{"id":2796,"date":"2008-05-09T00:47:27","date_gmt":"2008-05-09T00:47:27","guid":{"rendered":""},"modified":"2008-05-09T00:47:27","modified_gmt":"2008-05-09T00:47:27","slug":"alvaro-de-soto-end-of-mission-report-june-2007","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.danpal.dk\/?p=2796","title":{"rendered":"Alvaro de Soto \u2013 \u201dEnd of Mission Report\u201d – June 2007"},"content":{"rendered":"
Alvaro De Soto \/Lars Ploug<\/div>\n

<\/P><\/p>\n

Alvaro de Soto \u2013 \u201dEnd of Mission Report\u201d  – June 2007<\/h3>\n

(uddrag i dansk overs\u00e6ttelse)<\/B> <\/P>

  <\/B><\/P>

FN General Sekret\u00e6rens s\u00e6rlige udsending, Alvaro De Soto skrev ved sin afgang i maj\/juni 2007, en intern s\u00e5kaldt \u201dEnd of Mission Report\u201d.. Alvaro de Soto var FNs repr\u00e6sentant i Kvartetten i godt 2 \u00e5r. Hans afsluttende rapport blev l\u00e6kket til pressen og offentliggjort i The Guardian d. 13. juni 2007 umiddelbart f\u00f8r Hamas\u00b4s magtovertagelse i Gaza (se bl.a. http:\/\/www.guardian.co.uk\/world\/2007\/jun\/13\/usa.israel) <\/P>

Indev\u00e6rende artikel blev bragt i det danske tidsskrift Pal\u00e6stina Orientering, for\u00e5r 2008. Artiklen indledes med en kommentar og introduktion til teksten af Pal\u00e6stina Orienterings, Lars Ploug. Overs\u00e6ttelsen af Alvaro de Sotos egen tekst starter nedenfor med afsnittet \u201dKonfliktens forvandling\u201d. Paragraffernes nummerering og overskriftene er rapportens. <\/P>

  <\/B><\/P>

Udiplomatisk <\/B><\/P>

Af Alvaro de Soto <\/B><\/P>

…………… <\/P>

\u201dI fors\u00f8get p\u00e5 at fuldf\u00f8re min mission under disse omst\u00e6ndigheder har jeg ofte f\u00f8lt mig som den sorte ridder i \u201dMonty Python & The Holy Grail\u201d (\u201dMonty Python og de Sk\u00f8re Riddere\u201d, red.) som, efter at have f\u00e5et begge arme og ben hugget af af kongen (Arthur, red.), stadig beskylder sin modstander for kujonagtighed og truer med at bide ham. I bedste fald har jeg v\u00e6ret \u201dFN\u00b4s S\u00e6rlige Koordinator for Fredsprocessen i Mellem\u00f8sten\u201d af navn alene, og siden valget af Hamas har jeg v\u00e6ret \u201dGeneralsekret\u00e6rens Personlige Repr\u00e6sentant til Det Pal\u00e6stinensiske Selvstyre\u201d i mellem ti og femten minutter, i to telefonsamtaler og et h\u00e5ndtryk.\u201d        <\/P>

  <\/P>

At mennesker, der fors\u00f8ger at f\u00f8lge med i den s\u00e6rlige logik, der karakteriserer bestr\u00e6belserne p\u00e5 at etablere en fredelig l\u00f8sning p\u00e5 stridighederne mellem Israel og pal\u00e6stinenserne, kan f\u00f8le sig hensat til en film med de gakkede britiske komikere, der huserede i 70\u00b4erne, kommer n\u00e6ppe som en overraskelse for l\u00e6sere af Pal\u00e6stina-Orientering. Men at en topdiplomat som Alvaro de Soto offentligt fort\u00e6ller om sine oplevelser som FN\u00b4s udsending i den s\u00e5kaldte Mellem\u00f8st-kvartet, der udover FN best\u00e5r af USA, EU og Rusland, er us\u00e6dvanligt. <\/P>

Citatet forekommer da ogs\u00e5 i de Soto\u00b4s hemmeligt-stemplede \u201dEnd of Mission Report\u201d fra maj sidste \u00e5r, oven p\u00e5 hans tid som \u00f8verste FN-udsending til kvartetten; og det var efter alt at d\u00f8mme ikke meningen, at hans kvababbelser over sine arbejdsbetingelser skulle komme andre end kolleger og overordnede indenfor FN-diplomatiet for \u00f8je. <\/P>

De Soto r\u00e6sonnerer og skriver som en diplomat, med mange indskudte s\u00e6tninger og forkortelser, og vi vil derfor i erkendelse af, at vi ikke behersker jargonen p\u00e5 dansk, tage forbehold for sproglige un\u00f8jagtigheder og tillempelser i overs\u00e6ttelsen af centrale afsnit i rapporten. Den er et stykke Mellem\u00f8st-litteratur af h\u00f8j klasse, og et must for dem, der vil erhverve sig indsigt i de vanskeligheder, der stiller sig for FN-diplomater, der vil andet end at finde sig i israelsk magtarrogance, h\u00e6mningsl\u00f8s amerikansk partiskhed og vammel europ\u00e6isk servilitet. Derfor vil vi p\u00e5 Pal\u00e6stina-Orientering anbefale, at vore l\u00e6sere henter hele rapporten p\u00e5 Internettet og n\u00f8jes med at bruge nedenst\u00e5ende udvalg som en appetitv\u00e6kker. <\/P>

Udvalget handler, som det fremg\u00e5r af de Soto\u00b4s egen indledning nedenfor, om tre begivenheder, der fra hans udsigtspunkt som \u00f8verste FN-udsending til kvartetten repr\u00e6senterer en omkalfatring af konfliktens logik, styrkeforholdet mellem parterne og betydningen af internationale akt\u00f8rer. <\/P>

