{"id":2960,"date":"2010-01-30T15:08:25","date_gmt":"2010-01-30T15:08:25","guid":{"rendered":""},"modified":"2010-01-30T15:08:25","modified_gmt":"2010-01-30T15:08:25","slug":"glimt-fra-en-rejse-til-vestbredden-palaestina","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.danpal.dk\/?p=2960","title":{"rendered":"Glimt fra en rejse til Vestbredden \u2013 Pal\u00e6stina"},"content":{"rendered":"
Janne Stein\u00f8, DPV<\/div>\n

<\/P><\/p>\n

Glimt fra en rejse til Vestbredden \u2013 Pal\u00e6stina<\/h3>\n

Den israelske forfatter Amos Oz skriver om konflikten mellem Israel og Pal\u00e6stina \u201dDet er ikke en kamp mellem gode og onde kr\u00e6fter, men snarere en tragedie i ordets \u00e6ldste og mest pr\u00e6cise betydning: en kamp mellem to parter, der begge har ret, et sammenst\u00f8d mellem et overv\u00e6ldende st\u00e6rkt, dybf\u00f8lt, overbevisende krav og et andet, der ikke er mindre overbevisende, dybf\u00f8lt eller menneskeligt. Pal\u00e6stinenserne befinder sig i Pal\u00e6stina, fordi det er det pal\u00e6stinensiske folks eneste f\u00e6dreland. De israelske j\u00f8der befinder sig i Israel, fordi der ikke findes noget andet land i verden, som j\u00f8derne b\u00e5de som fok og nation kan kalde deres hjem.\u201d<\/P>

Staten Israel blev oprettet i 1948 efter en afstemning \u00e5ret f\u00f8r i FN. Det er ofte h\u00e6vdet, at j\u00f8derne fik et land uden folk \u2013 men rigtigt er det ikke!<\/P>

Det er ofte beskrevet, hvordan israelerne forvandlede ufrugtbar \u00f8rken til frodige landbrug. Det gjorde de ogs\u00e5, men den derboende befolkning \u2013 for der var et folk \u2013 havde dyrket jorden i generationer, havde frugtbare landsbysamfund og drev livlig handel.<\/P>

N\u00e5r man som jeg og den flok danskere, jeg rejste sammen med, k\u00f8rte fra lufthavnen i Tel Aviv til Jerusalem, forekom bjergene ved f\u00f8rste \u00f8jekast stenede og golde. Ser man imidlertid n\u00f8jere efter, ser man utallige spor af tidligere terrassering, tydelige tegn p\u00e5, at jorden har v\u00e6ret dyrket.<\/P>

P\u00e5 denne 10-dages tur boede vi dels i \u00d8stjerusalem og dels p\u00e5 den nordlige del af Vestbredden. Vores buschauff\u00f8r satte os af ved Damaskusporten, \u00e9n af de syv porte der f\u00f8rer gennem bymuren rundt om det gamle Jerusalem. Denne bydel har fire kvarterer. Det kristne, det armenske, det j\u00f8diske og det muslimske. Vores hotel l\u00e5 p\u00e5 gr\u00e6nsen mellem det muslimske og det kristne kvarter. P\u00e5 vejen dertil vrimlede det med liv. Vi befandt os midt i den gamle sukg. Gaderne var overd\u00e6kket af murede hv\u00e6lvinger, og der var en livlig handel med gr\u00f8ntsager, frugt, k\u00f8d, slik og t\u00f8j og sko. Ind imellem butikkerne l\u00e5 et utal af sm\u00e5 restauranter og kaffeudsk\u00e6nkningssteder. Ved indgangen til vores hotel havde en pal\u00e6stinenser sin kaffebod \u2013 et skab der blev lukket for natten. Her kunne vi for et par kroner drikke s\u00f8d arabisk kaffe med kardemomme.<\/P>

