{"id":2925,"date":"2009-09-09T17:39:30","date_gmt":"2009-09-09T17:39:30","guid":{"rendered":""},"modified":"2009-09-09T17:39:30","modified_gmt":"2009-09-09T17:39:30","slug":"desmond-tutu-sikkerhed-opnas-ikke-med-hegn-og-vaben","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.danpal.dk\/?p=2925","title":{"rendered":"Desmond Tutu: Sikkerhed opn\u00e5s ikke med hegn og v\u00e5ben"},"content":{"rendered":"
Ole Olsen, haaretz\/gush-shalom<\/div>\n

<\/P>

<\/p>\n

Desmond Tutu: Sikkerhed opn\u00e5s ikke med hegn og v\u00e5ben<\/h3>\n

En kendt skikkelse fra det sorte flertal i Sydafrika under kampen mod apartheid, Biskop Desmond Tutu, har bes\u00f8gt Mellem\u00f8sten. Det er der kommet nogle kommentarer og diskussioner ud af \u2013 ogs\u00e5 om boykot af Israel kan hj\u00e6lpe den pal\u00e6stinensiske sag. Gush Shaloms leder er ikke overbevist herom. <\/P>

Tutu: Araberne betaler prisen for Holocaust <\/B><\/P>

Den israelske avis Haaretz (28. august 2009) har interviewet Nobelprismodtager Desmond Tutu under hans bes\u00f8g. I en kommentar til Netanyahu\u00b4s erkl\u00e6ring i Berlin 25. August om at l\u00e6ren af Holocaust er, at Israel altid skal kunne forsvare sig selv, sagde Tutu: <\/P>

– Det Israel b\u00f8r l\u00e6re af Holocaust er, at det aldrig kan opn\u00e5 sikkerhed ved hj\u00e6lp af hegn, mure og v\u00e5ben, og forts\u00e6tter: I Sydafrika fors\u00f8gte de (Apartheidregimet) at skabe sikkerhed med gev\u00e6rl\u00f8b. Det lykkedes aldrig. De fik sikkerhed, da princippet om menneskerettigheder for alle blev anerkendt og respekteret. <\/P>

I en tale i Jerusalem sagde Tutu, at Vesten er fyldt med skyldf\u00f8lelse overfor Israel p\u00e5 grund af Holocaust \u2013 og s\u00e5dan b\u00f8r det ogs\u00e5 v\u00e6re. Men hvem betaler en bod for dette i dag \u2013 det g\u00f8r arabere, det g\u00f8r pal\u00e6stinenserne. En tysk ambassad\u00f8r sagde engang til mig (Tutu), at Tyskland er skyldig p\u00e5 to omr\u00e5der. Den ene er hvad de gjorde mod j\u00f8derne. Og i dag st\u00e5r vi s\u00e5 dermed et medansvar for pal\u00e6stinensernes lidelser. <\/P>

Han langede ogs\u00e5 ud efter de j\u00f8diske organisationer i USA, og sagde at de intimiderede enhver som kritiserer bes\u00e6ttelsen og kalder al kritik for anti-semitisme. Tutu mindede om, at disse organisationer havde presset amerikanske universiteter til at aflyse invitationer sendt til ham selv. <\/P>

Dette er ulykkeligt, da min egen position faktisk kan forbindes til Torah\u00b4en ord. Vi er alle skabt i Guds billede, og vi har en Gud, som altid skal v\u00e6re s\u00e6rligt opm\u00e6rksom over for de undertrykte, sagde Tutu. <\/P>

Tutu i Bil\u00b4in \u2013 landsbyen<\/B> <\/B><\/P>

Tidligere p\u00e5 dagen bes\u00f8gte Tutu og den \u00f8vrige delegation landsbyen Bil\u00b4in (ved \u00d8st-Jerusalem), hvor pal\u00e6stinensere hver uge protester mod adskillelsesmuren, som bygges p\u00e5 deres jord. Tutu sagde i den anledning: <\/P>

Vi plejede at tage b\u00f8rnene med p\u00e5 ture i Swaziland og m\u00e5tte passere gr\u00e6nsekontroller i Sydafrika. Det var lidt det samme som her \u2013 du er afh\u00e6ngig af en politimands n\u00e5de. De bestemmer om og hvorn\u00e5r du kan komme igennem og de kan sende dig tilbage uden nogen grund. Der er dog ogs\u00e5 en forskel: Vi var ikke udsat for kollektiv afstraffelse, da vi gjorde modstand mod Apartheid. Vi kendte ikke til, at huse blev j\u00e6vnet med jorden p\u00e5 grund af mistanke mod et enkelt medlem af familien <\/P>

Aktivisterne i Bil\u00b4in fik ham til at t\u00e6nke p\u00e5 Gandhi som var i stand til at besejre Britisk herred\u00f8mme i Indien med ikke-voldelige metoder, samt p\u00e5 Martin Luther King, som startede sit virke med at rejse en sag for en kvinde som var tr\u00e6t af kun at m\u00e5tte side bagerst i bussen. <\/P>