Konfliktens forvandling <\/B><\/P>

7<\/B>. Det f\u00f8rste punkt, jeg vil l\u00e6gge v\u00e6gt p\u00e5, er, at en r\u00e6kke begivenheder i den pal\u00e6stinensisk-israelske konflikt fundamentalt \u00e6ndrede situationen. Det drejede sig dels om den israelske tilbagetr\u00e6kning fra Gaza og dele af den nordlige Vestbred (i august 2005), dels om Sharons forsvinden fra den politiske arena (i januar 2006) og endelig om Hamas\u2019 valgsejr (januar 2006). Hver af disse tre begivenheder ville i sig selv have haft vidtr\u00e6kkende betydning for udsigten til en israelsk-pal\u00e6stinensisk fredsaftale og for forl\u00f8bet af \u201dfredsprocessen\u201d. Tilsammen kom de til at f\u00e5 betydning, ikke bare for konflikten mellem israelere og pal\u00e6stinensere, men ogs\u00e5 for den generelle problematique i regionen. <\/P>

   Selvom hver enkelt af disse begivenheder er blevet udt\u00f8mmende rapporteret af UNSCO (The Office of the United Nations Special Coordinator, red.), vil jeg dv\u00e6le lidt ved dem for at give dem, der efterf\u00f8lger mig, en bedre forst\u00e5else af, hvad der skete, og som baggrund for mine konklusioner og anbefalinger imod slutningen af dette dokument.(\u2026)  <\/P>

Tilbagetr\u00e6kningen fra Gaza <\/B><\/P>

15<\/B>. Sharon havde l\u00e6st i kaffegrumset, men han ville vanen tro g\u00f8re tingene p\u00e5 sin egen m\u00e5de. I en kort og f\u00f8lelsesladet henvendelse til nationen kort f\u00f8r tilbagetr\u00e6kningen talte han med us\u00e6dvanlig ligefremhed om den gr\u00e6nseoverskridende betydning af tilbagetr\u00e6kningen fra Gaza. Han udtrykte sin smerte over at v\u00e6re n\u00f8dt til at fjerne bos\u00e6ttelser, som han havde h\u00e5bet, at Israel havde kunnet beholde altid. Han forklarede, at internationale, regionale og nationale forandringer havde tvunget ham til at tr\u00e6ffe beslutningen. <\/P>

Men selvom han jo alts\u00e5 refererede til mange s\u00e5danne forandringer, tror jeg, at den vigtigste bestod i det forhold, at det zionistiske Aliyah-projekt – j\u00f8disk tilbagevenden til og bos\u00e6ttelse i Israel – ikke lykkedes i det omfang, som Sharon oprindeligt havde forestillet sig, da han udviklede bos\u00e6ttelsespolitikken flere ti\u00e5r tilbage: To tredjedele af verdens j\u00f8der bor stadig udenfor Israel, og selv h\u00f8jrefl\u00f8jen har set sig tvunget til at acceptere, at j\u00f8der aldrig vil blive en majoritet i de omr\u00e5der, som Israel erobrede i 1967, for slet ikke at tale om omr\u00e5derne \u201dmellem havet og floden\u201d (Middelhavet og Jordanfloden, red.). Situationen i Gaza – de 8.000 succesrige bos\u00e6ttere, beskyttet af den israelske h\u00e6r i 30 % af Gaza-striben, over for den stadigt voksende pal\u00e6stinensiske befolkning, der \u201dlevede i had og skidt\u201d- var derfor uholdbar.    <\/P>

Situationen fordrede af Israel, at bos\u00e6tterne blev bragt \u201dhjem\u201d, og at det samme begyndte at ske med bos\u00e6tterne p\u00e5 Vestbredden, s\u00e5dan at de kunne \u201dsamles\u201d p\u00e5 den israelske side af skillelinjen, (som ville blive ensidigt bestemt af adskillelsesmurens forl\u00f8b). <\/P>

Det er blevet sagt, at Sharon af sine r\u00e5dgivere (inkl. Olmert) blev opfordret til at g\u00e5 l\u00e6ngere end Gaza og de fire landsbyer p\u00e5 Vestbredden, som han evakuerede, og forlade meget store omr\u00e5der p\u00e5 Vestbredden; en anden version g\u00e5r ud p\u00e5, at det ikke var tilf\u00e6ldet, men at det snarere var USA, der pressede ham til at inkludere den nordlige Vestbred for at markere, at det ikke drejede sig om kun at opgive Gaza og s\u00e5 beholde alt det andet. <\/P>

Men uanset hvorfor, s\u00e5 var beslutningen vidtr\u00e6kkende derved, at den repr\u00e6senterede det f\u00f8rste eksempel p\u00e5 tilbagetr\u00e6kning af bos\u00e6ttere fra pal\u00e6stinensisk territorium, og den rystede for altid det israelske h\u00f8jres illusion om for altid at kunne beholde hele Eretz Israel (\u201dIsraels land\u201d). <\/P>

16<\/B>. Selv i lyset af dette tror jeg ikke, at tilbagetr\u00e6kningen markerede, at Sharon tilsluttede sig id\u00e9en om en levedygtig og uafh\u00e6ngig pal\u00e6stinensisk stat \u2013 tv\u00e6rtimod! Det var et bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt tr\u00e6k, der tog livet af fredsprocessen og placerede vejkortet (The roadmap, herefter kaldet k\u00f8replanen) \u201di formaldehyd\u201d, for nu at citere Sharons n\u00f8gle-r\u00e5dgiver (Dov Weissglas, red.). Sharon brugte tilbagetr\u00e6kningen til at opn\u00e5 vigtige indr\u00f8mmelser fra USA \u2013 herunder det brev, hvor Bush lovede, at Israel kunne beholde (en r\u00e6kke) bos\u00e6ttelsesblokke, og at der ikke ville blive tale om tilbagevenden af pal\u00e6stinensiske flygtninge. Alt det samtidig med, at Israel fortsatte bygningen af (adskillelses-) barrieren og bos\u00e6tteriet p\u00e5 Vestbredden. (\u2026) <\/P>

