00e5benbart f\u00f8lger den samme forhandlingstaktik.\u00a0<\/p>\n

Men noget er der kommet ud af fredsprocessen:<\/p>\n

I 1993 blev Israel og PLO gennem hemmelige forhandlinger uden for fredsprocessens regi enige om, at Israel anerkendte PLO som pal\u00e6stinensernes repr\u00e6sentant, og at der i fem \u00e5r skulle v\u00e6re et pal\u00e6stinensisk selvstyre i Gaza og i byen Jeriko i Jordan-dalen.<\/p>\n

Senere (september 1994) blev de pal\u00e6stinensiske selvstyreenklaver udvidet til at omfatte st\u00f8rre byer p\u00e5 Vestbredden. Inden udl\u00f8bet af de fem \u00e5r skulle der forhandles om de sv\u00e6re sp\u00f8rgsm\u00e5l: gr\u00e6nser, Jerusalem, flygtningene, bos\u00e6ttelserne og sikkerhed.<\/p>\n

De arabiske lande var umiddelbart rasende over, at PLO havde brudt \u2019musketer-eden\u2019 mellem de arabiske forhandlere, og en syrisk leder sagde til en af mine gode bekendte fra USA: \u00bbDet eneste gode er, at abekatten Arafat (\u2019the monkey Abu Amar\u2019) nu er flyttet fra vores skuldre til jeres!\u00ab.<\/p>\n

Alle de arabiske regeringer f\u00f8lte sig derefter fri til at forhandle uden at koordinere med PLO. Jordan sluttede fred med Israel i oktober 1994. Jordans vestgr\u00e6nse fulgte herefter n\u00f8je gr\u00e6nsen mellem de gamle britiske mandatomr\u00e5der Pal\u00e6stina og Transjordanien (med et tidsbegr\u00e6nset udl\u00e5n til Israel af et stykke land med en israelsk bos\u00e6ttelse i Jordan), en vanddelingsaftale og en sikring af hashemitternes s\u00e6rlige rolle i forvaltningen af de muslimske helligdomme p\u00e5 Haram al Sharif<\/em> (Tempelbjerget) i Jerusalem.<\/p>\n

\u00a0De f\u00f8rste aftaler mellem Israel og PLO udl\u00f8ste en r\u00e6kke voldshandlinger beg\u00e5et af de ekstreme fl\u00f8je p\u00e5 b\u00e5de israelsk og pal\u00e6stinensisk side, og f\u00f8lgen var bl.a. voldsomme israelske geng\u00e6ldelsesforanstaltninger. Langt den vigtigste voldshandling i denne sammenh\u00e6ng var dog mordet p\u00e5 Yitzhak Rabin 4. november 1995. Det skulle vise sig, at Rabin var den eneste, der kunne sikre, at Israel kunne slutte fred, fordi han n\u00f8d s\u00e5 ubetinget tillid i den israelske befolknings flertal.<\/p>\n

Ehud Baraks fors\u00f8g p\u00e5 at genstarte fredsprocessen i 2000 lykkedes ikke. I forhold til Syrien fastholdt Israel, at hele kysten rundt om Genesaret S\u00f8 skulle tilh\u00f8re Israel. Det afviste Syrien, fordi en mindre del af kysten var p\u00e5 Syriens h\u00e6nder indtil 1967. I forhold til Libanon besluttede Israel sig for en ensidig tilbagetr\u00e6kning af sine tropper fra den s\u00e5kaldte sikkerhedszone i det sydlige Libanon (det var det mest usikre sted i Libanon), men det endte i r\u00f8mning over hals og hoved, fordi Israels libanesiske milits straks gik i opl\u00f8sning, n\u00e5r israelerne ville v\u00e6k.<\/p>\n

\u00a0Dern\u00e6st forhandlede Barak med pal\u00e6stinenserne i Camp David med pr\u00e6sident Clinton som m\u00e6gler, men selv om Israel mundtligt tilb\u00f8d pal\u00e6stinenserne mere end tidligere, valgte Yassir Arafat ikke at sl\u00e5 til.<\/p>\n

Da parterne m\u00f8dtes igen i Taba i Egypten i januar 2001, fik Arafat et bedre tilbud, s\u00e5 der var ingen grund til at n\u00f8jes med et d\u00e5rligere et halvt \u00e5r tidligere. Men de videre forhandlinger m\u00e5tte afvente det n\u00e6ste israelske valg, som Ariel Sharon vandt, hvorefter fredsprocessen gik i st\u00e5 igen.<\/p>\n

P\u00e5 topm\u00f8det i Den Arabiske Liga i marts 2002 vedtog man samlet at tilbyde Israel fuld fred for fuld tilbagetr\u00e6kning. Det bet\u00f8d, at alle de arabiske lande ville slutte fred med Israel, oprette diplomatiske forbindelser, \u00e5bne for handel og turisme, etc., mod at Israel ville n\u00f8jes med de 78 procent af det gamle Pal\u00e6stina, som det havde 4. juni 1967, og acceptere en pal\u00e6stinensisk stat p\u00e5 Vestbredden og i Gaza med \u00d8stjerusalem som hovedstad. Israel reagerede aldrig p\u00e5 det tilbud.
\nHvorfor har fredsprocessen i Mellem\u00f8sten, som hele tiden er blevet st\u00f8ttet af USA, Rusland og EU, efter 20 \u00e5r ikke f\u00f8rt til en l\u00f8sning for pal\u00e6stinenserne, Syrien og Libanon?<\/p>\n