I den \u00f8stlige del af den gamle by ligger Tempelbjerget med sine to moskeer. Al Aqsa moskeen og Klippemoskeen. Sidstn\u00e6vnte str\u00e5ler med sine bl\u00e5 armenske kakler og guldkuppel, og ligger d\u00e9r hvor, Muhammed siges at v\u00e6re steget til vejrs. Neden for bjerget ligger j\u00f8dernes helligdom Gr\u00e6demuren. Den eneste tilbageblevne rest af tidligere templer. Tempelbjerget er af stor symbolsk betydning for b\u00e5de j\u00f8der og muslimer.<\/P>

I den uge, vi boede i Jerusalem fejrede j\u00f8derne Sukkot, L\u00f8vhyttefesten, til minde om det j\u00f8diske folks hjemvenden til deres eget land efter \u00d8rkenvandringen. Den gamle by gennemstr\u00f8mmedes hver dag af ortodokse j\u00f8der p\u00e5 vej til Gr\u00e6demuren. Sortkl\u00e6dte m\u00e6nd med kr\u00f8ller ved \u00f8rerne, sorte hatte eller runde lagkageformede pelshuer. Kvinder med paryk og sm\u00e5 drenge med kalot og slangekr\u00f8ller ved \u00f8rerne \u2013 store b\u00f8rnerige familier.<\/P>

Som det ofte sker ved disse h\u00f8jtider, fors\u00f8gte nogle ortodokse j\u00f8der (ligesom Sharon i \u00e5r 2000) at skaffe sig adgang til Tempelbjerget. Hver gang udl\u00f8ser det uroligheder. Muslimer frygter, at j\u00f8der vil bem\u00e6gtige sig deres helligdomme for selv at kunne opf\u00f8re det tredje tempel og g\u00f8re Tempelpladsen til deres.<\/P>

Da vi ankom, dagen inden Sukkot tog sin begyndelse, kunne vores bus k\u00f8re helt frem til Damaskusporten. Soldater var stationeret inden for muren, og da vi om aftenen gik hen for at se Gr\u00e6demuren, m\u00e5tte vi t\u00f8mme lommerne og vise punge og n\u00f8gler til gennemsyn hos andre soldater, der bevogtede adgangen til Gr\u00e6demuren.<\/P>

Da vi senere, efter 4 dage nordp\u00e5, kom tilbage til Jerusalem, var der overalt store politiafsp\u00e6rringer umiddelbart uden for den gamle by, og vores bus m\u00e5tte parkere langt v\u00e6k fra Damaskusporten. Soldater og politi i massevis.  Vores hotelv\u00e6rt var som alle muslimer i de dage blevet n\u00e6gtet adgang til den gamle by og m\u00e5tte g\u00e5 fra port til port inden, det lykkedes ham at slippe ind. Han valgte at sove p\u00e5 en madras p\u00e5 gulvet de n\u00e6ste tre d\u00f8gn for ikke igen at blive forhindret af milit\u00e6ret i at g\u00e5 p\u00e5 arbejde. Jeg forst\u00e5r ham, da han vemodigt beskrev hvor ydmygende, det opleves ikke frit at kunne f\u00e6rdes i sin egen by.<\/P>

Senere fortalte en ung pal\u00e6stinensisk landbrugskandidat, der var vores guide p\u00e5 turen til det nordlige Pal\u00e6stina, at han ikke havde bes\u00f8gt Al Aqsa Moskeen siden, han var syv \u00e5r. Kun kvinder og b\u00f8rn og gamle m\u00e6nd over 50 \u00e5r kan f\u00e5 tilladelse af israelerne til at bes\u00f8ge Tempelbjerget.<\/P>