21<\/B>. Som pal\u00e6stinenserne ser det, er Gaza fortsat et friluftsf\u00e6ngsel med alle gr\u00e6nser direkte kontrolleret af Israel inkl. havet, som patruljeres nidk\u00e6rt af den israelske fl\u00e5de; og indirekte gr\u00e6nsen til Egypten ved Rafah, som Israel kan forhindre \u00e5bningen af ved at forbyde det europ\u00e6iske overv\u00e5gningspersonale at indtage deres poster ved gr\u00e6nseovergangen. Passage gennem Rafahovergangen er sporadisk og kaotisk og, if\u00f8lge mange pal\u00e6stinenseres vidnesbyrd, en ydmygende oplevelse.   <\/P>

Sk\u00f8nt der p\u00e5 det seneste har v\u00e6ret forbedringer i Karni (overgang til Israel i det nord\u00f8stlige Gaza, red.), kommer disse forbedringer efter mange m\u00e5neders spredte angreb og massiv ford\u00e6rvelse af landbrugsprodukter p\u00e5 grund af israelske sikkerheds-foranstaltninger (uendelige ventider, red.); for slet ikke at tale om de vanskeligheder, som FN-organisationer og -programmer m\u00e5 se sig stillet overfor, n\u00e5r de \u00f8nsker at f\u00e5 bragt forsyninger igennem. <\/P>

Erez-overgangen, bestemt for passage fra og til Israel og Vestbredden, er n\u00e6sten irrelevant for pal\u00e6stinenserne, eftersom Israel har lukket fuldst\u00e6ndigt for pal\u00e6stinensisk arbejdskraft. Antallet af pal\u00e6stinensere fra Gaza, der tidligere arbejdede i Israel, udgjorde 100.000, men er nu reduceret til nul.(\u2026) <\/P>

22<\/B>. Den almindelige opfattelse i Israel er, at \u201cvi har gjort en ende p\u00e5 bes\u00e6ttelsen af Gaza\u201d, og at pal\u00e6stinenserne har sig selv at takke for deres aktuelle pr\u00f8velser og helt og holdent er ansvarlige for de raketter, der affyres mod n\u00e6rtliggende israelske m\u00e5l. (Pal\u00e6stinenserne svarer imidlertid, at Israel ikke p\u00e5 en og samme tid kan sl\u00e5 militante pal\u00e6stinensere ihjel og samtidigt forvente, at pal\u00e6stinensere forholder sig i ro). I dag er der i Israel utilfredshed med resultatet af tilbagetr\u00e6kningen fra Gaza. Den havde, da den blev gennemf\u00f8rt, st\u00f8tte fra flertallet, men betragtes nu, set i bakspejlet, som en fejltagelse. <\/P>

Sammen med den anden Libanon-krig, sommeren 2006, som i brede kredse anses for at v\u00e6re et resultat af de l\u00f8se ender, som l\u00e5 tilbage efter Israels unilaterale (men ganske vist FN-koordinerede) tilbagetr\u00e6kning i 2000, led politikken med ensidig (israelsk) tilbagetr\u00e6kning, der var central p\u00e5 partiet Kadima\u00b4s dagsorden, et alvorligt tilbageslag. Planerne om ensidig tilbagetr\u00e6kning, som var et svar p\u00e5 det israelske behov for hurtigt at fastl\u00e6gge gr\u00e6nserne, inden den pal\u00e6stinensiske befolkning voksede sig for stor, blev skrinlagt. <\/P>

Men de blev imidlertid ikke erstattet af fornyet fokus p\u00e5 n\u00f8dvendigheden af en forhandlingsl\u00f8sning, men af en g\u00f8r-ingenting politik, der afspejlede b\u00e5de den israelske regerings svaghed og uvilligheden til at acceptere, at 67-gr\u00e6nserne skulle udg\u00f8re grundlaget for en aftale. Det er i sandhed rimeligt for PLO at sp\u00f8rge, om Israel er en relevant forhandlingspartner. <\/P>

Sharons exit og Olmerts pr\u00f8velser <\/B><\/P>

23<\/B>. Hen imod slutningen af 2005, mens Sharon solede sig i det, der dengang stadig s\u00e5 ud til at v\u00e6re en succesfuld tilbagetr\u00e6kning og havde blikket rettet mod valgene i f\u00f8rste halvdel af 2006, besluttede han at skille sig af med dem i Likud, der bed ham i haserne, ved at stifte et nyt parti, Kadima (\u201dFremad\u201d). Han skummede fl\u00f8den fra Likud og efterlod kadaverne til Binyamin (\u201dBibi\u201d) Netanyahu. <\/P>

Det ny parti havde intet politisk program bortset fra Sharon selv; samt den indforst\u00e5ede opfattelse, at han var til at stole p\u00e5 og ville lede Israel mod flere unilaterale tilbagetr\u00e6kninger fra store dele af Vestbredden, samtidig med at han strammede grebet om de dele, han ville beholde – et forenet Jerusalem, de store blokke af bos\u00e6ttelser og (muligvis ved hj\u00e6lp af sikkerheds-arrangementer) Jordan dalen. <\/P>

Centrale ledere i Arbejderpartiet sluttede sig til ham, inkl. Shimon Peres og Haim Ramon, en af arkitekterne bag tilbagetr\u00e6kningen. Ehud Olmert, der var erfaren tidligere borgmester for Jerusalem og havde forskellige ministerielle portef\u00f8ljer i bagagen, blev hans n\u00e6stkommanderende. Men kommende udenrigsminister Tzipi Livni, en \u201dLikudprinsesse\u201d, var som datter af en \u201dfrihedsk\u00e6mper\u201d i Irgun (j\u00f8disk terrorgruppe, red.) under mandatet (1920-1948, red.), mere prominent placeret ved Sharons side. Men d. 4. januar 2006 blev Sharon, efter l\u00e6ngere tids sygdom og med en enorm overv\u00e6gt, skyndsomt transporteret fra sin ranch i Negev til Hadassah hospitalet, hvor han gik i en koma, som det i brede kredse anses for usandsynligt, at han vil v\u00e5gne fra. <\/P>