Tutu erkl\u00e6rede at ingen sag var h\u00e5bl\u00f8s og fremh\u00e6vede fredsprocessen i Nord-Irland. Den var formidlet af George Mitchell, som nu er USA\u00b4s udsending i Mellem\u00f8sten. <\/B><\/P>

Tutu: Sanktioner hjalp mod Apartheid<\/B> <\/B><\/P>

Tutu kommenterede i Haaretz ogs\u00e5 opfordringer fra professor Neve Gordon (Ben Gurion Universitetet) til at indf\u00f8re m\u00e5lrettede sanktioner mod Israel. <\/P>

Min vurdering er, sagde Tutu, at sanktioner af mange grunde var vigtige for at skabe forandringer i Sydafrika. Vi havde sports-boykot og da vi er sports-tossede, ber\u00f8rte sanktionerne mange. Sanktioner blev psykologisk et af vigtigste instrumenter i kampen. For det andet ramte de den sydafrikanske regering p\u00e5 tegnebogen, da der blev v\u00e5ben-boykot og ogs\u00e5 \u00f8konomisk boykot. <\/P>

Da F.W. de Klerk blev pr\u00e6sident (med henblik p\u00e5 at oph\u00e6ve apartheid) havde han ringet og \u00f8nsket tillykke. Klerks f\u00f8rste reaktion havde v\u00e6ret at sp\u00f8rge om Tutu nu ville f\u00e5 aflyst sanktionerne. Udadtil h\u00e6vdede regeringen altid at sanktionerne ikke p\u00e5virkede dem. Det var ikke sandt. <\/P>

En anden vigtig virkning af sanktionerne var, at de viste at omverdenen bekymrede sig om os. Det gav h\u00e5b og det gjorde os mere synlige i modstanden. <\/P>

Gush Shalom: Boykot kan n\u00e6ppe virke over for Israel <\/B><\/P>

I en kommentar til sp\u00f8rgsm\u00e5let om sanktioner over Israel, skriver Uri Avnery, leder af den israelske fredsbev\u00e6gelse Gush Shalom, efter et m\u00f8de med Desmond Tutu, at han ikke mener at betingelserne for en boykot-succes er opfyldt. <\/P>

Kampen i Sydafrika var mellem en stor majoritet og en lille minoritet, som sad p\u00e5 magten. Det bet\u00f8d, at mere end 90 procent af befolkningen st\u00f8ttede en boykot, selv om de selv m\u00e5tte lide under den. <\/P>

I Israel er situationen modsat. J\u00f8der t\u00e6ller mere end 80 procent af Israels befolkning og 99 procent heraf er imod boykot og sanktioner mod Israel. Israels befolkning vil derfor ikke f\u00f8le at Verden er med os, men at Verden er imod os. <\/P>

I Sydafrika st\u00f8ttede boykotten flertallet og opmuntrede i kampen. I Israel vil boykot betyde st\u00f8rre opslutning til det ekstreme h\u00f8jre, skriver Uri Avnery. Han medgiver, at det for pal\u00e6stinenserne vil se anderledes ud, men at fortalerne for boykot (herunder Neve Gordon) siger, at deres initiativ er taget for at hj\u00e6lpe j\u00f8derne og ikke pal\u00e6stinenserne. <\/P>

Det er mere end t\u00e6nkeligt, at den j\u00f8diske forst\u00e5else af at Verden er imod os, er irrationel, skriver Uri. Men i nationers liv, og i individers liv, kan man ikke ignorere det irrationelle. En generel boykot mod Israel vil understrege vores opfattelse af at vi befinder os i offerrollen.  <\/P>

Tag dog ikke fejl, skriver Avnery. Gush Shalom og jeg er tilh\u00e6ngere af at st\u00f8tte boykot af varer fra bos\u00e6ttelser, et initiativ vi startede for 11 \u00e5r siden.  Her fors\u00f8gte vi at vise, at der er to slags israelere. De der er imod bes\u00e6ttelse og bos\u00e6ttelser, og de som er for. Boykotten st\u00f8ttede f\u00f8rstn\u00e6vnte gruppe og initiativet er aldrig blevet beskyldt for at v\u00e6re anti-israelsk eller anti-semitisk. I dag arbejder EU p\u00e5 at lukke for bos\u00e6ttervarer. <\/P>

De som opfordrer til generel boykot tror ikke l\u00e6ngere p\u00e5, at forandringer kan komme fra israelsk side. Jeg tror omvendt ikke, at der vil ske positive forandringer medmindre de har en betydelig st\u00f8tte i den israelske befolkning, ligesom jeg ikke ser mulighed for en effektiv boykot, konkluder Uri Avnery, leder af Gush Shalom. <\/P>

Bearbejdning\/overs\u00e6ttelse: Ole Olsen <\/P>

Kilder: www.haaretz.com<\/A> www.gush-shalom.org<\/A><\/P><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

En kendt skikkelse fra det sorte flertal i Sydafrika under kampen mod apartheid, Biskop Desmond Tutu, har bes\u00f8gt Mellem\u00f8sten. Det er der kommet nogle kommentarer og diskussioner ud af \u2013 ogs\u00e5 om boykot af Israel kan hj\u00e6lpe den pal\u00e6stinensiske sag. Gush Sha L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2925"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2925"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2925\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2925"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2925"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2925"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}