Vores f\u00f8rste bes\u00f8g uden for Jerusalem gjaldt to flygtningelejre i Betlehem. Siden Seksdageskrigen i 1967 har Pal\u00e6stina v\u00e6ret under israelsk bes\u00e6ttelse i strid med flere FN konventioner. Jerusalem er blevet inddraget som en del af Israel, og vi skulle derfor forbi et af de mange checkpoints, der er p\u00e5 gr\u00e6nsen mellem Israel og Pal\u00e6stina. Den mur, israelerne har opf\u00f8rt og fortsat udbygger, g\u00e5r umiddelbart uden for den ene af de to flygtningelejre. Her kunne vi se hvordan, muren afskar beboerne i den t\u00e6tbefolkede lejr fra at f\u00e6rdes p\u00e5 nogle bjergskr\u00e5ninger uden for lejren. Tidligere kunne b\u00f8rnene lege d\u00e9r. I dag er de henvist til de sn\u00e6vre gyder mellem husene. Vi fik fortalt, hvorledes nogle b\u00f8rn, der nu er kommet til at bo p\u00e5 den forkerte side af muren, nu m\u00e5tte bruge mere end en time til at komme i skole. Vi s\u00e5 hvordan, gymnasiets vinduer var blevet skoddet til efter at der var blevet skudt igennem dem fra det n\u00e6rliggende vagtt\u00e5rn, og vi s\u00e5, at et stort hus med en mindre fabrik var blevet lukket, fordi det l\u00e5 for t\u00e6t p\u00e5 muren og derfor blev betragtet som en sikkerhedsrisiko. Byens tidligere borgmester, hvis hus det er, var emigreret og fabrikken, der tidligere gav arbejde til 50 mennesker, var lukket.<\/P>

I den n\u00e6ste flygtningelejr bes\u00f8gte vi en ungdomsklub. Halvstore b\u00f8rn og unge i nogle n\u00f8gne lokaler, et k\u00f8kken, en cementeret g\u00e5rdsplads og enkelte tr\u00e6er. B\u00f8rn, der m\u00f8dte os smilende med et How are you \u2013 welcome. Unge fra Frankrig, Canada, USA og en enkelt \u00e6ldre mand fra Australien arbejdede som frivillige i klubben. Ogs\u00e5 en ung pal\u00e6stinensisk studerende kom flere gange om ugen og l\u00e6rte bl.a. de unge at danse. Da vi havde f\u00e5et fortalt om stedet, og nogle af de unge havde trakteret os med kager og l\u00e6skedrikke, blev alle stole flyttet ud i g\u00e5rden, et musikanl\u00e6g anbragt lige inden for det \u00e5bne vindue, og s\u00e5 dansede 4 unge piger og fire unge drenge for os. I begyndelsen lidt generte, siden hen mere fri og smilende.<\/P>

Lederen af ungdomsklubben havde et s\u00f8rgmodigt udtryk og adspurgt, gav han udtryk for, at han havde opgivet troen p\u00e5, at pal\u00e6stinenserne ville f\u00e5 deres eget land. \u201dMen\u201d, sagde han \u201d det er vigtigt, at st\u00f8tte b\u00f8rnene, at give dem h\u00e5b, s\u00e5 de ikke mister modet. Det er godt, at de kan komme her og afreagere med dans og sport, de har det ofte sv\u00e6rt b\u00e5de i skolen og hjemme.\u201d Efter dansen ledsagede nogle af de unge drenge os rundt i lejren og fortalte.<\/P>

Nogle af b\u00f8rnene i klubben har ad to gange v\u00e6ret p\u00e5 sommerferie i Danmark. Indtil da, havde de aldrig v\u00e6ret uden for lejren.<\/P>

UNWRA under FN har haft det overordnede ansvar for flygtningelejrene siden 1948, hvor de blev oprettet. Men n\u00e5r FN fattes penge, g\u00e5r det i bogstaveligste forstand ud over beboerne d\u00e9r. Tidligere var der dagligt udlevering af f\u00f8devarer, nu kun et par gange om m\u00e5neden og da kun til de allermest n\u00f8dlidende. De \u00f8vrige beboere klarer sig som, de bedst kan og fors\u00f8ger at hj\u00e6lpe familie og naboer.<\/P>