24.<\/B> Olmert udnyttede forvirringen, der fulgte caudilloens exit, ved hurtigt at tage over som provisorisk leder og fungerende premierminister. Da Sharon gik i koma, udgjorde st\u00f8tten til Kadima, m\u00e5lt i det antal pladser i Knesset, som partiet ville f\u00e5, hvis der blev holdt valg p\u00e5 det tidspunkt, 44. Olmert blev valgt i sin egen ret, men fik kun 29 pladser (valget d. 28. marts 2006, red.). Men det lykkedes ham at samle en bred koalition, der trods den mindre st\u00f8tte stadig er ved magten, mest fordi medlemmerne \u00f8nsker at den fortsat skal v\u00e6re det (\u2026) <\/P>

25. <\/B>Hamas\u00b4 sejr ved valget til den pal\u00e6stinensiske regering d. 25. januar 2006 var et alvorligt tilbageslag for Olmert. Selvom han h\u00e6vder at v\u00e6re tilh\u00e6nger af den konsensus, der st\u00f8tter Abu Mazen, har han gjort lidt, og det uvilligt og sent, for at styrke ham. Han har n\u00e6gtet at forhandle om det substantielle med Abu Mazen, der som leder af PLO har mandat til at forhandle p\u00e5 vegne af pal\u00e6stinenserne. Olmert har ogs\u00e5 indefrosset den moms og told, som Israel opkr\u00e6ver (p\u00e5 selvstyrets vegne) fra pal\u00e6stinensiske im- og eksport\u00f8rer, i overensstemmelse med Paris Protokollen, som Israel har underskrevet sammen med PLO i forbindelse med Oslo-aftalerne (d. 29. april 1994, red.).    <\/P>

Bel\u00f8bsm\u00e6ssigt udg\u00f8r disse indsamlede midler normalt en tredjedel af Selvstyrets indt\u00e6gt, og der blev ikke udbetalt l\u00f8nninger til Selvstyrets ansatte i m\u00e5nedsvis. Det gjaldt ikke alene l\u00f8nninger til sikkerhedsmyndighedernes personale, men ogs\u00e5 l\u00e6ger, sygeplejersker og l\u00e6rere. Israel lagde desuden alvorlige begr\u00e6nsninger p\u00e5 kommunikationen mellem Gaza og omverdenen og kvalte muligheden for varers og menneskers frie bev\u00e6gelse ind og ud af Gaza. Dette selv ved Rafah, den EU-overv\u00e5gede gr\u00e6nseovergang til Egypten. <\/P>

Den \u00f8konomiske aktivitet i Gaza blev sat i st\u00e5, og \u00f8konomien blev en overlevelses-\u00f8konomi. Hj\u00e6lpen fra det internationale samfund skiftede fra at st\u00f8tte de pal\u00e6stinensiske myndigheder, der er ansvarlige for tilfredsstillelsen af befolkningens fundamentale behov (inklusive sundheds- og uddannelsesv\u00e6sen), til at v\u00e6re humanit\u00e6r hj\u00e6lp. <\/P>

Affyringen af raketter fra Gaza f\u00f8rte til israelske milit\u00e6re aktioner ind i Gaza. De m\u00e5lrettede drab p\u00e5 pal\u00e6stinensiske politikere fortsatte – s\u00e5 vidt, jeg erindrer, rapporterer vore briefinger til Sikkerhedsr\u00e5det omkring 40 drab p\u00e5 pal\u00e6stinensere i l\u00f8bet af en enkelt m\u00e5ned. Tingene udviklede sig fra slemt til katastrofalt i juni 2006, efter at pal\u00e6stinensiske militante, der gennem tunneller havde n\u00e5et den israelske milit\u00e6rbase ved Kerem Shalom, dr\u00e6bte nogle israelske soldater og tog korporal Gilad Shalit til fange. <\/P>

Tre (pal\u00e6stinensiske, red.) organisationer tog efterf\u00f8lgende sammen ansvaret for operationen, men hvem der st\u00e5r bag, er stadig uklart i dag, efter at Shalit har v\u00e6ret i fangenskab i 10 m\u00e5neder. Den israelske h\u00e6rs aktioner i Gaza intensiveredes og inkluderede et bevidst og uberettiget angreb p\u00e5 det eneste pal\u00e6stinensisk ejede elv\u00e6rk; en aktion, der efterlod store dele af den civile befolkning i en elendig situation. <\/P>

Overlydsbragene fra israelske jagerfly terroriserede den pal\u00e6stinensiske befolkning p\u00e5 forskellige tidspunkter, og hver eneste dag. Ganske som Libanon-krigen, fejlede operation \u201dSummer Rain\u201d i forhold til sit erkl\u00e6rede m\u00e5l om at stoppe affyringen af raketter og befri den tilfangetagne soldat. <\/P>

26.<\/B> Libanonkrigen begyndte f\u00e5 uger efter tilfangetagelsen af Shalit (d.26.juli 2006, red.). Med Israels milit\u00e6re indsats fokuseret sydp\u00e5, kr\u00e6nkede Hizbollah den israelske suver\u00e6nitet ved at overskride den Bl\u00e5 Linie (gr\u00e6nsen mellem Libanon og Israel, red.), tage to israelske soldater til fange og dr\u00e6be adskillige andre, samtidig med at de som afledningsman\u00f8vre affyrede en sv\u00e6rm af raketter. Olmert reagerede umiddelbart og voldsomt ved at bombe m\u00e5l langt inde p\u00e5 libanesisk territorium. Hizbollah geng\u00e6ldte ved at affyre mere end et hundrede missiler om dagen mod civile m\u00e5l i det nordlige Israel (en del mod milit\u00e6re m\u00e5l, red.). Krigen varede en m\u00e5ned og endte, uden at Israel havde n\u00e5et sin erkl\u00e6rede hovedm\u00e5l, undtagen \u00f8nskerne om inds\u00e6ttelse af den libanesiske h\u00e6r syd for Litani floden, tilbagetr\u00e6kning af v\u00e6bnede Hizbollah-personel fra omr\u00e5det og – i det store og hele – et oph\u00f8r af tr\u00e6fninger langs den Bl\u00e5 Linie. Krigens forl\u00f8b, sammen med det forhold, at den blev indledt, er blevet gjort til genstand for unders\u00f8gelse i Israel med udpegningen af en kommission under forhenv\u00e6rende H\u00f8jesteretsdommer Eliahu Winograd. D. 30. april (2007, red.) offentliggjorde Winograd kommissionen en 200 siders rapport, som uddeler skarp kritik til den israelske h\u00e6rchef (der siden er tr\u00e5dt tilbage), til forsvarschefen, der f\u00e5r et ufordelagtigt skudsm\u00e5l, og til premierministeren, hvis evne til fortsat at lede landet der s\u00e5s tvivl om.    <\/P>

