{"id":2919,"date":"2009-08-23T23:04:22","date_gmt":"2009-08-23T23:04:22","guid":{"rendered":""},"modified":"2009-08-23T23:04:22","modified_gmt":"2009-08-23T23:04:22","slug":"tostatslosningen-loser-ingenting","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.danpal.dk\/?p=2919","title":{"rendered":"To-statsl\u00f8sningen l\u00f8ser ingenting"},"content":{"rendered":"
Robert Malley, The New York Times 11.8.2009<\/div>\n

Robert Malley:<\/B><\/P><\/p>\n

To-statsl\u00f8sningen l\u00f8ser ingenting<\/h3>\n

B\u00e5de Netanyahu og Khaled Meshal er nyomvendte tilh\u00e6ngere af to-statsl\u00f8sningen, men deres udtalelser afsl\u00f8rer, at man f\u00f8rst m\u00e5 l\u00f8se de problemer, der aff\u00f8dtes af Nakba og den j\u00f8diske stats f\u00f8dsel i 1948.<\/B><\/P>

Der er kun en skinenighed mellem de to parter, som samtidig afsl\u00f8rer en langt dybere problematik, der har v\u00e6ret sl\u00f8ret af en international enighed om, at alle problemer ville v\u00e6re l\u00f8st hvis 1967 gr\u00e6nserne blev rammen for en to-statsl\u00f8sning-.<\/P>

Netanyahus og Hamas endelige accept af to-statsl\u00f8sningen<\/B><\/P>

I en artikel i The New York Times d. 11 august 2009 refererer Robert Malley, M\u00d8 direkt\u00f8r for International Crisis Group, hvorledes den israelske premierminister Netanyahu og lederen af Hamas politiske bureau Khaled Meshal nu begge accepterer den to-statsl\u00f8sning, som de s\u00e5 l\u00e6nge har afvist.<\/P>

If\u00f8lge Robert Malley er denne n\u00e6sten enstemmige enighed det sikreste tegn til dato p\u00e5 at to-statsl\u00f8sningen er blevet t\u00f8mt for mening. Den er et slagord, der intet har at g\u00f8re med de konfliktfyldte problemer, den formodes at skulle l\u00f8se. <\/P>

Alle og enhver kan sige \u201dja\u201d, fordi dette ja ikke l\u00e6ngere betyder noget, og fordi det er blevet for bekosteligt at sige \u201dnej\u201d.<\/P>

Derfor signalerer et ja til to-statsl\u00f8sningen en forts\u00e6ttelse af den israelsk-pal\u00e6stinensiske konflikt med andre midler.<\/P>

Netanyahu og to-statsl\u00f8sningen<\/B><\/P>

Efter amerikansk pres indr\u00f8mmede Netanyahu rigtigheden af princippet om en pal\u00e6stinensisk stat, men han beskrev den derefter p\u00e5 en m\u00e5de, der fratog den enhver form for meningsfuld suver\u00e6nitet. Med ganske sm\u00e5 modifikationer var hans opfattelse af en pal\u00e6stinensisk stat helt p\u00e5 linie med hans politiske forg\u00e6ngeres: staten skulle v\u00e6re demilitariseret, uden kontrol over egne gr\u00e6nser og luftrum. Jerusalem skulle forblive under israelsk overh\u00f8jhed, og ingen pal\u00e6stinensiske flygtninge kunne tillades tilbage i Israel. Hans eftertryk l\u00e5 p\u00e5 krav snarere end p\u00e5 indr\u00f8mmelser.<\/P>

Hamas og to-statsl\u00f8sningen <\/B><\/P>

En anerkendelse af staten Israel har altid v\u00e6ret tabu for Hamas.  Indtil for nylig har bev\u00e6gelsen antydet, at den ville indvillige i en accept af Iraels de facto eksistens og lade sig n\u00f8je med at etablere en pal\u00e6stinensisk stat p\u00e5 Vestbredden og i Gaza. Denne antydning er nu blevet \u00e6ndret til en vished.<\/P>

Pr\u00e6sident Obamas juni tale i Cairo fremkaldte en blanding af forventning og \u00e6ngstelse hos ledere i Hamas. Den amerikanske pr\u00e6sident kritiserede bev\u00e6gelsen, men k\u00e6dede den ikke sammen med terrorisme, hans opremsning af foruds\u00e6tninger for USAs engagement indebar lyden af en d\u00f8r, der \u00e5bnede sig snarere end en, der blev sm\u00e6kket i, og hans erkendelse af at islamisterne havde st\u00f8tte fra grupper af pal\u00e6stinensere var modstr\u00e6bende, men samtidig im\u00f8dekommende efter amerikansk m\u00e5lestok. Det var alt sammen meget lovende,men ogs\u00e5 bekymrende, fordi udviklingen m\u00e5ske ville presse Hamas til at forr\u00e5de centrale programpunkter.<\/P>