Derefter gik turen til r\u00e5dhuset, hvor Betlehems viceborgmester og en af de tre kvindelige byr\u00e5dsmedlemmer modtog os. De fortalte bl.a., at \u201dMuren\u201d havde medf\u00f8rt, at mange af de turister, der tidligere g\u00e6stede byen, nu kun kom p\u00e5 kortere bes\u00f8g og ikke l\u00e6ngere tog ophold i Betlehem. Byen har derfor mistet store turistindt\u00e6gter. I den f\u00f8rste del af vores samtale var borgmesteren yderst formel og n\u00f8gtern, men da en af mine rejsef\u00e6ller bad ham fort\u00e6lle om de forsoningsm\u00f8der, som finder sted mellem israelske og pal\u00e6stinensiske for\u00e6ldre, der alle har mistet et barn i kampene mellem de to folk, blev han som en anden person.<\/P>

Han havde selv mistet en datter, da hans bil en dag var blevet beskudt af israelsk milit\u00e6r. Det israelske milit\u00e6r troede, at han var en anden, som de efters\u00f8gte, \u00e9n der tilf\u00e6ldigvis havde en bil magen til hans. \u201dAlle her har en historie at fort\u00e6lle\u201d sagde han og tilf\u00f8jede \u201dhver gang et israelsk barn bliver dr\u00e6bt, h\u00f8rer hele verden om det. Men ingen h\u00f8rer om de hundreder af pal\u00e6stinensiske b\u00f8rn, der er blevet dr\u00e6bt i disse kampe\u201d<\/P>

Efter at have spist og siden hen bes\u00f8gt F\u00f8dselskirken fik vi p\u00e5 hjemvejen til Jerusalem en smagspr\u00f8ve p\u00e5 hvordan, det er som pal\u00e6stinenser at blive stoppet ved checkpointene. Da de israelske soldater havde checket med chauff\u00f8r og rejseleder hvem, vi var, kastede de et blik ind i bussen og fik \u00f8je p\u00e5 en af rejsedeltagerne, der er pal\u00e6stinenser. Han m\u00e5tte s\u00e5, som den eneste, vise sit pas (han er dansk statsborger) og efter en rum tid med diverse telefonopringninger og palaver fik vi omsider lov til at k\u00f8re. Havde det v\u00e6ret i Danmark, havde jeg taget mit pas frem og spurgt soldaterne om, de ikke ogs\u00e5 ville se det.<\/P>

Et lille synligt tegn, p\u00e5 at mange m\u00e5 vente l\u00e6nge ved de forskellige checkpoints, er de bjerge af cola- og l\u00e6skedriksd\u00e5ser, der ligger i vejsiden ved checkpointene.<\/P>

Og nu til det opmuntrende !<\/P>

P\u00e5 tredjedagen k\u00f8rte vi fra Jerusalem til den nordlige del af Vestbredden. Vi boede f\u00f8rst p\u00e5 et landbrugscenter oprettet af landbrugsorganisationen Parc. Et af komitemedlemmerne sluttede sig til os og udover samtaler med Jenins guvern\u00f8r og flere borgmestre, blev vi k\u00f8rt rundt til landbrug og fik forevist Parcs udviklingsprojekter. Parc har st\u00f8ttet oprettelsen af flere kooperativer, og vi blev sidst p\u00e5 dagen bev\u00e6rtet af en tidligere formand. Vi blev b\u00e6nket p\u00e5 gulvet i hans hus, og han og hans s\u00f8nner serverede pal\u00e6stinensernes nationalret for os. Store fade med ris og spr\u00f8de kyllingestykker, mandler, gr\u00f8ntsager, tomatsuppe og varm yoghurt blev b\u00e5ret frem. Senere hilste vi p\u00e5 hans kone og d\u00f8tre i k\u00f8kkenet, hvorefter vi blev budt p\u00e5 sm\u00e5 glas s\u00f8d myntete og arabisk kaffe. Mange, mange glas er det blevet til og mange, mange flasker vand er vi blevet budt i det 30 grader varme vejr de 10 dage, vores rejse varede.<\/P>