27<\/B>. Olmert var p\u00e5 det tidspunkt i s\u00f8gelyset p. gr. af en s\u00e6rdeles favorabel handel i forbindelse med k\u00f8b af et hus i en attraktiv del af Jerusalem, og for som minister at have foretaget politiske ans\u00e6ttelser. <\/P>

28<\/B>. Intet af dette har til form\u00e5l at sige, at Sharon var dadelfri – tv\u00e6rtimod var han konstant udsat for beskyldninger om lyssky handler, og i 2005 ramlede det for Sharons s\u00f8n, et medlem af Knesset, der blev id\u00f8mt f\u00e6ngsel. Men Sharon var som d\u00e6kket af teflon, fordi han var en \u00e6gte og uomstridt leder. Folk tilgav ham og stolede p\u00e5, at han ville g\u00f8re det rigtige for at s\u00f8rge for israelernes sikkerhed, og det uanset om hans handlinger i \u00f8vrigt fik det resultat eller ej. Olmert udsender ikke de samme tillidsv\u00e6kkende signaler som Sharon, men han er en praktisk anlagt og meget erfaren politiker, som imponerer bes\u00f8gende med belevenhed, skarpsindighed og overskud. <\/P>

Han er streetsmart til overm\u00e5l, men hverken han eller nogen anden p\u00e5 den israelske politiske scene kan erstatte det vakuum, Sharon har efterladt. I meningsm\u00e5lingerne falder den andel af israelere, der st\u00f8tter ham, til etcifrede tal og til et niveau, som han offentligt pr\u00f8ver at g\u00f8re en dyd af ved at till\u00e6gge sig en \u201dlad mig g\u00f8re mit job\u201d attitude. Min pointe er, at han fremst\u00e5r som for svag til at foretage modige skridt, og at han ikke har det, der kr\u00e6ves for overhovedet at oms\u00e6tte modige skridt til politisk styrke. <\/P>

Mens den koalition, som Olmert har bygget, er blevet ved magten trods alle konventionelle politiske normer, har Winograd-komissionen smidt en skruen\u00f8gle i mekanikken, ganske som den aktuelle mulighed for, at Labour vil forlade koalitionen, har det. Det er ikke klart, om Olmerts pr\u00f8velser eller om de mulige forandringer p\u00e5 nogen substantiel m\u00e5de vil \u00e6ndre p\u00e5 udsigten til forhandlinger mellem Israel og pal\u00e6stinenserne. Det skyldes ligningens anden side: USA\u00b4s historisk lave prestige blandt araberne i regionen, Bush-administrationens ideologiske foruds\u00e6tninger (med udenrigsminister Rice som en mulig undtagelse) og det amerikanske politiske liv (\u2026) <\/P>

Hamas\u00b4 valgsejr <\/B><\/P>

30<\/B>. I marts 2005, to m\u00e5neder efter, at Mahmoud Abbas (alias Abu Mazen) med et betragteligt flertal blev valgt til at efterf\u00f8lge Yassir Arafat som pr\u00e6sident for Det pal\u00e6stinensiske Selvstyre, forhandlede han i Cairo med Egypten som v\u00e6rt, en tredelt aftale p\u00e5 plads med de pal\u00e6stinensiske fraktioner, vigtigst Hamas. Aftalen bestod for det f\u00f8rste af en \u201dhudna\u201d eller \u201dtahdiyah\u201d, en pause eller en uformel v\u00e5benhvile med hensyn til angreb mod Israel. For det andet bestod aftalen i, at man skulle have valg til den lovgivende forsamling, det f\u00f8rste siden 1996, valg, som Hamas erkl\u00e6rede at ville deltage i. Den tredje del af aftalen bestod af en reform af PLO\u00b4s for\u00e6ldede strukturer, (som Hamas ikke er en del af). <\/P>

Den komponent, der handlede om valget, inkluderede en aftale om et blandet valgsystem, med 50 procents repr\u00e6sentation fra nationale lister og 50 procent fra distrikterne. Ved at g\u00e5 med i s\u00e5dan en aftale fors\u00f8gte Abu Mazen klart at integrere Hamas snarere end at kontrollere eller undertrykke dem. Dette var – i mods\u00e6tning til Israels fejlagtige l\u00e6sning – i overensstemmelse med de 14 forbehold, som Israel havde taget forud for accepten af k\u00f8replanen; forbehold, som tilsagde at \u201dterroristiske infrastrukturer\u201d skulle afvikles, f\u00f8rend Israel ville p\u00e5begynde indfrielsen af sine forpligtelser, der inkluderede nedl\u00e6ggelse af uautoriserede bos\u00e6ttelser og fastfrysning af bos\u00e6ttelsesaktivitet. (K\u00f8replanen tager h\u00f8jde for disse forbehold; israelske og pal\u00e6stinensiske skridt skal tages samtidigt. Men ved at lade k\u00f8replanens gennemf\u00f8relse v\u00e6re afh\u00e6ngig af de 14 forbehold – et af dem afviste parallelitet – blev Israels forpligtethed p\u00e5 k\u00f8replanen aldrig virkeligt bindende, og det internationale samfund tilb\u00f8d et stort smuthul, der tillod Israel at skulke fra sine forpligtelser.) <\/P>

31<\/B>. Som selv israelerne indr\u00f8mmede, blev hudnaen i det store og hele overholdt af Hamas (selvom det er usikkert, om organisationen brugte stedfortr\u00e6dere til at bryde den, eller om de kun gjorde lidt for at forhindre andre i at bryde den). <\/P>