Forklaringen er med stor sandsynlighed den, som den j\u00f8disk-amerikanske topjournalist Thomas Friedman gav i sin bog \u2019From Beirut to Jerusalem\u2019, der udkom i 1989.<\/p>\n

Thomas Friedman understreger, at de zionistiske j\u00f8der, der skabte Israel, havde tre grundl\u00e6ggende m\u00e5l for \u00f8je: (1) Israel skulle v\u00e6re s\u00e5 stort, at det omfattede hele Eretz Israel (\u2019Israels Land\u2019, hvad det s\u00e5 end er, men det er i hvert fald hele det gamle mandatomr\u00e5de, Pal\u00e6stina). (2) Israel skulle v\u00e6re en j\u00f8disk stat. (3) Israel skulle v\u00e6re en demokratisk stat. Problemet er blot, at kun to af de tre m\u00e5l kan opn\u00e5s, og Thomas Friedman var ved sin ankomst til Jerusalem i 1984 overrasket over, at ingen israelske politikere ville tage stilling til det dilemma.<\/p>\n

Thomas Friedman forklarer overbevisende, at Israel godt kan v\u00e6re stort og demokratisk, men s\u00e5 bliver det ikke j\u00f8disk, for hvis alle indbyggerne mellem Middelhavet og Jordanfloden skal have lige rettigheder, herunder stemmeret, bliver der i n\u00e6r fremtid et arabisk flertal.<\/p>\n

Israel kan godt v\u00e6re stort og j\u00f8disk, men s\u00e5 er det ikke demokratisk, for s\u00e5 skal pal\u00e6stinenserne p\u00e5 Vestbredden og i Gaza ikke have stemmeret, men leve i bantustan-lignende sm\u00e5 omr\u00e5der med en art begr\u00e6nset lokalt selvstyre og\/eller udvises en masse til nabolandene. Thomas Friedman tror ikke p\u00e5, at verden vil acceptere dette i l\u00e6ngden.<\/p>\n

\u00a0Endelig kan Israel v\u00e6re j\u00f8disk og demokratisk, men s\u00e5 bliver det ikke stort, for da skal Israel tage imod det arabiske tilbud om fuld fred for fuld tilbagetr\u00e6kning og n\u00f8jes med de 78 procent af det gamle mandatomr\u00e5de, Pal\u00e6stina, som det havde fra 1949.<\/p>\n

Det er klart, at ingen pal\u00e6stinensisk leder vil kunne skrive under p\u00e5, at \u00d8stjerusalem ikke skal v\u00e6re Pal\u00e6stinas hovedstad, og n\u00e6ppe nogen vil kunne acceptere, at Israel f\u00e5r mere end de 78 procent af det gamle Pal\u00e6stinas territorium, som Israel havde 4. juni 1967. For den, der g\u00f8r det, l\u00f8ber en stor risiko for at ende som Folke Bernadotte, kong Abdullah I, Anwar Sadat og Yitzhak Rabin. At pr\u00f8ve at slutte fred i Mellem\u00f8sten er farligt og blodigt.<\/p>\n

N\u00e5r Israel ikke vil acceptere fuld fred for fuld tilbagetr\u00e6kning, og n\u00e5r Israel ikke vil beslutte sig for, hvilket et af de tre m\u00e5l for zionisterne, det vil opgive for at f\u00e5 de to andre, hvad betyder det for araberne og europ\u00e6erne?<\/p>\n

Det betyder en fortsat israelsk bes\u00e6ttelse af arabiske omr\u00e5der, fortsat udbygning af israelske bos\u00e6ttelser, fortsat indskr\u00e6nkning af pal\u00e6stinensernes levemuligheder og fortsatte voldshandlinger i Israel, p\u00e5 Vestbredden og omkring gr\u00e6nserne til Gaza og Libanon med d\u00f8d og \u00f8del\u00e6ggelse til f\u00f8lge. Det vil formentlig medf\u00f8re en gradvis radikalisering af b\u00e5de israelere og pal\u00e6stinenserne, og der vil fra tid til anden udbryde en ny intifada, som hver gang m\u00e5ske bliver mere voldelig.<\/p>\n

Pal\u00e6stinenserne vil formentlig i lang tid fortsat kunne leve hermed, for de vil ikke opgive deres ret til en egen stat.<\/p>\n

Men kan Israel leve med det i generationer? Kan europ\u00e6erne?<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Kronik i Politiken den 30. oktober af Christian Oldenburg I dag for 20 \u00e5r siden \u2013 30. oktober 1991 \u2013 m\u00f8dtes i Madrid under fors\u00e6de af USA\u2019s og Sovjetunionens udenrigsministre alle parter i det mellem\u00f8stlige sp\u00f8rgsm\u00e5l for at g\u00f8re det … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":7,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/3465"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/7"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3465"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/3465\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3469,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/3465\/revisions\/3469"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3465"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=3465"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=3465"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}