Resultatet af Cairo talen var Hamas budskab, at de ville st\u00f8tte op om den internationalt accepterede l\u00f8sning \u2013 nemlig en pal\u00e6stinensisk stat indenfor 1967 gr\u00e6nserne.<\/P>

Men Hamas tilf\u00f8jede ogs\u00e5 deres krav til l\u00f8sningen: de kr\u00e6vede en total israelsk tilbagetr\u00e6kning , fuld pal\u00e6stinensisk suver\u00e6nitet og respekt for flygtningenes ret til at vende tilbage. Hermed var der heller ikke meget, der adskilte udspillet fra tidligere pal\u00e6stinensiske udmeldinger. <\/P>

Hvad siger s\u00e5 \u201dunderteksten\u201d hos Netanyahu og Hamas?<\/B><\/P>

De to modsatrettede diskurser taler til noget, der ligger langt dybere, og som ikke handler om en pal\u00e6stinensisk statsdannelse: Netanyahu understreger, at Israel skal anerkendes som en j\u00f8disk stat – og minder om, at konflikten begyndte f\u00f8r bes\u00e6ttelsen af Vestbredden og Gaza i 1967.<\/P>

Pal\u00e6stinenserne p\u00e5 deres side afviser at anerkende Israel som en j\u00f8disk stat, fastholder flygtningenes rettigheder og h\u00e6vder, at hvis Israel \u00f8nsker en endelig aftale, m\u00e5 det betale med mere end bare en statsanerkendelse. <\/P>

Vi er tilbage i 1948 med nakba og arabisk afvisning af en j\u00f8disk stat <\/B><\/P>

De to parters krav til to-statsl\u00f8sningen om henholdsvis en j\u00f8disk stat og en fastholdelse af de pal\u00e6stinensiske flygtninges ret til at vende tilbage bringer for f\u00f8rste gang i lange tider konflikten tilbage til dens historiske r\u00f8dder, udskiller dens politiske essens og r\u00f8rer ved dens r\u00e5 f\u00f8lelsesm\u00e6ssige k\u00e6rne.Begge parter er enige om, at konflikten kun kan l\u00f8ses, hvis man ser tilbage p\u00e5 de problemer, der opstod i 1948 med fordrivelsen af den pal\u00e6stinensiske befolkning og den arabiske afvisning af den nyf\u00f8dte j\u00f8diske stat.<\/P>

Tyve \u00e5rs undertrykkelse af konfliktens oprindelse<\/B><\/P>

I de to sidste \u00e5rtier er konfliktens oprindelse blevet fejet ind under gulvt\u00e6ppet og gradvis undertrykt, samtidig med at kampen har antaget en mere begr\u00e6nset form for styrkepr\u00f8ve om retten til Vestbredden og Gaza. De to modstandere enedes stiltiende – hver ud fra deres begrundelser og i fuld enighed med det internationale samfund, – om at forholde sig til kampens sidste og mest gennemskuelige udtryk: bes\u00e6ttelsen. Pal\u00e6stinenserne s\u00e5 en mulighed for endelig at ud\u00f8ve autoritet over en del af deres f\u00e6drenearv; israelerne \u00f8nskede at befri sig for bes\u00e6ttelsens byrder; og de udenlandske medspillere fandt det sn\u00e6vrere fokus lettere at h\u00e5ndtere og mere spiseligt. H\u00e5bet var, at en \u00e6ndring af Vestbredens og Gazas status kunne overfl\u00f8digg\u00f8re et behov for at l\u00f8se de problemer, der gik forud for bes\u00e6ttelsen i 67, og som stadig ville eksistere efter dens oph\u00e6velse.<\/P>

En eksistentiel kamp mellem to verdenssyn<\/B><\/P>

If\u00f8lge Robert Malley bliver det f\u00f8rste skridt til en b\u00e6redygtig l\u00f8sning af dette skisma at erkende, at for b\u00e5de israelere og pal\u00e6stinensere handler det fundamentale sp\u00f8rgsm\u00e5l ikke om detaljer i en tilsyneladende praktisk l\u00f8sning. Det er en eksistentiel kamp mellem to verdenssyn.<\/P>

Overs\u00e6ttelse og redigering: Marianne Risbjerg Thomsen<\/P><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

B\u00e5de Netanyahu og Khaled Meshal er nyomvendte tilh\u00e6ngere af to-statsl\u00f8sningen, men deres udtalelser afsl\u00f8rer, at man f\u00f8rst m\u00e5 l\u00f8se de problemer, der aff\u00f8dtes af Nakba og den j\u00f8diske stats f\u00f8dsel i 1948 L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2919"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2919"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2919\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2919"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2919"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2919"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}