Reformen af PLO lader stadig vente p\u00e5 sig og er gentagne gange blevet udsat, senest p\u00e5 Mekka-topm\u00f8det (februar 2007, red.), hvor det blev aftalt at danne en national enhedsregering. I tiden efter Arafat blev PLO en endnu mere usammenh\u00e6ngende og genstridig organisation, end den var tidligere, og mange af lederne (mest tydeligt blandt Tunis veteranerne) er tilbageholdende med at gennemf\u00f8re en reform, der svarer til situationens realiteter, og som ikke ville begunstige organisationens fortids\u00f8gler. <\/P>

32<\/B>. Beslutningen om at afholde valg havde imidlertid f\u00e5et sit eget liv, da jeg tog over d. 1. juni 2005. Vigtigheden af valg kunne ikke undervurderes. Ikke bare, fordi det var det f\u00f8rste i mere end ni \u00e5r, men i endnu h\u00f8jere grad p\u00e5 grund af Hamas\u00b4 deltagelse. Hamas er forbundet med Det Muslimske Broderskab, men er if\u00f8lge de fleste seri\u00f8se og objektive redeg\u00f8relser f\u00f8rst og fremmest en modstandsbev\u00e6gelse med et st\u00e6rkt religi\u00f8st fundament, og med et netv\u00e6rk af sociale organisationer til st\u00f8tte for de undertrykte. I mods\u00e6tning til det forfald og den korruption og uduelighed, der pr\u00e6gede Det pal\u00e6stinensiske Selvstyre under et Fatah parti, der i realiteten har mistet forbindelsen til folket, bliver Hamas betragtet som en organisation, der kerer sig om folkets behov, og i det store og hele er uplettet af korruption. Desuden har Hamas\u00b4 skepsis over – for ikke at tale om direkte afvisning af – Oslo-aftalerne, klangbund hos mange, selvom flertallet stadig synes at v\u00e6re for en tostatsl\u00f8sning. <\/P>

33<\/B>. Hamas politiske beslutning om at deltage i valget til den lovgivende forsamling under overskriften \u201cForandring og Reform\u201d var ogs\u00e5 et bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt vendepunkt, al den stund de havde n\u00e6gtet at deltage i valgene i 1996, fordi disse fandt sted indenfor rammerne af de afskyede Oslo-aftaler. En af grundene til, at Abu Mazen gik ind for Hamas\u00b4 deltagelse, var, at han s\u00e5 den som en implicit accept af rammerne fra Oslo og derfor passet fint ind i hans strategi om at f\u00e5 dem inddraget. <\/P>

Sp\u00f8rgsm\u00e5let, som venter p\u00e5 at blive besvaret, er, om Hamas\u00b4 skridt var strategisk, dvs. et skridt, der med tiden ville f\u00f8re til, at organisationen integrerede sin v\u00e6bnede kapacitet i det legale sikkerhedsapparat og endelig tilsluttede sig den demokratiske proces; eller om der alene var tale om et p\u00e5skud for at skaffe Hamas et demokratisk image med henblik p\u00e5 at k\u00f8be tid til at genbev\u00e6bne sig. Abu Mazen\u00b4s tilgang var klar: At g\u00e5 ud fra, at der var tale om en strategisk beslutning og at arbejde p\u00e5, at den vedblev med at v\u00e6re strategisk. Som Abu Mazen s\u00e5 det, var Hamas\u00b4 alternativ at blive ude i kulden, hvor organisationen altid ville have midlerne og incitamentet til at sabotere ethvert skridt, han kunne tage mod en aftale med Israel. <\/P>

34<\/B>. Selvom valgene (til pr\u00e6sidentposten og til parlamentet, red.) var planlagt til afholdelse i juli, udsatte Abu Mazen dem til januar 2006. Dette mest for d\u00e6mpe k\u00e6vlet indenfor Fatah om bes\u00e6ttelsen af kandidatposter, og i et fors\u00f8g p\u00e5 at vende tilbage til Cairo aftalerne med hensyn til valgsystemet. (Det skal noteres, at den ene person, der kan krediteres – eller debiteres – mest for overholdelsen af aftalen om det blandede valgsystem, er Saeb Erekat, der demonstrerede betragteligt lederskab i Jeriko, hvor Hamas ikke er en vigtig spiller). <\/P>

35. <\/B>Efter tilbagetr\u00e6kningen fra Gaza i sensommeren 2005 nedv\u00e6rdigede Sharon, der ikke var nogen stor fan af FN, sig til at komme til generalforsamlingen for at h\u00f8ste de laurb\u00e6r, han havde til gode for sin indsats. Hans budskab med hensyn til de planlagte pal\u00e6stinensiske valg var entydig: Hamas er en terrororganisation, der ikke skulle have lov til at deltage, og Israel ville ikke hj\u00e6lpe til med -dvs. Israel ville forhindre – afholdelsen af s\u00e5dan et valg, hvis Hamas skulle deltage.   <\/P>

36<\/B>. Efterh\u00e5nden som forberedelserne til det m\u00f8de i kvartetten, som generalsekret\u00e6ren holder kort f\u00f8r debatten i generalforsamlingen, fremstod det klart, at Hamas\u00b4 deltagelse i valgene fire m\u00e5neder senere var det centrale sp\u00f8rgsm\u00e5l. Generalsekret\u00e6r Annan erkl\u00e6rede sig enig i min vurdering, og med hans st\u00f8tte forelagde jeg den for mine kolleger i kvartetten, David Welch (amerikansk vice-udenrigsminister), Marc Otte (fra Den Europ\u00e6iske Union, Javier Solana\u00b4s udsending) og Alexander Kalugin (fra Rusland). De var alle enige, og der blev forberedt en erkl\u00e6ring, der gik p\u00e5 listef\u00f8dder omkring sp\u00f8rgsm\u00e5let om Hamas\u00b4 deltagelse. <\/P>