Efter den f\u00f8rste nat p\u00e5 landbrugscentret, som benyttes som uddannelses- og konferencecenter k\u00f8rte vi til byen Tulkarem .<\/P>

Den mur, hegn, adskillelsesmur, apartheidmur, som israelerne fortsat udbygger, er ofte anlagt \u2013 ikke p\u00e5 gr\u00e6nsen mellem de to lande \u2013 men et godt stykke inde p\u00e5 pal\u00e6stinensisk jord. Her i Tulkarem s\u00e5 vi hvordan, muren skar b\u00f8ndernes jorder midt over. S\u00e5 hvordan, israelerne med buldozere havde lagt 5 ejendomme i grus, fordi de efter deres mening l\u00e5 for t\u00e6t p\u00e5 muren og derfor udgjorde en sikkerhedsrisiko.<\/P>

P\u00e5 pal\u00e6stinensisk side s\u00e5 vi en mark med timian. Det er forbudt at dyrke h\u00f8jere afgr\u00f8der. Igen af sikkerhedshensyn. Vi bes\u00f8gte en bonde og hans kone hvis marker, nu ligger p\u00e5 den forkerte side af muren. De har ogs\u00e5 et stort gartneri, hvor jorden bliver forurenet af en kemikaliefabrik, der er deres nabo.<\/P>

St\u00e5ende i skyggen af et tr\u00e6 blev vi budt iskoldt vand, og han fortalte om deres kamp mod muren, om kampen for at kunne dyrke den jord, der nu ligger p\u00e5 den anden side og om deres kamp mod kemikaliefabrikken. Fabrikken havde tidligere ligget inde i Israel. De lokale b\u00f8nder d\u00e9r havde anlagt sag imod ejeren, fordi deres jord blev forurenet, og han var blevet d\u00f8mt til \u00f8jeblikkeligt at lukke den. S\u00e5 blev virksomheden flyttet til pal\u00e6stinensisk jord, og da b\u00f8nderne d\u00e9r anlagde sag imod ejeren, fik de som svar, at de israelske domstole ikke har jurisdiktion over pal\u00e6stinensisk jord og derfor ikke kan tr\u00e6ffe afg\u00f8relse. B\u00f8nderne overvejer nu at fors\u00f8ge at indbringe sagen for den internationale domstol i Haag. For nogle \u00e5r siden behandlede samme domstol en sag anlagt mod opf\u00f8relsen af muren. Muren blev kendt ulovlig \u2013 men den udbygges fortsat. <\/P>

Og nu til det opmuntrende, skrev jeg. Er alt dette da opmuntrende ? Nej ! og s\u00e5 alligevel jo. For vi m\u00f8dte mennesker, som p\u00e5 trods af yderst vanskelige vilk\u00e5r dyrker deres jord og opbygger deres land. Olivenh\u00f8sten stod for d\u00f8ren, og bl.a. Parc fors\u00f8gte at samle frivillige pal\u00e6stinensere og udl\u00e6ndinge samt pal\u00e6stinensere bosat p\u00e5 den israelske side af muren til at hj\u00e6lpe b\u00f8nderne med at h\u00f8ste de oliventr\u00e6er, der nu st\u00e5r p\u00e5 den forkerte side af muren. Oliventr\u00e6er, som de kun kan f\u00e5 sparsom adgang til at passe og h\u00f8ste. De er helt afh\u00e6ngige af israelernes tilladelse til at f\u00e5 adgang til deres egen jord. M\u00e5ske kan de f\u00e5 adgang om morgenen, m\u00e5ske ikke. M\u00e5ske f\u00e5r de blot lov til at opholde sig f\u00e5 timer, m\u00e5ske bliver de n\u00f8dt til at vente en hel dag p\u00e5 at komme hjem uanset hvordan, vejret er.<\/P>

Hj\u00e6lpen til at h\u00f8ste deres oliven er f\u00f8rst og fremmest konkret, men den ydes i lige s\u00e5 h\u00f8j grad for at b\u00f8nderne ikke skal miste modet og opgive at dyrke deres retm\u00e6ssige ejendom.<\/P>

Utroligt opmuntrende var det ogs\u00e5 at m\u00f8de landm\u00e6ndene, se deres marker, deres udviklingsarbejde med kompostering, med fiskeopdr\u00e6t med nye dyrkningsmetoder. Alt sammen med det ekstra form\u00e5l at finde metoder til at opsamle og genbruge vandet, som israelerne kontrollerer. Vi s\u00e5 jordb\u00e6rplanter oph\u00e6ngt i lange kar, hvor det overskydende vand blev opsamlet og genbrugt, det samme med regnvand fra drivhustagene, og vi s\u00e5 to kunstige fiskedamme, som tjente to form\u00e5l 1) at f\u00e5 pal\u00e6stinensere inde i landet til at spise mere fisk 2) at lede fiskevandet med fiskenes ekskrementer ud til plantagerne for at g\u00f8de gr\u00f8ntsager og dadelpalmer. Dette, i stedet for blot at pumpe vandet direkte ud p\u00e5 markerne.<\/P>

Den plantage i Jericho, som vi bes\u00f8gte, havde fra gammel tid deres egen br\u00f8ndboring. Men g\u00e5r noget i stykker, f\u00e5r de brug for nye reservedele, kan de ikke v\u00e6re sikre p\u00e5 at kunne f\u00e5 lov til at k\u00f8be det, de har brug for.<\/P>

Israelerne kontrollerer vandet, og man kan kende forskel p\u00e5 de pal\u00e6stinensiske byer og de ulovlige israelske bos\u00e6ttelser ved, at der er vandtanke p\u00e5 alle pal\u00e6stinensiske huse. Et par gange om m\u00e5neden f\u00e5r pal\u00e6stinenserne mulighed for at tappe vand. Israelerne har dagligt adgang til vand og beh\u00f8ver ikke at kunne samle op.<\/P>

Da vi \u2013 fordi vores bus var indregistreret i Israel \u2013 havde mulighed for frit at sl\u00e5 et smut ind i en af de ulovlige bos\u00e6ttelser, kunne vi med egne \u00f8jne se hvorledes, der er gr\u00f8nne pl\u00e6ner, palmetr\u00e6er, et v\u00e6ld af blomster og blomstrende buske p\u00e5 de udend\u00f8rs arealer.<\/P>

Det virkeligt opmuntrende var at m\u00f8de pal\u00e6stinensere, der p\u00e5 trods af 42 \u00e5rs bes\u00e6ttelse, p\u00e5 trods af daglige ydmygelser og de forhindringer, de uds\u00e6ttes for udvikler deres landbrug og skaber mulighed for forarbejdning, pakning og eksport af deres produkter. Landbrugsorganisationen Parc har opn\u00e5et EU\u00b4s godkendelse af deres \u00f8kologiske kvalitetsvarer.<\/P>

Vi s\u00e5 deres pakkecentral i Ramallah og et helt nyt anl\u00e6g til pakning og opbevaring af dadler i Jericho. Her tilbyder de private b\u00f8nder at anvende anl\u00e6gget mod betaling af driftsomkostningerne og begge steder giver arbejde til flere mennesker. Parc eksporterer kun langtidsholdbare produkter, s\u00e5som olivenolie, mandler, t\u00f8rrede tomater, krydderurter og dadler. Friske gr\u00f8ntsager afs\u00e6ttes p\u00e5 hjemmemarkedet, da det ofte er sket, at varerne er r\u00e5dnet, inden de har f\u00e5et israelernes tilladelse til  eksport.<\/P>