37<\/B>. Efter m\u00f8det i kvartetten d. 20. september 2005 forhandlede vore foresatte og blev, efter at Abu Mazen var blevet konsulteret over telefonen, enige om en formel. Den bestod i, at generalsekret\u00e6r Annan p\u00e5 kvartettens vegne skulle en l\u00e6se passus for pressen (der ikke stod i det skriftlige statement), hvori det hed, at det kommende valg af pal\u00e6stinensiske lovgivere skulle ses som et stadium i den pal\u00e6stinensiske udvikling mod demokrati; og at sp\u00f8rgsm\u00e5let om deltagelse skulle overlades til pal\u00e6stinenserne, p\u00e5 trods af den \u201dfundamentale mods\u00e6tning\u201d mellem deltagelse i valg og besiddelsen af militser. Alle (=Israel) skulle arbejde for det, som pal\u00e6stinenserne besluttede. Det var et vidtr\u00e6kkende skridt, kvartetten tog, for det bet\u00f8d, at pal\u00e6stinenserne blev befriet for kravet (i k\u00f8replanens f\u00f8rste trin) om afv\u00e6bning af militser. Abu Mazen\u00b4s inddragelses-strategi var faktisk blevet godkendt. I Israel blev det afvist som en kapitulation. <\/P>

38<\/B>. Abu Mazen s\u00e5 selvsikkert valgene n\u00e6rme sig, og forsikrede bes\u00f8gende om, at han med en ny regering kunne lykkes med en afv\u00e6bning af militserne. Han foruds\u00e5 et godt resultat for Hamas, men udtrykte ingen tvivl om, at Fatah ville bevare sit flertal. <\/P>

39<\/B>. Alt sammen godt og fint, men Hamas vandt. Eller rettere: Fatah tabte! Det skyldtes til dels Fatah\u00b4s egne br\u00f8lere, inkl. de mange eksempler p\u00e5, at flere kandidater blev stillet op til den samme plads. Det er til dels en afspejling af Abu Mazen\u00b4s ubeslutsomhed, og m\u00e5ske af hans magtesl\u00f8shed som partileder. Medlemmer af Hamas bliver i almindelighed vurderet til at udg\u00f8re 20 procent af v\u00e6lgerbefolkningen, men de opn\u00e5ede 43 procent. Det bet\u00f8d, at mindst 23 procent af v\u00e6lgerkorpset sammen med Hamas\u00b4 medlemmerne afviste Tordenskjolds soldater og stemte for et parti, hvis borgmestre i det mindste havde gjort op med korruptionen og etableret noget, der minder om en orden i forvaltningen. <\/P>

40<\/B>. Men uanset hvad, var denne udvikling, der efter alt at d\u00f8mme var et h\u00e5rdt slag mod Mazen\u00b4s strategi, for pal\u00e6stinenserne, og sikkert ogs\u00e5 dem i Hamas, en fuldst\u00e6ndig overraskelse. Til Fatah\u00b4s establishments bestyrtelse syntes pal\u00e6stinenserne opstemte over, at de ved at opf\u00f8re sig som v\u00e6lgere ved et europ\u00e6isk valg, \u201dhavde smidt slynglerne ud\u201d. Desuden var der den sk\u00e6rpende omst\u00e6ndighed vedr\u00f8rende afstemningen: Det var foreg\u00e5et frit og fair. Desuden var forl\u00f8bet op til valget ikke pr\u00e6get af den uduelighed og hj\u00e6lpel\u00f8shed, som generelt forventes hos pal\u00e6stinenserne. De episoder, der faktisk forekom, kunne tilskrives israelsk sabotage i form af arrestation af Hamas-medlemmer og restriktioner i forhold til deres bev\u00e6gelse. Abu Mazen var filosofisk og selvkritisk: Fatah havde beg\u00e5et fejl, og organisationen m\u00e5tte nu omgruppere sig, angre og t\u00e6nke sig om.   <\/P>

Kvartetten og PA-regeringen <\/B><\/P>

Reaktionen p\u00e5 Hamas sejr <\/B><\/P>

41<\/B>. Men knap fem dage efter valgene d. 25. januar 2006 fik pal\u00e6stinenserne et iskoldt styrtebad. Det skete i form af et forud planlagt m\u00f8de i kvartetten i London d. 30. januar 2006. Hvor sp\u00f8rgsm\u00e5let p\u00e5 m\u00f8det i september 2005 var, om Hamas skulle deltage i valget eller ej, handlede det nu om, hvordan man skulle h\u00e5ndtere resultatet. <\/P>

42<\/B>. Ikke at pal\u00e6stinenserne var fuldst\u00e6ndigt uforberedte p\u00e5 chokket. Der var blevet affyret varselsskud over hovederne p\u00e5 dem. Disse havde form af to erkl\u00e6ringer, begge udstedt efter telekonferencer mellem de overordnede (i kvartetten, red.) d. 28. december 2005, henholdsvis d. 26. januar 2006, dagen efter valget. I den f\u00f8rste erkl\u00e6ring opfordrede kvartetten alle \u201cder \u00f8nskede at v\u00e6re en del af den politiske proces\u201d til \u201dat give afkald p\u00e5 vold, anerkende Israels ret til at eksistere og lade sig afv\u00e6bne\u201d; og udtrykte det synspunkt, \u201dat en fremtidig pal\u00e6stinensisk regering ikke skulle inkludere medlemmer, der ikke havde forpligtet sig til principperne om Israels ret til at eksistere i fred, og til principperne om en uforbeholden afslutning p\u00e5 vold og terrorisme.\u201d <\/P>

I den anden erkl\u00e6ring, der ogs\u00e5 blev udstedt efter en telekonference, hed det, at \u201den tostatsl\u00f8sning p\u00e5 konflikten kr\u00e6ver, at alle deltagere i den demokratiske proces giver afkald p\u00e5 anvendelsen af vold, accepterer Israels ret til at eksistere og nedl\u00e6gger v\u00e5bnene, s\u00e5dan som det er skitseret i k\u00f8replanen\u201d. <\/P>

43<\/B>. Selvom USA allerede havde besluttet sig for, hvem der var skurkene, fik jeg p\u00e5 et m\u00f8de d. 13. januar alligevel den opfattelse, at de ikke var fuldst\u00e6ndigt imod den tilgang, jeg anbefalede. Denne tilgang, der baserede sig p\u00e5 Ruslands og FN\u00b4s fleksibilitet (de medlemmer, der ikke var lovm\u00e6ssigt begr\u00e6nset med hensyn til kontakter med Hamas), gik ud p\u00e5 at bev\u00e6ge Hamas yderligere i den retning, som organisationen havde taget, da den besluttede at deltage i valgene. <\/P>