Selv er jeg i Danmark med i en f\u00f8lgegruppe til et pal\u00e6stinensisk kvindeprojekt, der fokuserer p\u00e5 at skabe oplysning og debat om vold mod kvinder i hjemmene. Vi bes\u00f8gte en lokal kvindeklub, hvor ca 25 t\u00f8rkl\u00e6dekl\u00e6dte kvinder deltog i en workshop om emnet. Der var et engagement og en livlig diskussion blandet med latter. Vi spiste sammen med dem og der blev tolket. Det var helt tydeligt, at \u00f8nsket om og viljen til at diskutere deres forhold var til stede.<\/P>

Den n\u00e6stsidste dag p\u00e5 rejsen badede vi i Det D\u00f8de Hav. Det er s\u00e5 salt, at man ikke kan sv\u00f8mme brystsv\u00f8mning. Underkrop og ben flyder ovenp\u00e5. Men smukt var det at flyde p\u00e5 ryggen og se over p\u00e5 Jordans bjerge, som blev belyst af aftensolen. Vi kunne nyde det. Israelerne kan nyde det. Men pal\u00e6stinenserne kan ikke. Det er ikke fordi, de ikke bader, men fordi de er forment adgang til dette milit\u00e6re ingenmandsland mellem Pal\u00e6stina og Jordan.<\/P>

Som afslutning p\u00e5 dagen blev vi inviteret til te hos dadelbondens mor. Vi blev modtaget af en rank, benet 80-\u00e5rig kvinde med gnistrende \u00f8jne. Hun bar et tyndt hvidt hovedt\u00f8rkl\u00e6de, som mange \u00e6ldre kvinder g\u00e5r med og havde et pink t\u00f8rkl\u00e6de koket bundet om livet p\u00e5 sin lange sorte kjole.<\/P>

B\u00e6nket midt iblandt os, medens nogle af hendes 49 b\u00f8rneb\u00f8rn serverede te, kaffe og frisk vand, fortalte hun os, hvordan hun var blevet gift som 16-\u00e5rig med sin mand, der var 45 \u00e5r. Hun var j\u00e6vnaldrende med hans to b\u00f8rn, der havde mistet deres mor. I 1948 m\u00e5tte familien flygte fra egnen omkring Jerusalem til Jericho, hvor de k\u00f8bte lidt jord og m\u00e5tte begynde forfra. Hun har f\u00f8dt 9 b\u00f8rn og flere af hendes s\u00f8nner har studeret i udlandet. \u00c8n af dem var en af grundl\u00e6ggerne af Parc, som unge landbrugskandidater og dyrl\u00e6ger p\u00e5begyndte, da de efter endt uddannelse i udlandet kom hjem og ikke kunne f\u00e5 arbejde. I dag er han landbrugsminister.<\/P>

Sj\u00e6ldent har jeg m\u00f8dt s\u00e5 smuk og strunk en 80-\u00e5rig kvinde.<\/P>

Jeg vil slutte denne rejseepistel med at fort\u00e6lle, at vi overalt blev utroligt venligt modtaget. Overalt i byerne har unge drenge hilst os med et Welcome, How are you, Where du you come from ?, og gang p\u00e5 gang har vi h\u00f8rt pal\u00e6stinensere sige \u201dvi \u00f8nsker kun fred, \u00f8nsker at kunne leve frit og bev\u00e6ge os hvorhen, vi vil \u2013 som alle andre mennesker. <\/P>

Venlig hilsenJanne Stein\u00f8<\/P><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Den israelske forfatter Amos Oz skriver om konflikten mellem Israel og Pal\u00e6stina \u201dDet er ikke en kamp mellem gode og onde kr\u00e6fter, men snarere en tragedie i ordets \u00e6ldste og mest pr\u00e6cise betydning: en kamp mellem to parter, der begge har ret, et sammenst\u00f8 L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2960"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2960"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2960\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2960"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2960"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2960"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}