44<\/B>. Hvad jeg havde forestillet mig var, at FN kunne anl\u00e6gge en f\u00e6lles, men differentieret tilgang til Hamas og den ny regering, og jeg anbefalede til FN\u00b4s hovedkvarter, at vi undgik at binde vore h\u00e6nder p\u00e5 m\u00e5der, som vi senere ville komme til at fortryde. Jeg sagde ogs\u00e5, at vi samtidig med, at vi anerkendte, at USA og EU havde reelle hjemlige begr\u00e6nsninger, n\u00e5r det drejede sig om assistance til en regering med medlemmer fra en bev\u00e6gelse, som de (USA og EU) havde erkl\u00e6ret for en terror-organisation, s\u00e5 burde USA og EU anerkende, at en gruppe, der st\u00e5r for at bes\u00e6tte et stort antal pladser i et parlament, ikke kan h\u00e5ndteres effektivt alene med pres og isolation; at Hamas havde udviklet sig og kunne udvikle sig endnu mere; at en s\u00e5dan videreudvikling kr\u00e6vede en kanal til dialog; og at FN, hvis organisationen skulle spille en s\u00e5dan rolle (som den har gjort det med succes andre steder i verden) skulle gives plads til at spille den. Jeg foreslog ogs\u00e5, at kvartetten – uanset hvilken position den i \u00f8vrigt indtog overfor den nye pal\u00e6stinensiske situation – skulle demonstrere bekymring for de kendsgerninger, som Israel skabte p\u00e5 jorden, og som stillede sig som forhindring for levedygtigheden af en fremtidig pal\u00e6stinensisk stat; og v\u00e6re mere eksplicitte med hensyn til behovet for forhandlinger og enighed i forhold til k\u00f8replansprocessens endelige m\u00e5ls\u00e6tning. (\u2026) <\/P>

46<\/B>. Jeg kunne ikke slette, hvad kvartetten allerede havde sagt d. 28. december. Det var \u00e9n ting at positionere sig f\u00f8r valgene, da alle ventede, at resultatet ville bevare Fatah\u00b4s majoritet, og en anden at positionere sig i forhold til Hamas\u00b4 sejr. Folket havde talt i frie og retf\u00e6rdige valg, hvis afholdelse var blevet st\u00f8ttet af det internationale samfund, og dets \u00f8nsker skulle respekteres. Vi havde en ny, uforudset situation foran os, og vi stod derfor og skulle justere vores reaktion, s\u00e5 den var passende i forhold til den nye situation. Erkl\u00e6ringen fra den 26. januar undergravede helt disse hensyn. <\/P>

47<\/B>. D. 29. januar modtog vi et amerikansk udkast til en erkl\u00e6ring, der bet\u00f8d, at kvartetten i praksis skulle beslutte, at al assistance til den pal\u00e6stinensiske regering skulle g\u00f8res afh\u00e6ngig af regeringsmedlemmernes vilje til at tilslutte sig tre principper: Ikke-vold, anerkendelse af Israel og accept af alle tidligere aftaler og forpligtelser, inklusive k\u00f8replanen. Jeg foreslog med generalsekret\u00e6rens billigelse, at referencer til betingelserne for hj\u00e6lp skulle slettes, eller at man lod beslutningen blive taget af de kvartetmedlemmer, der var donorer.  <\/P>

48<\/B>. Jeg var ankommet til London kort f\u00f8r m\u00f8det for de overordnede i kvartetten d. 30. januar uden p\u00e5 forh\u00e5nd at have f\u00e5et besked af UNHQ (FN\u00b4s hovedkvarter, red.) om reaktionerne p\u00e5 mine anbefalinger, og jeg havde kun tid til at konsultere generalsekret\u00e6ren p\u00e5 et ret sent tidspunkt. <\/P>

49<\/B>. Udsendingene m\u00f8dtes klokken 10, d. 30. januar. Jeg blev udsat for heftig beskydning fra David Welch og Elliot Abrams, inkl. ildevarslende antydninger om, at det kunne p\u00e5virke amerikanske forhandlinger om bidraget til FN, hvis ikke generalsekret\u00e6ren fik gjort FN-organisationernes bistand afh\u00e6ngige (af den pal\u00e6stinensiske regerings im\u00f8dekommelse af ovenn\u00e6vnte betingelser). Sp\u00f8rgsm\u00e5let l\u00f8ste sig, da USA fraveg kravet om, at kvartetten (i dens egenskab af kvartet, red.) skulle tr\u00e6ffe beslutningen, og vi blev enige om en formulering – foresl\u00e5et af den amerikanske juridiske r\u00e5dgiver, en veteran fra Camp David og andre amerikanske Mellem\u00f8st-bestr\u00e6belser – om at kvartetten \u201dkonkluderede\u201d at den fremtidige bistand til en ny regering ville blive vurderet af donorerne p\u00e5 baggrund af dens forpligtelse p\u00e5 ikke-vold, p\u00e5 dens anerkendelse af Israel og p\u00e5 dens accept af allerede indg\u00e5ede aftaler, inklusive k\u00f8replanen. (\u2026) <\/P>

End of Mission Report, Alvaro de Soto, Under-Secretary-General, United Nations Special Coordinator for the Middle East Process and Personal Representative of the Secretary-General to the Palestine Liberation Organization and the Palestine Authority, Envoy to the Quartet, May 2007. 52 sider. CONFIDENTIAL <\/P>

Udvalgt, indledt og oversat af Lars Ploug. Paragraffernes nummerering og overskriftene er rapportens. <\/P>

Rapporten kan bl.a. findes p\u00e5 www.docuticker.com<\/A>“.<\/P><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

FN General Sekret\u00e6rens s\u00e6rlige udsending, Alvaro De Soto skrev ved sin afgang i maj\/juni 2007, en intern s\u00e5kaldt \u201dEnd of Mission Report\u201d L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2796"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2796"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2796\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2796"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2796"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2796"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}